Luk

bold.snak

Klubsnak | LIVERPOOL F.C. - * * * * * *

1 2 3 ... 2264 2265 2266 ... 5398 5399 5400 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Fribytter
bruger
4. aug. 2014 14:04
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C - USA-Tour

Hvad er det, du vil have ret i?

Jeg er bare uenig med dig. Det bør der da være plads til.

Jeg har lige set klippene igen. Jovetic er ikke engang Coates´ mand ved det første mål. Jovetic løber i ryggen på Coates og kommer kun frem til en chance, fordi bolden bliver rettet af. Ved den anden scoring træder Coates et skridt frem, da Man. City-spilleren afslutter. At det så bliver en afslutning, som Jovetic hurtigt får under kontrol og sendt imod mål, gør da, at det ville have været at foretrække, at Coates ikke var trådt et skridt frem for at forsøge at blokere en eventuel afslutning, men at det er decideret dårlig opdækning, er jeg altså uenig i. Det, der skal undgås, er, at kanterne så let kan skabe farlige situationer, som er svære at forsvare sig imod. Men det er jo så bare min mening.
"The problem with my life is that I´ve said too much shit in the past and no-one forgets it"
tHOMIEs_LFC
bruger
4. aug. 2014 14:12
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C - USA-Tour

enig med Fribytter, men faktisk syntes jeg det har været alt for nemt de sidste 12-18 mdr at komme igennem ved vores backs, men det ser jo også ud til vi forstærker os på de pladser denne sommer.
this season?

Dette indlæg er blevet rettet 4. aug. 2014 14:13 af tHOMIEs_LFC
Lynild
bruger
4. aug. 2014 14:46
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C - USA-Tour

Det, der skal undgås, er, at kanterne så let kan skabe farlige situationer, som er svære at forsvare sig imod. Men det er jo så bare min mening.


Er jeg uenig?

To gange står en angriber fri inde omkring det lille felt. Underlig holdning hvis man synes det er godt nok, men du er selvfølgelig fri til at mene, hvad du vil.
Fribytter
bruger
4. aug. 2014 14:49
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C - USA-Tour

Ja, heldigvis er jeg det.
"The problem with my life is that I´ve said too much shit in the past and no-one forgets it"
AlstrupLFC
bruger
5. aug. 2014 02:17
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C - USA-Tour

Av han er sikker på straffespark ham Stevie! Klart straffespark.
UnluckyImp
bruger
5. aug. 2014 02:23
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C - USA-Tour

Jeg synes Liverpool presser rigtig godt når United har bolden.
AlstrupLFC
bruger
5. aug. 2014 10:52
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C - USA-Tour

Jeg fatter ikke helt, hvad Rodgers vil med Johnson. Sjældent har jeg set en så dårlig spiller og herunder back før. Han spiller som en, der ikke gider fodbold mere.
Lambert var/er også en kæmpe skuffelse. Ved godt, det er for tidligt at drage konklusioner, men han virker overhovedet ikke farligt oppe foran og i opspillet.

Coutinho var klart MOTM. Fantastisk kamp af ham.
Khankar
bruger
5. aug. 2014 12:07
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C - USA-Tour

Lambert skuffede mig en del mod United. Han virker rigtig tung i alt, hvad han gør. Specielt hans boldberøringer haltede og han var heller ikke så bevægelig. Håber virkelig han kommer efter det inden sæsonstarten.

Sakho derimod var rigtig dominerende i forsvaret, og han formåede også at lægge nogle gode afleveringer frem i banen. Han må klart være førsteprioriteten i centerforsvaret.
Fribytter
bruger
5. aug. 2014 12:08
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C - USA-Tour

Jeg så ikke kampen, men når nu Lallana, Sturridge, Markovic, Lovren og Flanagan manglede, og det trods alt var en træningskamp, så er det vel ikke en alarmerende præstation. Heller ikke selvom Johnson og Lambert måske ikke spillede særlig godt.

Johnson er dog et mysterium. Måske ligaens bedste højreback i 09/10 for derefter konstant at blive dårligere hver sæson. Det lugter af en Joe Cole.

Jeg vil gerne se Lambert i en PL-kamp omgivet af spillere, som bare passer nogenlunde til hans forcer, før jeg fælder nogen som helst dom. Han er klart bedst, hvis der er hurtige spillere, som kan udnytte bagrummet, når han trækker ned i banen, og hvis der er gode afsluttere i feltet, som han kan lægge bolden af til. Indtil nu er han bare blevet smidt ind i angrebet, når der skulle skiftes ud, eller når Sturridge var skadet. Han er en plan b, og Rodgers ser nok helst, at han har tre angribere at vælge mellem, som alle er bedre end Borini, så at der ikke er blevet brugt særlig meget energi på at få Lambert til at fungere godt i systemet, forstår jeg godt. Og det forstår Lambert sikkert også godt. Han kan selvfølgelig gå hen og blive en supersub, men slutproduktet kommer formentlig ikke i nærheden af Southampton-tiden pga. den ringe spilletid og de ringe muligheder for at komme ind i en spillemæssig rytme. Lambert skal tilgengæld trække på sin erfaring, og han virker rimelig afklaret omkring sin rolle, så vi kommer forhåbentlig ikke til at opleve den desperation og utålmodighed, som i høj grad kendetegnede Borinis og Aspas´ minutter på banen.

Tomkins har begået denne artikel om penge i PL:
http://tomkinstimes.com/…d-football/
"The problem with my life is that I´ve said too much shit in the past and no-one forgets it"
Tjasper
bruger
5. aug. 2014 13:03
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C - USA-Tour

Jeg synes såmænd de første 55 minutter var ganske opmuntrende. Presspillet fungerede fint og der var en god intensitet i spillet. Det var dog bekymrende hvor let Man Utd fik vendt kampen på hovedet med de to scoringer. Specielt andet mål var ret skuffende. Mata med alt for meget plads inde omkring feltet. Efter det formåede vi ikke at etablere et pres og Man Utd var dygtige til at stresse vores opspil. Samtidig blev der selvfølgelig foretaget en del udskiftninger som var med til at smadre rytmen de sidste 25 minutters tid.



Johnson var ikke imponerende, men jeg forstår så heller ikke hvorfor han skulle spille venstreback. Selvom det ikke er decideret uvant for ham, så er han jo bare ikke naturligt venstreback, og man må da formode at det ikke bliver aktuelt med en højrebenet venstreback i denne sæson.

Kelly lignede de første 60 minutter et godt alternativ til højreback, men faldt sammen med holdet i niveau den sidste halve time.

Coutinho sprudlede og Sterling så også ganske skarp ud, selvom han også faldt lidt ud af kampen i den sidste del af anden halvleg...
Jeg vil gerne se Lambert i en PL-kamp omgivet af spillere, som bare passer nogenlunde til hans forcer, før jeg fælder nogen som helst dom. Han er klart bedst, hvis der er hurtige spillere, som kan udnytte bagrummet, når han trækker ned i banen, og hvis der er gode afsluttere i feltet, som han kan lægge bolden af til. Indtil nu er han bare blevet smidt ind i angrebet, når der skulle skiftes ud, eller når Sturridge var skadet.


Jeg tror da næsten at Lambert er en af dem der har fået mest spilletid i Pre-season indtil videre(?). Han virker som en mand der er for imponeret og hæmmet af at bære Liverpool-trøjen. Forhåbentlig bliver det bedre i løbet af sæsonen, det har bestemt ikke været imponerende hvad han har leveret. Alt for mange simple afleveringer og berøringer bliver misset og han ser alt andet end skarp ud foran mål..

Dette indlæg er blevet rettet 5. aug. 2014 13:05 af Tjasper

Klubsnak | LIVERPOOL F.C. - * * * * * *

1 2 3 ... 2264 2265 2266 ... 5398 5399 5400 Vis alle sider