Luk

bold.snak

Klubsnak | LIVERPOOL F.C. - * * * * * *

1 2 3 ... 2819 2820 2821 ... 5398 5399 5400 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Swordfishtrombone
bruger
24. sep. 2015 14:13
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C - Misery in motion

En ekstra angriber frem for en forsvarsspiller havde givet mere plads til at løbe bag om og skabe tumult i feltet. Men som jeg skrev i nat, så var det ikke så meget taktikken som vores elendige slutprodukt, der blev udstillet i går. Benteke og Sturridge havde givetvis ændret på det.
-
Tjasper
bruger
24. sep. 2015 14:23
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C - Misery in motion

Vi spillede i hvert fald med to angribere i i alt 90 minutter i går. Origi og Ings. Og så spillede vi med både Coutinho og Lallana i 60 minutter. Og James Milner må da også betegnes som at være kapabel i de offensive elementer, han har da trods alt fungeret som en offensiv midtbanespiller i Man City. Derudover røg Ibe også på banen og fungerede som højre kantspiller. Havde da også succes med flere af hans udfordringer, desværre haltede slutproduktet bare lidt igen, kombineret med at hele feltet var overbefolket med de blå mænd, så det var selvfølgelig også lidt svært at finde en af de røde. Med hensyn til Can, kunne vi da godt have brugt nogle sene løb ind i feltet fra hans side, han har da trods alt også lidt fylde.

Edit:

Dermed enig i at det var slutprroduktet, snarere end "taktikken" der haltede.


Dette indlæg er blevet rettet 24. sep. 2015 14:25 af Tjasper
Fribytter
bruger
24. sep. 2015 14:52
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C - Misery in motion

@ Tjasper

Moreno gør det fint som wingback. Men det er ikke en særligt krævende position i Rodgers´ system, og ideelt set vil han gerne undgå spille med et tremandsforsvar. Wingbacken er særlig for opstillingen med tre forsvarsspillere, og derfor kan Rodgers ikke rigtigt overføre de ting, som spillerne gør godt i den rolle, til backen i en firebackkæde. Eksperimentet med en defensiv back i den ene side, der skal kompensere for en offensiv back i den anden, er Clyne pt. den eneste, der er blevet fundet værdig til.

Hvis Rodgers vil spille med to meget offensive backs i en firebackkæde, som man må gå ud fra, at han gerne vil, så er en løsning at lade midtbanen dække mere i bredderetningen i stedet for at lade backsne klare de defensive opgaver alene. Men Rodgers er ikke meget for, at trekanten bliver vendt sådan på midtbanen, hvilket måske også hænger sammen med, at Milner har fået lovning på lang snor inde centralt samtidig med, at Henderson også er en fast starter. Og at der længere fremme også helst skal være plads til Coutinho, Lallana, Benteke og Sturridge, hvis alle er klar.

Nu har jeg som nævnt ikke set meget til Firmino i Bundesligaen, men umiddelbart slår han mig som en spiller, der søger de frie rum med og uden bold og orienterer sig mindre i forhold til resten af holdet. Her slår Lallana mig som anderledes. Lallana orienterer sig meget i forhold til bolden. Lallana arbejder også meget uden bold, men på en anden måde. I Coutinho og Benteke har LFC to referencepunkter, og Lallana passer fint her som den offensive støttespiller, der kan agere bande eller være tredjemanden, der spilles på. Firmino spiller som om, at han skal gøre ligesom Lallana, når han er på banen. Altså agerer den her støttende spiller. Men jeg tror, at han er vant til at give mer los og tage en masse løb for at give modstanderen noget at forholde sig til. Lidt ligesom Sturridge gør helt på toppen - bare fra en dybere position og mere energisk. For mig at se er der slet ikke optræk til spillemåder, der kan sætte Firmino fri på banen, og det undrer mig.
"The problem with my life is that I´ve said too much shit in the past and no-one forgets it"
Tjasper
bruger
24. sep. 2015 15:27
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C - Misery in motion

Er forudsætningen for den her debat ikke at Rodgers har tænkt sig at fortsætte med sin 3-4-1-2 opstilling og ikke gå tilbage til 4-3-3?
Ellers har jeg også meget svært ved at finde en god grund til at spille den i en kamp mod Carlisle. Det må da være en indikator for at han ser perspektiver i den?

På hvilken måde er wingbacken ikke særlig krævende i Rodgers´ system? Taktisk?
For mig at se kræver det da ret meget løbemæssigt, fordi man både er en vigtig del af det offensive setup og fordi man også skal have øje for den kantspiller, der befinder sig bagved. Dog vil de tre i backkæden jo gerne skulle kunne kompensere for at de to backs har en lidt større frihed til at lægge et større tryk længere oppe i banen. Særligt i generobringsfasen, hvor vi kan tillade os at have begge to langt fremme og jeg ser dem begge to som rigtige dygtige bolderobrere.

Jeg forstår ikke det med at der skal være plads til både Benteke, Sturridge, Lallana og Coutinho. Hvordan skal en sådan opstilling se ud, hvis Milner og Henderson også er garanteret?
Tror du han vil forsøge sig med 4-4-2 diamant med Lallana, Hendo og Milner som de tre bagerste på midtbanen? Jeg synes bare ikke rigtig der er noget der peger i den retning, men det er så fordi han ikke stoler nok på Moreno og forsvaret generelt mener du?
Det bliver sgu til en hel masse spørgsmål, jeg er ikke helt sikker på hvad du mener..

Jeg er enig i den måde du karakteriserer Lallana og Firmino på, jeg er synes dog det er lidt svært at sige alt for meget om hvordan Firmino helt konkret bliver sat op i Liverpool indtil videre. I 3-4-2-1 formationen har han indtil videre spillet omkring 50 minutter. Og i går synes jeg faktisk at der var en tydelig rollefordeling mellem Lallana og Firmino, som netop kommer dem begge til gode i forhold til den karakteristik du gav af dem.

Dette indlæg er blevet rettet 24. sep. 2015 15:29 af Tjasper
Lynild
bruger
24. sep. 2015 15:47
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C - Misery in motion

Angående bevægelse i feltet er det jo bemærkelsesværdigt, at to hårde flade indlæg der strøg igennem feltet i den time jeg så ikke blev sat eftertrykkeligt ind af en angriber, der havde taget løbet til bagerste stolpe. Igen, alt for stationært, idéløst, uinspirerende osv.

Fribytter
bruger
24. sep. 2015 16:15
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C - Misery in motion

@ Tjasper

Jeg tror, det er ren overlevelse for Rodgers pt.. Han er presset, og han frygter at indkassere det første mål. Derfor er han gået tilbage til den formation, der hjalp ham i sidste sæson, da han var presset dengang. Men det er langt fra en idealopstilling. Rodgers ser langt større perspektiver i 4-3-3, tror jeg. Men han skal skabe resultater her og nu, og derfor er han nødt til at reagere på det dårlige spil.

Wingbacken er ikke særligt krævende forstået på den måde, at der ikke følger et stort defensivt ansvar med, som der gør ved den normale back samtidig med, at wingbacken heller ikke har en nøglerolle i offensiven. Selvfølgelig kan spillere stadig spille gode kampe på wingbacken og være afgørende, men i udgangspunktet kræves der ikke så meget af wingbacken, som der gør af andre spillere i andre positioner.

Nu kører jeg lidt ud af en tangent, og det næste er mere eller mindre kvalificerede gæt fra min side.

Rodgers nævnte tikitaka, da han lige kom til. Forbilledet ændrede sig så senere hen til Klopps meget direkte stil. Med andre ord har Rodgers nævnt nogle af de mest hypede og genkendelige spillestile, hvilket sikkert er meget klogt i forhold til at tale taktik i sportspressen, men jeg er ikke sikker på, at det er nøjagtigt det, Rodgers vil. Jeg tror, Rodgers når alt kommer til alt, skeler mest til brasiliansk fodbold. Her står backsne traditionelt set for bredden, og stort set alle spillere arbejder i banens længderetning. Der er dog spillere, der er mere stationære end andre, og det er som om, de følges ad i par op igennem midteraksen. På den centrale midtbane er der en midtbanespiller, der holder igen, mens en anden agerer bindeled mellem midtbanen og offensiven. På den offensive midtbane er der ligeledes en mere stationær spilfordeler og en bevægelig offensiv midt. I angrebet er der typisk en angriber, der primært orienterer sig i forhold til feltet og en angriber, der flakker mere rundt.

Det er de roller, Rodgers gerne vil nærme sig. Om opstillingen så hedder 4-3-3 eller 4-2-2-2 er underordnet, som jeg ser det. Ideelt set ser han gerne en central midtbane bestående af Henderson og Milner, en offensiv midtbane bestående af Coutinho og Lallana og et angreb bestående af Benteke og Sturridge. Han kan så skrue lidt på forskellige positioner for at gøre den mere offensiv eller defensiv.

Mit problem med Firmino i forhold til de nævnte roller er, at han ikke passer ind på den offensive midtbane. Hvis vi antager, at Coutinho er den stationære spilfordeler, så er den anden offensive midtbanespillers udgangspunkt ofte bag spilfordeleren. Der vil som regel kun være de to angribere foran spilfordeleren, og den anden offensive midtbane vil så komme med som støtte. Det er mere oplagt, at det er spillere som Lallana, Milner og Henderson, der er i spil til den position. Alternativt skal Firmino bruges som den mere bevægelige angriber, men her er han så oppe imod Sturridge og Ings, og jeg tror umiddelbart, at det passer Firmino bedst at have et udgangspunkt lidt dybere i banen.

Som jeg ser det, så er det op til Firmino at vise Rodgers, hvilke af de offensive roller, han passer bedst til, for Rodgers har allerede spillere, der passer til rollerne og de opgaver, der følger med. Rodgers har indtil videre arbejdet så lidt med offensiven og egentlig blot sat de spillere på banen, som umiddelbart kunne tænkes at levere det, Rodgers ønsker, bedst. Jeg har ikke set tegn på, at Rodgers vil tilpasse offensiven til Firminos spillemåde.
"The problem with my life is that I´ve said too much shit in the past and no-one forgets it"
Fribytter
bruger
25. sep. 2015 00:13
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C - Misery in motion

To gode fra Bascombe:

http://www.telegraph.co.…erpool.html

http://www.telegraph.co.…sifies.html

Så har Everton-tråden også lidt mere at diskutere.
"The problem with my life is that I´ve said too much shit in the past and no-one forgets it"
Lynild
bruger
25. sep. 2015 13:14
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C - Misery in motion

http://www.liverpoolecho…rs-10132028

Jeg har brug for at se et hold, der kommer med 120 og giver alt for en sejr imod Villa. Og at se Ings starte. Håber at Rodgers kan vende trenden og få holdet tilbage på sporet og hul på bylden. Vi har set nok alibi-fodbold de sidste 14 måneder. Det skal vende nu.
Swordfishtrombone
bruger
26. sep. 2015 02:15
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C - Misery in motion

I modsætning til Benitez er det tydeligt, at Rodgers ikke er Liverpool-FAN (skrevet med stort).

http://www.liverpool.no/…villig.aspx



-
Tjasper
bruger
26. sep. 2015 03:39
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C - Misery in motion

Ok, fair nok, Fribytter. Sådan har jeg ikke lige tolket det, men det kan der jo godt være en pointe i.
Jeg ser selv perspektiver i formationen, så det er måske nogle af de tanker jeg har projiceret over på BR..

Wingbacken er ikke særligt krævende forstået på den måde, at der ikke følger et stort defensivt ansvar med, som der gør ved den normale back samtidig med, at wingbacken heller ikke har en nøglerolle i offensiven. Selvfølgelig kan spillere stadig spille gode kampe på wingbacken og være afgørende, men i udgangspunktet kræves der ikke så meget af wingbacken, som der gør af andre spillere i andre positioner.


Det er vel ikke noget der pr. automatik er sådan. Det kommer vel an på hvordan man ligger spillet an.
Min pointe er så også at jeg mener at de kan få en nøglerolle i fasen med genpres.

Det er de roller, Rodgers gerne vil nærme sig. Om opstillingen så hedder 4-3-3 eller 4-2-2-2 er underordnet, som jeg ser det. Ideelt set ser han gerne en central midtbane bestående af Henderson og Milner, en offensiv midtbane bestående af Coutinho og Lallana og et angreb bestående af Benteke og Sturridge. Han kan så skrue lidt på forskellige positioner for at gøre den mere offensiv eller defensiv.


Det synes jeg egentlig lyder meget sandsynligt. Jeg er dog ikke sikker på at man behøver opfatte det så stringent i forhold til hvem der er bag og foran hinanden, det bliver måske også lidt for teoretisk, på en eller anden måde. Men jeg tror nu også godt at Firmino kunne udfylde den rolle som støtte spiller. Men det kommer selvfølgelig an på hvilken form for "støtte" der menes. Han skal have frihed til at kunne bevæge sig rundt på banen og lave løb af forskellig karakter, tror jeg. Både hvor han kommer med i feltet, men også hvor han søger ud i kanalerne ude i siden og med dybdeløb. Det, snarere end at han skal ligge og binde spillet sammen, men det er vel også i højere grad Coutinho, der vil få den rolle.
Jeg opfatter Firmino som en en løbestærk og dynamisk spiller, men det betyder ikke at han ikke også kan linke op med spillere i småspilskombinationer inde omkring feltet. Men så godt kender jeg ham heller ikke endnu, så det er svært at sige.



Klubsnak | LIVERPOOL F.C. - * * * * * *

1 2 3 ... 2819 2820 2821 ... 5398 5399 5400 Vis alle sider