Luk

bold.snak

Klubsnak | LIVERPOOL F.C. - * * * * * *

1 2 3 ... 3348 3349 3350 ... 5398 5399 5400 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Smör40
bruger
20. aug. 2016 19:41
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C

Wijnaldum fungerer ikke på den centrale midtbane og Henderson havde en skidt dag han virker ikke som en leder, Grujic og Can måtte meget gerne blive et nyt makkerpar på midten, Wijnaldum ska spille længere fremme. Desuden ser Klavan heller ikke for go ud igen idag der mangler tydeligvis indbyrdes forståelse mellem ham og Lovren, håber Sakho snart er klar og så blir det forfriskende når Mané er tilbage igen.


"If a player is not interfering with play or seeking to gain an advantage, then he should be."
Liverpool FC siden 1996. JFT96.

https://i.imgur.com/uGqAyuH.jpg
Paz
bruger
20. aug. 2016 19:45
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C

Jeg er træt af Sturridge. Jeg kritiserede ham inden sæsonen gik i gang, og man må sige han ramte 100% plet i forhold til den kritik i dag. Ugidelig, luntende og gennemført elendig. Han ligner en der ikke kan løbe og derfor har han så valgt at danse lidt rundt nede på midtbanen i stedet, hvor han kan ligge og vende og dreje lidt med bolden inden han smider den til siden eller hen til en modstander. Det er jo netop i en kamp som denne at han konstant skal ligge oppe omkring feltet, hvor han kan modtage bolden tæt omkring mål og skabe chancer eller score mål. Jeg ved ikke om det er en taktisk misforståelse fra Klopps side eller om det bare er ham selv der synes han konstant skal rende rundt og forstyrre opspillet, håbløst er det i hvert fald. Det er også imponerende hvor meget fart han har mistet. Han ligner en gammel mand når han lunter rundt derinde. Alt er så lagt an på timingen, men den var da også kompelt ikke eksisterende i dag.

Firmino kunne i øvrigt få samme tur i dag. Endnu en kamp med et bundniveau der hører til i serie 4. Det er enten eller med ham.
Hasse1983
bruger
20. aug. 2016 21:23
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C

Jeg tillader mig, at være skuffet over dagens resultat, men samtidigt være positiv over, at sæsonen er ung og der er masser af tid til at justere ind og komme med plan B.
- hvis ikke vi havde foræret det første mål, så var Burnley ikke stået så defensivt, og det havde givet mere plads. 2-0 målet er elendigt forsvarsspil, men det kan der rettes op på.
Jeg tror fortsat på en god sæson.
Liverpool FC - Y.N.W.A

"The trouble with referees is that they know the rules, but they don´t know the game." Bill Shankly
Lynild
bruger
20. aug. 2016 22:48
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C

Så så gutter, nu skal vi jo ikke hænge enkelte spillere ud ;)
Petersea
bruger
20. aug. 2016 23:06
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C

Glæder mig til at se om Matip kan gøre en forskel når han bliver klar - Håber det er slut med Sakho!
Sturridge skal smøge ærmerne op hvis han vil være i startelleveren!

Generelt en elendig omgang i dag, når man med de offensive kapaciteter LFC har løbende rundt og med så stort et spilovertag ikke formår at skabe mere, mod et så ordinært hold som Burnley,kan man sgu godt blive lidt urolig!
Esbjerg fb
Liverpool FC


Dette indlæg er blevet rettet 20. aug. 2016 23:18 af Petersea
Fribytter
bruger
21. aug. 2016 07:59
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C

Jeg tror ikke, det havde ændret ret meget med en anderledes startopstilling idag. Hvis Mané havde været klar, kunne han måske have skabt noget på egen hånd, og nu Burnley alligevel scorede med det samme og pakkede sig efterfølgende, havde det måske ikke betydet så meget defensivt at starte med Moreno på backen.

Klopps store problem igår var, at det ikke hjalp ret meget at have et løbestærkt hold. Der var ingen løbedueller, fordi Burnley stod lavt, og det var noget nær umuligt at presse Burnley til fejl, fordi de sparkede langt nærmest hver gang. Ja, og så var det selvfølgelig også et kæmpe problem, at Burnley scorede på to ud af tre skudforsøg uden for feltet. Man kan hænge sig i de defensive fejl, men det var ikke deciderede foræringer, og jeg kan da komme på en håndfuld gange, hvor Liverpool havde lignende skudmuligheder i den anden ende, men hvor Burnley selvfølgelig havde flere folk mellem bold og mål, hvilket gjorde det sværere at placere sparket.

Det kan dog godt irritere mig, at Klavan ikke bare hiver Defour ned ved Burnleys andet mål. Det er den slags kynisme, holdet mangler. Det er sjældent, at spillerne trækker gule kort på den måde. Det plejer som regel at være ved hårde tacklinger for lige at markere sig eller ved frustrationsfrispark.

Når nu en stor del af kampen handlede om at åbne et tætpakket Burnley-forsvar op, og det ikke var et problem at komme i boldbesiddelse, mener jeg, at Klopp havde de rigtige spillere på banen. Coutinho, Firmino, Lallana og Sturridge er de bedste spillere i truppen til at kombinere i de små rum, men de kom ikke frem til ret meget. Det skyldes i høj grad, at Burnley gjorde alt for ikke at give plads væk centralt og bare accepterede, at Liverpool kunne spille sig gratis frem til indlægsmuligheder over fløjene. Liverpool har under Klopp stået i situationer før, hvor modstanderen forsøgte at presse Liverpool til at spille på den måde, men som regel har spillerne undladt at slå det simple indlæg og i stedet kombineret sig frem til noget fra fløjen. Igår undlod holdet også ofte bare at slå det simple indlæg, men de kreative kombinationer udeblev.

Det var nærmest en joke under Rodgers, hvordan Liverpool konstant købte og blev sat i forbindelse med offensive midtbanespillere. Men igår synes jeg alligevel, at vi ser, at Coutinho måske er den eneste rene offensive spilfordeler. Lallana og Firmino har udover deres presspil stykerne i at lave de små skarpe træk og de få berøringer i kombinationsspillet, men de sætter sjældent gang i angrebene. Igår skulle Coutinho selv afslutte fra distancen, igangsætte de små kombinationer eller vælge om tempoet skulle holdes oppe med et sideskift. Coutinho traf langtfra altid det rigtige valg igår, men han havde også for mange kasketter på. Medspillerne søgte Coutinho alt for tidligt i angrebene, og der manglede simpelthen struktur idet opbyggende spil. Måske har Klopp ikke prioriteret den del nok, eller så er det måske en svaghed ved hans koncept. Jeg tror dog også, at det skyldes, at Liverpool ikke har en decideret spilfordeler på midtbanen. Wijnaldum, Grujic, Milner, Henderson og Can kan i nogen grad diktere spillet, men imod hold som Bunrley har de ikke noget ekstra at byde ind.

Når det så er skrevet, så burde Liverpool stadig kunne skabe større chancer, end tilfældet var igår. Selvom det er sjældent, at man indkasserer to mål imod et hold, der skaber så få og så ordinære chancer som Burnley, og at det sikkert har givet et hak i moralen, så bliver spillerne nødt til at tro mere på det. Det er som om, at kun en sejr var godt nok igår, og da den hurtigt syntes langt væk og aldrig kom tættere på, så gav spillerne op. I de kampe - hovedsageligt i ligaen - hvor kampen ikke lige former sig, som spillerne kunne have ønsket, så bukker de ofte under for presset i stedet for at skrabe et eller andet brugbart sammen. Problemet i sidste sæson var, at holdet var for dårlige til at holde føringer. Kampen igår gav ikke et svar på, om det stadig er et problem, men man kan da godt sidde lidt og frygte, at sidste sæsons problem måske er blevet afløst af et nyt.
"The problem with my life is that I´ve said too much shit in the past and no-one forgets it"
Fribytter
bruger
21. aug. 2016 20:54
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C

Jonathan Norcroft skriver i Sunday Times, at der forhandles med nogle kinesere, der ønsker at købe sig ind i klubben. At FSG har udtalt, at klubben ikke er til salg, skal ikke forstås som et dementi af forhandlingerne.

Jeg er ikke ubetinget fan af de her statslige indblandinger i klubfodbold, og grundlæggende tror jeg ikke, at kinesernes penge kan løfte Liverpool til et nyt niveau pga. FFP. Men nu har andre klubber jo været særdeles kreative i forhold til sponsorater, og FSG er jo på udkig efter sponsorer til forskellige ting - blandt andet navnesponsor til tribuner - så måske der er noget at hente der.
"The problem with my life is that I´ve said too much shit in the past and no-one forgets it"
Hærfuglene
bruger
21. aug. 2016 21:46
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C

Spændende om FSG sælger til kineserne, for det er noget af en pengetank de bestyrer, se artikel fra Børsen hér:

http://borsen.dk/nyheder/sport/artikel/1/330065/kinesisk_finansgigant_vil_koebe_stor_del_af_liverpool_fc.html
rozzer
bruger
22. aug. 2016 08:17
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C

CHINA BUYS LIVERPOOL! At last...

I usually have a second pair of glasses but I can\´t find them because it\´s hard to find glasses without glasses! - The Jürgmeister
pøllese
Banned
22. aug. 2016 08:28
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C

Kineserne har penge, mange penge og er ikke bange for at bruge den. Liverpool kommer til at være meget upopulære blandt fans herinde, hvis kineserne går All in. Rygtet siger jo at Liverpool, uden sammenligning vil blive verdens mest pengestærke klub.

Klubsnak | LIVERPOOL F.C. - * * * * * *

1 2 3 ... 3348 3349 3350 ... 5398 5399 5400 Vis alle sider