Luk

bold.snak

Klubsnak | LIVERPOOL F.C. - * * * * * *

1 2 3 ... 3661 3662 3663 ... 5389 5390 5391 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
AHUJ
bruger
24. feb. 2017 15:44
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C.

@Fribytter

Problemet med både Sturridge og Origi er bare, at ingen af dem har haft det påkrævede niveau, når en af de tre forreste har været ude - og hvis det ikke har været en af de to, så har det været Can på midten og Lallana på kanten, hvilket heller ikke har været en god løsning.

Sturridge har bare fået så mange chancer, og jeg kan ikke se, at han skal kunne true Firmino på toppen. Hverken i denne eller næste sæson. Så hvorfor ikke få en anden angriber ind, som har chancen for at presse Firmino, som hverken Sturridge eller Origi er i nærheden af at gøre. De tre forreste er milevidt foran reserverne, og det er et problem, når en eller flere af dem skal undværes.

Selvfølgelig kan der være perspektiv i både Origi og Can, men jeg synes bare ikke, at nogen af dem har udviklet sig positivt. De havde begge deres bedste periode mod slutningen af sidste sæson, men ellers har det været småt med succes for dem begge. Jeg vil ikke have noget i mod, hvis de begge blev i klubben, nu hvor de begge er unge - men der skal stadig et par alternativer ind, hvis de i næste sæson heller ikke kan løfte deres niveau.

Angående Origi så synes jeg, at han har været pinligt ringe både med og uden bolden. Intet overblik og fylder absolut ingenting i forhold til Firmino f.eks., selvom han er noget større. Han vinder ingen luftdueller, og hans løbearbejde lever heller ikke op til forventningen. Selv i den periode, hvor han scorede i nogle kamp i træk, var spillet bestemt heller ikke godt. Jeg ser større potentiale i Can, men der er kontraktsituationen stadig et spørgsmålstegn. Hvis han ikke forlænger, så vil jeg ikke have noget i mod, at han bliver solgt for en god sum penge. For alle tre - Can, Origi og Sturridge - gælder det, at ingen af dem er tilnærmelsesvis uerstattelige. Can er den eneste, der er tæt på idealopstillingen, hvis han kan finde sit niveau igen. Hvis man gerne vil spille med om CHL placeringerne og helst også mesterskaber, så skal der være et bedre alternativ end Origi eller Sturridge med den form og det niveau, det har vist. Det samme gælder på midtbanen, hvor der skal større konkurrence. Det kan evt. ske ved at købe en ny venstre back, så Milner kan rykkes frem på den centrale midtbane. Det vil i hvert fald give større konkurrence. Grujic kan man selvfølgelig håbe på løfter sit niveau i næste sæson, nu hvor en stor del af denne har været ødelagt af en skade.
"He´s our centre half, He´s our number 4
Watch him defend, And we watch him score
He´ll pass the ball, Calm as you like
He´s Virgil van Dijk
He´s Virgil van Dijk"
Zacha
bruger
24. feb. 2017 16:44
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C.

Origi er blevet for selvtilfreds!

Selv sturridge har bedre blik for sine medspillere..

Origi vælger tit de forkerte løsninger og synes hans arbejde uden bold er helt væk..

Det er en Ings type der mangler til at presse Firmino på pladsen.. er sgu ked af at han smadrede det andet knæ.. kan godt lide hans presspil og fightervilje!!
Fribytter
bruger
24. feb. 2017 17:37
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C.

@ AHUJ

Jeg er helt enig ang. Sturridge. Jeg tror ikke, han genfinder niveauet. Sturridge er primært blevet brugt på toppen, når Mané og Coutinho har været utilgængelige, og her tror jeg bare, at nøglen er at sikre gode reserver for Coutinho og Mané i stedet for at erstatte Sturridge med en rigtig god angriber. Jeg ville lægge pengene på en stærk kant frem for en stærk angriber.

Nu ved jeg ikke helt, hvad du forventer dig af Origi. Han spiller ikke godt i øjeblikket, og som nævnt skal han løfte bundniveauet, for det er simple tekniske fejl og dårlige berøringer, som ødelægger det for ham, når han er dårligst. Han kan nu godt vinde hovedstødsdueller og spille med ryggen imod mål, men det er ikke det, han er bedst til. Han er langt bedre, hvis han får lov til at søge dybt og trækker gerne ud på kanten for at udfordre, og det har han vist i de gode perioder. På det seneste er han dog blevet smidt ind i kampe, hvor modstanderen har pakket sig, og Liverpool desperat har manglet en scoring. Så er hans rolle ofte blevet reduceret til en slags targetman, men det er slet ikke i den rolle, han er bedst. For mig at se er Origi ikke en plan b. Han er en anden type end Firmino, da han ikke har de samme playmaker-evner og ikke indgår nær så godt i kombinationsspillet. Men han kan ligesom Firmino godt lide at trække ud på kanterne, og så er han hurtigere, når han først kommer op i fart. For mig at se har Origi hele pakken til at blive en god PL-angriber. Det er det mentale, han skal arbejde med, og så var det aldrig meningen, at Origi skulle være Klopps go-to-guy i denne sæson, når der manglede mål. Den rolle har Sturridge haft. Planen med Origi har formentlig været at spille ham i kampe, der på papiret passede ham, og så ellers give ham minutter hist og her.

Her er en sammenligning med andre unge PL-angribere.
https://pbs.twimg.com/media/C2tyVe5XcAE2_5y.jpg:large

Can har været meget skadet i denne sæson og har bl.a. spillet med en lægskade i flere kampe. Jeg kan ikke se, hvorfor Cans situation i denne sæson er meget anderledes end Hendersons i sidste. I sidste sæson spillede Can den dybe midtbane, og Henderson måtte tage til takke med spilletid, hvor der var brug for og plads til ham. Som jeg ser det, er rollerne bare blevet byttet om i denne sæson. På den lange bane er det dog nok meningen, at Can skal spille mere fremskudt end Henderson, da Can er en ægte tovejsspiller, men jeg tror simpelthen, han har haft svært ved at finde ind i en rytme pga. skader og manglende minutter. Han viste dog senest imod Chelsea, at han har niveauet til at være med. Can passer meget bedre til Klopps stil end Milner. Milner er en gudsbenådet fighter og har en masse erfaring, men midtbanen risikerer at hænge med ham derinde. Det har set tungt ud med Can derinde til tider, og det er Milner ikke en løsning på. Han er bedst på backen og fin som gardering på midten eller på fløjen, hvis det giver mening taktisk.
"The problem with my life is that I´ve said too much shit in the past and no-one forgets it"
AHUJ
bruger
24. feb. 2017 23:03
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C.

Nu hvor det er en tremands-midtbane med Henderson på den defensive, så kan jeg sagtens se Milner spille en rolle centralt. Jeg siger ikke, at han skal starte på midtbanen, men han kan sagtens være backup, hvis der skulle komme en skade. Det samme kan han selvfølgelig også på både backen og kanten.

Som jeg også skrev med Origi, så vil jeg have det fint med, at han bliver en sæson mere, hvor han får mulighed for at udvikle sig. Der skal bare et andet alternativ ind, så man ikke er afhængig af Origi som backup, hvis han spil ikke forbedrer sig meget. Han har sine forcer, men jeg synes ofte, at han virker malplaceret i forhold til Klopps spillestil - både taktisk og teknisk.

Om man køber en kant eller en angriber, det gør mig sådan set ikke noget, hvis spilleren passer til systemet. To offensive spillere ind er vel heller ikke urealistisk, hvis Sturridge bliver solgt.

Angående Can så har jeg heller ikke noget imod, hvis han bliver. Men igen skal der hentes et alternativ ind, hvis Can ikke løfter sit spil. I denne sæson har han i flere kampe været en stopklods på midtbanen, hvilket er ærgerligt med det niveau, han viste mod slutningen af sidste sæson. Henderson startede trods alt 15 af 19 kampe i sidste Premier League sæson, hvor han ikke var skadet. I Europa League startede han alle seks kampe, hvor han ikke var skadet - undtagen finalen, hvor han lige var kommet tilbage efter en knæskade.
"He´s our centre half, He´s our number 4
Watch him defend, And we watch him score
He´ll pass the ball, Calm as you like
He´s Virgil van Dijk
He´s Virgil van Dijk"
Lynild
bruger
25. feb. 2017 04:22
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C.

Sorry guys, men man kan sige, at frem til sommer er der ikke mange, der smutter.
Fribytter
bruger
25. feb. 2017 12:01
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C.

@ Lynild

Der er altid Kina.

@ AHUJ

Ok, jeg huskede det som om, at Henderson spillede færre kampe sidste sæson. Men pointen var også mere, at Henderson spillede med en hælskade og generelt ikke spillede særlig godt. Can har spillet med en lægskade i flere kampe i denne sæson og ikke spillet særlig godt. Hvis skader er en hovedgrund til Cans dårlige præstationer i denne sæson, så vil jeg godt nok ærgre mig over et salg.

Jeg er helt med på, at et køb af en venstreback kan frigive Milner til andre positioner. Men jeg håber ikke, at det betyder, at midtbanen ikke bliver styrket yderligere, hvis Can sælges. Selv hvis Can forlænger, og der købes en venstreback, så jeg gerne et indkøb af en spilfordeler. Milner er reelt set kun et alternativ til den plads, Wijnaldum og Can kæmper om i øjeblikket. Der mangler noget gardering for Henderson, og det tror jeg ikke, at Milner er svaret på. Lallana har været den bedste midtbanespiller denne sæson, men for mig at se er han lettere at undvære end Henderson, så her kunne Milner også komme i spil i et taktisk kompromis. Jeg ser dog primært Milner som back under Klopp. Jeg tror ikke, han kommer til at excellere på andre positioner - til gengæld vil han sikkert også spille højrebacken ganske habilt, hvis Clyne har brug for en pause.

Jeg forventer to indkøb til offensiven, hvis Sturridge sælges. Ings er jo også mere eller mindre tabt i forhold til den trup, som Klopp forstærkede sidste sommer. Nu kender jeg ikke meget til de spillere, som Liverpool sættes i forbindelse med. Men måske kan spillere som Williams og Brandt også begå sig på toppen? Jeg kunne forestille mig, at der blev købt en decideret profil til offensiven og et talent som eksempelvis Pulisic.
"The problem with my life is that I´ve said too much shit in the past and no-one forgets it"
Ronika
bruger
25. feb. 2017 19:05
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C.

)
Dette indlæg er blevet rettet 8. feb. 2018 23:55 af Ronika
YNWA"96"
bruger
25. feb. 2017 19:55
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C.

@Ronika

Der er altid masser af rygter !.....-:)
Om Klopp kan lande hans 1.prioteter til at forstærke truppen er nok mere usikkert, Liverpool har jo ikke samme økonomi som fx. Chelsea - Arsenal - Man.United - Man.City så klubben kan jo ikkke hente spillere fra den helt øverste hylde og da Liverpool jo ikke er sikker på at ende i top4 gør jo ikkke Klopp´s arbejde nemmere, for at få noget på plads.
De mest vedvarende rygter er :
Julian Brandt
Det er nok en spiller Klopp rigtig gerne vil tilknytte Liverpool om det lykkedes må tiden vise, der har været lidt skriverier om at Real Madrid måske osse skulle have vist sin interesse og så kan det godt være svært at tro på at han skullle vælge Liverpool hvis der er sandt.
Inaki Williams
Har været rygtet meget længe nu, osse efter transfear deadline har rygterne hængt fast. Men nok meget tvivlsomt om han lander i Liverpool nu hvis det der har været fremme om at den nye kontrakt han underskrev med A.Bilbao før jul skullle have en frikøbsklausul på £ 42 millioner
Christian Polisic
Kunne måske lykkedes nu da Dortmund har for mange offensive spillere i deres trup, Klopp fik afslag i dette vindue, men hvem Dortmund vil skille sig af med af deres offensive spillere vides jo helller ikke.
Så har der været sådan lidt blandet navne men det er dem der har "hængt ved"...!

Tror nu ikke Klopp skiller sig af med Lovren, det er der intet der tyder på !
"Some people believe football is a matter of life and death. I am very disappointed with that attitude. I can assure you it is much, much more important than that."
Bill Shankly
D.B.R. ©
bruger
25. feb. 2017 21:15
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C.

Der rygtes vel 50-60 spillere til LFC, og så er vi ikke engang i et transfervindue endnu, men er netop kommet ud af et.

Hvem der evt. hentes til sommer afhænger vel også af om vi får en CL plads eller ej.

Y.N.W.A.
Let´s talk about SIX...
Fribytter
bruger
26. feb. 2017 08:32
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C.

Jo, men det er vist rigtig nok, at Liverpool har eller har haft Williams, Pulisic og Brandt i kikkerten. Det er de fleste journalister med gode kilder i Liverpool i hvert fald enige om.

Dan Kennett har kigget lidt på statistikken for Williams, Brandt og Mahrez (og Mané).
https://twitter.com/DanKennett/status/835429642085478401

Han har nok en god pointe om, at Brandts målscoring har været lidt for imponerende, og at han ikke kan holde det niveau i længden. Ligesom med Rashford eksempelvis. Brandt er til gengæld mere kreativ end de to andre. Men der er jo mange faktorer sådanne tal ikke afspejler. De forskellige ligaer, holdenes spillestil og kvaliteten på medspillere.

Umiddelbart burde alle tre kunne lokkes væk fra deres respektive klubber uanset, om Liverpool kvalificerer sig til CL. Men igen, så kan det være, at klubber højere i fødekæden viser interesse.
"The problem with my life is that I´ve said too much shit in the past and no-one forgets it"

Klubsnak | LIVERPOOL F.C. - * * * * * *

1 2 3 ... 3661 3662 3663 ... 5389 5390 5391 Vis alle sider