Luk

bold.snak

Klubsnak | LIVERPOOL F.C. - * * * * * *

1 2 3 ... 3803 3804 3805 ... 5398 5399 5400 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
MadamCitrooon
bruger
24. maj 2017 11:44
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C.

Jeg tror heller ikke man skal undervurdere en spiller som Clynes betydning for dette hold. Når vi har et så ungt og svingene hold, som vi har set i denne sæson, er det bare så fandens vigtigt at have spillere som Clyne, Matip og Hendo (når han var fit), som holder et højt bundniveau og som man ved ikke falder igennem.

Det er vigtigere spillere som de unge kan læne sig op af!
YNWA"96"
bruger
24. maj 2017 11:49
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C.

Vi debattere på hvilke positioner på holdet, hvor "vi har de største mangler" og nu var det låggedvd der ligesom satte gang i debatten omkring HB possitionen, om der er hold i det Låggedvd skriver om at klubben leder efter en HB skal jeg være usagt, men diskussionen går vel på om Clyne bidrager nok til nogle af de mangler vi har i vores spil og det er jo ikke fordi Clyne ikke er "en habil back", men jeg forstår godt hvis man leder efter en back som kan bidrage mere til den offensive del, vi har i lang de fleste kampe bolden 60-65% af tiden og skal igennem "et hold der har pakket sig" og har brug for spillere der har "noget gennembrudsstyrke", jeg ser bare ikke at det er Clyne´s styrker. Det har været så få kampe i sæsonen, hvor modstanderne "har turde spille med mod os", hvor kampene har "været en åben slagudveksling" så er Clyne jo fin spiller, men spørgsmålet er jo bare om det er det vi har brug for, jeg mener godt "man kan være kritisk" omkring Clyne....!!
Jeg har efterhånden skrevet hvad jeg mener om Milner, så ingen grund til at gentage mig selv.....-:) !!
"Some people believe football is a matter of life and death. I am very disappointed with that attitude. I can assure you it is much, much more important than that."
Bill Shankly
LaPioche
bruger
24. maj 2017 12:02
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C.

Jeg er udmærket klar over, hvordan Milner har scoret de mål. Det var sat på spidsen for at illustrere, hvor meget du kan bruge statistikken til ift. om en spiller bidrager offensivt. Milner har haft nogle gode kampe ind i mellem, men det har lignet mere og mere den caretaker-rolle, det er.

Ah, så bed jeg da lige på krogen :-p

Valencia er en oplagt sammenligning i øvrigt, bundsolid og bundrutineret, der også kommer godt med over kanten. Jeg forstår dog ikke, at Darmian er gået bag dansen. Han startede da ret stærkt?

Valencia kommer rigtigt godt med over kanten, ja. Han dækker jo praktisk talt hele højre side af banen, hvilket gør det muligt at spille med fx Mata som højre wing, fordi han ikke behøver holde bredden. Valencia kommer også stadig meget godt fri til indlæg, selvom han har ét trick i bogen og det er at mose sig forbi sin direkte modspiller, men hans indlæg er bare sjældent ret gode. I starten af sæsonen så det ud til, at det var blevet bedre af at have en stor svensker at sigte efter, men i den sidste halvdel af sæsonen har det været skidt igen.

Darmian startede rigtigt lovende i den første måneds tid, ja. Ingen fik lov at drible forbi ham, og han kom også lidt med frem på sin back. Det fik dog hurtigt en ende og vi har fået hans sande niveau at se. Jeg synes han er okay defensivt - uden tvivl en klog spiller - men forfærdelig rent offensivt. Hans bedste kamp i sæsonen var nok, da han fik lov at mandsopdække Pedro på Old Trafford - dét var lige en opgave for ham, for taktisk tror jeg han er en af de kvikkeste på holdet. Han har også en evne som en ægte italiener til at få lov til at lave 6-7 små frispark før det gule kort falder.
Det virker som om Mourinho har bedt ham om ikke at bevæge sig over midterlinjen, for tit ligger han ultradefensivt tilbage som en 3. midterforsvarer i venstre side, mens Valencia tordner frem i den anden side. Man skulle jo tro, at de så supplerede hinanden fint, men det bliver bare meget forudsigeligt i længden og slet ikke ligesom fx Tottenham, der skiftevis bomber frem i højre og venstre side.

Jeg kan godt leve med at have Valencia som højre back, selvom der ikke kommer mange mål eller assists fra ham, men på venstre back skal United så afgjort også ud og finde en ny spiller. Jeg tror dog ikke vi går efter at konkurrere med jer om Robertson. Faktisk vil jeg sige, at ift. hvor udpræget behovet er for en ny VB, så er det ufatteligt få rygter, der florerer om den slags spillere. Mendy ville være min drøm - han kan saftsusme slå indlæg.
MadamCitrooon
bruger
24. maj 2017 12:06
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C.

YNWA96

Jeg er helt enig med dig i at Clyne kan bidrage med mere offensivt, men jeg synes bare man er nødt til hvad han bidrager med ud over det, og hvilke omstændigheder han har at arbejde med.

Hele året har vi ikke haft en offensiv venstreside pga milner, ikke et ondt ord om ham, han har gjort hvad han kunne omstændighederne taget i betragtning, men det har betydet at modstanderne har kunne lukke højresiden fuldstændig ned. Yderligere har vi haft så få offensive spillere med kvalitet når skaderne har ramt de startende. Det er svære betingelser at arbejde under og jeg synes det er lidt åndssvagt, undskyld sproget, at sige at han ikke har gjort det godt nok.

Vi har nogle dyrt betalte offensive spillere hvis opgave er at åbne forsvarene, det er ikke backerne der skal stå for det - skal de bidrage? Selvfølgelig, men hvis det er eneste spørgstegn ved Clyne synes jeg at vi har et luksusproblem :-)

Du må hellere gerne være uenig, det er jo derfor vi heldigvis kan debattere med hinanden :-)
låggedvd
bruger
24. maj 2017 12:12
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C.

Nu er det yderst sjældent at Liverpool evner at få sine top prioriteter på diverse positioner, men hvis alt går "perfekt", så er det Sessegnon som udviklingsspiller til VB (med mindst et års udlån/tilbagelån), en Mendy-type som starter på VB og Pereira til HB (han er meget alsidig og kan spille både VB, HB og på kanterne, hvilket er noget Klopp vægter højt ved sine spillere). Der er i klubben stor tiltro til TAA og jeg tror ikke det er helt tosset at forvente at han skal agere back-up allerede fra næste sæson, såfremt man ender med at sælge Clyne. Hvis det ikke kan lade sig gøre at hente en opgradering af Clyne, så er det ikke helt umuligt, at han får en sæson mere. Og så skal det selvfølgelig tages i mente at 1. Prioritet klart er LB og 2. Prioritet LW (nærmere bestemt Brandt). Om HB positionen er 3., 4. Eller 5. Prioritet skal være usagt.
YNWA"96"
bruger
24. maj 2017 12:33
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C.

Jeg har aldrig nogensinde skrevet at Clyne var dårlig, jeg har altid skrevet " at jeg kunne leve med Clyne", da jeg synes der var andre possitioner på holdet, hvor vi var mere "sårbare", men jeg har været kritisk gennem hele sæsonen på hans offensive kvaliteter og ja " Dani Alves backer" hænger ikke på træerne, og ja det sværeste i fodbold er at "åbne en modstander op" der har parkeret bussen, så "arbejdsforholdene er ikke nemme", så lige netop derfor forstår jeg godt hvis der er hold i låggedvd rygter om man kigger på en spiller til HB possitionen , med nogle andre " redskaber" som Clyne ikke har....!! Men jeg er jo ikke blind for, at Clyne stort set aldrig er skadet og levere "på et fornuftig niveau" kamp efter kamp, men jeg vil fastholde at han er for dårlig offensiv og vores spil har i den grad brug for "back´s der kan komme bagom" modstanderne, når de har pakket sig ...!!
"Some people believe football is a matter of life and death. I am very disappointed with that attitude. I can assure you it is much, much more important than that."
Bill Shankly
YNWA"96"
bruger
24. maj 2017 12:44
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C.

Pereria ? Det kan godt være jeg er helt væk nu, jeg undskylder på forhånd...!!-:) men er han ikke ejet af United ??
"Some people believe football is a matter of life and death. I am very disappointed with that attitude. I can assure you it is much, much more important than that."
Bill Shankly
låggedvd
bruger
24. maj 2017 12:55
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C.

Der er tale om Ricardo Domingos Barbosa Pereira, som er ejet af Porto, men udlejet, med stor succes, til franske Nice. Beklager eventuel forvirring :)
Lynild
bruger
24. maj 2017 13:17
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C.

Uniteds Pereira er heller ikke back i øvrigt, tilnærmelsesvis kan han vel spille fløj, men er centralt funderet.
Paz
bruger
24. maj 2017 16:31
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C.

Lynild,

Om det er usandsynligt, at Liverpool sælger en starter for den rette pris? Nej, men det var heller ikke det, jeg kommenterede på.

Det virker dog højst usandsynligt, at man skullle ville sælge stamspillere i en opbygningsfase til en lavere rangerende klub.


Så det er både sandsynligt og usandsynligt at man sælger Clyne?

Jeg forholder mig alene til sandsynligheden af at vi sælger Clyne. Mit udgangspunkt er at jeg godt kan følge idéen om at investere i en ny højreback, fordi jeg ikke er så imponeret af Clyne, på trods af at han har været fast starter. Jeg er heller ikke imponeret af Milner, selvom han har været fast starter. Ingen af de to har haft reel konkurrence på positionen i denne sæson, så derfor er det meget logisk at de spiller, når de ikke er skadet.
Det er dog langt fra så akut brug for en erstatning til Clyne, som der er til Milner. Højreback er selvfølgelig ikke nogen førsteprioritet, men der er bestemt plads til forbedring på positionen.
Køber vi en ny højreback, som Klopp vil satse på, følger det så at Clyne vil komme i overskud. Det vil selvfølgelig være formidabelt med Clyne som back-up eller konkurrent, men eftersom vores største talent fra akademiet er Trent-Alexander kunne man måske godt forestille sig at man ikke ønsker at han skulle placeres for langt væk fra spilletid. Derfor vil en mulighed være at sælge Clyne og så lade Milner og Trent-Alexander være konkurrenter og back-up til et nyindkøb.
Clyne vil man sikkert også kunne få et anseeligt beløb for ved at salg til nogle af klubberne i sub-toppen.

Derfor mener jeg heller ikke det er et fuldstændigt usandsynligt scenarie at se Clyne i Crystal Palace fra næste sæson. Det var det jeg reagerede på. Men jeg er selvfølgelig langt fra så skråsikker som låggedvd tilsyneladende er.
Dette indlæg er blevet rettet 24. maj 2017 16:32 af Paz

Klubsnak | LIVERPOOL F.C. - * * * * * *

1 2 3 ... 3803 3804 3805 ... 5398 5399 5400 Vis alle sider