Luk

bold.snak

Klubsnak | LIVERPOOL F.C. - * * * * * *

1 2 3 ... 3822 3823 3824 ... 5387 5388 5389 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Fribytter
bruger
5. juni 2017 21:58
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C.

Ja, men Paul Joyce skriver vist også, at klubben er klar til at gøre Van Dijk til den bedstbetalte spiller i klubben.
"The problem with my life is that I´ve said too much shit in the past and no-one forgets it"
6116
bruger
5. juni 2017 22:52
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C.

Jeg har ikke noget imod klubben bruger de penge, der skal til for at Liverpool kan komme højere op i tabellen og få en god CL sæson.
City, Chelsea og Spurs bliver i hvert fald ikke svækket efter dette transfervindue(lol), United kommer også til at gå på indkøb og handle med vilde tal og jeg synes de også har fået spillet på plads under Mou, som betyder de nok vil gå efter mesterskabet(eller minimum en top-4).
Hvis ikke man går all-in nu kan vi ende udenfor en top-4 næste år desværre også bliver det bare sværere at få de spillere man gerne vil have til klubben. Det her er bare mine tanker i hvert fald.


https://www.youtube.com/watch?v=m2CQwU-k0W8
Nu kan jeg se hvad Klopp vil med Salah. Jeg vidste ikke at han arbejdede så hårdt og pressede bolden på modstanderens banehalvdel. I denne video presser han Koulibaly, snupper bolden fra ham og laver assist.
Fribytter
bruger
5. juni 2017 23:31
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C.

Jeg synes også, at beløbet er alt for voldsomt. Og ja, det må da om ikke andet give ejerne lidt længere snor hos de mere skeptiske fans.

Hvis man overhovedet kan finde hoved og hale i, at Liverpool pludselig bruger så mange penge på en forsvarsspiller, så handler det selvfølgelig om, at Van Dijk har imponeret klubben, og eftersigende fulgte klubben ham allerede i hollandsk fodbold (men Liverpool følger jo garanteret en masse spillere, som aldrig kommer i nærheden af at have niveauet til at spille for klubben). Men jeg tror også, at det handler om, at forsvaret i så mange sæsoner har været svært at besætte. Ligesiden Carraghers stop har der manglet kvalitet i bageste række. Man har forsøgt sig med et råt talent i form af Coates, som man i øvrigt også sikrede sig for næsen af Man. City. Man har forsøgt sig med den mere færdigudviklede model i form af Sakho. Og man har forsøgt sig med den PL-stemplede vare i form af Lovren. Ingen af delene har givet forsvaret det fornødne løft.

Liverpool er måske det tophold i PL, der har allermest brug for at forstærke forsvaret, og er måske samtidig det hold, der har haft allersværest ved at gøre netop det.

Van Dijk blev i sidste sæson kåret til Southamptons bedste spiller og var nok også blevet det i denne sæson, hvis ikke han var blevet skadet. Southampton spiller en form for fodbold, der gør deres profiler attraktive for de tophold, der gerne vil spille offensivt med masser af fart og bevægelse. Han befinder sig i et miljø, hvor hans præstationer er lettere at vurdere for et hold som Liverpool, og Liverpool har tidligere haft held med spillere fra Southampton. Derudover er han fysisk stærk og god i luften, så han ville måske kunne hjælpe på de store problemer i luftrummet, som Liverpool har haft i denne sæson.

Af forsvarsspillere, der ser Liverpool som et skridt op af karrierestigen, er der få - hvis nogen - der er bedre.

Så er der selvfølgelig spillere, der er billigere. Langt billigere. Hvor meget moneyball-tankegangen stadig fylder i transferkomiteen, skal jeg ikke kunne sige, men grundlæggende støtter klubben sig nok meget til statistik og analyser af markedet. Eksempelvis er det ret sigende, at Salah forsøges købt på et tidspunkt, hvor Roma mangler penge for at kunne levere et ok regnskab, og hvor Salah kun har to år tilbage af kontrakten. Salah bliver ikke billig, men det er et temmelig godt udgangspunkt at forhandle udfra. Hvis Salah havde længere tid tilbage af kontrakten, og Roma ikke manglede penge, så var det nok ikke Salah, som klubben var gået efter.

Men moneyball-tilgangen kommer ikke nødvendigvis rigtig til sin ret, hvis holdet har et akut behov for kvalitet på en bestemt position. Og det må være tankegangen bag købet af Van Dijk. Behovet for at forstærke forsvaret er så stort, at klubben går efter det bedste, der er tilgængeligt på markedet - koste hvad det vil. Hullet skal simpelthen lukkes, da det er nødvendigt for, at klubben kan tage næste skridt.

Ikke at det undskylder eller retfærdiggør prisen. Jeg synes stadig, at den er helt hul i hovedet. Men jeg tror, at det er derfor, at klubben vælger at gå all in på Van Dijk. Det er ikke bare, fordi klubben har blind tillid til Klopp, og han får, alt hvad han peger på. Der er nogle grundlæggende principper, som klubben forsøger at følge, selvom det da nok ikke er tilfældigt, at rekordkøbet kommer nu og ikke forrige sommer med Rodgers i sædet.
"The problem with my life is that I´ve said too much shit in the past and no-one forgets it"
Hasse1983
bruger
6. juni 2017 07:10
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C.

Nu er der ikke sat nogle underskrifter endnu, og vi mangler også lægetjek mv. men HVIS Salah skriver på en kontrakt til £90K og VVD til £200K så er der noget galt. Endvidere kan det få agenter til at presse lønnen ved de kommende indkøb, og så må det være fedt som peoven spiller i Liverpool at løbe rundt og se de nye med lukrative kontrakter, som de, i Liverpool regi, ikke har gjort sig fortjent til.

Det er meget hvis og spekulation, men alligevel et tænkelige scenarie synes jeg.
Liverpool FC - Y.N.W.A

"The trouble with referees is that they know the rules, but they don´t know the game." Bill Shankly
Fribytter
bruger
6. juni 2017 08:01
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C.

Det kan da godt være, at holdkammeraterne sender lidt misundelige blikke i Van Dijk retning, hvis skiftet bliver en realitet. Til gengæld tror jeg også, at de ser frem til at spille sammen med en af de bedste spillere i PL. Jeg tror, at Coutinho gerne vil være den bedstbetalte i klubben, men det afgørende for hans fremtid er, om Liverpool kan matche hans sportslige ambitioner, og hvorvidt klubben forsøger at gøre det.

Jeg er heller ikke tilhænger af en så høj løn, men lige i forhold til holdkammeraterne tænker jeg ikke, at den kan komme til at demotivere dem, selvom flere spillere nok højne kravene ved næste kontraktforhandling.
"The problem with my life is that I´ve said too much shit in the past and no-one forgets it"
YNWA"96"
bruger
6. juni 2017 08:08
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C.

Man kan jo vinkle VVD handlen på flere måder, man kan isoleret set, sige at hvis VVD ender i LFC så vil handlen isoleret set være meget dyr, nu er jeg stærk tvivlsom overfor at det der er fremme i røgtemøllen, at han ender på en ugeløn £200.000, det vil på ingen måde ligne klubben at betale det til en spiller, så lad os nu lige se om vi lander VVD og hvad lønnen så rent faktisk bliver. Hvis prisen lander et sted mellem £ 50-60 M som er de beløb der har været fremme, og Sakho bliver solgt for et beløb mellem £ 25-30 M, så er prisen for en ny spiller i truppen jo et sted imellem £ 20-35 M, derudover kom Matip på fri transfear ( han fik hvad jeg har kunne finde af oplysninger omkring £5 M i sign on fee ), Lovren blev hentet for £ 20 M. Derudover er Gomez jo egen avl og Klavan kostet £ 4.2 M, isoleret set ja, så er VVD handlen dyr, hvis vi lander ham, men jeg mener på ingen måde at man kan sige, at vores 5 CB er "absurd dyre" samlet set. Som jeg har skrevet adskillige gange, så er VVD min drømmesigning, jeg er helt på det rene med, at alle har forskellig smag omkring spillere og hvem de gerne så i klubben, der er ingen spiller jeg heller vil have end VVD hvis jeg kunne vælge imellem alle spillere i PL til CB possitionen, han har alt det en forsvarsspiller skal have efter min smag, hvis Klopp kan lande ham i konkurrence med City ( og måske Chelsea ), så lander vi en spiller fra hylde1 af og en spiller vi aldrig ville kunne lande, hvis ikke at det havde været for den massive fremgang der har været under Klopp !! Mon ikke Gini har lagt et godt ord ind til VVD omkring klubben og Klopp...-:) !! Det ville være et "fantastisk statement" for Liverpool hvis vi ender med at lande VVD !
"Some people believe football is a matter of life and death. I am very disappointed with that attitude. I can assure you it is much, much more important than that."
Bill Shankly
Fribytter
bruger
6. juni 2017 08:24
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C.

Lønnen vil nok uanset hvad lande på mere end £150.000 i ugen. Det er meget for en klub med Liverpools økonomi.

Transfersummen kan man så vende og dreje. Det, der kan få prisen til at virke knap så voldsom, er, hvis det lykkes at få sendt Sakho den anden vej til £30 mio., og hvis en betydelig del af prisen kommer til at bestå af klausuler.
"The problem with my life is that I´ve said too much shit in the past and no-one forgets it"
Genne
bruger
6. juni 2017 12:31
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C.

Det er da meget fedt at vi måske får glæde af Van Dijk og Salah til næste sæson. Prisen på Van Dijk er voldsom, men som Fribytter også er inde på, så afhænger værdien jo af klubbens situation på positionen, og vi har bare notorisk haft et tvivlsomt midterforsvar siden Carragher var på toppen. Det undrer mig dog alligvel, at man ikke prøver at finde en god spiller på kontinentet, der vel kunne erhverves til den halve pris.

Og hvorfor har jeg ikke hørt nogen rygter om en venstre back?
AHUJ
bruger
6. juni 2017 12:44
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C.

Vi er stadig favoritter til at hente Robertson. Odds 1.73 på at han kommer, mens der er odds 2.10 på, at han bliver i Hull. Vi er også favorit til at signe Clichy, odds 1.83, mens Monaco er toer til odds 6. Alle odds fra skybet.

Mon ikke der nok skal blive hentet en venstreback. Umiddelbart er jeg lidt lun på Robertson, selvom han ikke er det største navn. Jeg vil også være fint tilfreds, hvis man hentede Clichy på en fri transfer.


"He´s our centre half, He´s our number 4
Watch him defend, And we watch him score
He´ll pass the ball, Calm as you like
He´s Virgil van Dijk
He´s Virgil van Dijk"
D.B.R. ©
bruger
6. juni 2017 12:55
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C.

http://www.plbold.dk/nyhed/southampton-melder-liverpool-beskidte-kneb-i-van-dijk-transfer

Farvel til Van Dijk?
Y.N.W.A.
Let´s talk about SIX...

Klubsnak | LIVERPOOL F.C. - * * * * * *

1 2 3 ... 3822 3823 3824 ... 5387 5388 5389 Vis alle sider