Luk

bold.snak

Klubsnak | LIVERPOOL F.C. - * * * * * *

1 2 3 ... 3886 3887 3888 ... 5387 5388 5389 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
D.B.R. ©
bruger
29. juli 2017 21:51
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C.

+1 til Knoldsparkeren
Y.N.W.A.
Let´s talk about SIX...
Yellow Viking
bruger
30. juli 2017 10:01
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C.

Det er min klare overbevisning, at kan vi ikke få den eller de drømmespillere, som man har udset sig - jamen så er der slet ikke grund til at handle. Der mener jeg vi er fint dækket ind i truppen alligevel. Jeg mener vi har rigeligt med gode breddespillere, som er spillet ind på holdet og kender Klopp´s system. Det er langt bedre, end at brænde penge af på "ikke-helt-drømmespilleren-men-det-næstbedste".. det har vi efterhånden prøvet så mange gange. For mange nyindkøb skaber også ustabilitet og bidrager med en indkøringsfase.

Vi har fået en ny ventreback, som jeg håber kan skabe noget stabilitet og være en holdbar løsning på længere sigt, istedet for Moreno og Milner. Derved får vi også Milners kvaliteter i spil til midtbanen.

Vi har fået krydret offensiven med Salah, som jeg virkelig tror på kan blive en succes. Sammen med Firmino, Coutinho, Mané, Lallana, Sturridge, Origi, Solanke og Ings synes jeg også vi er rigtig fint dækket ind i offensiven. Jeg ser stadig Origi som en potentielt verdensklasse angriber, hvis han får tid og man har tålmodigheden i behold. Solanke har overrasket mig en del. Selvfølgelig kunne man godt ønske sig den der klasseangriber, men der er så meget kvalitet og talent i vores offensiv allerede, så det er jeg ikke nervøs for. Derudover skal vi ikke glemme Sturridge. Selvom han ikke passer ind i systemet, så er han bare verdensklasse og kan være en joker som indskifter når man jagter et mål i slutminutterne.
Hobro IK
Liverpool FC
GudenJohn
bruger
30. juli 2017 15:09
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C.

Dejlig kamp i går, jeg syntes der var rigtig mange positive elementer som kan nævnes:
Salah viser igen hvorfor vi har købt ham, det bliver spændende med ham og Mane på kanterne, det tror jeg kan blive helt sindsygt giftigt.
Can spiller en god kamp, jeg syntes han virkede hurtigere og mere sikker, men det kan selvfølgelig være fordi det ikke var en Premier League klub vi spillede imod.
Coutinho og Lallana var fremragende til at skabe chancer.
Robertson viste i de første 15 minutter hvorfor det er så vigtigt med en ventrebenet back. Det skud på mål og chance han fik skabt i starten af anden halvleg var noget man ikke vil se fra Milner på den position. Der kommer simpelthen mere fart og pondus med ham på backen. Jeg syntes også han virkede mere stabil forsvarsmæssigt end Moreno, men det var kun de første 15 minutter man virkelig lagde mærke til ham.

Men jeg syntes også der var noget negativt og det bliver lidt som svar til Yellow Viking her.
Vores midterforsvar blev alt for tit løbet over ende og fanget i at stå og sove. Klavan er jeg begyndt at blive træt af, tror simpelthen ikke han nogensinde bliver stabil nok til at have som 3.-4. valg. Derfor syntes jeg fandeme det er vigtigt vi enten henter Van Dijk eller en anden forsvarspiller jo hurtigere jo bedre og ikke bare stiller os tilfreds med de spillere vi har nu.
Jeg syntes ikke det nytter at hente Van Dijk den 31. august da han så skal til at komme i form og spilles ind på holdet. Det er virkelig et kæmpe problem vi har og havde Berlin været bare lidt skarpere så havde de straffet os.
Yellow Viking
bruger
30. juli 2017 16:08
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C.

Helt enig. Som mit indlæg også bar præg af, så tænkte jeg mest på offensiven. Vi mangler en klasse midterforsvar med pondus. Det tror jeg vil have en mærkbar effekt på makkeren - om det så er Matip eller Lovren.. måske Klavan. Uanset hvilket makkerpar der spiller sammen nu, så virker det usikkert. Vi har rigtig dygtige midterforsvarer, men dem vi har, ja de behøver alle en leder ved sig. Der er ikke nogle af dem der tager initiativ selv, eller har den der pondus eller lederrolle og skaber noget stabilitet.

Målmandsposten gider jeg ikke kommentere på. Den er som den er.. og det virker ikke som om trænerstaben har tænkt sig at ændre på den. Det er lidt en hellig ko for Klopp. Man kan undre sig hvad der ligger bag.
Hobro IK
Liverpool FC
YNWA"96"
bruger
30. juli 2017 20:19
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C.

TV3 sport2 viser kampen mod Bayern München kl.20.30 på tirsdag.
"Some people believe football is a matter of life and death. I am very disappointed with that attitude. I can assure you it is much, much more important than that."
Bill Shankly
AHUJ
bruger
30. juli 2017 21:15
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C.

Nogle der har et bud på et alternativ, hvis det skulle mislykkes med Van Dijk? Det er ingenlunde tilfredsstillende, hvis der ikke bliver hentet en centerback. Gomez´ niveau er stadig tvivlsomt, og Klavan er bare ikke god nok som førstereserve. Er stadig ikke overbevist om Lovren, og bliver det sgu nok aldrig. Hvis vi skal tage et par skridt fremad, så vil jeg foretrække, at det bliver uden Lovren i idealopstillingen. Han er simpelthen for usikker i alt for mange situationer.

Jeg satser på, at Van Dijk har skrevet under, når vinduet lukker.
"He´s our centre half, He´s our number 4
Watch him defend, And we watch him score
He´ll pass the ball, Calm as you like
He´s Virgil van Dijk
He´s Virgil van Dijk"
KnoldSparkeren
bruger
30. juli 2017 22:54
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C.

Hvis vi ikke får VvD, så vil MIN 2. prioritet klart være Kalidou Koulibaly (ja jeg var nødt til at copy paste hans navn:)). Man skal aldrig lægge så meget i de her videoer med spillere, men i kan få et indtryk af ham her: https://m.youtube.com/watch?v=9EuT0mEqWuA

En rigtig stor og stærk forsvar. Han er en bundsolid forsvar, som har sine styrker i duel spillet, men også er rigtig god til at have bolden i fødderne. Burde kunne være med til at hjælpe os en del på dødbolde.
Han ville være mit klare 2. valg.
6116
bruger
31. juli 2017 00:28
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C.

Er der noget om snakken med Koulibaly? Jeg har ikke set ham i virkeligheden, udover et mål af Salah hvor, Salah sætter højt pres på ham som resulterer i at Salah vinder bolden og Roma scorer.
På et mere useriøst niveau: Ham vil jeg gerne have til klubben så jeg kan sætte ham ind i mit PL hold på FUT :P
Fribytter
bruger
31. juli 2017 07:28
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C.

Tja, ligenu accepterer jeg gerne, at forsvaret ikke styrkes, hvis det betyder, at Coutinho bliver. Desværre hænger tingene ikke sådan sammen.

Det lader til, at klubben har forsøgt at tage højde for det meste i vinduet. Man er bare løbet ind i to klubber, som under ingen omstændigheder vil sælge deres profiler, hvilket er relativt sjældent, og så sker det ret usandsynlige, at Neymar måske skifter til PSG for åndssvagt mange penge, hvilket samtidig nærmest er en latterliggørelse af FFP, som iøvrigt var en af grundene til, at FSG så nogle muligheder i europæisk fodbold. At Barca, som det rygtes, at de vil, ikke kan anklage PSG for at bryde reglerne, er en anden diskussion.

I begyndelsen af vinduet stod man med to topprioriteter, som meget gerne ville til Liverpool, mens der ikke var den store interesse for profilerne. Nu er situationen helt anderledes.

Planen, som jeg ser den, har været at forstærke forsvaret her og nu, og ellers har det drejet sig om at gøre holdet mindre afhængigt af Coutinho uden at give ham en mindre rolle. Det kan lyde paradoksalt, og det er ikke sikkert, at det kunne lykkes, men indkøbet af Salah har gjort, at Klopp kan benytte Coutinho på andre positioner. Og et indkøb af Keita ville give midtbanen den ekstra dynamik og offensive tænkning, som decideret kunne komme til at mangle, hvis Coutinho ikke var tilgængelig. Og så ville man kunne skyde Coutinho af næste sommer med lidt mere sindsro, når Iniesta trak sig tilbage, hvis Barca stadig var interesseret til den tid.

Keita er en speciel type, som man ikke finder i mange andre klubber. Og Coutinho er en speciel spiller at erstatte. Men Klopp har overrasket før og kan gøre det igen. Desuden så kan Coutinho ikke både erstatte Neymar og Iniesta, så Barca er måske villig til at acceptere, at Coutinho måske først er mulig at få fat i til næste sommer.

Og så lige en detalje om de høje transfersummer. For det første så er det vel kun Spurs, der ikke har købt en spiller til over £40 mio. af topklubberne endnu. Selv Everton ser ud til at købe Gylfi for £50 mio.. Og hvis man ellers ser, hvad midtbanespillerne har kostet PL-klubberne, så skal Liverpool over de £40 mio. og nok også de £50 mio. for at få fat på en kvalitetsspiller. For det andet har PL et loft på, hvor meget lønbudgettet må stige fra år til år. Dvs. at Liverpool konstant vil halte efter de klubber med højere lønbudget, hvis de hver sæson øger lønbudgettet med det maksimale. Den eneste måde Liverpool samlet set kan matche disse klubber er på transfersummer. Ikke fordi Liverpool har flere penge end disse klubber, men fordi der er kommet så mange tv-penge i PL, og fordi klubber sjældent køber et hav af nye spillere i hvert vindue, så Liverpool kan lettere tage chancer, hvad angår transfersummer. Risikoen for Liverpool er dog større, da et dyrt fejlindkøb har større konsekvenser for mulighederne i de følgende vinduer. Men det giver altså mening for Liverpool at se stort på transfersummerne, hvis det er spillere, der er relativt lønlette i forhold til prisen. Salah er et godt eksempel. Keita egentlig også, hvis rygterne om lønnen er sande. Van Dijk er derimod dyr i alle henseender, men er måske også den spiller, som klubben har mest brug for her og nu - medmindre Coutinho bliver solgt.
"The problem with my life is that I´ve said too much shit in the past and no-one forgets it"
Fribytter
bruger
31. juli 2017 07:43
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C.

Måske når Clyne ikke at blive klar til sæsonpremieren. Er det så TAA eller Gomez på højreback, eller skal Robertson starte på venstre, og så kan Milner blive rykket over i højre side?

Og så det ultimative transferrygte: http://www.arabstoday.net/en/amp/394/staveley-ponders-deals-for-football-clubs-213914
"The problem with my life is that I´ve said too much shit in the past and no-one forgets it"

Klubsnak | LIVERPOOL F.C. - * * * * * *

1 2 3 ... 3886 3887 3888 ... 5387 5388 5389 Vis alle sider