Luk

bold.snak

Klubsnak | LIVERPOOL F.C. - * * * * * *

1 2 3 ... 3938 3939 3940 ... 5398 5399 5400 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
D.B.R. ©
bruger
14. aug. 2017 10:00
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C.

Hvis Barcelona vitterligt har meddelt Coutinho at det er nu eller aldrig, og vi beholder ham, må han jo bare spille en fantomsæson og på den måde give dem fingeren.

Vi finder ikke en afløser for ham inden vinduet lukker, så selvfølgelig skal han blive.
Y.N.W.A.
Let´s talk about SIX...
Dres
bruger
14. aug. 2017 10:42
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C.

@Fribytter

Men hvor har det bragt Southampton hen, konstant at sælge sine profiler? Måske ledelsen har ændret kurs, og nu prioritere sportslige mål højere end økonomi? Ønsker man at være en midterklub for altid, eller vil man prøve at rykke op i hierarkiet? Ønsker man at udvikle sig?

Med det talentarbejder som Southampton har foretaget sig, så kunne de som klub måske have rykket sig noget mere, hvis de havde beholdt nogle spillere? Jeg har virkelig respekt for, at man ikke bare ønsker, at blive ved med at sælge ud af sine profiler.

RB Leipzig kan jo heller ikke finde en fuldgod erstatning for Keita, da de slet ikke kan hente fra øverste hylde endnu. De er en helt ny klub, og har nu et hold, som de ønsker at vise sig frem med i CL. De ønsker at komme langt, og det gør man ikke ved at sælge profiler.

Leipzig har dog rigeligt med midler, og behøver slet ikke at kigge på de penge som Liverpool tilbyder. Selv hvis Keita kan smutte for det halve næste sommer. For dem er det meget mere vigtigt at vise, at man har ambitionerne, og ikke er en sælgende klub. At man virkelig vil noget. At sælge Keita ville sende et helt forkert signal til omverdenen, og vil gøre det mere vanskeligt at hente store profiler i fremtiden.
Nur der BVB --- Leuchte auf mein Stern Borussia

Dette indlæg er blevet rettet 14. aug. 2017 10:44 af Dres
LaPioche
bruger
14. aug. 2017 11:18
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C.

Jeg er helt med på, at Melissa Reddy er en af de mest troværdige Liverpool-journalister, men jeg synes det lyder som om hun spekulerer mere hun rapporterer i den artikel, der er linket til her i tråden.

Derfor er det stadig et interessant emne, for det er jo klart et kæmpe issue på transfermarkedet i dag.

Som tidligere nævnt i tråden kan jeg sagtens forstå, hvorfor Liverpool er afvisende - selvom jeg læste i The Times i går, at Barca skulle være klar til at gå op til £137 mio. Hvis en mand er ved at drukne hjælper det jo ikke meget at kunne fylde lommerne med guld. Han har brug for en redningskrans. Mit synspunkt er så, at Coutinho vil være en lettere punkteret redningskrans efter hvad der er forløbet, men det kan selvfølgelig være, at Klopp kan få lappet hullet og pumpet den op igen.
Genne
bruger
14. aug. 2017 12:15
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C.

Hvis vi virkelig skal forhandle med Barca, og prøve at være en smule løsningsorienterede istedet for at holde på en utilfreds Coutinho, så kunne man jo overveje at finde en spiller på deres hold de kunne smide oven i en masse penge.

En type som Rakitic kunne f.eks. sagtens bruges, selvom han naturligvis ikke har samme klasse som Coutinho. En sådan type handel vanskeliggøres naturligvis af, at den spiller som Barca smider med i handlen rent faktisk også skal ønske at spille for Liverpool. Men en god spiller er umiddelbart mere interessant end penge for klubben lige pt.
Fribytter
bruger
14. aug. 2017 12:22
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C.

@ Dres

Og du tror, at Southampton ville have rekrutteret ligeså godt, hvis spillerne regnede med at skifte til en klub, som det ville være meget svært at skifte væk fra, selvom interesserede klubber bød en masse penge? Spillere, der skifter til klubber som Southampton, ser klubben som et muligt springbræt til noget større. Sådan har klubben opført sig indtil videre, og lur mig om klubben ikke også kan finde på at sælge sig sådan overfor interesserede spillere.

Og Leipzig kommer før eller siden til at sælge profiler. De enorme ambitioner, som du føler dig forvisset om, at Leipzig har, har altså kun resulteret i et forholdsvis moderat forbrug på spillere i dette vindue. Desuden er en frikøbsklausul vel netop en tilkendegivelse om, at det er urealistisk at forvente, at spilleren er i klubben i lang tid. Jeg kan ikke få øje på, hvordan den slags viser ambitioner om ikke at være en sælgende klub. At Leipzig så gerne holder fast i Keita i det første år med CL, er da helt fint, men de fleste klubber havde nok taget imod "overbetalingen".

Det er sådan set bare det. Liverpool er løbet ind i ikke bare en, men to klubber, der handler atypisk. Du kan rose den adfærd ligeså meget, du vil, men det ændrer ikke på, at det er uheldigt og irriterende. Og Liverpool har i begge tilfælde været ude i god tid, så begge klubber har haft god tid til at finde erstatninger.
"The problem with my life is that I´ve said too much shit in the past and no-one forgets it"
Fribytter
bruger
14. aug. 2017 12:51
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C.

@ LaPioche

Jeg tror nu ikke, at Reddy spekulerer, men det er tydeligvis klubbens version, som skinner igennem i artiklen.

Problemet for Liverpool er tidspunktet. Jeg tror, at Keita var udset som en slags erstatning på lang sigt, og at denne sæson ville være en indkøringssæson, mens man forberedte sig på, at Barcelona ville komme rendende næste sommer. Og man har tilsyneladende fået Coutinhos ord for, at han også så sig selv i Liverpool i næste sæson (i modsætning til Van Dijk, der efter eget udsagn fortalte Southampton, at han ønskede at skifte for flere måneder siden). Hvis den plan ikke holdt, så måtte man se på en erstatning for Coutinho næste sommer, hvis Barca begyndte at snuse omkring. Altså prøvede man at forberede sig på et salg i god tid.

Coutinho har i sidste ende valgt at sætte hårdt imod hårdt. Der har da været ekstern pres, men i sidste ende, er Coutinho hovedpersonen, der har truffet et valg. Om han går efter at brænde alle broer eller bare størstedelen må tiden vise, men at få fat i en erstatning nu er virkelig svært. For det første så ved klubberne, at Liverpool er desperat. For det andet ønsker andre klubber heller ikke atbsælge profiler så tæt på vinduets lukning. For det tredje skal mulige erstatninger også være interesserede i at skifte, hvilket jo plejer at være etbproblem for Liverpool.

Hvis Coutinho vitterligt fandt Klopps planer spændende for nogle uger siden, så kan nok igen komme til at se nogle perspektiver i dem. Og så har han et VM at spille for. Problemet er mere, at jeg ikke tror, at Klopp ønsker at realisere de planer, nu hvor Coutinho har indgivet en transfer request. Rodgers truede Suarez med, at han ville komme til at spille kant, når han kom tilbage fra sin karantæne, for på den måde at gøre holdet lidt mindre afhængig af Suarez. Jeg tror, at Klopp gerne ville løsne Coutinho fra at spille en fast position med indkøb af Salah og Keita for på den måde at vænne holdet en smule til at spille uden Coutinho, men havde ikke et problem med at give Coutinho en central rolle. Det tror jeg, han har nu, hvis Coutinho bliver. I modsætning til Rodgers virker Klopp meget principfast i forhold til de værdier og den indstilling, som spillerne skal údvise.
"The problem with my life is that I´ve said too much shit in the past and no-one forgets it"
Muggedreng2
bruger
14. aug. 2017 13:05
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C.

Hvad fanden er det for noget arrogant fis at tro at fordi Liverpool melder sig på banen i "god" tid så skal klubberne bare sælge deres profiler til dem bum ?...

Leipzig har haft en målsætning om at blive en topklub i mere end bare 1 år, det bliver man altså ikke ved at sælge sine profiler.

Noget andet er at Southeners jo igennem flere år har taget små skridt fremad til at være bundhold og nu befinde sig i subtoppen. Du burde da snarere bebrejde SKY og deres milliarder, at der stort set ikke kan handles internet imellem PL klubberne mere.
D.B.R. ©
bruger
14. aug. 2017 13:13
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C.

Det er der da heller ingen der skriver, MuggeDreng2.
Y.N.W.A.
Let´s talk about SIX...
Fribytter
bruger
14. aug. 2017 13:19
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C.

@ Mugge

Det er sådan profiler normalt handles. Hvorfor er det arrogant at gå ud fra, at Leipzig og Southampton ville opføre sig typisk?
"The problem with my life is that I´ve said too much shit in the past and no-one forgets it"
YNWA"96"
bruger
14. aug. 2017 13:23
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C.

@Mugge
Prøv da i det mindste, at læse med på tråden hvad det er der bliver diskuteret !! Vi debatterer at tidsfaktoren i Coutinho request dagen før LFC første kamp og med lidt over 14 dage af vinduet, det er det der er problemet og ikke om Southamton og RBL vil sælge deres spillere....
"Some people believe football is a matter of life and death. I am very disappointed with that attitude. I can assure you it is much, much more important than that."
Bill Shankly

Klubsnak | LIVERPOOL F.C. - * * * * * *

1 2 3 ... 3938 3939 3940 ... 5398 5399 5400 Vis alle sider