Luk

bold.snak

Klubsnak | LIVERPOOL F.C. - CHAMPIONS

1 2 3 ... 4081 4082 4083 ... 6358 6359 6360 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Fribytter
bruger
18. sep. 2017 07:18
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C.

Men det er da også svært, hvordan forsvarsspillet skal vurderes. Selvfølgelig er forventningerne til Liverpool helt anderledes end til Burnley, men Burnley laver mange af de samme fejl, som Liverpool har lavet på det sidste og bliver stadig betragtet som et godt organiseret hold med defensive kvaliteter. De skal selvfølgelig have stor ros for at skrabe point sammen imod tophold, og det sker primært på baggrund af en dedikeret defensiv indsats, men samtidig må man også bare konstatere, at Liverpool ikke kæmper med en bestemt type nedgroede fejl, som er selvforskyldte pga. spillestilen.

Jo, holdet kan komme til kort ved indlæg pga. manglende hovedstødsstyrke, og at man har få hovedstødsstærke spillere skyldes tildels spillestilen. Og jo, presspillet indebærer, at holdet kan blive spillet tyndt andre steder på banen. Og Klopp er da ikke meget for spillere, som ikke også kan noget frem af banen. Men pragmatiske defensive Burnley laver nøjagtig de samme fejl som Liverpool.

Og vi kan da bare kaste et blik over på naboerne, hvis man vil se, hvad pragmatismen kan lede til at grimme ting. Ikke at Evertons problemer skyldes Koemans taktik (alene), da de i den grad savner en topangriber og fart. Og kontinuitet. Men det er jo slet ikke til at se, hvad de vil. Tilhængere af pragmatisme (man kan diskutere, om pragmatisme ikke oftest bare er et andet ord for defensiv) mener, at den helt store fordel ved den tilgang er, at der ingen åbenlyse svagheder er. Der er intet åbenlyst modtræk. Jeg tror, det langt hen af vejen er en forsimpling, og snakken går i øjeblikket netop på, hvad Everton mangler.

Men det handler også om, hvad en klub er vant til. Det er ikke overraskende, at en italiensk træner har succes i Chelsea. Det er heller ikke overraskende, at Van Gaal havde svært ved at "revolutionere" Man. Utd. og endte med at gå på kompromis med egne principper og gøre Fellaini til en (vigtig) hængende targetman. Man. City har brugt flere år på at barcelonalisere strukturen i klubben inden ansættelsen af Guardiola.

Det handler nok mere om, at man gør sig klart, hvad det er man vil, og hvad det kræver for at opnå succes. Kritikken af Liverpool går i flere retninger. Liverpool kan ikke lukke kompakte defensiver op. Det er manglende mål imod defensive hold, der er problemet. Liverpool kan ikke forsvare sig ordentligt. Det er for mange indkasserede mål, der er problemet. I sidste ende er det jo pointtab, der er problemet, og Liverpool taber point ved enten ikke at score nok måle eller at indkassere for mange. Nogle gange begge del, men altså ikke udelukkende kun det ene eller andet.

I øjeblikket lader det til, at det er manglende indkøb til midterforsvaret, som optager fans mest, når Liverpool smider point. Og det kan jeg godt forstå. De defensive problemer kan i et eller andet omfang koges ned til, at det nok er makkeren til Matip, der er en stor del af problemet. Men når det synes relativt let at identificere problemet, så skyldes det også, at Liverpool gør mange ting rigtigt og for det meste står godt på banen (inklusive makkeren til Matip).

Men selvom det er let at konkludere, at makkeren til Matip er et svagt led, så er det sværere at konkludere, at klubben skulle have handlet (anderledes).

Alle var overraskede over, at van Dijk ville til Liverpool i vinduet. Det var et scoop uden at være et egentligt scoop. Selvom Klopp og sidste sæsons spil nok kan virke besnærende, så tror jeg stadig, at Liverpool ville tabe kampen om de fleste profiler, hvis konkurrencen indholdt flere af de andre CL-hold fra PL. Eller nogle af topholdene fra Europa. Man kan ikke bare gå ud fra, at profiler fra de fire øverste ligaer nu bare gladeligt ville skifte til Liverpool, fordi van Dijk ville. En spiller som Koulibaly fra Napoli er blevet nævnt flittigt som et alternativ til van Dijk, men det er langt fra en selvfølge, at han bare uden videre ville skifte.

Selvfølgelig er det ikke rigtigt, når Klopp udtaler, at der ikke engang er fem forsvarsspillere, som kan forstærke Liverpool, men vi ved dybest set ikke, hvem klubben har haft i kikkerten som et alternativ. Det mest realistiske er nok, at alternativet til van Dijk var en yngre spiller, som Klopp skulle udvikle videre på. Altså ikke en spiller, som nødvendigvis ville være en mærkbar forstærkning her og nu.

Nu skriver The Times, at Southampton gerne vil sælge van Dijk til januar, og at Pellegrino gerne havde solgt ham i sommervinduet for at forstærke holdet andre steder. Hvis Klopp har skullet vælge mellem at købe et ungt lovende forsvarstalent her og nu eller købe van Dijk om et halvt år, så forstår jeg godt, at han venter.

Det er ikke utænkeligt, at et talent skal bruge et halvt år eller mere for at falde rigtigt til, og det er heller ikke utænkeligt, at Lovren vil ramme en periode på 3-4 mdr., hvor han generelt spiller godt. Det har han jo gjort før.

Men hvis Lovren spiller helt af helvede til, og Klavan ikke gør det bedre samtidig med, at van Dijk ikke skifter til Liverpool i januarvinduet, så var det en dum beslutning ikke at forstærke midterforsvaret i sommervinduet. Men jeg fortænker ikke Klopp i at holde muligheden for at tilknytte van Dijk åben. For det ville et indkøb af et ungt forsvarstalent nok lukke.
"The problem with my life is that I´ve said too much shit in the past and no-one forgets it"
Guldfugl
bruger
18. sep. 2017 07:41
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C.

+1 fribytter. Jeg er knusende enig i dine betragtninger!
Din moar!
Ronika
bruger
18. sep. 2017 12:19
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C.

.
Dette indlæg er blevet rettet 8. feb. 2018 23:48 af Ronika
Hasse1983
bruger
18. sep. 2017 13:15
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C.

Fribytter, det er et fint indlæg det der! Meget enig.
Liverpool FC - Y.N.W.A

"The trouble with referees is that they know the rules, but they don´t know the game." Bill Shankly
YNWA"96"
bruger
18. sep. 2017 13:30
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C.

Nu er det ikke fordi jeg vil forsvarer Klopp og hans udskiftninger. Jeg synes først og fremmest at de kommer alt forsent i kampene. Men mener at man lige skal have i baghoved, at vi spiller uafbrudt iøjeblikket. Sidste uge 3 kampe på en uge, denne uge 2 kampe og så lige en tur til Moskva om tirsdagen ugen efter til en CL-kamp. Vi skal spille +50 kampe i denne sæson og der er allerede blevet trukket store veksler på først og fremmest Mane - Salah - Firmino - Can - Gini- Matip og Hendo. Så jeg forstår godt Klopp at han prøver at give visse nøglespillere pauser/udskiftninger så tit som det nu kan lade sig gøre. Kampen mod Burnley var det jo ikke meningen at Coutinho skulle skiftes ud, men da han løb rundt med krampe blev han jo taget ud i stedet for Milner. Firmino udskiftningen for Solanke kunne jeg sagtens forstå. Tror de fleste af os godt kan huske hvor slidt Firmino var i foråret og det var en sæson hvor vi ikke spillede europæisk. Om Mane var træt i kampen mod Sevilla ved jeg ikke, men den var mærkelig når han har karantæne i PL.
Som sagt er jeg stadigvæk meget optimistisk omkring sæsonen. Vi har helt sikkert mangler på holdet, men når man kigger på præstationerne og spillet mener jeg ikke at holdet har fået point efter de præstationer der er leveret. Synes virkelig vi spiller noget fantastisk underholdende fodbold, med en virkelig spændende trup. Ikke fordi man kan bruge det til noget, men marginalerne har heller ikke været med holdet denne sæson. Kampen mod Watford rammer Matip overlæggeren hvor vi fører 3-2 de får et offside mål i overtid. Kampen mod Sevilla brænder Firmino straffe hvor han mere eller mindre kan lukke kampen, rammer stolpen og det holder Sevilla inde i kampen. Kampen mod Burnley kunne vi jo rent faktisk godt have tabt hvis Migs ikke havde lavet en mirakel redning i de døende sekunder, Men med alt det der bliver skabt og kreeeret i kampen, kan jeg simpelhen ikke se for mig, at det ikke på et tidspunkt bliver lidt stolpe ind og ikke ud, med de præstationer der bliver leveret.
“Some people believe football is a matter of life and death, I am very disappointed with that attitude. I can assure you it is much, much more important than that.”
Bill Shankly
andib
bruger
18. sep. 2017 13:45
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C.

Der var rimelig meget at læse op på efter en tur til USA.

Jeg har desværre ikke fået set ret meget bold udover første halvleg mod City og de sidste 20 minutter af kampen mod Burnley. Ikke just opmuntrende, i hvert fald ikke resultatmæssigt.
Kenny Dalglish had scouted the young star at Bordeaux, and requested the chairman Jack Walker to begin discussions with the player’s club. He refused, and famously said, “Why do you want to sign Zinedine Zidane when we have Tim Sherwood?”
Ronika
bruger
18. sep. 2017 14:56
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C.

-
Dette indlæg er blevet rettet 8. feb. 2018 23:46 af Ronika
Paz
bruger
18. sep. 2017 15:16
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C.

Ikke fordi man kan bruge det til noget, men marginalerne har heller ikke været med holdet denne sæson.


Meget enig. Nogle gange har man bare tur i den, og andre gange har man ikke, og så er det de berømte marginaler man lige mangler. Da Rooney brænder de to kæmpe chancer på Old Trafford i går i starten af anden halvleg, sad jeg og tænkte at hvis det havde været på Anfield, så var mindst en af dem strøget i kassen. United drøner derud af lige nu, og selvom de har en imponerende trup, er det ikke fordi jeg synes de har spillet voldsomt sprudlende i ret mange af kampene her i indledningen. Modsat os, har de været kyniske og haft et ret tilforladeligt program som har gjort det lidt nemmere at komme ordentligt fra land.
Dette indlæg er blevet rettet 18. sep. 2017 15:27 af Paz
Ronika
bruger
18. sep. 2017 22:44
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C.

.
Dette indlæg er blevet rettet 8. feb. 2018 23:46 af Ronika
Lynild
bruger
18. sep. 2017 23:24
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C.

Måske for resten af sæsonen.


Det skal unægtelig gå grueligt galt, hvis hele sæsonen ryger i oktober.

Klubsnak | LIVERPOOL F.C. - CHAMPIONS

1 2 3 ... 4081 4082 4083 ... 6358 6359 6360 Vis alle sider