Luk

bold.snak

Klubsnak | LIVERPOOL F.C.

1 2 3 ... 5958 5959 5960 ... 5984 5985 5986 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Lynild
bruger
20. marts 11:53
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C. - Champions of the World

Piecknik hahaha, for satan da :D

I øvrigt, kan anbefale at kigge Liverpool FC´s facebookside. De lægger video´er op i en lind strøm, har lige nydt 2 minutter med Torres-magi og Gerrard-assists og cameos fra Skinny Beni.
Khankar
bruger
20. marts 14:27
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C. - Champions of the World

Blev fan omkring 2001-02 agtigt - husker det ikke helt præcist. Men i skolen snakkede vi enormt meget om fobold i min klasse. Dengang var internettet virkelig dårligt og streaming fandtes selvfølgelig ikke (det tog fandeme en hel nat at hente en mp3-fil med Napster). At se engelsk fodbold, CL og Uefa Cuppen (som den hed dengang) var ikke muligt uden Canal+ eller, hvad det nu hed. De få gange jeg kunne se engelsk fodbold var hjemme hos kammerater og highlights fra kampene på udviddede sportsudsendelser på DR og TV2. I 2001-02 sæsonen vandt Liverpool tre titler, så der var meget om dem i sportsnyhederne det år.

Jeg var meget betaget af Owen, Berger, Heskey, Anelka og en fremadstormende Gerrard. Den efterfølgende sæson husker jeg, at de købte Milan Baros, der senere gjorde det godt for Tjekkiet til EM 04.

Udover den succesfulde 2001-02 sæson, var der ikke meget succes i årene efter, men jeg blev ved med at følge dem, for der var bare noget om klubben. En særlig form for atmosphere og feeling. I de tidlige 00´ere var der ikke andre i min klasse og paralleklasser, som holdte med Liverpool - det var Real, Juventus, Milan, United og Arsenal. Så jeg følte mig altid lidt uden for. Fra 2003 begyndte Chelsea også at bide sig mere fast i toppen og siden fulgte Liverpool med som startede Big Four rivaliseringen. CL-mesterskabet i 05 gjorde det pludselig endnu federe at følge Liverpool, og derfra var der virkelig ingen vej tilbage for mig.

Som mange af jer ved, så har de sidste 20 år jo været noget af en rollercoaster at følge vores elskede klub. Altid lige ved og næsten, men for det meste ingenting i sidste ende med evigt arrogante United-fans til at håne en. Derfor må jeg sige, at det er meget surrealistisk at se vores hold være så toptunet i disse tider samtidig med at United er et hold i forfald.
Dette indlæg er blevet rettet 20. marts 14:29 af Khankar
andib
bruger
20. marts 16:31
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C. - Champions of the World

Jeg kom også på i den tid, Hasse, start-90´erne faktisk. Husker at Grobbelaar stod på mål, og Barnes kunne stadig løbe (lidt) og Rushie også en smule.

Knuselskede det her hold i midt-90´erne
https://www.facebook.com/LiverpoolFC/videos/215859932856344/

Macca og Fowler, wow, og Redknapp var ren verdensklasse på sine gode dage, men husker også, da man hentede James og også Michael Thomas (han scoredde mod os i FA Cu-finalen). Collymore kom også til. Dengang var den sådan 50/50 med gode spillere og flops, og det kunne skifte på under en uge, især med David James :D
Det er lige præcis omkring det tidspunkt, hvor jeg begyndte at holde med Liverpool. Jeg ELSKEDE Rush og de tap-ins han lavede. Så jeg har efterhånden også ventet i 30 år på mesterskabet.
Kenny Dalglish had scouted the young star at Bordeaux, and requested the chairman Jack Walker to begin discussions with the player’s club. He refused, and famously said, “Why do you want to sign Zinedine Zidane when we have Tim Sherwood?”
Pascal
bruger
20. marts 17:40
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C. - Champions of the World

Fik lidt interesse i start 80´erne gennem Sportslørdag og min far.

Der var det Ray Clemence, Alan Hansen, Terry McDermott, Souness, King Kenny, Rush osv.
der huserede.

Fik en LFC trøje i 81. Aner ikke hvor den blev købt.
Men der fulgte et løst LFC-logo med som man selv skulle sy på !

HAR så oplevet et par mesterskaber i 80´erne. Wuhu

Men lidt sjovt er det faktisk er de 2 FA Cup sejre mod lokalrivalerne Everton i 86 og 89 der står klarest i hukommelsen fra dengang.
Kjoebenhavns Boldklub.

Dette indlæg er blevet rettet 20. marts 17:55 af Pascal
Lynild
bruger
20. marts 23:16
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C. - Champions of the World

Pascal,

Du fik "lidt interesse" der ledte til en trøje? Hahaha, fair nok. Men du har oplevet et fedt hold - der VANDT titler. Fedt mand! Gad godt at have set nogle af de fyre løbe rundt, men jeg er "for" ung. Selv ift. Barnes og Rush.

Min far, der er inkarneret, taler højt om Alridge, der ikke spillede mange sæsoner for klubben, men stadig har status.
Pascal
bruger
21. marts 08:15
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C. - Champions of the World

Du fik "lidt interesse" der ledte til en trøje?


@Lynild.

Hehe.
Men det var nu ikke kærlighed ved første blik. Det voksede stille og roligt.
Samtidig var der jo ikke samme medie-blik på Engelsk fodbold som idag, så der kunne gå uger imellem at "ens" hold var det der blev sendt i Sportslørdag.

Og var kun 10 år og havde selv rygende travlt med min egen "karriere" i KB :)

Kjoebenhavns Boldklub.
D.B.R. ©
bruger
21. marts 08:52
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C. - Champions of the World

I 2001-02 sæsonen vandt Liverpool tre titler, så der var meget om dem i sportsnyhederne det år.

Hukommelsen spiller dig et puds, det var i 2000/2001 vi vandt en treble :-)
Y.N.W.A.
Let´s talk about SIX...
D.B.R. ©
bruger
21. marts 09:02
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C. - Champions of the World

Min interesse for klubben kan jeg ikke helt datere hvornår startede, men det er i start 80´erne hvor navnet "Liverpool" fangede mig i forbindelse med, at min far tjekkede tipskuponen efter en sportslørdag.

Dengang fandtes internettet ikke. Ikke engang tekst tv var opfundet. Så når vi om søndagen besøgte mormor og morfar skulle morfars avis "Aktuelt" tjekkes for lørdagens resultater. Hvis de da havde fået dem med. En sjælden gang var der også en artikel om kampene. Lykkes det ikke søndag måtte jeg ty til mandagsavisen (Jydske Vestkysten).

Interessen voksede og voksede indtil midt 90´erne hvor ishockeyen i Esbjerg var lidt mere interessant.

Med indtoget af internettet steg interessen betydeligt frem til i dag, hvor holdet følges tæt. Sjældent misser jeg en kamp, selvom der har været visse udfordringer efter min datter kom til for 4 år siden.

Min største oplevelse tænker jeg nok på CL 2005. Sjældent har jeg været så rørt ovenpå en sejr.

Når vi henter mesterskabet (forhåbentlig) senere på året tør jeg ikke spå om reaktionen.
Y.N.W.A.
Let´s talk about SIX...
tue69
bruger
21. marts 09:43
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C. - Champions of the World

Der er ikke så meget romantiseren i min Liverpool opvækst. Som målmand igennem alle mine ungdomsår i fodbold var det naturligt at være fan af Manchester United og Schmeichel, og på de hjemlige breddegrader var det Brøndby, der primært fik min støtte.

Jeg nåede endda at have et par United-trøjer og sågar en Spurs trøje, inden kærligheden faldt på Pool. Ja, dengang var jeg bare en intetanende knægt som ikke vidste, at jeg var i gang med at begå helligbrøde.

Min første oddskupon (eller tipskupon) nogensinde var kun én kamp fra at gå hjem, jeg havde Liverpool som vindere. Liverpool vandt og jeg var 200ish kroner rigere. Kærligheden faldt på specielt Robbie Fowler, som var ren dynamit i de år. Men da stort set alle klassekammerater hældte til dansk fodbold, var der ikke rigtigt nogen der var så flink at fortælle mig, at det der parløb med United og Liverpool ikke lige var skidegodt. Jeg husker at jeg var henrykt, da United slog Bayern i 1999. Ja, skyd mig.

I de første mange år var jeg egentligt mere fan af Fowler end holdet, men de gyldne år under Houllier bandt mig mere til holdet end Robbie-drengen, så da han tog til Leeds var det stadigvæk Pool der havde den største interesse. Specielt Gerrard bidrog hertil.

2005 står lysende klart som et af de bedste minder, men Fowlers retur under Benitez var nærmest helt deroppe. Virkelig fjollet, men sådan er det jo med ens barndomsidoler.

Brøndby er sidenhen "skiftet ud" med EfB og det der med United er jeg også vokset fra. Jeg har dog stadigvæk mine to United trøjer liggende et eller andet sted i en kasse på loftet. Hvem ved, det kan være at sønnike engang skal tage buret på fodboldholdet og i så fald lever jeg fint med Schmeichel-trøjen, trods alt.

Så kan knægten forsøge at gå i fodsporene på verdens måske bedste målmand, mens jeg kan sende tankerne tilbage på de mange gange hvor Fowler fik ham til at ligne alt andet end det.
Pool-fan siden 94. 25 smålange år.
Dopermann
bruger
21. marts 09:47
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C. - Champions of the World

Hej en Arsenal fan her.

Synes det er interessant/sjovt, at læse jeres tråd om, hvordan i blev Liverpool fan.

Jeg var selv fan af Liverpool i starten af 70´ene, det var dengang man kun kunne se engelsk fodbold, når der blev sendt "Tipsfodbold" på DR, ja det hed faktisk Tipsfodbold.
Jeg var vild med hold, der spillede i røde trøjer, lige som det danske landshold, og så havde Liverpool bare Kevin Keegan, som sammen med Johan Cruijff, var mine store idoler, havde væggene på mit værelse plastret til med de to.
Det blev da også til en del titler, mens Keegan huserede på Anfield:

Mesterskaber i 1972–73, 1975–76, 1976–77
FA Cup sejr i 1973–74

Sejr i Mesterholdenes Turnering i 1976–77 (3-1 over Gladbach, og Keegans sidste kamp i den røde trøje)

Sejre i UEFA Cup´en 1972–73 (3-2 samlet over Gladbach, Keegan med to mål, 1975–76 (4-3 samlet over FC Brugge, Keegan igen med to mål).

Da Keegan i 1977 forlod Liverpool, blev jeg så skuffet, at jeg stoppede som fan af klubben, og faktisk ikke holdt med et engelsk hold i et par år.

Til gengæld var jeg så blevet ret stor fan af HSV.

Håber ikke, at i tager det ilde op, at en tidligere fan, lige blander sig i jeres ellers udemærket tråd.
AFC ABOVE ALL
FC Barcelona
Juventus
Ajax
Sympatiserer med:
BM, Dortmund, Napoli, Benfica, Leeds og The Crazy Gang

Klubsnak | LIVERPOOL F.C.

1 2 3 ... 5958 5959 5960 ... 5984 5985 5986 Vis alle sider