Luk

bold.snak

Klubsnak | LIVERPOOL F.C.

1 2 3 ... 6885 6886 6887 ... 7254 7255 7256 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
D.B.R. ©
bruger
5. marts 17:34
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C.

Det ser ud til at vi søndag må undvære Kabak.

Phillips Og Daniels er skadede, så velkommen tilbage til supersneglen Rhys Williams.
Y.N.W.A.
Lynild
bruger
5. marts 17:35
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C.

Så lad os da bare lade være med at skrive herinde, når vi alligevel ikke har nogen indflydelse?
Mainy
bruger
5. marts 17:37
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C.

Hvad fejler Phillips?

Og hvad fanden sker der for man henter 2 CBs ind, som begge også bliver skadet.

Det er vanvid!!!!!!
You´ll Never Walk Alone
Lynild
bruger
5. marts 17:37
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C.

Ja Davies ikk?

En tre-back kæde med Trent, Fab og Robbo virker som en nærliggende løsning. Evt. i en 3-5-2 formation.
Hasse1983
bruger
5. marts 17:45
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C.

At undlade Firmino til fordel for fx Jota ser jeg ikke problem i, men at droppe Mane synes jeg ikke giver mening, selvom hans målfarlighed er langt væk. Jeg er overrasket over Salah er topscorer, for jeg havde et indtryk af at Mane er vores farligste mand i denne sæson. Synes Salah er meget anonym, og sjældent lykkes med sine driblinger, men han laver åbenbart.

Jeg har fortsat tro på Top4. Absolut.
Liverpool FC - Y.N.W.A

"The trouble with referees is that they know the rules, but they don´t know the game." Bill Shankly
Black Spider
bruger
5. marts 17:48
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C.

Nogle strøtanker fra blå stue. Intet er ment konfrontatorisk. Det er bare mavefornemmelse, løse observationer, og måske er det skudt helt ved siden af, men det er en fredag eftermiddag, så jeg tænkte at dele dem alligevel.

Jeg bed mærke i, er at jeres tyngde på holdet virker lidt ude af balance. Hvor vores pt er en smule pæreformet (vi er for tunge i den defensive ende, når vi skal skabe en kamp), så er I det stik modsatte. At se jer inspirerer mere eller mindre et mentalt billede af en hane-bygget bodybuilder, der kun pumpede overkroppen og glemte alt om benene.

Det dominerende Liverpool havde, som jeg erindrer det, en ret tung midtbane (defensivt fokuseret, hårdtarbejdende, ikke specielt teknisk elegant, ikke mange offensive kompetencer) og to proaktive midterforsvarere. Det gjorde det muligt for jeres backs at skubbe meget langt frem, hvilket så gjorde det muligt for Salah og Mane at skubbe ind omkring Firmino.

Der var okay bevægelse, okay dynamik, og fuck hvor var det fedtet røvskæg med sovs hvis man havde gang i et opspil og tabte bolden til jer. Bold tæsket frem til TAA, bold tæsket videre til Firmino, bold til rette for Salah, mål. Eller lignende variationer.

Det var dengang. Jeres nuværende midterforsvar er ikke specielt proaktivt, hvilket er forventeligt fra en rookie og en misbrugt defensiv midt. Men det betyder, at de reagerer et sekund efter trusler er blevet åbenlyse, frem for at reagere et sekund før og forhindre truslerne i at blive et problem. Havde I så haft en tung midtbanetrio, dvs tre defensive slidere som alle arbejder godt sammen om at presse, lukke huller, og grundlæggende beskytte forsvaret, så ville defensiven nok holde okay´ish alligevel.

Men det I rent faktisk gjorde, var at angribe med både central midt og backs og så efterlade to midterforsvarere i oceaner af rum uden ret meget støtte. Jones var langt fremme meget af tiden, Wijnaldum var ikke just en fremskudt forsvarer, og Thiago er lige så lidt en 6´er som Jorginho. Når så også jeres backs kommer frem for at støtte angrebet, hvem har så fokus på løb fra Timo, fra Mount, fra Ziyech? Er det forventningen, at det kan jeres (i bedste fald) tredjerangsfolk i midterforsvaret da sagtens håndtere uden hjælp? Det virker et eller andet sted ret optimistisk.

Nej, Fabinho kunne ikke lige følge Mount i går, så måske er han bare ikke god. Men i en normal situation ville Fabinho jo være kommet imod Mount fra en anden vinkel og kunne fokusere på at skærme af indad og presse Mount udad, og der ville også være to CB´ere mellem Mount og mål. Og så kommer back hjem og yderligere midtbanefolk, og så løser problemet sig selv.

Men når TAA er oppe som kant og det meste af midtbanen hjælper med at angribe gennem midten, så bliver det simpelthen for nemt at finde pladsen til at udfordre jeres midterforsvar, og når det midterforsvar så grundet skader er rimeligt udfordret, så skal det jo næsten blive svært.

Som jeg ser det, så er der to måder at løse problemet på.

a) Træk jeres backs bagud, så de er normale backs, og brug en dedikeret 6´er med den rigtige disciplin og defensive egenskaber. Hendo, Milner, Wijnaldum burde vel alle kunne løse den opgave. Så er der en justerbar 5-blok, hvilket er et fornuftigt udgangspunkt. To folk til at slide på midten og enten hjælpe bagude eller gå med frem. Og så en offensiv trio, hvor Mane og Salah har står lidt bredere end normalt, og der så kommer lidt mere støtte til midterangriberen fra de to dynamiske midtbanefolk.

b) Fortsæt med backs-som-kantspillere-konceptet, men træk hele jeres midtbane-trio bagud og lad jeres mobile midtbanefolk trække ud i halvrummet på ydersiden af midterforsvaret, mens backs så er oppe og lege kantspillere. Så er der igen en slags 5-blok, der er beskyttelse for midterforsvaret, og der er dækning i halvrummene.

Men det nuværende koncept, hvor jeres midtbane løber meget langt frem og hvor jeres backs også skal lege kanter, så Mane og Salah kan skubbe ind centralt, det virker i min optik kun, hvis dels alle folk er knivskarpe og dels at der er en VVD i topform. Ellers bliver det for sårbart.

Sat lidt hårdt op i offensiv/defensiv ratio, så angriber i med op mod 7 spillere og har 3 folk af tvivlsom karakter bagude. Det er grundlæggende hvad Lampard gjorde med succes sidste sæson, men det virkede ikke altid, og det virkede kun når spillerne havde energien til at arbejde som galninge. Og det koster bagude. Det koster måske lidt mindre hvis man faktisk har en reel målmand frem for et animeret fugleskræmsel, men det koster.

Lige nu tror jeg ikke, I har de rigtige folk med den rigtige energi til at spiller den form for hardcore indianer-bold, som taktikken egentlig lægger op til. Hvis I havde den energi, så tror jeg, at I kunne løbe hold over ende. Men uden den energi, så bliver det ikke hurtigt nok, ikke overvældende nok, og modstandere får tiden og pladsen til at slå igen.
Sule12
bruger
5. marts 17:52
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C.

BS

 
Er det forventningen, at det kan jeres (i bedste fald) tredjerangsfolk i midterforsvaret da sagtens håndtere uden hjælp? Det virker et eller andet sted ret optimistisk
.

Du rammer her meget godt den kritik, der også har udbredt sig her i tråden over de sidste par sider. Klopp virker fast bestemt på at holde taktikken, selvom spillerne i 4-7. led bare ikke er til det.
D.B.R. ©
bruger
5. marts 18:06
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C.

Hvad fejler Phillips?

En skade, der holdt ham ude i går. Jf. Klopp.
Y.N.W.A.
Hasse1983
bruger
5. marts 18:53
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C.

BS du er altid velkommen til at være kritisk, så længe det sker på en saglig måde. Tak for indspark.

Ja det virker til, at vi bør gribe kampene anderledes an, for når vi mangler vores CB og DM, som vi har gjort hele sæsonen, så ødelægger det strukturen på holdet.
Det er lidt som et dominospil... vores centrale midt må vikariere på DM, fordi vores DM er skadet el vikarierer på CB fordi vores 3 faste CB er skadede.
Det er et stort kaos på holdet. CB og DM er er for mig et langt mere alvorligt tab end en offensiv midt, kant el angriber.
Særligt i Liverpool hvor det er bygget op med et højt forsvar, der presser DM osv frem. Som du selv nævner var man på røven hvis man prøvede at spille sig gennem kæderne hos Liverpool, for det var svært og man blev prompte straffet.
Det koncept er væk med VVD, Gomez, Matip, Fabinho og Henderson ude med så mange skader som de har haft i år.

Skulle Klopp have valgt at gøre noget andet... tjaaa det kan man jo ønske nu, men hvor vi sidder i en sofa og ser spillerne har han dem dagligt på træningsbanen. Er sikker på de i trænerteamet, altså ikke kun Klopp, har snakket og vurderet.
Jeg stoler på trænerteamet gør det de mener er det bedste, og giver størst chance for 3 point. Men jeg kan da godt se, at det ikke virker, og forstår hvis nogle mener man bør/burde gå en anden vej.

Uanset hvad, så skal Klopp ikke fyres. Sæsonen skal afsluttes, og så har vi forhåbentligt en intakt trup der i næste sæson kan kæmpe med om mesterskabet på ny.

Tror i øvrigt at Chelsea kan kæmpe med om mesterskabet igen om en sæson el to. Der er umiddelbart penge i kassen, og jeres trup er enormt spændende.
Liverpool FC - Y.N.W.A

"The trouble with referees is that they know the rules, but they don´t know the game." Bill Shankly
Sule12
bruger
5. marts 19:19
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C.

Hasse,

i det hele taget bør al snak om fyring af Klopp næsten bandlyses her i tråden, men der er selvfølgelig både ytrings og tankefrihed. Om så vi tabte resten af sæsonens kampe 3-0, så ville jeg bakke op om Klopps fremtid i klubben.

Vi ved hvad det her hold med den her manager kan. Med lidt støtte fra ejerne, fyldte tribuner og en nogenlunde normal opstart/sæson, så bør vi kunne spille med om titler igen i næste sæson.

Klubsnak | LIVERPOOL F.C.

1 2 3 ... 6885 6886 6887 ... 7254 7255 7256 Vis alle sider