Luk

bold.snak

Andet | Boksning, Sure I´ll give Floyd a rematch

1 2 3 ... 72 73 74 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
MesutCazorla
bruger
13. sep. 01:04
svar
anmeld

Sv: Boksning, Sure I´ll give Floyd a rematch

Det er Triller Fight Club i en nøddeskal. For dem er fighternes helbred sekundært, og dét at generere penge altoverskyggende. Både CSAC og NSAC nægtede allerede for 16 år siden(!) at udstede licens til Holyfield, hvilket - også dengang - var mere end velbegrundet, men Triller vælger så bare at flytte hele eventet til Florida, hvor man nærmest bare skal kunne trække vejret, for at få udstedt licens. Det er så uansvarligt, at jeg slet ikke fatter det.

At man så endvidere smider ham i ringen med Vitor Belfort; ja, det rækker langt ud over min forstand. Belfort var (også i går) kendt for at være pumpet på alverdens steroider under sine MMA dage, tilmed er han 15 år yngre, krudtet af på test og i besiddelse af rekorden for flest knockouts i UFC´s historie - værsgo, Evander.
AHUJ
bruger
13. sep. 05:37
svar
anmeld

Sv: Boksning, Sure I´ll give Floyd a rematch

Holyfield må også selv være desperat. Hvordan kan folk tæt på lade ham gå i ringen? Manden har taget tydelig skade af en lang boksekarriere, og har hverken fart, reflekser eller balance tilbage. Han er snart 60 år. Ydermere advokerede han efterfølgende for en kamp mod Tyson. Snak om en mand, der har taget for meget skade. Synd for ham.

Derudover kommer der snart Joshua mod Usyk og kort efter Wilder mod Fury 3. Spændende om man endelig kan få vinderen af de to kampe til at mødes og få samlet alle bælterne hos en bokser.
YNWA
MesutCazorla
bruger
13. sep. 06:12
svar
anmeld

Sv: Boksning, Sure I´ll give Floyd a rematch

Hans familie var stærke modstandere af, at han tog kampen, så folk omkring har forsøgt, og når Florida Atheltic State Comission samtidig vægler at vende det blinde øje til, så er der efterhånden ikke meget, der kan forhindre ham i at træde ind i ringen. HELDIGVIS - og med stor fed streg under det ord - var referee Samuel Burgos, heller ikke super interesseret i den kamp, og stoppede den vel nærmest egentlig ved første givne mulighed.

Men ja, spændende kampe i vente! Jeg har en følelse af, at mange sover lidt på Usyk. Skill for skill, synes jeg han er den bedste bokser i divisionen, ud over Fury, men Joshua har bare en klar fordel i fysik og power, så det udligner lidt hinanden dér. Jeg tror dog desværre kun vi får de to vindere op mod hinanden, hvis det er Fury og Joshua, der vinder. Skulle de to nævnte tabe, vil de jo nok søge hhv. en trilogi og rematch.
Hvem har du i de to kampe?
Dette indlæg er blevet rettet 13. sep. 06:12 af MesutCazorla
AHUJ
bruger
14. sep. 05:50
svar
anmeld

Sv: Boksning, Sure I´ll give Floyd a rematch

Har Joshua og Fury. Usyks teknik og Wilders power gør dog begge kampe interessante. Bare en lidt tom fornemmelse, når det skulle have været Fury vs Joshua i stedet. Men Furys team havde vist glemt at medregne den klausul om en rematch, som Wilder havde fået skrevet ind i kontrakten for deres seneste kamp.
YNWA
Jonson10
bruger
15. sep. 13:54
svar
anmeld

Sv: Boksning, Sure I´ll give Floyd a rematch

Det bliver i hvert fald 2 kampe som igen puster lidt liv ind i sværvægtsdivisionen. Wilder har vel altid gået for at være lidt en one-trick pony, hvor højrehånden bare skal ramme en enkelt gang helt rent, så er ballet forbi. Wilder er på ingen måde en pointbokser, og tabte vel alle omgange i de 2 kampe mod Ortiz, indtil at han vel og mærke slog Ortiz ud.
Fury, derimod, kan både gå distancen, og slide sine modstandere op.

Medmindre at Fury igen er gået amok i fadøl, fest og burgere, som det tidligere er sket, men bare er i nogenlunde form, så bør han være rimeligt stor favorit.
Wilders camp har ellers ikke skortet på at lægge alskens træningsvideoer ud af ham, hvor han træner i havet, om natten, løfter bænkpres, og nu åbenbart også er blevet en kombinationsbokser, som arbejder til kroppen som en anden Joe Frazier.
Det bliver spændende at se om der er noget om snakken.


Danmarksmester 2021 - Det flotteste og vigtigste mesterskab i dette årtusinde.
MesutCazorla
bruger
26. sep. 01:18
svar
anmeld

Sv: Boksning, Sure I´ll give Floyd a rematch

Det lykkedes sgu for Usyk! Han er bare en fantastisk bokser, og jeg synes han udklasserede Joshua temmelig nemt.
Jonson10
bruger
26. sep. 07:23
svar
anmeld

Sv: Boksning, Sure I´ll give Floyd a rematch

Usyk udklasserede jo Joshua i størstedelen af kampen, det er simpelthen vildt.
Kommer der en rematch, bør Joshua stærkt overveje at skifte træner. Han har før haft problemer mod de mindre sværvægtere, og hver gang har det været med McCracken i ringhjørnet. Taktikken med et par svage double jabs, og et step til højre, førte i hvert fald ikke til noget, og blev alt for passivt.

Men fortællingen om the undisputed crusierweight champion, som går op i sværvægt og bliver verdensmester, er smuk.
Danmarksmester 2021 - Det flotteste og vigtigste mesterskab i dette årtusinde.
MesutCazorla
bruger
26. sep. 08:52
svar
anmeld

Sv: Boksning, Sure I´ll give Floyd a rematch

Han har godt nok en automatisk rematch klausul, men i modsætning til kampen mod Ruiz, synes jeg ikke det ville være smart at udløse den nu. Usyk er bare bedre, og som jeg ser det, kan Joshua kun vinde, hvis han går ind og knockouter ham, hvilket man jo ikke kan basere hele ens oplæg på til kampen (medmindre man hedder Deontay Wilder). Skulle han tabe rematchen, så sender det ham langt bag i køen, så længe Usyk er Champ, så derfor giver det bedre mening, hvis han arbejder sig tilbage ind i feltet - eventuelt med en kamp mod taberen af Fury vs Wilder, endnu en kamp mod Dilian Whyte eller vinderen af Chisora vs Parker.

Men ja, taktikken var svag, samtidig med, at han lavede en del begynderfejl. Boxing defense 101 er, at man aldrig skal bevæge sig tilbage i en lige retning, men det gjorde han konstant, hvilket gjorde det nemt for Usyk at ramme ham med sin opfølgning på jabbet, og så reagerede han bare skidt på Usyks feints, samtidig med, at han ganske enkelt - med få undtagelser - bare slog huller i luften, når han endelig sendte noget afsted.
Antognoni
bruger
26. sep. 11:30
svar
anmeld

Sv: Boksning, Sure I´ll give Floyd a rematch

AJ blev reelt udstillet. Han er på alle parametre pånær punching power, en dårligere bokser end Usyk. AJ er markant langsommere og virker faktisk som en der har brugt alt for meget tid på at løfte jern end på at træne boksning. Jeg kan ikke se hvordan han skulle kunne slå hverken Fury eller Usyk. Wilder og ham er to sider af samme mønt, med teknik langt under standard, men med punching power.
Hearn tror jo nok stadig på at AJ kan tage Usyk, så de tager den rematch. Skulle han tabe igen, så er der stadig gode penge for begge i en Fury kamp, selvom AJ må affinde sig med et mindre stykke af kagen nu.
anders.hede
bruger
26. sep. 16:01
svar
anmeld

Sv: Boksning, Sure I´ll give Floyd a rematch

Jeg ville gerne have set kampen. Kunne den ses i dk ? (Og uden ppv)

Andet | Boksning, Sure I´ll give Floyd a rematch

1 2 3 ... 72 73 74 Vis alle sider