Luk

bold.snak

Andet | Baseball i New York - Lidt hjælp søges

1 2 3 ... 12 13 14 ... 22 23 24 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Goikoetxea
bruger
8. juli 2013 11:54
svar
anmeld

Sv: Baseball i New York - Lidt hjælp søges

Jeg har altid haft den opfattelse at Baltimore kun har en fugl, og det er en ravn. Har et par venner hvor den ene er Ravensfan og den anden Steelers, så det udelukker de 2 byer da jeg har svinet dem til!

Giants virker også som et fedt sted at se baseball, udsigten udover bugten mens man får sig en krabbesandwich. Jeg har aldrig brugt mig om New York´s sports hold, men Mets er bestemt et sympatisk hold, især når man ligger i samme by som Yankees.

Det ville ligne mig at finde et mindre team at holde med, tror jeg ser sæsonen igennem og får lidt indtryk af de forskellige steder.
Wise Men Say...

Dette indlæg er blevet rettet 8. juli 2013 11:55 af Goikoetxea
toreadore
Denne titel er købt
8. juli 2013 12:22
svar
anmeld

Sv: Baseball i New York - Lidt hjælp søges

Som sagt ved jeg intet om NFL, men Ravens er vel et relativt nyt/nytilflyttet hold, ikke? Orioles i sin nuværende form har eksisteret siden 1954 - og før det (i øvrigt som det hold der siden blev til New York Yankees) fra 1882-1899, så jeg vil nu mene at ´trupialen´ (som åbenbart er det danske ord for en oriole) havde bygget rede i Baltimore før ravnen :)

AT&T Park i San Francisco er ganske rigtigt vanvittigt flot, og det absolut mest imponerende stadion jeg har befundet mig på. Jeg sad øverst på tribunen bag diamanten netop med udsigt over bugten mod Oakland, mens solen gik ned. Spiste ingen krabbesandwich. Drak en øl. Så Giants få klø.

Apropos Giants blev de slået af Dodgers i aftes (og 1-2 i serien), og Dodgers gjorde altså mine forudsigelser fra for et par uger siden til skamme, og ligger nu pludseligt nr. 2 i NL West - Giants ligger derimod sidst, og det er nu deres sæson som ser skandaløs ud.
__________
Goikoetxea
bruger
8. juli 2013 14:05
svar
anmeld

Sv: Baseball i New York - Lidt hjælp søges

Jeg ved kun Colts flyttede fra byen om natten, og dermed blev Ravens til. Det kunne være super, hvis Orioles var byens hold, mener ikke der er nok baseball byer.

Det er jo ganske nemt at nævne mere end en håndfuld hold som aldrig skulle have spillet eller ligget hvor de gør.

Faktisk sidder jeg og kigger på tur til Chicago, så kan jeg se Cubs og White Sox.
Wise Men Say...
toreadore
Denne titel er købt
8. juli 2013 14:39
svar
anmeld

Sv: Baseball i New York - Lidt hjælp søges


Det er jo ganske nemt at nævne mere end en håndfuld hold som aldrig skulle have spillet eller ligget hvor de gør.


Mht. flytninger af amerikanske hold er jeg ikke så puritansk, som jeg er det i forhold til europæiske fodboldhold. Som jeg tidligere har været inde på andetsteds, synes jeg der er en form for iboende skønhed i historien omkring Giants og Dodgers simultane fraflytning fra New York i 1957, og de ruiner som New York Mets blev bygget på fem år senere. Jeg synes det er fedt at folk fortsat i dag til Mets-Dodgers kampe i New York møder op med Brooklyn Dodgers-caps som protest mod Peter O´Malleys pludselige (eller knapt så pludselige) beslutning om at frarøve en hel bydel sit hold. Den flytning har sandsynligvis genereret langt flere følelser end det et dengang klemt Brooklyn Dodgers og et hensygnende New York Giants ellers ville have kunnet, hvis de var blevet liggende hvor de lå.

Jeg synes egentlig også det var fint, at midtvesten og vestkysten fik deres egne hold, i stedet for at de østligste byer skulle have op til flere hold, som kæmpede om det samme begrænsede antal tilskuere. Før 1957 var det vestligste hold St. Louis Cardinals, så det er nok ikke så mærkeligt at de voksende byer fra Missouri til Californien også krævede deres egne hold. Måden det kunne være gjort på, kunne dog nok have været mere elegant, i hvert fald i Dodgers tilfælde, men den sag er der adskillige meninger om, snart 60 år efter. En flytning bliver først trist, hvis det er fra et sted, som i forvejen har masse tilskuere og en tilhørende grundfæstet kultur. At Montreal Expos flyttede (den seneste flytning) til Washington i 2005, er der nok ikke mange der begræder.

Chicago-holdene har aldrig rigtig sagt mig noget. Cubs er afsindigt populære til trods for at de har været elendige stort set altid og aldrig har vundet en World Series, selvom de har eksisteret i mere end 100 år. Chicago White Sox er det sydlige Chicagos hold med alt hvad det indebærer af sort underklasse, men jeg går ud fra man ikke bliver myrdet på vej til stadion.
__________
Goikoetxea
bruger
8. juli 2013 14:55
svar
anmeld

Sv: Baseball i New York - Lidt hjælp søges

Præcis, det er 2 forskellige hold på mange måder man kunne se på en rejse.

Sjovt nok havde vi en kunde for et par dage siden, som kom helt fra SF. Hun ville gerne give en tour hvis jeg kom til SF, og Oakland var ikke så slemt som man hørte om, selvfølgelig skulle man ikke gå ned fra de helt små veje som hun sagde.


Wise Men Say...
toreadore
Denne titel er købt
8. juli 2013 15:14
svar
anmeld

Sv: Baseball i New York - Lidt hjælp søges

Jeg er ked af, at jeg ikke kom til Oakland, da jeg var i San Francisco sidste år. Den skulle være kommet sig gevaldigt siden 1970´erne, og skulle efter sigende være for San Francisco, hvad Brooklyn og Queens er for Manhattan - altså en nononsense middel- og arbejderklasseby i modsætning til det mere prætentiøse SF (som dog også er fantastisk). Jeg var dog i Berkeley ikke langt derfra, og der var rigtig fint, men det er selvfølgelig noget helt andet med campusmiljø osv. Hvis man skal nå at se A´s i Oakland, skal man måske også snart til at rykke, nu vi snakker om holdflytninger.
__________
Bjarke
babbenissen
8. juli 2013 15:21
svar
anmeld

Sv: Baseball i New York - Lidt hjælp søges

Jeg havde også en glimrende oplevelse af AT&T Park.

Baseball interesserer mig ikke særligt, men syv kammerater, fadøl, hotdogs og et af verdens smukkeste stadions gik rent ind.

Giants tabte i øvrigt til Mets.
Fernando Torres says he\´s been wearing a t-shirt under his top and will reveal it when he next scores. It reads \"Save The Chilean Miners\".
Goikoetxea
bruger
8. juli 2013 18:29
svar
anmeld

Sv: Baseball i New York - Lidt hjælp søges

Gratis kamp iaften på MLB gameday, Twins vs Rays.
Wise Men Say...
toreadore
Denne titel er købt
9. juli 2013 08:37
svar
anmeld

Sv: Baseball i New York - Lidt hjælp søges

Mets og Giants spiller stadig i San Francisco her til morgen. 14 inning. 3-3. Det er spændende.
__________
Goikoetxea
bruger
9. juli 2013 09:11
svar
anmeld

Sv: Baseball i New York - Lidt hjælp søges

Ja, så godt Mets kan overraske.

Også må jeg bare indrømme at Verlander fra Tigers, er en favoritspiller. Han må være den bedste i ligaen til det han gør.
Wise Men Say...

Andet | Baseball i New York - Lidt hjælp søges

1 2 3 ... 12 13 14 ... 22 23 24 Vis alle sider