Luk

bold.snak

Klubsnak | AC Milan - Trænerkabalen slår igen fejl

1 2 3 ... 1068 1069 1070 ... 3380 3381 3382 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Lentini
bruger
4. sep. 2015 15:59
svar
anmeld

Sv: AC Milan - #45

Ja, den skar også lidt i mine øjne. Fordi nok gror træerne ikke ind i himlen, bare fordi Mario viste sit talent mod et Serie C-hold, men alligevel... Han viste en form for skarphed. Skal man tro bulletinerne fra Milanello er Mario også i en overraskende god grundform.

Måske Mino har brugt samme tale overfor Mario som mod Zlatan "Vieri 24 mål... bla bla bla. Zlatan 8 mål! Hvordan skal jeg kunne sælge dig?". Det er jo hårde facts som er svært at modargumentere.

Det er da positivt at Mario træner så meget, og i fortræffelig grundform. Men det er trods alt mentaliteten når det ikke spiller for ham, som er interessant. Det er der, man får svar på om Mario har flyttet sig. Der drages ofte paralleller til Zlatan med god grund. Jeg forestiller mig at nogle af Zlatans medspillere idag, synes han er pisse irriterende, men man lever med det fordi han er så afgørende, da han i et splitsekund kan ændre en kamp. Det er derhen Mario skal stile og det bliver så interessant om han har den modenhed til det - jeg er skeptisk og har mine tvivl, men lader mig gerne overraske.
Serpente
bruger
4. sep. 2015 17:48
svar
anmeld

Sv: AC Milan - #45

Det kunne være dejligt lentini, men nu har zlatan heller aldrig været overvurderet. Han har netop gjort hvad balo ikke har kunnet, nemlig at levere ekstraordinært på banen, så alle lever med at han måske er irriterende. Jeg synes bare at balo altid har fået opmærksomhed for hans provokerende person, istedet for sin gøren på banen. Det har resulteret i alt for høje forventninger til et ikke nært så stort talent. Selv om han tager sig sammen så mangler han stadig uendelig meget i evnerne. Han har dog alderen med sig, og måske kan han udvikle sig til at blive topangriber i ligaen, hvis han arbejder rigtig hårdt og hvis træner staben coacher ham godt .
Milan siden 92
Fck siden 98
Hader usportslig optræden elsker passionerede spillere
Bishop
bruger
4. sep. 2015 19:39
svar
anmeld

Sv: AC Milan - #45

"Direkte ydmyge synes jeg er dagens overdrivelse, og deres præstation var ærligt talt mere ydmygende. Vi taler et hold alla danmarks serie herhjemme og flere spillere blev trukket rundt som om de spiller serie 6. overdrivelse kan være brugt, men jeg synes det er på sin plads at sige at de viste hvorfor de er reserver. Det synes i ikke og det er også ok. Jeg ved bare at hvis jeg selv leverer på det niveau på arbejdsmarkedet, så får jeg sku langt hårdere besked. "

Det ydmyende består jo i at det bliver sagt til pressen og ikke direkte til personen selv. Jeg synes sådan set ikke det han siger er for hårdt i sig selv..

Hvis min chef var utilfreds på den måde jeg arbejdede på, og sp valgte at tage det op i kantinen i en tale til hele forsamlingen, så kan jeg love dig for at jeg ikke ville arbejde for ham længere. Det er absolut ikke en sund ledelsespolitik. I og med at man har med voksne personer at gøre så må man også behandle dem som voksne..

Det er selvfølgelig en hårfin grænse hvad der bliver sagt til pressen og hvad der bliver i omklædningsrummet, jeg synes dog at sinisa er ved at overtræde den grænse.
Stankovic
bruger
4. sep. 2015 19:53
svar
anmeld

Sv: AC Milan - #45

Apropos Balotellis grundform:

- Han har ikke spillet i noget tid, og han skal stadig forbedre sig. Han træner godt, og hans fysiske tests er tilfredsstillende, men han vejer tre kilo for meget. Han er på en diæt, og når han er klar, så vil han få spilletid, siger AC Milans træner Sinisa Mihajlovic ifølge FIFA.com.


http://www.bold.dk/nyt/m…al-tabe-sig

Så hold det dog for pokker internt. Det kan kun gå galt med de kommentarer som Sinisa får slynget rundt med for tiden.
Serpente
bruger
4. sep. 2015 23:33
svar
anmeld

Sv: AC Milan - #45

Hele deres liv foregår jo allerede i pressen, så hvis de ikke vil nævnes der, er det godt nok en forkert branche. Desuden tror jeg de har fået en direkte besked inden. Jeg tror sinisa siger tingene i øjenhøjde med respekt for spilleren men også ærligt og usødet. Spillerne i sampdoria var jo vilde med ham, så han må jo vinde respekt.
Milan siden 92
Fck siden 98
Hader usportslig optræden elsker passionerede spillere
Fossa dei Leoni
bruger
5. sep. 2015 12:26
svar
anmeld

Sv: AC Milan - #45

Sinisas udtalelser har været spot on, selvfølgelig skal han tage den internt. Men vil slet ikke kalde hans udtalelser for tilsvininger og synes hans mentalitet er forfriskende, fordi Seedorf og Inzaghi kunne tydeligvis ikke styre det omklædningsrum.

Når alt kommer til alt, så synes jeg ikke Sinisa kan lastes for at Bertolacci indtil videre ikke har slået til i klubben og at Witsel ikke blev hentet ind. Vores midtbane er bare for dårlig til at styre kampene.
Lentini
bruger
5. sep. 2015 14:55
svar
anmeld

Sv: AC Milan - #45

@ Serpente

Jeg er ikke i tvivl om at Sinisa siger sin kritik direkte til sine spillere under fire øjne. Han behøves bare ikke at involvere offentligheden i det hver gang - der er ingen som gider hænges til tørre i medierne. Det skaber unødig negativitet fordi spillerne meget vel kan stilles i en situation hvor pressen vil vide hvad pgl mener om Sinisas udtalelser. Det kan sagtens være at de er uenige i kritikken eller har været uenig i en taktisk disposition, men det skal heller ikke vedkomme pressen. Der er ingen grund til at invitere til mere ballade end højst nødvendigt.
Viola 4 Ever
bruger
5. sep. 2015 20:34
svar
anmeld

Sv: AC Milan - #45

Man kan jo også være for kritisk, selvom der er noget at kritisere.
Der er ingen mennesker der fungerer ret godt med kun at få negativ kritik.
Angiveligt er der også allerede utilfredshed med oversergent-stilen i truppen, jvf. dagens lyserøde.
I think religion should be treated with ridicule, hatred and contempt, and I claim that right.
- Christopher Hitchens

I will try anything once, except incest and folk dance.
- Oscar Wilde

Il mio cuore sarà sempre viola
MILANMILAN
bruger
5. sep. 2015 20:52
svar
anmeld

Sv: AC Milan - #45

Det er 100% Montolivo f.eks.. Men hvis man ikke kan holde til kritik når man ikke kan vinde overbevisende mod sådan et latterligt hold, så skal man bare ikke spille for Milan! Kæft jeg er træt af de tøsedrenge.
Lentini
bruger
5. sep. 2015 21:36
svar
anmeld

Sv: AC Milan - #45

Jeg tror faktisk du er spot on, MM, mht. Montolivo.

Montolivo er præcis den spiller, som toner frem i mit hoved, når jeg tænker over hvem det er af spillerne som har klaget over Sinisa. Og han har nok rygdækning i eksempelvis Andrea Poli.

Det danner paralleller til tiden under Clarence. Flere gange har jeg set det skrevet i denne tråd, at Clarence ikke kunne styre omklædningsrummet, fordi han var for blød. Det er jo ikke sandt – snarere havde han en meget direkte stil som irriterede bl.a. Montolivo. Ligesom Sinisa var han meget konkret og i øjenhøjde, når han tiltalte spillerne. Eneste forskel skulle være at Clarence snakkede alt for meget, mens Sinisa er den mere reserveret type.

Dengang snigløb truppen Clarence, hvilket jo passede Galliani i stor stil, fordi Clarence aldrig var Gallianis valg. Jeg tror aldrig jeg har set Galliani være så usynlig, som han var under det halve år hvor Clarence var træner i Milan.

Jeg kan egentlig godt forstå Montolivo, fordi Sinisa har virkelig været ude med grovfilen mod ham. ”Nigel er pt. MEGET bedre end Montolivo, som skal blive bedre.” har Sinisa bl.a. udtalt. Og selvom det er rigtig nok, må Sinisa gerne lige have i mente at Montolivo har været ude i et år med et brækket ben, der er blevet opereret af to omgange. Senest var så kommentarer om at reserverne forbliver reserver, så længe man præsterer så ringe, som tilfældet imod Mantova.

Problematikken er for mig bare at spillerne ikke returnerer den direkte stil, som Sinisa har lagt for dagen. Det provokerer mig når spillerne går udenom træneren, for at klage til den sportslige ansvarlige, som så bliver indkaldt til møde med Galliani og Berlusconi – det er kujonagtig adfærd. Særligt når vi formentlig snakker om vores anfører, Montolivo, i dette tilfælde. Han skal dødpinemig tiltale træneren med sin kritik personligt, og ikke afleverer den hos alle mulige andre.

Det positive modsat Clarence-tiden, hvis man skal søge efter dette, er at Sinisa har rygdækning ved Galliani.

Jeg har bare svært ved at forstå, og det handler nok om individets karaktér og personlighed, en sådan fisset måde at påpege et problem. Personligt har jeg det sådan at jeg går direkte til kilden, hvis der er noget som irriterer mig.

Som anfører er man trænerens forlængede arm, og det er sgu vigtigt at der er en rum mellem træneren og anføreren, hvor man kan diskutere lidt udover det sædvanlige. Særligt hvis nogle skarpe udtalelser har medført noget irritation i truppen – det er Montolivos opgave, og den lever han ikke op til i mine øjne her. Han er fuldt ud berettiget til at henvende sig personligt til Sinisa med sin irritation, og jeg vil tro at Sinisa vil tage det langt mere seriøst, på et personligt plan, hvis han får en direkte henvendelse fra spilleren/spillerne. Hvis jeg var i Sinisas sko just nu, ville jeg sgu være lidt småirriteret på pågældende spillere, fordi jeg skulle stå skoleret ved CEO og ejer.

Klubsnak | AC Milan - Trænerkabalen slår igen fejl

1 2 3 ... 1068 1069 1070 ... 3380 3381 3382 Vis alle sider