Luk

bold.snak

Klubsnak | AC Milan - Med ønske om bedre tider..

1 2 3 ... 1156 1157 1158 ... 3396 3397 3398 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Magnifico
bruger
11. nov. 2015 15:38
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Opløsning

Jeg forstår din pointe, Bishop. Men hvis du forstår at læse indenad - og det tror jeg, at du gør - har du sikkert bemærket holdene (som er inkl. Sassuolo og ekskl. Juve) og rækkefølgen af holdene i min "ironiske kommentar". Den afspejler 1:1 den nuværende stilling i Serie A. Og dermed bekender jeg mig til tesen om, "at tabellen aldrig lyver" og at en trups styrke bedst kan måles på de opnåede resultater. Dermed indikerer jeg også, at det er temmeligt umuligt og også rimeligt omsonst at måle en trups breddemæssige styrke på andet end netop resultaterne, da parametrene kan være uendelige og ofte subjektive, som du jo også selv påpeger i dit indlæg. Jeg skal dog være den første til at beklage, hvis ovenstående er "druknet i den ironiske tone". Det var ikke meningen.
Italia. Storia. Cultura. Calcio. Viola.
Bishop
bruger
11. nov. 2015 18:29
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Opløsning

Arh, det er vist mest mere en efterrationalisering fra din side, end det er din oprindelige tanke med indlægget, men det skal der da også være plads til.

"Ja, Flying D, det er dybt imponerende, hvad Fiorentina, Inter, Roma, Napoli og endog også Sassuolo har fået ud af trupper, der er svagere end Milans, hehehe :-) "

Det er i hvert fald lidt af en dobbelt hvis ikke tredobbelt ironi du har gang i.


Foggy
bruger
11. nov. 2015 18:36
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Opløsning

@ Foggy
Forklaring på din rangliste udbedes, tak.


Den er baseret ud fra spillertruppen - ikke ud fra placeringen.

Juve har den stærkeste start 11´er, men mangler måske lidt bredde, hvor Roma er lige så stærk.

Napoli har også en meget stærk bredde. Stærkere end jeg troede. De har to dygtige spillere til alle pladser.

Milan og Inter ligger tæt på hinanden. Inter har måske lidt flere profiler - ikke mindst fysisk, mens Milan har flere kreative typer.

Fiorentina har et utroligt godt præsterende hold. I klubbens seneste kamp stillede holdet med Tatarusanu, Roncaglia, Gonzalo, Astori, Bernadeschi, Vecino, Badelj, Pasquale, Valero, Ilicic og Kalinic.

I mine øjne er kun Gonzalo og Valero store navne. De andre er spillere på et mindre niveau, men som helhed præsterer på et højt niveau. De ni andre spillere ville næppe komme på hold hos Juve, Roma og måske endda heller ikke på Napoli, Milan eller Inters hold.

Som Viola4Ever skriver i Fiorentinas tråd, så har en spiller som Ilicic fået sit gennembrud, og det er formentligt fordi, at Fiorentina fungerer som en stærk enhed. I Milan, hvor spillet i størstedelen af kampene er hovedrystende, ville han næppe have vist samme niveau. Det samme gælder Kalinic, som præsterer på et harmonisk stærkt hold. Der er ingen tvivl om, at i særligt Fiorentina og Napoli er det holdet, der er stjernen.

Jeg vil lidt sige, det samme er gældende i Lazio. Især i sidste sæson, hvor holdet endte nummer tre. Jeg holder fast i, at Lazio spiller for spiller er det 7.-bedste hold i Serie A, men at de derfor alligevel præsterer stærkt i de fleste kampe, fordi holdet er stjernen.
Ondelyneme er et fedt ord!

Dette indlæg er blevet rettet 11. nov. 2015 18:38 af Foggy
Magnifico
bruger
11. nov. 2015 18:45
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Opløsning

Arh, det er vist mest mere en efterrationalisering fra din side, end det er din oprindelige tanke med indlægget, men det skal der da også være plads til.

Bedre sent end aldrig :-)

Det er i hvert fald lidt af en dobbelt hvis ikke tredobbelt ironi du har gang i.

"Tredobbelt ironi"... lyder helt machiavellisk :-)

Og tak til Foggy for forklaringen, interessante betragtninger.
Italia. Storia. Cultura. Calcio. Viola.

Dette indlæg er blevet rettet 11. nov. 2015 18:48 af Magnifico
Foggy
bruger
11. nov. 2015 19:49
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Opløsning

Og det er ikke for at rakke Fiorentina eller Lazio ned. Det gør blot de to holds præstationer endnu mere imponerende trupperne taget i betragtning.

Jeg håber, Milan kan vende tilbage til de dage, hvor det var holdet, der vandt kampene. Selv under første sæson med Allegri var det de individuelle præstationer fra Zlatan og Silva, som hovedsageligt gjorde forskellen - dermed ikke at forklejne de øvrige spillere.

Under Ancelotti-æraen havde Milan endnu flere stjerner end under første sæson med Allegri, men det var stadig holdet, der var den største stjerne, fordi alle havde vigtige roller.
Ondelyneme er et fedt ord!
Rossoneri
bruger
11. nov. 2015 20:11
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Opløsning

Nu vil jeg ikke blande mig i grader af ironi eller hvordan ting kunne, burde eller skulle opfattes.

Jeg synes dog at Magnifico har en god pointe når han siger at det ikke helt giver mening at tale om hvem der har den, på papiret, stærkeste trup. Eller for den skyld at graduere.
I hvert fald ikke hvis man tager de enkelte spilleres top-niveau som målestok for hvem der har det bedste hold.

I den virkelige verden drejer det sig jo om hvordan spillerne præsterer, weekend efter weekend.

Samtidig drejer det sig om hvordan spillerne passer ind i det system og den filosofi som træneren dikterer.

Det er klart at man ikke kan tage en "her-og-nu" temperatur og sige at det er repræsentativt for niveauet. Men vi er på nuværende tidspunkt mere end 1/4 inde i sæsonen og der tegner sig efterhånden et billede af hvilke trupper der harmonerer, hvor spillerne passer ind i systemet, hvor træneren har implementeret sine tanker og hvor der er skabt en stærk kultur.

Heldigvis er der rigtigt mange parametre der spiller ind på hvem der i sidste ende står som vindere og tabere. Det er jo bl.a. det der gør fodbold så seværdig og interessant.


Viola 4 Ever
bruger
11. nov. 2015 20:47
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Opløsning

Vi har haft den før Foggy, så jeg gider næsten ikke endnu en gang.
Jeg mener bare ikke det er særligt relevant hvorvidt du, eller andre, betragter den ene eller den anden spiller som værende "et stort navn" eller ej. Det er som Rossoneri påpeger, et spørgsmål om hvad man præsterer i dag, ikke hvad man engang har præsteret.
Eksempelvis er Dzeko nok at betragte som "et stort navn", men virkeligheden er jo at eks. Kalinic har gjort det uendeligt meget bedre, både hvad angår mål og assists.
Kondigbia, Guarin og Felipe Melo er nok også "store navne", ikke desto mindre så var Vecino og Badelj klart bedre da de mødte hinanden på banen.
Så hvad er det egentlig at vi skal bruge den der "status" til, når ikke det resulterer i noget konkret på banen?
I think religion should be treated with ridicule, hatred and contempt, and I claim that right.
- Christopher Hitchens

I will try anything once, except incest and folk dance.
- Oscar Wilde

Il mio cuore sarà sempre viola

Dette indlæg er blevet rettet 11. nov. 2015 20:50 af Viola 4 Ever
Foggy
bruger
11. nov. 2015 21:11
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Opløsning

Fordi Kalinic i min verden kun er god, fordi han spiller på et hold, der fungerer som en enhed.

Mange spillere kan komme til at se bedre ud, end de reelt er, når de spiller på et hold, hvor tingene spiller.

Du kan tage en spiller som Nocerino. Han var supergod i sin første sæson i Milan takket være Zlatan. Siden Zlatan blev solgt, har Nocerino været noget nær uduelig.
Ondelyneme er et fedt ord!
Rossoneri
bruger
11. nov. 2015 21:16
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Opløsning

@Foggy
Så består spørgsmålet vel - hvad skal man bruge det til?

Hvis Kalinic spiller godt, er det naturligvis relevant at analysere på årsagen. Men når dagen er omme, er det vigtigste jo at han spiller godt. Han præsterer - på trods af at han, på papiret, ikke er et lige så stort navn som fx Dzeko.
Foggy
bruger
11. nov. 2015 21:20
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Opløsning

Dzeko ville formentligt gøre det bedre i Viola end Kalinic.

Hvad du kan bruge det til?

Spørgsmålet var, hvem der havde den bedste trup - ikke det bedst sammenspillede hold.
Ondelyneme er et fedt ord!

Klubsnak | AC Milan - Med ønske om bedre tider..

1 2 3 ... 1156 1157 1158 ... 3396 3397 3398 Vis alle sider