Luk

bold.snak

Klubsnak | AC Milan - Trænerkabalen slår igen fejl

1 2 3 ... 1158 1159 1160 ... 3380 3381 3382 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Pirlo21
bruger
12. nov. 2015 11:16
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Opløsning

http://www.rossoneriblog.com/2015/11...for-over-e30m/

Hvis der er noget hold i dette, så betyder det i hvert fald at vi ikke er færdige med at bruge penge. Prisen virker nu ret vild, så håber ledelsen slår kold vand i blodet. Zamparini er en gal mand, men han får altid mange penge for sine spillere. Så noget må man sige at han har forstand på, endvidere må man sige han er god til at få store talenter til klubben!

Nå men, det virker til at klubben stadig går efter at spille 4-3-1-2. Hvilket også giver mening når man kigger hvilke spillere man har investeret i sommers og hvem man sagde farvel til. Men nu har 4-3-3 trods alt givet os et løft og Menez og Balotelli ser desværre først ud til at blive klar i det nye år. Så måske skulle man holde øje med hvilke kanter der er måske kunne være ledige.

Her er der 2 spillere jeg personligt syntes man seriøst skulle overveje. Valencias Feghouli som endnu ikke har forlænget sin kontrakt og Evertons Miralles. Begge 2 spillere som arbejder hårdt begge veje og begge tror jeg kunne gøre en forskel fra dag et!

Nu må se, tror Honda, Mauri (lån), Nocerino og De Jong er på vej ud til januar. Hvilket åbner op for nye muligheder!
Lentini
bruger
12. nov. 2015 12:19
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Opløsning

Det undrer mig ikke at Jack skaber meget. Han har rykket sig ret meget fra sidste sæson – flere gange har jeg skældt ud over at han skulle lægge mere på sit assistsspil, i stedet for konsekvent at søge egen chance hver gang. Det må man sige, han har gjort – stabilt højt niveau hidtil. Pt. har han sammen med Montolivo og Romagnoli, klart min største tillid, fordi de præsterer som de gør.

Trup-snakken bliver lidt uinteressant, fordi det bygger på meget subjektive meninger, hvilket varierer fra den ene til den anden. Der mangler man trænerens kundskaber, og om der er fundament at bygge på. Ift. det sidste, så er Milan bagerst af de syv store, fordi Sinisa har rettelig ikke haft noget fundament at bygge på, efter mareridtssæsoner i streg, og rent kaos I den sportslige afdeling.

I ”casen” Fiorentina er det anderledes, fordi man egentlig ”bare” manglede nogle finjusteringer. Montella gik i stå, og tabte pusten i en blanding af mismod grundet krav fra omverdenen og noget, der lignede mæthed og tømte kræfter. Men Firenze kan ikke løbe fra at Montella og Pradé i samarbejde har skabt et holdbart fundament, som Paulo Sousa nu meget flot kører videre på med fornyet energi og knap så tomhjernet naivitet, man rettelig kan beskylde Montella for til tider. Det kan man kun give kredit til portugiseren og den sportslige ansvarlig – særligt når Della Valle har været et tågehorn med amatørudmeldinger på eget website omkring ultimatummer til Montella og hele Salah-sagaen i sommers. Derfor har du også forudsætninger for at kunne blomstre ”lettere” i Fiorentina, fordi der er en identitet.

Alt det har Milan ikke. Vi har ingen identitet(glem vrøvlet om det mytiske Milan-DNA) fast koncept eller noget som helst. Det skal først oparbejdes, hvorfor det er særligt vigtigt at lægge en strategi for hvordan man vil spille. Hvordan vil man gerne Milan skal se ud? Det synes jeg man har enormt svært ved når Berlusconi vil underholdes og Galliani ansætter en træner, hvis største kompetencer(set over hans karrierehistorik) har været defensiven. Det er modsætninger der mødes. Om end Sinisa ikke har været så stålsat på defensiv fodbold, som jeg egentlig har frygtet. Endnu har vi dog et missing link/balance mellem defensiven og offensiven. Det skulle dog gerne komme over tid, og jeg synes trods alt Sinisa har fået holdet et par skridt i den rigtige retning.
Lentini
bruger
13. nov. 2015 12:43
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Opløsning

Nå – men rygterne begynder efterhånden at tage til omkring til-/af-gange.

Ikke fordi der er noget videre spændende at meddele om, og jeg vil da håbe at man er mere grundig i sin overvejelse af spillere end 1) Berlusconi syntes Papu Gomez var fremragende på San Siro eller 2) Veloso kommer til fordi han vil tilbage til Italien pga. konen er Preziosis datter. Det lyder lidt letkøbt.

Suso, Nocerino og Mauri bliver også sendt til højre og venstre, mens Werder Bremen pludselig har et lønbudget hvor man kan hente Nigel de Jong.
Viola 4 Ever
bruger
13. nov. 2015 13:01
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Opløsning

Papu Gomez har været fremragende hele sæsonen, ikke kun på San Siro.
At han render rundt i Atalanta er et lige så stort mysterium, som at Diego Perotti render rundt i Genoa.
I think religion should be treated with ridicule, hatred and contempt, and I claim that right.
- Christopher Hitchens

I will try anything once, except incest and folk dance.
- Oscar Wilde

Il mio cuore sarà sempre viola
MILANMILAN
bruger
13. nov. 2015 13:01
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Opløsning

Nogen der har set ham Stefano Sensi spille?

Idéen med at sende Sosu og/eller Mauri til Palermo for at åbne op for at sommersalg af Vazquez er det rygte jeg synes allerbedst om i dag.
Lentini
bruger
13. nov. 2015 14:09
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Opløsning

@ Viola

Det var mere begrundelserne for interessen, jeg synes der ikke var specielt velbegrundede. Jeg håber ikke man lader sig influere af præsidentens begejstring over én enkelt kamp, eller fordi diverse kærester vil bo i Italien.

Med tanke på Papus tid i Metalist og hans sæson i fjor for Atalatan, forstår jeg nu godt han stadigvæk løber rundt i Atalanta pt.

@ MM

Jeg tror nu ikke Mauri, Suso, whoever har den store indflydelse på om Vazquez kommer eller ej. Man virker meget i offensiven omkring lige Vazquez, hvorfor jeg mere ansér det som et spørgsmål om pris. Der kan eventuelle handler med Mauri, Suso etc., naturligvis have en faktor at spille ind.

I øvrigt tror jeg Suso havner tilbage i Spanien. La Coruña og Málaga skulle vidst være interesserede.

Edit: Har ikke set ham Sensi. Men bade Juve og Milan skulle være meget obs på ham.

Dette indlæg er blevet rettet 13. nov. 2015 14:10 af Lentini
Foggy
bruger
13. nov. 2015 15:38
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Opløsning

Jeg troede, at ham Papu Gomez var ældre. Husker ham for tiden i Catania, hvor han også var et kreativt energibundt. Han var en pestilens sidste weekend.

Siden han blot er 27 år, bør Milan lægge billet ind på ham.
*******
Lentini
bruger
14. nov. 2015 01:04
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Opløsning

Men så er vi jo tilbage ved hele sagens kerne – hvad vil Milan? Hvad er planen mht. spillestil? Pt. er man meget varme på Franco Vazquez – en klassisk kreatør på 10’er-positionen, meget i kontrast til det ævle-bævle om 4-4-2. Vazquez skal næppe spille angriber. Hvorfor skulle man spendere 20-30mio€ på en position hvor vi allerede har ”50” mand? Godt nok elsker vi angribere i Milan, men så snotnaiv er man vel ikke.

Papu Gomez er udelukkende kantspiller, men hvis planen er at spille med en diamant i fremtiden med 4-3-3 som alternativt, synes jeg det er lettere idiotisk at ansætte en mand som Papu Gomez, da han udelukkende ville kunne fungere i 4-3-3. Der er man nødt til at finde en spiller, der er mere fleksibel end Papu – udover det mener jeg heller ikke han er god nok til at flytte det store i Milan.

Jeg synes kampen mod Atalanta afslørede at vi rent teknisk på midtbanen er skidt kørende, når vi bare mangler en af de vanlige startere, og det er kritisk. Montolivo og Bertolacci er de eneste to som rent faktisk kan slå en pasning frem i banen, hvor modtageren ikke bliver lyskeskadet fordi han skal ud i et voldsomt stræk – det er igen den samme gamle humle om at have for mange samme typer på midtbanen. Rent defensivt vil jeg ikke pibe over midtbanespillernes kompetencer, hvor Montolivo fører an for samtlige midtbanespillere i tacklinger-interceptions, forfulgt af Lucas Biglia. Kucka ligger også højt på den liste – modsat Montolivo er han dog ikke nogen stor boldkunster, men det er ret tydeligt heller ikke hans opgave på banen. Men vi bliver slemt handicappet når Bertolacci bliver skadet og skal erstattes af Poli.

Jeg kunne sagtens forestille mig at Milan erhvervede sig Kevin Prince og Miguel Veloso i januar-vinduet. Prince har været vendt hundrede gange herinde, så det gider jeg ikke gøre igen. Derimod er Veloso igen den her lidt kontrollerende defensive midtbanespiller, dog med evner i at slå pasninger frem i banen. Jeg synes dog aldrig Veloso helt har indfriet det potentiale man forventede, siden han slog igennem som ung i Sporting Lissabon.

Så tror jeg i øvrigt Galliani gør sit for at få José Mauri på græs i en anden Serie A klub, mens Suso og Nocerino bliver hældt ud til første og bedste modtager.

Derudover frygter jeg stadigvæk den Ranocchia-handlen. Selvom en centerstopper står højt på ønskelisten, har jeg svært ved at se hvem der skulle være tilgængelig i vinter-vinduet – særligt fordi denne spiller gerne skulle højne niveauet. Pt. synes jeg heller ikke det er så kritisk(7-9-13) fordi Aléx har genfundet formen, og personligt synes jeg det har været en fin konstellation mellem Aléx-Romagnoli.
Old Bull Lee
bruger
14. nov. 2015 13:19
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Opløsning

Jeg er sgu ret varm på Maher fra PSV som vi er sat i forbindelse med. Han er, efter min mening, lige hvad vi mangler.

Han er kreativ pasningsstærk og kan dække den centrale midtbane, offensiv og venstre wing. Fleksibel der kan bruges hvis vi spiller 4-3-3, 4-2-3-1, 4-4-2 osv.

Men som altid er det sikkert for godt til at være sandt, og vi kommer ikke til at rykke på ham. Men han er klart mit bedste bud. Jeg syntes ikke vi har brug for flere kontrollerende midtbanespillere.

Der er nok med løbevillighed og jern til at vi skal have en ny. Som der også er pointeret, så har vi brug for nogen der kan noget fremad.
When you invent the ship, you also invent the shipwreck.

Flying Dutchman
bruger
14. nov. 2015 14:36
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Opløsning

Maher har ikke niveauet til Serie A, lad stå Milan. Han fik debut for AZ som 17-årig og imponerede vidt og bredt. Så kom han til en større klub i PSV, hvor han først nu så småt er kommet i gang. Han har i hvert fald udvist større besværligheder og har et utroligt lavt bundniveau, som han rammer alt for ofte. Han er ikke en spiller som skal løfte Milan ud fra den nuværende mallaise.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza

Triplete Solo Noi

Klubsnak | AC Milan - Trænerkabalen slår igen fejl

1 2 3 ... 1158 1159 1160 ... 3380 3381 3382 Vis alle sider