Luk

bold.snak

Klubsnak | AC Milan - Trænerkabalen slår igen fejl

1 2 3 ... 1159 1160 1161 ... 3380 3381 3382 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Lentini
bruger
15. nov. 2015 00:31
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Opløsning

Enig med Flying på denne. Jeg synes Adam Maher er alt for ustabil i sine præstationer – og når PSV eftersigende kræver omkring 15mio€ synes jeg næsten det tangerer vanvid. Jeg er ikke engang sikker på at Mahers topniveau er tilstrækkeligt til en niveauændring på vores midtbane.

Jeg er efterhånden også blevet lidt forbeholden omkring Franco Vazquez. Grunden dertil er prisen på de 25-30mio€. Jeg synes det er alt for vildt et beløb! Så vil jeg hellere bide i det sure æble, og forsøge at hente Saponara ”hjem” igen.

Efter en rædderligt udført landskamp i aftes i Stockholm, priser man sig lidt lykkelig for at klubfodbolden findes om end Milan ikke ligefrem stråler igennem.

Men lige omkring landskampen mellem Sverige-Danmark, kan jeg igen ikke undgå at blive en smule betaget over Simon Kjær. Jeg synes han er fremragende, og har været det igennem et stykke tid. Hans no bullshit-attitude, hårdhed og duelspil er af høj klasse. Så er han godt nok ikke verdens bedste fodboldspiller, men på det defensive synes jeg han holder meget højt niveau. Når han endelig laver et frispark, ser du ikke modstanderen de næste 5-10 minutter fordi de har travlt med at komme sig over sammenstødet med Kjær.

Den slags hårdhed vil jeg gerne have plantet ind i vores centerforsvar. Derudover har han en perfekt alder – jeg ville ikke blive ked af det, hvis han hev en Milan-trøje henover hovedet næste sommer.

Jeg har tjekket lidt op på ham Stefano Sensi. Han har fået den ulidelige betegnelse af at være den næste Marco Verratti(jeg hader disse ”den nye” og den slags betegnelser) – men hvis han immervæk besidder de tekniske gener samt den hårdhed Verratti også har i sit spil, trods den klejne statur, er det da bare at få ham fisket i nettet hurtigst muligt.
Old Bull Lee
bruger
16. nov. 2015 08:14
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Opløsning

Ok, de kampe jeg har set med PSV syntes jeg han gjorde en god figur men aner ikke hvordan han hans bundniveau er.

Prisen syntes jeg ikke er lige så vanvittig som hvad andre er gået for. At kaste 30 mil efter Vazquez er slet og ret sindssygt. Hvis vi skal kaste den slags penge skal det være efter top, top klasse spillere som vi gjorde med Bacca.


When you invent the ship, you also invent the shipwreck.

Rossoneri
bruger
16. nov. 2015 09:17
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Opløsning

Jeg er personligt også ret lunken omkring Vazquez rygtet.

Ikke mindst fordi han mere eller mindre kun kan bruges på én plads. Og står Mihas ord til troende, vil det være en plads som vil være sekundær i fremtiden.

Læg dertil et fjollet prisskilt sat af Zamparini der har for vane at få rigtigt gode penge for sine spillere.

Samtidig undrer jeg mig over Sensi-snakken. Jeg er stor tilhænger af at "høste" de største nationale talenter. Men det synes at vi efterhånden har rigtigt mange centrale midtbanefolk. Samtidig har Galliani udtalt at det er strategien at minimum én spiller skal integreres fra primavera-holdet pr. sæson. Såfremt ingen større skader indtræffer, er Locatelli allerede udset at skulle være en del af førsteholdet næste år. Altså endnu en central midtbanespiller.

Og så skal vi jo ikke glemme at vi har Jose Mauri rendende, som velsagtens også må anses i spil til næste sæson.
paolomaldini
bruger
16. nov. 2015 11:30
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Opløsning

Forstår ikke, hvorfor Mauri ikke har fået chancen endnu. Især med tanke på, at Poli har været på banen flere gange. Er Mauri virkelig ikke bedre?

Vazquez er en kreativ kraft jeg synes, at vi har brug for. Vi er for sårbare til skader til få spillere som koster os dyrt. Et glimrende eksempel er Atalanta-kampen. Det er stadig midtbanen der halter (og til dels midterforsvaret).
Forza Milan!
Lentini
bruger
16. nov. 2015 23:45
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Opløsning

Ja – det er måske en anelse overgearet at gå efter samtlige italienske centrale midtbanespillere med et vist talent. Rolando Mandragora, udlejet til Pescara fra Genoa, er endnu en ung italiensk central midtbanespiller som vi også holder et ganske nøje øje med.

Manuel Locatelli bliver spændende at følge – ligesom Rosso, forventer jeg at han er manden, som bliver hevet op til en omgang førsteholdsfodbold næste år. Til den tid vil han være 18, og i min optik vil det være mere givtigt for ham at træne med førsteholdet, og lade ham spille Primavera end at låne ham ud til en eller anden sagesløs Serie B-klub. Jeg synes ikke niveauet er imponerende i Serie B, og vil helst undgå at slæbe ham igennem mudderet.

Han er en lækker regista-type, som fordeler bolden meget fornuftigt. Han virker til at have en veludviklet fodboldhjerne, og umiddelbart vil jeg tro han kunne lære meget af at studere Riccardo Montolivo på nært hold.

Omkring Vazquez synes det tydeligt at Sinisa ikke har opgivet trequartistaen – beløbet er dog excessive, for at sige det mildt. Jeg ved sgu ikke om det er mig som er blevet gammel, men priserne i dagens fodbold er godt nok voldsomt opskruet. Hvad man vil med Vazquez/Trequartista, så lugter det da af at Vazquez skal tilbyde en 10’er rolle til diamanten, 4-3-1-2, eller en 4-3-3 variant med offensiv midtbane.

Det som godt kan irritere mig omkring dette er at jeg på den ene side forstår man gerne vil være fleksibel og have alternativer i ærmet. Men, på den anden side, hvis Sinisa har tænkt sig han skal have en trup, som kan variere mellem 4-4-2 flad midtbane, 4-4-2 diamant, 4-3-3 med regista og 4-3-3 med en trequartista, så spænder man buen lige vel nok meget i min optik. Så skal Galliani godt nok vise sig dygtig i sin rekruttering af spillere, så de ikke udelukkes ift. de systemer, som skal dækkes ind af trænerens ønske. Hvor skal Vazquez fx spille i en flad 4-4-2? Cerci i en 4-4-2 diamant? Det dur sgu ikke.
paolomaldini
bruger
17. nov. 2015 06:35
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Opløsning

Jeg kan udemærket godt se, hvor du vil hen. Det er fint at have flere systemer, så man kan omstille sig, men at have en håndfuld som der roteres imellem gavner hverken spillere eller træneren. Vazquez vil passe fint ind i 4-4-2 med diamant eller 4-3-1-2 men tvivler på, at han vil komme til sin ret i en 4-3-3. Kan bare ikke se, at der er råd til en trequartista i det system.

Ang. Locatelli tror jeg også, at det er ham der ryger op. Det vil blive spændende at se, hvad man kan få ud af ham. Alternativet skulle være Llamas som har imponeret mig i diverse u-landskampe for Italien. Han vil også være 18 år til den tid.
Jeg er stadig lidt ked af, at det ikke engang overvejes, at lade reservehold komme ind i ligasystemet, som man ser det i Spanien. Det kunne give ungdomsspillerne mere hår på brystet og give reserverne en mulighed for at bevise, at de fortjener førsteholdet. Kan umiddelbart ikke se, hvad ulempen skulle være.
Forza Milan!
Flying Dutchman
bruger
17. nov. 2015 10:21
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Opløsning

Fabrizio Romano mener, at Vazquez og Milan er enige til 1,4 mio. € om året i de næste fire sæsoner. Nu mangler der så bare at blive enige med Tossen Zamparini. Han vil gerne have 37 mio. € til januar eller 30 mio. € til sommer.

Overpris.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza

Triplete Solo Noi
Bishop
bruger
17. nov. 2015 13:28
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Opløsning

Og Milan vil give i omegnen af 15-18 mio-. Ifølge selvsamme Romano
Flying Dutchman
bruger
17. nov. 2015 14:23
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Opløsning

Ja, I er et pænt stykke fra hinanden. 37 mio. € er dog også vanvittigt - så god er Vazquez altså heller ikke. Desuden bliver han de fleste steder vurderet til de der 9-10 mio. €.

Zamparini får selv Låsby Svendsen til at krympe sig. Der må være nordjyske aner der, et eller andet sted.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza

Triplete Solo Noi

Dette indlæg er blevet rettet 17. nov. 2015 14:26 af Flying Dutchman
Lentini
bruger
17. nov. 2015 21:45
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Opløsning

Hvor set du det med de 37mio€, Flying? Jeg har kigget på calciomercato, men der skriver Romano 25mio€ - ikke at det skulle undre mig at Zamparini forlænger minimum 30mio€. Det er naturligvis fuldstændig galningepris!

Milans vurdering af Franco Vazquez på 15-20mio€ er ganske rimelig i min optik. Han er 26, hvorfor han ikke kan betegnes som noget stortalent. Han har sølle to landskampe – han har ingen erfaring whatsoever med hverken Champions League eller Euro League, og han er trods alt kun profil i fucking Palermo, hvor han har præsteret i snart halvanden sæson. Han er god – men for 30mio€ kan man jo hente spillere som Max Meyer, Hakan Calhanoglou osv.

Vazquez kan ikke lægges i samme kurv som hverken Pastore eller Dybala, fordi han er langt forbi talentstadiet. Der er ingen klub, der vil give 30mio€ for så "uprøvet" en spiller i den alder.

Klubsnak | AC Milan - Trænerkabalen slår igen fejl

1 2 3 ... 1159 1160 1161 ... 3380 3381 3382 Vis alle sider