Luk

bold.snak

Klubsnak | AC Milan - Med ønske om bedre tider..

1 2 3 ... 1166 1167 1168 ... 3395 3396 3397 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Lentini
bruger
29. nov. 2015 01:16
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Opløsning

Meget vigtig sejr og 3 point – dette var klart den kamp jeg frygtede mest af slutprogrammet dette kalenderår. Modsat hvad vi gjorde i kølvandet på Lazio-kampen, må vi meget gerne følge denne sejr op med at rydde bordet den resterende del af 2015. Noget kontinuitet, for helvede!

Jeg kan irritere mig over vi ikke holdet nullet. Det er ganske enkelt unødvendigt at indkassere et sådant mål. Jeg synes det er et tyndt dømt straffe, men modsat så kan man argumentere for at Poli invitere til en sådan dom, fordi hans arm er lige lovlig langt ude. Man kan sagtens klandre Poli for manglende smartness, og det er et irritationsmoment fordi det er ret store fejl. Udover Donnas mareridtspasning indenfor første minut skaber Sampdoria absolut nul og niks. Det selvom jeg synes Aléx var ude at flagre rundt nogle gange i løbet af kampen.

Backs for Sampdoria må have sat lidt ekstra tid nede i omklædningsrummet efter kampen, for at genfinde balancen fordi Jack og Cerci kørte godt nok rundt med dem som det passede dem. De Silvestri var decideret forfærdelig.

Rent offensivt kan vi være tilfredse. Vi skaber omtrent 15 store muligheder, hvoraf fire omsættes til mål – noget af det er via eget godt spil, mens noget også kan tilskrives sløjt forsvarsspil. Jeg synes nemlig også vi havde en rimelig stor spildprocent i vores offensive spil. Dermed ikke sagt at alt skal være perfekt, men jeg synes der var perioder af kampen hvor vi blev for uskarpe, rent offensivt. Forhåbentlig kan vi de mange skabte chancer og mål give noget selvtillid til offensiven. Jack holder højt niveau, Cerci tager små skridt fremad, Niang viser at han er bedst som angriber – Bacca var under godkendt, som eneste i dag, og han kunne have godt af en tur på bænken. Jeg kan godt glæde mig over, at uagtet hvilke angribere vi smider ind så synes der at være god synergi mellem dem indbyrdes – lige bortset fra Mario, fordi han spiller for sig selv.

Defensivt gør vi det også godt, og herligt at vi gik lidt længere frem. Kucka er en omvandrende kannibal, der gerne æder sin modstander og spytter deres indvolde og ben ud på plænen. I dag fik han så også tiden til at faktisk fordele boldene ganske fint. Og Romagnoli kommer til at blive verdensklasse på et tidspunkt i hans karriere.

Lutter sejre frem til juleferie, tak !
Old Bull Lee
bruger
29. nov. 2015 09:57
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Opløsning

Donnarummas første aktion var jo helt vanvittig, men det er hvad man kan forvente når man sætter en teenager på mål. Hvis Sampdoria havde scoret på den, havde det været en helt anden kamp. Især hvis man tager vores skrøbelige mentalitet in mente.

Jeg er stadig utryg ved ham selvom hans talent ikke kan betvivles. Spørgsmålet er bare om han vil være tilfreds med livet på bænken er udlejet, når/hvis Lopez kommer tilbage.

When you invent the ship, you also invent the shipwreck.


Dette indlæg er blevet rettet 29. nov. 2015 09:57 af Old Bull Lee
Pirlo21
bruger
29. nov. 2015 14:10
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Opløsning

Super fed aften igår. Vores bedste hjemmekamp. Sikke en vilje og power vi kom med. Vi var først på alle bolde og kunne sagtens ha vundet endnu større. Kampen giver stort håb for resten af kampprogrammet til julepausen.
4-4-2 systemet har været ret så meget debatteret herinde. Igår så vi tydeligvis at Mihaj, bestemt ikke tænker 4-4-2 som det klassiske system. Han lader spillerene få utroligt meget frihed i systemet.
Og så må man sige at en spiller som Bacca (som godt nok ikke havde sin bedste aften igår) nød godt af at have en angrebsmakker. Niang og Bacca kombinerede flot sammen til tider og gjorde hinanden gode. Eneste minus var dog at Bacca ikke fik scoret, det burde han have gjort! Jeg ville nu holde fast i deres partnerskab også næste kamp.

De næste tre kampe er imod Carpi(ude), Verona (hjemme) og Frosinone (ude). Det er de 3 bundhold lige pt. Det burde være muligt at hente 9 points. Et KRAV vil jeg sige, lykkes det os. Tror jeg virkelig på at vi kan få en god sæson.

Efter julepausen, vender Menez tilbage og det samme gør Balotelli. Så har vi virkelig mange strenge at spille på offensivt.
Glæder mig allerede til næste weekend :-)

Dette indlæg er blevet rettet 29. nov. 2015 14:11 af Pirlo21
Foggy
bruger
30. nov. 2015 19:12
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Opløsning

Sussuolo skulle gerne vinde, så Fiorentina ikke stikker for langt væk.

Jeg ser Napoli som det pt. bedste hold i Serie A, så det er også bedst de vinder mod Inter.
Ondelyneme er et fedt ord!
Old Bull Lee
bruger
1. dec. 2015 22:03
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Opløsning

Er der nogen der ser coppa? Burde vi ikke føre 4-0 mod fucking Crotone??
When you invent the ship, you also invent the shipwreck.

MILANMILAN
bruger
2. dec. 2015 08:55
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Opløsning

Det var sgu en fesen præstation igår, en rigtig Milan-mod-et-ringe-hold præstation. Hvorfor ikke spille sig ud og få lidt selvtillid ind i folk?

3 lyspunkter:
Adriano med endnu en kølig afslutning.
Bonaventura med endnu et flot frisparksmål
José Mauri var faktisk ikke helt skidt, bestemt en bedre og sjovere mulighed på midten end fucking Andrea Poli, selvom sidstnævnte lavede en fin assist.
Og så skulle det fjerde lyspunkt da være at Niang scorede og fik tanket endnu mere op. Hvis vi får ham i fuld firspring, så ville det være en kæmpe tilføjelse til angrebet.
Bishop
bruger
2. dec. 2015 11:02
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Opløsning

Vigtigst af alt, ingen skader..


La Mir!!
bruger
2. dec. 2015 18:23
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Opløsning

Jeg så det sidste af den ordinære tid altså Before Niang, der må jeg indrømme, selvom det stortest var reserver der spillede, så var det rimelig ideløst. Da Niang først kom ind, spillede i med selvtillid og en tro på i kunne vinde kampen inden shoot-out. Markant forskel. Og han spillede satme godt, han legede sig ind i kampen, og åbnede jeres spil.

Det er en noget anden Niang, end han sidst spillede hos jer.
Sæsonens vinder i Serie A Tipskonkurrencen 2015/2016, Roma-Fanatico La Mir!!

https://twitter.com/officialasroma/status/805819582304894976
https://twitter.com/skjroma/status/998321687656624128?s=21
Old Bull Lee
bruger
2. dec. 2015 18:28
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Opløsning

Niang bliver vigtig resten af sæsonen. Bare han holder sig skadesfri.

Og hold da ferie hvor ser zapata dog amatør agtig ud ved 1-1. Sælg sælg sælg
When you invent the ship, you also invent the shipwreck.

Lentini
bruger
6. dec. 2015 15:41
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Opløsning

Interessant interview Sky Sports lavede med Paolo her sidste dag. Den mand er meget svær ikke at holde af. Og her handler det ikke bare om hans loyalitet mod klubben som spiller, hans elegance og forsvarsspil i højeste klasse, men nærmere den ligetil facon, han ofte udtaler sig i.

Meget reelt konkluderer han at Galliani er en god direktør, men hans fodboldmæssige sans er ikke videre veludviklet. Billy støttede op om Paolos udtalelse i dag – og det ligger sig meget fint op af den linje, der også er blevet påpeget her i tråden med tiden. Vi mangler ganske enkelt en kompetent sportsdirektør/teknisk direktør, som ikke agere marionetdukke eller tjener for Galliani, som er det klare indtryk man står tilbage med når navnet Rocco Maiorino bliver refereret. Desværre tvivler jeg på at det er en selvindsigt som Galliani vil danne. Selvransagelse virker ikke til at være hans stærkest lod, og det kan irritere mig at et så åbenlyst problem i Milans sportslige organisation ikke bliver belyst og bearbejdet internt – det kan gøres på andre måder, end når Lady B forlanger Galliani helt ud af klubben.

Og mens vi nu er ved Galliani og det område han varetager, ser det meget ud til at Kevin Prince-Boateng bliver ansat, officielt, d.1.januar 2016. Pt. er Pastorello(hans agent) i gang med at finde ud af en aftrædelsesordning med Horst Heldt i Schalke, hvorefter Prince vil underskrive en kontrakt der løber til sommeren 2016.

Klubsnak | AC Milan - Med ønske om bedre tider..

1 2 3 ... 1166 1167 1168 ... 3395 3396 3397 Vis alle sider