Luk

bold.snak

Klubsnak | AC Milan - Lusede amatører, elendige klamphuggere

1 2 3 ... 1298 1299 1300 ... 3350 3351 3352 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
fodbold9
bruger
30. marts 2016 23:43
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Lyt til konen, Ibra!

Hej alle Milan fans!

Jeg står i den situation, at jeg skal til Milano på en lille miniferie fra den 12-16/5. AC Milan har deres sidste hjemmekamp og sæsonens sidste kamp den weekend, mod Roma. Det er en kamp jeg vildt godt kunne tænke mig at se. Men inde på AC Milans hjemmeside, ser det ikke ud til at man kan købe biletter.
Jeg ville derfor høre jer, om i ved hvordan det evt er muligt at få biletter. Det behøver ikke er nogle gode pladser, vil bare gerne ind og se AC Milan, da jeg er gammel fan af dem, og så vil jeg gerne opleve italiansk fodboldstemning!
Vi snakker 2-4 billetter.

Håber i kan hjælpe.
Med venlig hilsen
Hjalte
Lentini
bruger
30. marts 2016 23:44
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Lyt til konen, Ibra!

Jeg er så godt som 100% sikker på at vi (desværre) ikke får Zlatan at se igen. Der kommer simpelthen tilbud der både sportsligt og økonomisk overgår hvad vi kan tilbyde med længder.

Og hvorfor skulle vi dog også skille os af med Bacca? Og hvorfor skulle han have lyst til at skifte?


Det er nu også udelukkende et udtryk for drømme.

”Mit salg” af Bacca handler udelukkende om at finansiere indkøb. Der er 4 cashcows i Milans nuværende trup – Donna, Romagnoli, Jack og Bacca. Jeg beholder hellere de tre italienere, og skiller mig af med Bacca, hvis jeg kunne få Zlatan.

Som tidligere skrevet, så tror jeg ikke at vi spiller 4-4-2 næste år. Det til trods for at systemet har vist sig at have masser af positive muligheder.

Berlusconi ønsker at se os spille 4-3-1-2 - og så går det som bekendt tit (læs: altid) som præsten prædiker.

I den forbindelse er der forlydender om at vi skulle have kig på Kovacic til 10er positionen. Det ville være en helt fantastisk handel - omend ikke meget sandsynlig. En ny Boban der både har flair og et godt drive.
Favoritten må stadig ses som værende Vazquez, mens Saponara kunne være en interessant outsider - ikke mindst qua Forza Italia projektet.


Hvis vi skal spille med diamanten handler det jo om at den sportslige ledelse rent faktisk henter spillere ind med karakteristiska der passer ind. Vi havde et kæmpe problem med diamanten, da den offensive midtbane overhovedet ikke fungerede, næsten ligemeget hvem der blev prøvet af.

Kovacic er en spændende type om end jeg ikke synes hans position er som 10’er. Jeg kunne godt se ham blive anvendt på 10’eren i kampe, hvor vi møder ”ligesindede” modstandere(Roma, Juve osv.), idet Kovacic er en dygtig spiller i omstillingsspillet. Men i opgør mod Chievo, Palermo, Udinese etc., hvor modstanderen pakker sig, har jeg meget svært ved at se Kovacic fungere i en 10’er rolle. Han er ikke videre dygtig til at finde de små rum, når modstanderen har pakket to fire-blokke meget tæt sammen – jeg ved ikke om han endnu ikke er kløgtig nok udviklet i sin fodboldforstand, men jeg har sjældent set ham fungere særlig godt i ovennævnte scenarie. Her synes han at have det meget bedre med at have spillet foran sig, og tage sine ryk igennem kæderne.

Han har dog hurtige fødder, og jeg kunne godt se ham udvikle sit presspil markant. Som sagt; meget spændende spiller og alsidig spiller med mange forcer der kan finpudses.

Omvendt så undres jeg over snakken omkring Candreva. Hvad skulle vi dog med ham hvis vi påtænker at spille 4-3-1-2? Skulle han være 8er eller 10er? Ingen af delene giver mening.


Candreva er et skvat og snart 30. Mon ikke det er Lotito som sidder og smider omkring sig med rygter til ædespalten Corriere dello Sport, for at opbygge en kunstig urealistisk pris på Candreva.

Og for lige at vende Poli endnu engang - så mener jeg som sagt ikke han er så ubrugelig igen. Navnlig ikke hvis vi tænker på at spille med to 8ere. Det vil også være godt for Kucka, der dermed ville have færre kreative opgaver end han har som central i 4-4-2.
Det er klart at hvis man står overfor at kunne hente Witsel, så er det naturligvis et kæmpe step op. Der tror jeg måske nærmere man vil overveje at sælge Kucka, da han nok ikke vil affinde sig med at sidde på bænken og har meget større salgsværdi end Poli.


Kucka var på vej til Bursaspor inden Galliani desperat ringede til sin ven, Preziosi…. Så det er ikke fordi det har væltet med storspenderende klubber efter Kucka, om end jeg er glad for ham. Derfor er Milan det ypperste Kucka oplever, og med europæisk fodbold vil der også komme mere end rigeligt kampe til han nok skal få sine kampe. Og når vi er i gang med at opgradere, ville det i min optik være fjollet at skippe den nuværende starter videre, og beholde reserven hvorfor der opstår endnu større niveauforskel fra nyindkøbet(eksempelvis Witsel) til Poli.

Du nævner El Ghazi. Det er længe siden jeg har hørt hans navn ifm Milan. Er der noget der tyder på at han stadig er inde i billedet?


Han nævnes sporadisk – men sådan er det med alle pt., idet man ikke rigtig ved hvem der skal være træneren i Milan. Som sædvanlig er vi på bagkant.

Omkring Valdifiori, så tænker jeg heller ikke han er aktuel med al den hype Locatelli får (han vil jo givetvis skulle spille 6er).


Hvis vi skal spille diamant skal vi have en midtbanebesætning bestående af 9 spillere – det og så min desperation efter at sparke Poli ud af klubben var min tanke omkring Valdifiori.
Gustenv@rius
bruger
31. marts 2016 00:20
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Lyt til konen, Ibra!

Så er vi ret enige, Lentini. En pris omkring de €15M virker realistisk.

Rossoneri´s +€25M er i hvert fald skudt langt over mål.
Non rispondo a quelli che odiano la Juve, perché il loro é solo un problema psicologico.

36 ★ ★ ★
Rossoneri
bruger
31. marts 2016 11:13
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Lyt til konen, Ibra!

@Gusten
Det er jo fint nok at du kommer med et helt subjektivt udsagn omkring hvad du synes prisen for De Sciglio skal/bør være.

Det kunne bare være meget rart at du kom med lidt brugbar argumentation når du forsøger at skyde min ditto ned.

Udfra priserne andre italienske spillere er blevet / forventes at blive handlet til, hvordan finder du så frem til en pris på det leje du henviser til?
Flying Dutchman
bruger
31. marts 2016 13:36
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Lyt til konen, Ibra!

@ Rosso

Hvilke spillere tænker du på?

Det ville undre mig enormt meget, hvis I kunne få mere end 15 mio. € for en spiller, I ikke bruger og som Juventus som udgangspunkt vil bruge som back-up - og så er det lige meget om han er italiensk eller ej.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza

Triplete Solo Noi

Dette indlæg er blevet rettet 31. marts 2016 13:40 af Flying Dutchman
Rossoneri
bruger
31. marts 2016 14:55
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Lyt til konen, Ibra!

@Flying
Som skrevet før, så henviser jeg eksempelvis til Romagnoli og Bertolacci. Man kan have sin holdning til at det måske var i overkanten - men det er nu en gang sælger der sætter prisen.

Af andre kan nævnes de summer der florerer ifm Candreva - det er i hvert fald på den høje side af 20M også. Og han fylder vel at mærke 30 næste gang.

Hvilken status De Sciglio vil få og hvilken plads han vil blive brugt på efter et evt salg, er jo fuldstændigt uvedkommende for hvordan spilleren skal prissættes. Det er som sagt sælger der sætter prisen.

Jeg efterspørger relevante argumenter for at en objektiv prisansættelse på spilleren, skulle lande i et leje mellem 10 og 15M. Det har jeg personligt meget svært ved at få øje på.
Flying Dutchman
bruger
31. marts 2016 15:16
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Lyt til konen, Ibra!

@ Rosso

Som skrevet før, så henviser jeg eksempelvis til Romagnoli og Bertolacci. Man kan have sin holdning til at det måske var i overkanten - men det er nu en gang sælger der sætter prisen.

Og som jeg skrev før, så vil de tre store (Juve, Inter og jer) altid betale overpris. Det er almindelig merkantilisme: Genoa og Roma havde varerne, de var ikke nødt til at komme af med dem og de ved, at I har pengene. Milan, som Juventus og Inter, vil altid sidde i den dårlige handelsposition når det gælde handler med de øvrige 17 hold i Serie A.

Derfor går din sammenligning til de to kontra De Sciglio heller ikke op. Der er tale om vidt forskellige situationer.

Af andre kan nævnes de summer der florerer ifm Candreva - det er i hvert fald på den høje side af 20M også. Og han fylder vel at mærke 30 næste gang.

Rygter er jo ligegyldige i denne sammenhæng - Candreva blev jo ikke solgt, så vi ved reelt set ikke hvilke beløb der var tale om. Endvidere er der igen tale om en endog vigtig spiller fra en (med al respekt til Lazio) lidt mindre klub, og ikke en back fra Milan der ikke spiller og hvis udvikling er gået komplet i stå. Candreva er bare mere værd end De Sciglio.

Hvilken status De Sciglio vil få og hvilken plads han vil blive brugt på efter et evt salg, er jo fuldstændigt uvedkommende for hvordan spilleren skal prissættes. Det er som sagt sælger der sætter prisen.

Nej, det er ikke. Det er køber og sælger der bliver enige om prisen. Og det er her de forskellige elementer, som jeg har nævnt, så spiller ind.

Jeg efterspørger relevante argumenter for at en objektiv prisansættelse på spilleren, skulle lande i et leje mellem 10 og 15M.

Hvis du læser efter, så kan du se, at både Gusten og jeg er kommet med relevante argumenter, som for eksempel; De Sciglio bliver ikke brugt af jer, Juventus vil formentlig som udgangspunkt bruge ham som back-up og han er simpelthen ikke en spiller, der er 25 mio. € værd.

Med al respekt, så er det snarere dig der mangler at komme med argumenter, hvorfor han skulle være 25 mio. € værd - og ja, jeg har set, du sammenligner ham med købene af Romagnoli og Bertolacci.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza

Triplete Solo Noi

Dette indlæg er blevet rettet 31. marts 2016 15:36 af Flying Dutchman
Rossoneri
bruger
31. marts 2016 15:53
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Lyt til konen, Ibra!

Jeg er fuldstændigt ligeglad med hvad Juves behov og intentioner er. Jeg kan da godt forstå at man gerne vil hente De Sciglio for 10M.
Men det er jo ikke det snakken går på.

Jeg mener at det vil være ekstremt dårligt købmandskab fra Galliani´s side, hvis spilleren bliver solgt til den pris. Og sælger man til en konkurrent, bør man jo netop have endnu flere penge for ham.

Det var det mit indlæg handlede om - tag da endelig snakken om et evt røverkøb af De Sciglio og behovet for en ny højreback over i Juve tråden hvor det hører hjemme. Det har intet med denne snak at gøre.
Flying Dutchman
bruger
31. marts 2016 16:33
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Lyt til konen, Ibra!

Jo, det er netop det, det handler om. Du tror vel ikke oprigtigt, at Galliani sætter en pris, og at Juventus eller Klub X bare køber De Sciglio til den pris? Gid det var så vel, så sælger vi s´gu Santon til 100 mio. €...

Det hele falder stadigvæk tilbage på, hvad Milan og Juventus har tænkt sig med De Sciglio. Men det er mere end naivt at tro, at I kan få mere end 15 mio. for ham, bare fordi I købte Romagnoli og især Bertolacci til overpris. Det er som at sammenligne æbler og rokokomøbler.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza

Triplete Solo Noi

Dette indlæg er blevet rettet 31. marts 2016 16:36 af Flying Dutchman
Rossoneri
bruger
31. marts 2016 16:53
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Lyt til konen, Ibra!

Nej, det står jo Galliani frit for IKKE at sælge, såfremt prisen ikke er i orden.

Normalt synes jeg godt om dine indlæg, men din Santon sammenligning er jo på Anders And niveau. Eller endda lavere - det giver jo slet ingen mening.

Du kaster om dig med selvfølgeligheder der ikke har reelt indhold. Hvorfor i al verden skulle det være naivt at hente mere end 15M for De Sciglio, bare fordi Juve ikke nødvendigvis vil betale en højere pris. Nu er bilfabrikanterne jo heldigvis ikke de eneste der købere spillere.

Så igen - hvis du vil tale om Juve´s potentielle køb af De Sciglio og behovet derfor, så vil jeg foreslå at det har mere relevans i Juve tråden.

Jeg taler om et evt salg af De Sciglio og økonomien i en sådan handel. Hvad end det er til Juve, Horsens, Valencia eller noget helt fjerde, er sådan set underordnet.

Klubsnak | AC Milan - Lusede amatører, elendige klamphuggere

1 2 3 ... 1298 1299 1300 ... 3350 3351 3352 Vis alle sider