Luk

bold.snak

Klubsnak | AC Milan - Trænerkabalen slår igen fejl

1 2 3 ... 1336 1337 1338 ... 3381 3382 3383 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Flying Dutchman
bruger
15. maj 2016 11:41
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Gattuso v.2. på bænken

Hæhæ, Inters Farso...
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza

Triplete Solo Noi
Rossoneri
bruger
15. maj 2016 14:42
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Gattuso v.2. på bænken

Det er vel fuldstændigt omsonst at sige at fjernelsen af gælden ikke skulle være en essentiel del af at genoprette et økonomisk grundlag.

En anden del af det, er naturligvis et nyt stadion. Og inden folk sammenligner muligheden for dette med at spotte en enhjørning på Roskilde Festival, skal vi så ikke lige huske på at det var Silvio der trak stikket på det forrige projekt.

Sidst men ikke mindst, så kan et nyt konsortie jo smide penge i klubben via sponsorater.

Og at sige at kineserne kommer for at støvsuge klubben for talent, er nok også at give fantasien lige lovligt frie rammer. Mon ikke klubben bliver set som et step op. Det er trods alt et af de største fodboldbrands i verden. Kan de (kineserne) samtidig hente noget know-how om organisation, talentudvikling m.m., er der naturligvis ikke noget forgjort i det.

Personligt har jeg meget svært ved at se det dårlige i at klubben afhændes til folk der rent faktisk har midlerne til at skabe et grundlag for succes.
Viola 4 Ever
bruger
15. maj 2016 15:18
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Gattuso v.2. på bænken

@ Pirlo21

Men hvorfor skulle Berlusconi opstille sådan et krav?
Hvorfor skulle nogen seriøs investor acceptere den slags ultimative krav, på et så vitalt forretningsområde?

Jeg gentager gerne - Hvis den bedste og mest rentable løsning er et nyt stadion, og man kan komme igennem alt bureaukratiet indenfor en rimelig tidsramme, så bygger man naturligvis et nyt stadion, uanset om ejeren hedder Berlusconi eller om det er et konsortium af kinesere eller nogle helt andre.
Men hvis det ikke er den bedste og mest rentable løsning, så gør man det naturligvis ikke.

Det er jo ikke bare sådan lige at finde velegnede steder at bygge et stadion i en by som Milano, ligesom det også konsekvent viser sig at være særdeles besværligt at kæmpe mod alle bureaukraterne og papirnusserne i det offentlige Italien.

@ Lentini

Hvis du ser på gælden, så påpeger jeg jo sådan set at den ikke som sådan er et problem for Milan, uanset at beløbet er stort.
Det handler jo ikke om beløbets størrelse, men sammensætningen af gælden og de forhold der er forbundet med gælden.
Når det gælder AC Milan, så er gælden af en helt anden karakter, end eksempelvis den gæld som jeres naboer i Inters er det. AC Milans gæld er primært gæld til Fininvest og naturligvis de udestående poster i forbindelse med transfers som alle klubber i sagens natur har. Det er ikke penge som man har måtte låne hos internationale finanshuse som eks. Goldman Sachs, til dyre renter. Derfor er gælden som sådan ikke noget større problem for AC Milan.
For at skære tingene helt ud i pap, så vil der som regel også være, for eksemplets skyld, ret markant forskel på om du skylder dine forældre 50.000 kr. eller om du skylder nogle rockere det samme beløb.

Din forståelse af hvad der foregår mht. investeringene i Kina, er ganske enkelt forkert.
Den kinesiske regering har på det kraftigste opfordret kinesiske rigmænd om at investere i kinesisk fodbold, fordi Kina har besluttet at man skal være en international stormagt i fodbolden. Der er tale om kinesiske penge der bliver investeret i fodboldskoler og anlæg, samt brugt på at hente internationale spillere til den kinesiske liga, til overpriser, for at øge kvaliteten af ligaen, til gavn for udviklingen af de kinesiske spillere.
Bortset fra at de smider en masse penge til europæiske klubber for at få fat i nogle af spillerne her, og de penge de bruger på at lokke dygtige ungdomstrænere til Kina for, så bliver alle de penge i Kina.
Så de investeringer der foregår i at udvikle kinesisk fodbold, får Milan, ligesom andre europæiske klubber, ikke nogen som helst andel af.
Med mindre de naturligvis kan sælge en spiller til en kinesisk klub for en masse penge.
Det er fakta, hvad enten du vil være ved det eller ej.

At der så i Kina, nøjagtigt ligesom i Kazakhstan og Kenya, er et marked som en europæisk klub kan forsøge at slå mønt af, er noget helt andet og har intet som helst at gøre med de investeringer der foretages i kinesisk fodbold. Man kan naturligvis håbe at det øgede fokus på fodbold, kan øge de almindelige kineseres interesse for europæisk fodbold og dermed forøge størrelsen af det samlede kinesiske marked, men det er i så fald en afledt effekt.

Hvad angår FFP, hvem siger så at oliedrengene fra Qatar, og hvor de ellers måtte komme fra, ikke må tage det lange træk og gøre tingene i det tempo som den økonomiske virkelighed tilskriver?
Paris var jo i forvejen moden til en stor klub og det kommercielle potentiale var da til at få øje på for selv den sløveste slacker af en førsteårsstuderende på CBS.
De må ligesom alle andre investere i state of the art anlæg, stadion og udvikle forretningen og klubben. Men nej, jeg synes ikke at det er hverken rimeligt, eller særligt sundt for fodbolden, at nogle klubber sæson efter sæson taber både hele og halve milliarder uden at det har nogen som helst konsekvenser.
I think religion should be treated with ridicule, hatred and contempt, and I claim that right.
- Christopher Hitchens

I will try anything once, except incest and folk dance.
- Oscar Wilde

Il mio cuore sarà sempre viola
Lentini
bruger
15. maj 2016 23:46
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Gattuso v.2. på bænken

Arh, men for fanden så tager vi den alligevel, fordi du deler to ting op som i virkeligheden har med hinanden at gøre, hvorfor pengene vandrer og ikke bare står stille.

Vi er vel enige om at med afskaffelse af gæld kreere du rum for investeringer der kan forbedre driften? Ellers må vi erklære os for fundamentalt uenige.

Det du glemmer i din kalkule er Evergrande konsortiet, som er hovedaktionær i Guangzhou Evergrande sammen med en anden stor spiller på det kinesiske marked – AliBaba. Altså de her kinesiske rigmænd, der udelukkende skulle investere i kinesisk fodbold. Naturligvis med godkendelse fra Ji Xinping og den kinesiske regering, hvor udenlandske investeringer skal godkendes.

Du nævner selv et køb af en europæisk profil til overpris, som fx Evergrande gjorde med Jackson Martinez. Ifbm med købet af Martinez for et heftigt beløb genererer du kommercielle interesser igennem det køb hos den kinesiske fanskare – det skulle undre mig meget om ikke Evergrande ville kopiere den kommercielle kampagne, hvis Milan fx erhverver sig Zlatan, som er så stort et navn at det ikke er sammenligneligt med Jackson Martinez. Dermed henter du naturligvis penge ud fra et marked, og dette specifikke marked som pt. boomer i overdrevent stil, fordi som du ganske rigtigt pointerer så får folk pisk, hvis de vælger badminton eller bordtennis over fodbold.

Yderligere ifbm de nu krakelerede forhandlinger med Bee Taechaubol blev der snakket om fodboldskoler, der skulle åbnes rundt om i hele Asien – og særligt specifikt i Kina og Beijing, hvor Bee har mange politiske kontakter. Det skulle undre mig meget om ikke det også er en del af snakken omkring den kommercielle kampagne imod Asien for Milan – det lyder sgu meget godt med en europæisk ”supermagt” i Milan der har vundet næstflest CL-trofæer(og jo, der vil blive kørt på historien af Milan) sammen med en Kinas største klubber, Guangzhou Evergrande. Findes der fodboldskoler, der vil emme af mere kvalitet og klasse? Tvivlsomt. Her skal man huske på at 90’ernes Milan stadigvæk lever i bevidstheden hos kineserne. Ergo vil Milan komme i nærheden af pengene der investeres i det kinesiske marked igen. Guangzhou vil bruge Milans navn og Milan vice versa. Er Evergrande meget ambitiøse går de efter at skabe to store spillere på hver deres kontinent – Asien og Europa.

Nogle ”søstre-borge” til Casa Milan i Asien har også været på tegnebrættet, og jeg finder det ikke utænkeligt at der smækkes nogle Casa’er op lige omtrent i nærheden af disse football-camps – ergo får du igen fingrene i de kinesiske investeringer eller merindtægterne. Medmindre jeg er helt skæv hentede Milan 6mio€ i indtægter på Casa’et i det forgange år, og giver (som et af få dele i Milan) overskud. Det hele hænger sammen fra de kinesiske investeringer til de merindtægter de generer, og kan derfor ikke adskilles.

Ift. FFP og PSG overtog Qatar Sports Investments med Nasser El Khelaifi klubben i 2011 og nu i 2016 er klubben rentabel efter heftige investeringer.

Det tog 5 år – mon ikke der har lagt en plan over det? Det vil jeg tro. Jeg vil skyde på at skulle de være de fine drenge og gøre tingene efter bogen er vi ude i en tidshorisont der er mere end dobbelt så lang. Hvorfor skulle man dog vente mere end dobbelt så lang tid på at opnå det samme? Hvilket jeg i øvrigt tvivler stærkt på at de ville.
Lentini
bruger
16. maj 2016 00:22
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Gattuso v.2. på bænken

Lidt hjemmelavet Lentini-statistik bygget på den suveræne 13-skala over hele sæsonen. Derfor er min Årets spiller; Alessio Romagnoli.

Alessio Romagnoli 34/- 8.00
Aléx 25/3 7.88
Gianluigi Donnarumma 30/29(10CS) 7.83
Ignazio Abate 27/1 7.81
Giacomo Bonaventura 33/6 7.66
Riccardo Montolivo© 31/- 7.61
Juraj Kucka 29/1 7.60(1UB)
Cristian Zapata 16/1 7.60
M’Baye Niang 16/5 7.40(1UB)
Luca Antonelli 28/3 7.40(1UB)
Carlos Bacca 38/18 7.28
Luiz Adriano 26/4 7.13(4UB)
Keisuke Honda 30/1 6.95(6UB)
Mattia De Sciglio 22/- 6.90
Mario Balotelli 20/1 6.80(5UB)
Diego Lopez 8/14(0CS) 6.75
Andrea Poli 18/- 6.75(6UB)
Jérémy Ménez 10/2 6.57(3UB)
Kevin Prince-Boateng 11/1 6.20(6UB)
Andrea Bertolacci 27/1 6.20(2UB)

*= UB er for kampe hvor pgl. spiller har fået for lidt spilletid på banen til bedømmelse.

Christian Abbiati 1/0(1CS) 9.00
Davide Calabria 6/- 7.00
Philippe Mexés 5/1 6.80
José Mauri 5/- 6.75(1UB)
Manuel Locatelli 2/- 5.00(1UB)
Rodrigo Ely 3/- 3.33

Sinisa Mihajlovic 13-10-9 7.21(1.53pts)
Cristian Brocchi 2-2-2 5.16(1.33pts)

- Hvis jeg skal analysere på egen statistik et kort øjeblik, er det for mig tankevækkende at Top 10, hvis man kan kalde det dét, består af 8 defensive spillere og bare to offensive(Jack & Niang), hvoraf den ene kun har spillet 16 kampe alt i alt grundet skader. Baccas stats overrasker mig også lidt i negativ – men han er i mit hoved nærmest ubrugelig i opspil, og virker ofte ret kluntet med bolden for fødderne, hvor øjnene er plantet solidt på egne fødder indtil han intetanende torpederer en modstander. Han er virkelig rendyrket skarpretter og ikke andet end det.

Bertolacci er suverænt sidst og taget hans kampantal i betragtning har han virkelig haft en hel sæson fuld af elendigheder. Elendig optræden på elendig optræden, og det er svært at huske kampe hvor han har spillet decideret godt.

Han var en af de spillere som skulle bringe noget nyt/ekstra fra midtbanen, men fejlede i stor stil.

Årets 5 værste kampe:
1. Roma (H) 1-3 4.50(Brocchi)
2. Napoli(H) 0-4 4.75(Mihajlovic)
3. Fiorentina (U) 0-2 5.91(Mihajlovic)
4. Atalanta (U) 1-2 6.00(Mihajlovic)
5. Hellas Verona(U) 1-2 6.25(Brocchi)

Årets 5 bedste kampe;
1. Inter (H) 3-0 9.41(Mihajlovic)
2. Palermo (U) 2-0 9.25(Mihajlovic)
3. Lazio (U) 3-1 9.16(Mihajlovic)
4. Sampdoria (H) 4-1 9.08(Mihajlovic)
5. Fiorentina (H) 2-0 8.83(Mihajlovic)

Imponerende nok at Brocchi alligevel I bare 6 kampe som træner, får mast sig ind med 2 præstationer i top 5 over værste optrædener denne sæson.
Serpente
bruger
16. maj 2016 01:57
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Gattuso v.2. på bænken

Der bliver ikke givet plus for mål og assist i din scala kan jeg regne ud. Bacca har været ret dårlig men har scoret 40% af vores mål. Niang så kluntet ud til tider, men holdet faldt fra hinanden da han blev skadet. Monty og zapata har du set med andre øjne end jeg, men i det store hele er jeg meget enig i din udførlige analyse. Jeg tror alle brocchis 6 kampe, er i top 10 over værste kampe. Sandheden er at vi fik flere point end fortjent under ham, og var uhyggeligt ringe. Vi havde en del boldbesiddelse, men var håbløse til at skabe chancer.
Mine placeringer: romagnoli, Donna, jack, abate , antonelli, bacca, Alex, niang, honda, adriano, kucka, monty, sciglio, poli, menez, zapata, balo, bertolacci, prince.

Milan siden 92
Fck siden 98
Hader usportslig optræden elsker passionerede spillere
Lentini
bruger
16. maj 2016 11:09
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Gattuso v.2. på bænken

Tja jeg synes måske bedømningen af Bacca er lidt hård, men der er flere af kampene hvor han ikke scorer hvor jeg har dumpet ham fordi udover målene er det sgu begrænset hvad han ellers tilbyder.

Brocchi sur på spillerne - sakset fra La Gazzetta : Non avete dignità, non avete palle. La Roma contro di voi ha fatto un?amichevole: non hanno nemmeno sudato per battervi. Non avete mai reagito. Vi siete fatti prendere in giro. In vent?anni di calcio non ho mai visto uno spogliatoio come questo. Forza, rispondetemi: ho voglia di litigare con qualcuno.

Har har ihvertfald ret i at romerne knap svedte mens de udspillede os på det groveste.
Lentini
bruger
18. maj 2016 00:14
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Gattuso v.2. på bænken

Lidt frustrerende at mens de øvrige klubber er godt igang med at forberede sig på næste sæson, står Milan i stampe. Det er godt nok heller ikke meget info, meget ulig Milan, der kommer ud fra forhandlingerne med kineserne.

Brocchi havde truet med at gå efter Roma-kampen, men blev. Man føler lidt med ham og den situation han er sat i.

Trænernavne fyger lidt rundt pt., med Giampaolo(mega sats), Montella, Pellegrini og nu Rudi Garcia.

På spillersiden snakkes der nærmest kun afgange med Niang som den med flest bejlere.

Så gerne Garay og Witsel fra Zenit efter de kvajede sig og ikke skal spille CL næste sæson.
Rossoneri
bruger
18. maj 2016 10:52
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Gattuso v.2. på bænken

Jeg begynder mere og mere at tro at Brocchi faktisk kan være den medicin vi mangler.
Der bliver satme ikke lagt finge imellem og han synes ikke at være bange for at pege på de spillere der ikke fortjener trøjen.

Egentlig prøvede Miha meget det samme. Hans problem (ift at være træner i netop Milan) er at han var alt for defensivt indstillet (omend det til tider var svært at få øje på). Jeg vil også påstå at hans taktiske intelligens var begrænset.

Skal Milan lykkes, skal vi have alle de brådne kar ud. Det kan passende starte med Bacca, Menez og Montolivo. Sidstnævnte skal i hvert fald ikke fortsætte som anfører. Balotelli er lidt svær at blive klog på i den sammenhæng. Han synes at have ændret sin adfærd betragteligt, men han kæmper ikke for klubben.

Så er der spillere som De Siglio som synes berøvet for alt hvad der hedder vinderinstinkt og gejst. Med tilgangen af Vangioni, må vi også antage at han er på vej ud.

Lige siden vi sagde farvel til senatorerne, har hierakiet været styret af negative influenter. Kællinger der sad/sidder i omklædningsrummet og brokker sig over alt andet end dem selv.

Som en sidenote, kan jeg anbefale alle at læse Rasmus Ankersens "Sult i Paradis" - den beskriver for mig rigtigt godt det der har skabt den situation vi befinder os i.

Sandheden er at jeg til enhver tid, vil foretrække spillere med den rette indstilling fremfor spillere med det største talent. Gattuso og vores nuværende træner er glimrende eksempler på spillere der opnåede deres succes gennem hårdt arbejde og den rette indstilling. Balotelli er vel det bedste eksempel på det modsatte sammen med en spiller som Adriano (hvis man ser i nyere tid).

Vi er alle naive hvis vi tror en ny træner kan ændre vores situtation blot ved nye taktiske og tekniske indspark. Der skal først og fremmest en kulturændring til og ikke mindst en udrensning i truppen.
Jeg håber at Brocchi bliver ved roret - han har i hvert fald bevist at han ikke er bange for at tage fat om problemets rod.

Som en glædelig "nyhed", kan i øvrigt lige indskydes at Montella synes at blive i Genova. Ham så jeg meget nødigt på bænken.


Dette indlæg er blevet rettet 18. maj 2016 10:58 af Rossoneri
Serpente
bruger
18. maj 2016 19:16
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Gattuso v.2. på bænken

Vi har jo netop fået mange brodne kar skiftet ud sidste sommer. Problemet er vel at man valgte at fylde pladserne op med balo og Prince. Det var jo dømt til fiasko. Men du glemmer nok at vi faktisk skippede et enormt overskudslager afsted sidste sommer og det var kun Ses jeg gerne havde beholdt. Kan vi have et ligeså godt vindue denne sommer så er vi godt på vej. Her er jeg enig i at vi skal sætte alt på en ny anfører og det skal være en hård professionel type der kan trække de andre op. Dertil er mit største ønske zlatan. Jeg vil i grunden skide på euro league, hvis vi bare får ham. Han vil kunne løfte holdet og ikke mindst gøre den interessant at følge holdet ige.. Jeg tror jeg så næsten alle kampene i sæsonen til ende, selv testkampene, og der var vel højest 7 rigtig gode kampe. Samtidig har vi heller ikke lavet særligt gode mål. Zlatan laver altid 3-4 vanvittige mål pr sæson så også her kunne han bidrage.
Milan siden 92
Fck siden 98
Hader usportslig optræden elsker passionerede spillere

Klubsnak | AC Milan - Trænerkabalen slår igen fejl

1 2 3 ... 1336 1337 1338 ... 3381 3382 3383 Vis alle sider