Luk

bold.snak

Klubsnak | AC Milan - Trænerkabalen slår igen fejl

1 2 3 ... 1376 1377 1378 ... 3380 3381 3382 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Rossoneri
bruger
26. juni 2016 22:19
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Lapadula!

Kan slet ikke se hvad vi skulle med ham. Han fik et navn som "den nye Mourinho" - men som så mange gange før, levede det ikke op til myten.

Bliver det ikke Giampaolo, ser jeg hellere de Boer.
Stankovic
bruger
26. juni 2016 22:47
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Lapadula!

Villas-Boas oplevede et omklædningsrum i Chelsea som slet ikke fungerede og som ikke ville rette sig ind i forhold til hvad han bedte dem om. Der var simpelthen for mange primadonnaer som ikke vil høre efter hvad en 34 årig manager fortalte dem.

I Tottenham havde han en winning record på 55%. Til sammenligning har Pochettino 50%. I den halvanden sæson han havde i klubben hentede han spillere ind som Vertonghen, Dembele, Lloris, Eriksen, Chadli og Lamela, hvor de fire førstenævnte i dag nævnes som værende vigtige brikker for klubbens succes. I sommeren 2013 solgte Tottenham som bekendt Gareth Bale, hvilket må siges at være noget af en ændring i forhold til den spillestil man havde bygget holdet op til. Villas-Boas fik sparket i december, hvor Tottenham ellers lå på en respektabel 7 plads i ligaen.

Zenit er en svær størrelse at bedømme med men hans winning record er trods alt højere end hvad den ellers var for Spalletti. Om det så siger så fandens meget er spørgsmålet.

Jeg vil som Inter fan være ovenud begejstret hvis rygterne havde placeret ham i den blå del af Milano og jeg forstår ærlig talt ikke at i kategoriserer ham som et flop, da han pointsmæssigt klarede sig glimrende i Tottenham og samtidig fik hentet en række af glimrende spillere ind til fremragende summer.
Dette indlæg er blevet rettet 26. juni 2016 22:49 af Stankovic
Stankovic
bruger
26. juni 2016 22:57
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Lapadula!

Han blev i øvrigt ikke fyret i Zenit. Han var allerede ude i september sidste år for at fortælle at han ikke vil forlænge sin kontrakt med dem som udløber denne sommer.
Rossoneri
bruger
26. juni 2016 23:31
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Lapadula!

En respektabel 7. plads?
Det tror jeg meget få ville være enig i.

Salget af Bale var naturligvis et der kunne mærkes sportsligt, men lad os lige huske på at ham hentede yderst kompetente spillere ind - såsom Eriksen og Lamela, der trods udeblivelsen af det store gennembrud, jo var et rigtigt varmt navn.

Og fakta er at han derudover ikke formåede at forbedre placeringen ift sin forgænger.

Kradser man lidt i lakken, ser jeg Villas-Boas som en træner der lever alt for meget i en teoretisk verden. Det dur, om noget, ikke i Italien. Han mangler i den grad pragmatisme. Det er noget han tilsyneladende ikke har luret hos sin mentor.

Han minder mig mest om den fede tjener.



Lentini
bruger
26. juni 2016 23:58
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Lapadula!

@ Stankovic

Jeg synes I höj grad at Villas-Boas’ tid I Chelsea signalerede en uerfaren mand, som havde sine helt klare idéer om hvordan der skulle spilles fodbold, men hvor han undlod at se på materialet han havde for hånde. Jeg synes dog til hans forsvar, at det var et mismatch, idet Chelsea troede de ansatte en ny Mourinho, men fik i stedet en offensiv indstillet teoretiker fremfor det Chelsea har haft med succes med, en pragmatisk type af träner. Han fik problemer med omklädningsrummet fordi han närmest på egen hånd fik udstillet John Terrys mangler på hurtighed ved, insisterende, at have en meget höj backlinje, og han ville ikke lytte på sin egen kaptajns irritation over et system hvor han konstant blev udstillet på sin manglende hurtighed. Så gör man livet svärt for sig selv..

Tottenham-tiden startede egentlig godt som jeg husker det, indtil modstanderne läste Villas-Boas igen. Og i stedet for at justere og indstille sig, fortsatte han bare i samme mode, hvorefter Spurs löb ind i nogle gevaldige klaps.

Zenit har jeg svärt ved at svare på idet jeg ikke ser särlig meget russisk fodbold. Hans pointsnit ser dog ganske rigtigt fint ud, men hvis jeg ikke husker helt galt, så kom han også lidt på kant med ledelsen i St. Petersborg, som kunne foranledige hans afvisning af en forlängelse.

Man kan dog godt argumentere for at han som 38-årig allerede har ekstremt meget erfaring på topniveau, hvor han kan skrive Porto, Chelsea, Spurs og Zenit på CV’et. Men hvis det er Spurs-Villa Boas, så er det for min part nej tak. Det er simpelthen for naivt, og jeg har ellers klandret Carlo for at väre en smule naiv i sin spillestil, men målt imod Villas-Boas kan han närmest betragtes som konservativ. Og jeg har ellers ikke noget imod en smule naivitet når det sker i sammenhäng med offensiv fodbold – men dumdristighed hvor man får med kniven konstant i dårlige perioder, kan jeg ikke leve med.
Lentini
bruger
27. juni 2016 00:37
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Lapadula!

Vorherre bevares… Vincenzo Montella! Vi vil bare gerne straffe os selv. Her har vi endnu et strålende eksempel på en träner, som konstant löber ind i kniven når det går galt. Damage control eksisterer ikke i hans hoved.

Sampdoria skulle väre villige til at lade ham gå. Giampaolo har tilsyneladende ikke overbevist Gancikoff, som han har mödtes med i selskab med Galliani.

Villas-Boas er åbenbart besvärligt pga. nogle skatteregler. De Boer har heller ikke overbevist. Men Montella derimod... herre gud! Pts-snit på 0,89 i Sampdoria er jo imponerende arbejde over 27 kampe. For ikke at snakke om 3-mands forsvar.

Ikke nok med det, så indhenter Juventus nu også information på Marko Pjaca… Fucking Great!

Få nu fingeren ud for fanden.

Dette indlæg er blevet rettet 27. juni 2016 00:40 af Lentini
Rossoneri
bruger
27. juni 2016 12:02
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Lapadula!

Mange rygter flyver rundt i disse dage - personligt har jeg svært ved at navigere validiteten af dem.

For det første skulle ny(e) investor(er) være på banen. I denne omgang for at købe en minoritets-andel klubben (som det i sin tid var meningen med den famøse Mr. Bee).
Dette undrer mig lidt, da et køb af Lapadula, må forventes at være klappet af med det kinesiske konsortie man pt forhandler med.
Jeg er derfor tilbageholdende med at tro på dette, omend man ved at dette faktisk er Berlusconis ønske.
Den mand har i hvert fald x-faktor, så man ved aldrig hvad der sker.

Det andet går på trænere. Giampaolo skulle ikke have imponeret hverken Berlusconi eller Gancikoff.
Som Lentini nævner, er Montellas navn pludselig på banen igen. Dette ser jeg dog som usandsynligt.
Der har i løbet af dagen været tale om en "Mr. X" - som så spekuleres i skulle være identisk med Don Fabio. Et vildt rygte, som jeg også har min tvivl omkring.

Det interessante ved rygtet er dog at denne "Mr. X" skulle være én som både Berlusconi og kineserne skulle være enige om. For det første, underminerer det rygtet om at andre potentialle investorer skulle være på banen. Sekundært sætte det spekulationerne i gang - for hvem kan der være tale om. Det må mmervæk være et rimeligt snævert felt.
Don Fabio ville jo rent faktisk nok opfylde "kravet". Berlusconi elsker historien og hvem større end Capello (og Sacchi)?

Brocchi skulle i øvrigt i dag have ringet og meddelt at han ikke gad stå i venteposition længere - med en direkte henvisning til at han ikke accepterer Gallianis manglende opbakning. Berlusconi skulle ved samme lejlighed have bedt Brocchi om lidt mere tålmodighed.

Dette er omvendt benzin på bålet for dem der mener at Berlusconi faktisk ikke vil sælge, idet han klart har givet udtryk for at Brocchi bliver hvis han gør.
Købet af Lapadula passer så (i parantes bemærket) også ind i dette billede, da han han er en yngre italiensk spiller.


Ja, i disse dage er der helt klart mange flere spørgsmål end svar. Jeg håber snart den fordeling ændrer sig.

Dette indlæg er blevet rettet 27. juni 2016 13:20 af Rossoneri
Rossoneri
bruger
27. juni 2016 12:23
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Lapadula!

Det her hold ser jeg i øvrigt gerne i kommende sæson. De tre forreste med stor fleksibilitet så der kan skiftes mellem 4-3-1-2, 4-3-2-1 og 4-3-3 (i stil med Carletto)

http://lineupbuilder.com/?sk=bx26q
Magnifico
bruger
27. juni 2016 12:57
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Lapadula!

Vorherre bevares… Vincenzo Montella!

Good luck.

Ikke nok med det, så indhenter Juventus nu også information på Marko Pjaca...

Sammen med resten af de europæiske topklubber.
Italia. Storia. Cultura. Calcio. Viola.

Dette indlæg er blevet rettet 27. juni 2016 12:59 af Magnifico
Rossoneri
bruger
27. juni 2016 15:41
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Lapadula!

HMMMM - historierne omkring Montella intensiveres.

Det må i hvert fald betyde at man skal i gang med noget storindkøb af forsvarere. I skrivende stund, har vi vel kun 1 spiller til startopstillingen.

Uanfægtet hvem trænere bliver og hvilken formation det medfører, kunne det måske være interessant at se mod Benfica og mere specifik Lindelöf.

Klubsnak | AC Milan - Trænerkabalen slår igen fejl

1 2 3 ... 1376 1377 1378 ... 3380 3381 3382 Vis alle sider