Luk

bold.snak

Klubsnak | AC Milan - Lusede amatører, elendige klamphuggere

1 2 3 ... 1628 1629 1630 ... 3352 3353 3354 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Lentini
bruger
6. nov. 2016 16:41
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Vi elsker Donna!

Jaaaaaa!!!!
Rossoneri
bruger
6. nov. 2016 16:41
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Vi elsker Donna!

HAHAHAHA - hæderligt debutmål :)
Lentini
bruger
6. nov. 2016 16:54
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Vi elsker Donna!

3pts plus dumpe karakter til hele midtbanen.
Pirlo21
bruger
6. nov. 2016 17:04
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Vi elsker Donna!

Puha det holdt hårdt.
Vi startede flot og kom fortjent foran. Derefter holdt vi op med at være aggressive og overlod alt for meget initiativ til Palermo. Da de så får udlignet, begynder vi igen at spille bold og heldigvis gør en indskifter forskellen. Dejligt med lidt bredde.
MOM Suso

Mod Inter skal Jack tilbage på midten og Niang på kant og så må Lapadula være favorit til at starte på toppen. Syntes enlig Bacca gjorde det han skulle i dag, dybe løb, skiller sig ok af med bolden, er i feltet. Chancerne kom bare ikke til ham.
Lapadula kommer ind med meget power og fantastisk vilje, fedt at se ham lave sådan et klasse mål.

Dejlig og vigtig sejr. Alt pres til derbyet må være på Inter og vi kan bestemt spille mere frit.

Men igen i dag så vi at der ikke findes nogen lette kampe, for dette Milan hold. Vi er ikke i stand til at kontrollere en kamp fuldt ud.
Der er meget stadig at arbejde med for Montella, men Mati og Pasalic har bestemt noget at bidrage med.
Kucko var iøvrigt skidt kørende i dag, Locatelli spillede sig op men var heller ikke god.
Dette indlæg er blevet rettet 6. nov. 2016 17:06 af Pirlo21
MaggiMagg
bruger
6. nov. 2016 17:04
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Vi elsker Donna!

det blev i hvert fald ikke den sikre sejr jeg havde håbet på. men 3 point varmer i det mindste.
Bishop
bruger
6. nov. 2016 19:16
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Vi elsker Donna!

Kan i mærke det? Den der følelse, vi kommer igen vi skal nok score selv om at modstanderen har udlignet, den er ved at være tilbage. Og det er fandme længe siden! Montella har gjort et fantastisk stykke arbejde på det personlige og psykiske plan.

Der er virkelig noget at bygge videre på, for bygges der skal der, vi er slet ikke gode nok til at være i betragtning til mesterskabet eller i virkeligheden nok heller ikke top 3.. Sidstnævnte kan der dog ændres på hvis man laver et par fornuftige handler i vinterpausen.
Foggy
bruger
6. nov. 2016 19:18
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Vi elsker Donna!

Fedt med en sejr. Klassemål af Lapadula. Kan forstå på det, at spillet ikke var godt, men så er det godt, heldet og kynismen er til stede i øjeblikket.
*******
Lentini
bruger
6. nov. 2016 21:25
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Vi elsker Donna!

Ikke helt den udgang, som jeg havde håbet på efter dagens kamp på Renzo Barbera. Som jeg havde håbet, var vi klar fra start, hvilket udmønter sig i hurtigt spil fremover banen, med dertilhørende chanceskabelse og mål. Det var ligefør vi bevæger os over i begejstringens term; sprudlende – men også kun næsten.

Hvad der derimod irriterer mig grænseløst, er at vi nærmest stopper med at spille midtvejs gennem første halvleg. Vi bliver magelige, komfortable, sløve og langsomme i tanke og handling. Og når vi så begynder at smide omkring os med uprovokerede fejl, er det utrolig vigtig at den dybe playmaker tager temperaturen på kampen, sletter fejl og begynder at spille simpelt med omtanke. Det fejlede Locatelli i med et brag – han blev alt for let hevet væk fra det centrale rum foran centerforsvaret, i det defensive spil, og havde flere tossede satsede pasninger frem i banen uden adresse, hvorfor vi fik bolden lige tilbage i knolden igen. Han virkede ærlig talt en smule stresset.

Locatelli er dog ikke eneste der dumper – da vi blev passive midtvejs gennem første halvleg falder Pasalic også ud af kampen, og holder heller ikke linjen i den defensive organisation hvor han flere gange tonsede frem ovre omkring Kucka. Så bryder han symmetrien på midtbanen som skal fungere som velsmurte ventiler der pumper op og ned, satser og uden held deraf, hvorfor midtbanen lå spredt som atomer. Det var gruvækkende dårligt, som fik Bruno Henrique til at ligne et fucking unikum centralt på banen. Første halvdel af første halvleg var et godt eksempel på godt veltimet presspil. Anden halvdel af første halvleg var et godt eksempel på dårligt presspil, og når aftaler brydes i presspil, hvor let man så kan blive udstillet.

Kucka fangede heller ikke noget som helst, og sendte pasninger frem i banen til spøgelser. Nogle gange lå modtageren 5-10 meter fra den aflevering Kucka sendte frem. Det var uhørt dårligt, hvorfor Poli nærmest lignede en redningsmand da han kom ind med sin energi. Matí gjorde det egentlig okay alt taget i betragtning.

Og når vi pludselig bestemmer og for at blive ringe i boldomgangen, så bliver det heller ikke let for de tre mand i front at shine mere end tilfældet var. Jack og Suso blev jo nærmest usynlige, da midtbanefumleriet begyndte at tage ved.

Hvad der var en smule tankevækkende er, at da Palermo får scoret til 1-1, så vågner holdet pludselig op. Og her træder Suso i særlig grad i karaktér, kræver bolden, udfordrer og spiller satset, tordner pludselig på mål og får en udslagsgivende assist på en halvkikset flugter som dog finder vej til Lapadula. Men at holdet vågner op til dåd, da Palermo får udlignet er ret beset en positiv ting, fordi det viser trods alt en form for klasse. Det er bare lettere irriterende at man ikke fastholder det jerngreb man havde Palermo i.

Nu er der så landskampspause inden den står på derby og Inter.
Rossoneri
bruger
6. nov. 2016 22:38
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Vi elsker Donna!

Kampen set med negative briller på:
Vi laver alt for mange individuelle fejl. Eksempelvis en, ellers meget stabil, spiller som Romagnoli fik rodet sig ud i nogle dumme positioner.

På midtbanen kørte det slet ikke i store dele af kampen og vi savner stadig spillere der kan kontrollere og diktere.
Kucka var måske den dårligste af de tre startere, med et hav af fejlafleveringer og generelt forfejlede indgreb.
Locatelli viste at træerne ikke gror ind i himlen og at vi skal væbne os med lidt tålmodighed (hvilket er helt fair).

Over en bred kam, mangler vi stadig en del i vores mentalitet. Historien var helt den samme som mod Pescara - vi går i stå når vi kommer foran og niveauet daler markant.
Dette er noget Montella SKAL have ændret og der hvor han stadig mangler at overbevise om sine kvaliteter som toptræner.

Kampen set med positive briller på:
Vi kommer ud med den helt rette indstilling og et højt pres som Palermo slet ikke formår at spille sig ud af.
Navnlig Pasilic fungerede godt i den indledende fase.

Bonaventura viste sit høje niveau som wing og et potentielt Post-Bacca scenarie kunne nemt omfatte at han (Bonaventura) var at finde dér permanent (og med Niang som 9er). Det ville, i parentes bemærket, også gøre at den numeriske midtbanekabale ville have lettere ved at gå op.

I den anden side spillede Suso virkeligt godt (i hvert fald i perioder) og viste farlighed med flere skarpe træk og afslutninger. Dertil formåede han at blande sig mere i spillet, ved at søge i mere centrale positioner og indgå i samspil med fremadløbende backs, centrale midtbanespillere og vores angriber.
Vice MoM for mig.

Banens bedste var dog Paletta. Konsekvent i sine indgreb, godt overblik og en trussel på offensive dødbolde.
Eneste problem er at han efterlader et dilemma omkring indkøb til vinter.

Vores træner formår at ændre kampen fra bænken med to spillere der igen formåede at sætte pres på modstanderen (til trods for min tidligere hånlige kommentar om Poli, der ved nærmere eftertanke giver meget god mening).

At Lapadula endelig kom på tavlen kan også vise sig at have stor betydning.

Og så fik vi igen tre point der både går i regnskabet og på selvtillidskontoen.
Læg dertil at det ikke var en god dag for de andre kandidater.
Lentini
bruger
6. nov. 2016 22:49
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Vi elsker Donna!

Man må huske at give kredit til Montella for det job han udfører – vi har et snit på 2.08 pt., hvad jeg synes er meget imponerende når jeg også ser på det samlede bidrag fra spillertruppen.

Det er gjort med en smal akse af spillere, og den smalle akse af spillere skal holde frem til nytår(6 kampe endnu). Bliver interessant at se om de kan holde skruen lige i vandet. I dag synes jeg ikke vi virkede slidte, som jeg syntes var tilfældet ved enkelte spillere imod Pescara. Snarere dårlig koncentration, hvor man bliver lade efter føringsmålet i stedet for at stramme grebet endnu mere, og kvase øjnene ud af modstanderen.

Jeg lagde mærke til at Montella udtalte man skulle være varsom på markedet, da for mange ændringer i truppen kunne skade mere end gavne. Det har han isoleret set ret i, fordi harmonien virker til at være der i truppen. Men i selv harmoniske truppe, skiftes der også ud, fordi man ud fra et konkurrence element, naturligvis hele tiden skal sørge for at truppen er ordentlig tilpasset. Både kvalitativt og kvantitativt. Og der tegner sig allerede spørgsmålstegn rundt på banen, som allerede er blevet italesat og helt sikkert også andre områder, hvorpå der kan ske ændringer grundet omstændighederne(at spillere ikke slår til/griber chancen)

Jeg forventer at man hiver en mand ind som kan spille en 6’er – imo er Badelj dog ikke svaret fordi det er eneste position han kan spille på midtbanen. Jeg synes Bazoer er et bedre bud, fordi han er mere alsidig. Yderligere forventer jeg også at se en konkurrent med en vis form for kvalitet til Suso og Niang.

De lidt mere tvivlsomme emner er centerforsvaret; Pt. har vi et meget godt starterpar, som virker til at have god synergi hinanden imellem. Gomez’ start har ikke været mindeværdig, mens Zapata har været ude et stykke tid. Her vil talen nok handle om Montellas tillid til Zapata, og hvor store skridt(hvis nogen?) Gomez tager hen imod januar. For faktum er at vi har været rystende usikre når vores foretrukne centerpar har været skilt af, grundet karantæne eller skade. Jeg tror ikke det står øverst på listen, men jeg tror man er meget opmærksomme på situationen.

En anden tvivlsom er 8er-rollen, fordi vi har to pt. som har vist Montella at de kan stoles på til en vis grad; Kucka og Jack. Hidtil har Poli og Sosa ageret flest gange som alternativ, og begge har ikke leveret varen – i hvert fald har vi været udsat for væsentlig niveaufald, når de spillere har skullet træde i dragten.

De yderligere alternativer til 8er-rollen, har alle sammen det fællestræk at de har været ude i længere tid. Pasalic spillede sidst(siden debuten mod Pescara) i februar-måned(10mdr.). Matí Fernandez har været ude i 3-5 måneder inden han returnerede for knap to uger siden til træning, mens Bertolacci fortsat er ude med en skade, der efterhånden har holdt ham på sidelinjen i et par måneder. Så egentlig har Montella nok af alternativer; de fleste har bare været skadet, mens dem som har været klar, ikke har vist et tilfredsstillende niveau. Min umiddelbare tro er dog at man satser på at de skadede spillere kan afhjælpe problematikken på denne position. Det er dog kuriøst, at på den position vi har suverænt flest alternativer, havner vi et bredde-problem. Jeg tror det bekymrer Montella, fordi det formentlig ikke er en problemstilling han havde forudset, med tanken på mængden af valgmuligheder.

En joker i alt det her er jo Carlos Bacca. Det forlyder at vi vil have 40mio€ nu for ham(vinterpris). Skulle han forlade klubben er det selvsagt en spiller som skal erstattes - hvordan puslespillet skrues sammen vil være afgørende for hvilken type, der skal hentes ind.

Ift. Inter-kampen efter landsholdspausen, hvis vi skal tage et kort blik på derbyet, er Inter i en langt mere presset situation, end vi er. De skal gerne vinde den kamp – forventer i øvrigt at Steven Zheng har sat sig selv på som træner for Inter til den kamp, som følge af frugtløse samtaler med alle trænerne, de har støvet op i hobetal.

Jeg vil ikke have noget imod at lade Inter få bolden, fordi de har nærmest gjort sig til italiensk mester i nosseløs boldomgang, med en skævvredet balance på holdet. Yderligere virker vi faktisk ganske komfortable i de situationer, hvor vi ikke har bolden – det lyder ellers ganske fjollet når man ser på vores trænernavn; Montella. Men han har faktisk formået at vinde ”grimt” nogle gange i denne sæson, og det har ikke været hverdag eller kutyme tidligere i hans trænerkarriere.

Klubsnak | AC Milan - Lusede amatører, elendige klamphuggere

1 2 3 ... 1628 1629 1630 ... 3352 3353 3354 Vis alle sider