Luk

bold.snak

Klubsnak | AC Milan - Trænerkabalen slår igen fejl

1 2 3 ... 1629 1630 1631 ... 3379 3380 3381 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Lentini
bruger
6. nov. 2016 23:06
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Vi elsker Donna!

Giampiero Ventura er desuden en talentløs.

Barzagli blir skadet idag og han udtager gudhjælpemig Astori(!)...

Det behager mig da at Paletta ikke skal til landsholdssamling, men come on.
Fossa dei Leoni
bruger
7. nov. 2016 18:35
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Vi elsker Donna!

Nu så jeg ikke kampen, men god moral at vi kommer tilbage. Ligesom mod Napoli og Sassoulo, så viser holdet mod. Folk skal iøvrigt lige slappe af med Lapadula, han skulle havde scoret 3-4 mål indtil videre med de chancer, han har haft. Niang tilbage på kanten og Bonaventura tilbage på midtbanen imod Inter.

Også er det dejligt, at jeg forleden savnede slutprodukt på Suso, også han scorer et mål og laver en assist. Bliv endelig ved!
Lentini
bruger
7. nov. 2016 23:25
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Vi elsker Donna!

"Folk" er da rimelig rolige omkring Lapadula. Jeg har endnu til gode at se nogen slå ham til helgen-status, fordi han laver et instinktivt godt mål.

Dermed sagt, er det dog naturligvis dejligt at reserverne byder til. Man fristes til at sige, at det manglede bare med tanke på de mange rædderlige optrædener diverse reservespillere har hevet os igennem så langt i turneringen.

Det lidt besynderlige omkring vores hold, og de spillere som pt indtager nøgleroller, er at lønnen slet ikke afspejler sig derefter. Paletta, Suso & Jack tjener alle 1mio? netto, mens Niang, Locatelli og Donna alle tjener mærkbart mindre. Donna tjener, dog kun grundet sin alder, 160.000? netto i året.

I den anden ende af skalaen ligger Luiz Adriano(3mio?) og Honda(2.5mio?).

Hierarkiet, udfra en lønmæssigt synspunkt, er vendt fuldstændig på hovedet. Jack og Donna er dog "begunstiget" med Raiola som agent, så de kan formentlig se frem til en klækkelig lønforhøjelse.

Det er også vigtigt for en mand som Mirabelli, at få sorteret ud, og justeret, i de løntunge spillere som indtager marginale roller, såsom Luiz Adriano og Honda. Bl.a. kan de penge, ved at skaffe de to nævnte herrer "af vejen" bane vej - rent økonomisk - til at anvende de sparede penge på lønfremgang til betydningsfulde spillere på holdet, der pt affinder sig med en kontrakt som ikke afspejler deres reelle værdi på holdet. 5.5mio? netto der kan fordeles ud til førnævnte spillere, hvor Donna & Jack formentlig vil tage størstedelen af den pose.

Det paradoksale ved at kigge på lønningerne, er faktisk at Galliani barberede lønbudgettet med 20%(!) ift. sidste sæson - vi gik fra et niveau på 101mio? i 15/16-sæsonen til 80mio? i indeværende sæson - det burde faktisk have vist sig på banen i negativ forstand, rent logisk betragtet. Det har dog hidtil været stik modsat. Det kunne meget vel være mange dyre fejlcastinger, som ikke har givet det forventede udtryk.

Rent økonomisk er det et godt stykke arbejde, selvom der naturligvis stadigvæk er et stykke vej for at få enderne til at mødes med udgifter og indtægter. Vi ligger på et lønniveau som er lidt større end det budget, som Napoli arbejder med. Men målt på hvad vi egentlig får for pengene som er investeret i truppen, så får vi faktisk det ud af det som vi skal, og lidt mere dertil.

Modsat har vores naboer ekspanderet temmelig kraftigt, mest af alle i Serie A(også medregnet Juventus, som dog stadig topper listen) med knap 28% til et niveau på 120mio?, altså 50% større end det Milan opererer med. Det synes jeg er yderst tankevækkende, og illustrerer kraftigt, med tyk streg under, hvor vigtig en kompetent ledelse, og en klar strategi, er i en klub. Jeg vil dog vove pelsen og kalde vores "Youth-strategy" tvunget af omstændighederne, men har været en wakeup-call til ledelsen at der faktisk løber potentielle Serie A-spillere rundt i vores ungdomsafdeling.

Og ros skal der også falde til Sinisa, for at vise de great balls han har, og degradere en prominent mand som Diego Lopez til fordel for en 16-årig ung knøs, som viser sig at være lidt af et unikum. Calabria ligeledes - det er vel vores tidl. træners største styrke; Han tør sgu bakke sine ord op med handlinger.

Inter burde ud fra økonomisk styrke og budget være den klare førsteudfordrer til Juventus - spillermaterialet synes jeg også bekræfter den styrke de individuelt har. Hvorimod Roma, Milan og Napoli skulle komme halsende efter. Mudret ledelse med uklare retningslinjer besværliggøre dog Inters projekt.

Roma har været igennem en lignende øvelse som Milan, hvor de har barberet knap 20% af lønningerne - det kunne have givet dem et fantastisk råderum, som de har haft brug for i deres pressede økonomi, hvis de så ikke bare havde fucket deres CL-kvalifikation op. Alle tænker; "Classic Roma".

Men synes det er interessante tal at hive frem - for målt ud fra budget er holdet til en 4-5 plads i Serie A, som egentlig afspejler meget godt den (endelige) realistiske udmelding om europæisk fodbold som mål.

Budgettet og deraf styrkeforholdet afspejler også meget godt de forventninger til holdet jeg oplever i denne tråd. For at bruge et Obamask udtryk, så bokser holdet over egen vægtklasse pt. Så må tiden så vise, hvor lang tid vi kan det, eller om vi skal gøre den kedelige intetsigende Stefano Pioli til helgen 20.november.

Jeg kan dog grue lidt for fremtiden, fordi vi står overfor et ejerskifte. Hvor hurtigt kommer den nye ledelse på plads? Det synes jeg er ret afgørende for at vi kan holde harmonien på Milanello, og dermed også vedholde de rammer som er skabt for at holdet kan præstere, som de vitterligt gør på nuværende tidspunkt. Mirabelli og Fassone vil gøre klogt i ikke at være for revolutionære i en stræben efter at sætte store aftryk fra start. Faktum er også at synergien mellem Montella og Galliani er rigtig god og meget nær. Den tryghed det har skabt skal for alt i verdenen ikke forpurres.
Fossa dei Leoni
bruger
7. nov. 2016 23:59
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Vi elsker Donna!

Inter har ikke en bedre trup end Roma og nok heller ikke Napolis. Jeg har hørt i flere sæsoner, at nu skal det være nu for Inter, også dukker de aldrig op. Deres trup er subtop berrettiget og ikke mere.
Bishop
bruger
8. nov. 2016 08:00
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Vi elsker Donna!

Det kommer selvfølgelig an på hvordan man ser på det, vi har jo tidligere herinde i Milan tråden fået kastet i hovedet at en trup per definition ikke er bedre end placeringen i tabellen.

Dette er dog i mine øjne noget sludder da der er så mange aspekter der spiller ind, ledelse, træner osv. På det berømte "papir" synes jeg ikke der er meget der taler for at Inters trup ikke er i top 2, at de ligger hvor de ligger nu, findes der mange forklaringer på, manglende kvalitet i truppen skyldes det dog ikke. Og at det ikke er den "bedste trup" der løber med sejren i sidste ende er der jo heller ikke noget odiøst i. Men nok om Inter

"Jeg kan dog grue lidt for fremtiden, fordi vi står overfor et ejerskifte. Hvor hurtigt kommer den nye ledelse på plads? Det synes jeg er ret afgørende for at vi kan holde harmonien på Milanello, og dermed også vedholde de rammer som er skabt for at holdet kan præstere, som de vitterligt gør på nuværende tidspunkt."

Det virker jo unægteligt til at Montella har fat i den lange ende, og på trods af manglende støtte, i form at indkøb i sommers" har formået at sætte et habilt hold sammen, og været i stand til at få langt de fleste spillere til altid at "over"præstere. Og i mine øjne er Montella nøglen der skal få overgangen til ny ledelse til at gå smertefrit. Kan man som hidtil holde ledelse og overtagelse af klubben adskilt fra det sportslige så frygter jeg ikke så meget for den del. Og så længe vi ligger hvor vi ligger nu, så har Kineserne jo absolut ingen grund til at gå ind og blande sig i det sportslige.

Uroen omkring Milan har Montella jo tilsynladene skærmet spillere 100% fra, det hjælper selvfølgelig også stort at han har den personlighed han har, i denne fase er der brug for en træner der operere med rettidig omhu. Mht. Miha så er jeg helt enig i at han skal have en god del af æren, både i forhold til at have "opfundet" Donna, og des lige men også i forhold til det psykiske arbejde han har lavet med holdet, men i forhold til denne fase med overtagelse af klubben og skiftende ledelse, så er jeg ret overbevist om at han nok er for barmfri i sine udtalelser til at han havde været den rette til den fase.







Flying Dutchman
bruger
8. nov. 2016 08:23
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Vi elsker Donna!

Inter har ikke en bedre trup end Roma og nok heller ikke Napolis. Jeg har hørt i flere sæsoner, at nu skal det være nu for Inter, også dukker de aldrig op. Deres trup er subtop berrettiget og ikke mere.

Pjat.

Inters problemer er mangfoldige og store, men truppens sammensætning og kvalitet er ikke én af dem. På papir (der hvor man så sjældent spiller kampene) har vi en utrolig stærk Serie A trup, der bør kunne byde i hvert fald Napoli og til dels også Roma op til dans. At det så sejler i sportens andre facetter, der gør, at potentialet ikke bliver forløst, er så en anden ting.

Men ja.

Nok om os.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza

Triplete Solo Noi
Lentini
bruger
8. nov. 2016 23:45
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Vi elsker Donna!

så er jeg ret overbevist om at han nok er for barmfri i sine udtalelser til at han havde været den rette til den fase.


Haha – Sinisa, det svin, skal sgu heller ikke gå rundt med barmen fri. Det er lige karismatisk nok overfor asiater, hvor ordentlighed og god opførsel er i højsæde.

Jeg er som udgangspunkt enig i stort set det hele du skriver – jeg synes dog at der også skal tilfalde lidt ære til Galliani. Jeg ved ikke om det er fordi jeg bevæger mig imod et sentimentalt farvel til den skaldede klaphat, at jeg nu indenfor de seneste fem indlæg, rent faktisk har forsvaret ham.

Kilderne omkring klubben melder om en helt enorm støtte til Montella i Galliani. Han er konstant tæt på Montella og holdet, og går virkelig igennem ild og vand for Montella med alt, så at Montella kan koncentrere sig fuldstændigt, uden forstyrrende elementer, om at få holdet til at præstere. Og jeg har den opfattelse at harmonien i den sportslige ledelse kan måles i en vis grad på holdet, og det er her jeg kan være en smule forbeholden omkring ejerskiftet på nuværende tidspunkt. Derfor mit konservative håb om at Mirabelli og Fassone foretager en rolig start.

Yderligere skal de her 3 mænd (forhåbentlig også en DT) også lære hinanden at kende. Jeg håber Fassone, via sin erfaring gennem mange år i italiensk fodbold, ved at man ikke skal røre for meget i andedammen, når tingene fungerer. Naturligvis skal man være proaktiv på områder indenfor det sportstekniske område, men at sikre sin cheftræner rette rammer og element, er yderst vigtigt. Og pt. fungerer det altså, det som gøres på Milanello.
Lentini
bruger
9. nov. 2016 00:02
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Vi elsker Donna!

Og ift lønbudgetter som fangede min interesse igår aftes, så er der jo fuldstændig absurd at begge Manchester klubber bruger lige over 300mio på lønninger. Det er mere end dobbelt så meget som Juventus´ budget.

Vi er seriøst nogle smalltime hustlers på den internationale scene. Jeg tror jeg er for jysk til at kunne følge med i tempoet på denne galmands mark.

Apropos Manchester, så kædes vi sammen med en af Mourinhos(mange) outcast i Manchester; Morgan Schneiderlin. Han har mildest talt ikke slået til, men kan huske ham fra hans tid i Soton, hvor han efter min mening var den bedste 6er i den engelske liga. Men ja - definitivt dyr i drift...
Fossa dei Leoni
bruger
9. nov. 2016 10:49
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Vi elsker Donna!

Badejli skifter nok til os. Så har vi Locatelli, Badejli og Montolivo til 6eren.
Bishop
bruger
9. nov. 2016 11:21
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Vi elsker Donna!

"eg synes dog at der også skal tilfalde lidt ære til Galliani. Jeg ved ikke om det er fordi jeg bevæger mig imod et sentimentalt farvel til den skaldede klaphat, at jeg nu indenfor de seneste fem indlæg, rent faktisk har forsvaret ham."

Hvad så med Berlusconi og hans tossede "All Italien Project" Det er svært ikke at forestille sig at han sidder og håber på at Kineserne fucker handlen op, og han bliver 100 mil rigere samt kan tage hele æren for at have redet Italiens landsholds fremtid.





Klubsnak | AC Milan - Trænerkabalen slår igen fejl

1 2 3 ... 1629 1630 1631 ... 3379 3380 3381 Vis alle sider