Luk

bold.snak

Klubsnak | AC Milan - Trænerkabalen slår igen fejl

1 2 3 ... 1735 1736 1737 ... 3379 3380 3381 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Flying Dutchman
bruger
26. jan. 2017 21:02
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Vi elsker Donna!

Ja, jeg trawler lige 500 siders historik igennem, for at finde noget at dit vrøvl - der med al sikkerhed ikke engang findes. Goddaw do! Og selv hvis du har ret, så tillykke! Du tog og tager stadigvæk fejl med hensyn til langt det meste af det pjat, du spyr ud.

Jeg prøver lige igen: Hvordan vil udlejningen af Niang til Watford "virkelig gavne Milan"?

Nu føler jeg, at jeg sidder og skriver med en Inter fan på 15 år, så jeg gør det lige meget kort. Det bliver mit sidste indlæg til dig.

Jeg har faktisk været Inter fan på knap 20 år - tak fordi du dog lægger mærke til det!

På det tidspunkt var det spillere som Kondogbia, Zlatan, Hummels og Jackson, der var på transfermarkedet. Derfor valgte jeg lige netop dem ud. At kineserne så ikke lukker handelen, gør at disse spillere ryger til andre klubber. Er det egentlig ikke meget indlysende? Joo det tænker jeg det er.

Hahahahaha!! Det her, det er så himmelråbende dumt! Fantastisk!

Så disse spillere er tilgængelige. Du, i din evige visdom, udpeger disse spillere, og forventer derefter at a) kineserne er helt og aldeles enige med dig og dine fremragende scoutingevner b) også kan og vil punge ud for disse spillere og c) at disse spillere også vil til Milan?

Stærkt!

Når kineserne lukker handelen, skal jeg nok nævne dig nogle vilde navne, som Milan vil købe. Jeg lover dig, at det ikke bliver navne, der ligger under de fire ovenfor nævnte spilleres niveau.

Jeg glæder mig allerede nu. Skal jeg også begynde med at ryste i bukserne?

Men nu ser vi frem imod Niangs fremtid, og hvor han står henne på det tidspunkt.

Nåe okay, så - ja, jeg kan godt se, du lige føler en træng til at præcisere det, så du ikke blamerer dig yderligere.

Selvfølgelig bliver Niang bedre, end han er i dag. Han har et formdyk, ikke et tilfælde af talent, der lige pludselig bare er forsvundet.

Hvordan skal hans niveau så bedømmes? Antal mål? Spilleminutter? Vil du se kampe med Watford hver uge? Skal han spille kampe for en klub der er på niveau eller bedre end Milan?

Husk i øvrigt at besvare mit spørgsmål længere op også.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza

Triplete Solo Noi

Dette indlæg er blevet rettet 26. jan. 2017 21:04 af Flying Dutchman
Great Milan
bruger
26. jan. 2017 21:08
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Vi elsker Donna!

Når jeg siger, at Niang ikke bliver bedre end det han er i dag, mener jeg, at han ikke kommer til at spille for et bedre hold end Watford. Om han scorer 10 mål i Watford, er jeg sådan set ligeglad med. Skrev jo også tidligere, at ligebørn leger bedst, idet Watford bedre passer til niang´s niveau. Niang er en spiller, der tror, at han kan begå sig hos store klubber som Milan, men det kan han næppe. Han kommer ikke til at spille for en bedre klub end Watford. Der er også en grund til, at han på en alder af 22 år aldrig har været på A landsholdet, og kommer det heller aldrig.

Med andre ord spiller Niang nu for Watford, og i fremtiden spiller han for et hold på samme niveau hvis ikke ringere. Det er mit bud.
Grande Milan!

Dette indlæg er blevet rettet 26. jan. 2017 21:28 af Great Milan
Foggy
bruger
26. jan. 2017 21:09
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Vi elsker Donna!

De diskussioner her... at I gider :)
*******
Great Milan
bruger
26. jan. 2017 21:10
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Vi elsker Donna!

Gider heller ikke Foggy :) Stopper her...
Grande Milan!
YoungGuns
bruger
26. jan. 2017 21:13
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Vi elsker Donna!

På en aften hvor Hull-Zlatan "pryder" skærmen, er det særdeles fin erstatnings-underholdning :-)

By all means; keep it going!
"And it´s Tony Adams put through by Steve Bould, would you believe it? That sums it all up!
http://www.youtube.com/watch?v=JyNaE2H_w-4


Flying Dutchman
bruger
26. jan. 2017 21:29
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Vi elsker Donna!

Når jeg siger, at Niang ikke bliver bedre end det han er i dag, mener jeg, at han ikke kommer til at spille for et bedre hold end Watford.

Okay. Så han kommer ikke til at spille for et bedre hold end nummer 14 i Premier League? Så er han dog en bedre spiller end Jamie Vardy, Ryad Mahrez, Alvaro Negredo, Fernando Llorente, Yohan Cabaye, for at nævne et par stykker.

I øvrigt, hvordan oversættes Nummer 14 i Premier League til La Liga, Bundesliga, Ligue 1 og Serie A placeringer? Bare så vi er helt enige.

Niang er en spiller, der tror, at han kan begå sig på store klubber som Milan, men det kan han næppe.

Næppe eller helt sikkert? Han har i øvrigt beviseligt kunne begå sig i en stor klub som Milan.

Der er også en grund til, at han på en alder af 22 år aldrig har været på A landsholdet, og kommer det heller aldrig.

Ja, der er faktisk en del grunde. De hedder blandt andet Gameiro, Dembele, Griezmann, Coman, Ribery, Payet, Martial, Giroud og Lacazette.

Med andre ord spiller Niang nu for Watford, og i fremtiden spiller han for et hold på samme niveau hvis ikke ringere. Det er mit bud.

Fair nok. Mit bud er, at han er tilbage hos jer efter sommeren, hvor han så i 17/18 får nogle kampe - så må du der selv bestemme, om Milan så er på niveau med Watford, eller om du endnu en gang tog fejl.

Svar mig lige på det her, i øvrigt: Hvordan vil udlejningen af Niang til Watford "virkelig gavne Milan"?
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza

Triplete Solo Noi

Dette indlæg er blevet rettet 26. jan. 2017 21:29 af Flying Dutchman
Lentini
bruger
26. jan. 2017 21:35
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Vi elsker Donna!

Ift. Niang-transferen, så tvivler jeg på at han skulle smadre 10 kasser ind i foråret på bare 17 kampe, om end det ikke er en umulig mission. Det kræver at Niang finder en kynisme frem, han ikke hidtil har vist i sin korte karriere. Det kræver dog også at Mazzarri stopper med at flagre rundt i det han vil, og entydigt satser med to mand på toppen i hans velkendte kontrafodbold.

Det er en ærgerlig deroute han lider Niang. Han har sådan set taget små skridt fremad siden sit halve år i Genova. Under Mihajlovic var han en nøglespiller, desværre afbrudt af to længerevarende skader i den sæson. Han startede også som et brag i år, men led af uforklarlige årsager for udeforstående en voldsom formnedgang, som jeg gentager, jeg ikke har set lignende nogensinde. De seneste tre måneder har været et rent mareridt, hvor det er gået fra dårligt til værre. Hvis han er så sensitiv som Montella påpeger er Italien også et svært sted at være. Tålmodigheden er ikke stor, og når først hjemmepublikum pifter af en dårligt præsterende spiller, bliver det rigtig svært. Mindes også Gilardino, som fik det rigtig svært, fordi han ”bare” lavede mange mål i Serie A, men altid faldt ud i CL-kampene. Så synes der bare ikke rigtig nogen vej tilbage end at skifte væk. Gila tog så syndromet videre med til Firenze.

Niang indeholder dog en masse dynamik – fart, fysik og en ganske habil teknik. Han skal nok blive en håndfuld for de fleste PL-forsvar, hvis han genfinder formen og selvtilliden.
Lentini
bruger
26. jan. 2017 21:38
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Vi elsker Donna!

Ift. Lucas Ocampos, så er det rigtigt at hans talent er uforløst. Et eller andet sted kan man vel smide ham i samme båd med Deulofeu. Der har været optræk til et gennembrud, som så aldrig er kommet. Ocampos blev aldrig rigtig fast mand i Monaco pga. manglende stabilitet i sine præstationer. I Marseille var det samme scenarie, mens jeg ikke har set nok til ham i Genoa til at kunne give en kvalificeret mening. Men i lighed med Deulofeu er han bare 22 år, så der burde være tid og plads til at få ham til at fungere. Som det mindste kan vi håbe på en transfer, og han viser sig brugbar det næste halve års tid.
Geddar
bruger
26. jan. 2017 21:46
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Vi elsker Donna!

@Lentini

Tak for gennemgangen. Du kan meget vel have ret i at Berlusconi-historierne ganske enkelt blot er et, trods alt plausibelt, gratis bud, nu der ikke er gennemsigtighed i investeringerne.

Men den gennemgang er der så ikke alarmklokker, der om ikke andet, så begynder at røre på sig? Selskabsjonglering plejer ikke ligefrem at være et godt tegn. Særligt i samspil med en investorkreds man ikke rigtigt kender.

Det bliver spændende hvad der sker. For jeres skyld håber jeg man snart ser en ny ledelse, der er dygtige til at arbejde strategisk og langsigtet, og formår at skabe ro omkring klubbens udvikling. Der har efterhånden været en del dyre år under Berlusconi.
Lentini
bruger
26. jan. 2017 22:39
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Vi elsker Donna!

@ Geddar

Jeg vil sige det sådan, at man vel næppe kan bebrejde folk at mistænke Berlusconi for køre en form for urent trav. Det er han nærmest ekspert i - det og offentlige udmeldinger der enten får en til at vælte om af grin, eller krumme tæer. Men omvendt; denne handel har været så meget fremme i medierne, at det grænser til idioti hvis Berlusconi skulle lave fikfakserier med så meget opmærksomhed på denne handel. Det vil gøre ham til verdens dårligste kriminel. Den titel vil jeg ikke tillægge ham.

Og jo – alarmklokker ringer da hele tiden på grund af den lysskyhed som kineserne udviser. Fininvest siger ikke et kvæk heller, fordi de er underlagt kontraktuelle forhold som gør, at de ikke kan afsløre noget. Men umiddelbart handler det nok også om den ”havelåge”-strategi som SES har ført med investorer kastet ind og ud. Det hænger dog også til dels sammen med de krav Berlusconi har opstillet, hvor han har været meget hårdfør omkring de forskellige investorers personlige eller firmamæssige power. Så ja – det er lidt af et morads at holde styr på.

Jeg kan ikke huske hvilket medie som udmeldte en strategi, som de mente kineserne ville køre. Mener det har været Corriere della Sera eller Il Solo 24 Ore, som begge to har været meget præcise hidtil i deres meldinger omkring salgsprocessen. Man har tænkt sig at lave en ”omvendt City”, hvilket vil sige at i stedet for at fx Ping An Insurance bliver en del af ejerkredsen, vil de blive sponsorer. Det samme gælder TLC Corporation, China Construction Bank, Huawei etc., hvor du vil have store globale powerhouses som sponsorer, hvorfra du vil kunne pumpe sponsoraterne op uden at blive slået i hovedet af FFP, fordi sponsorerne ikke har direkte bånd til klubben AC Milan udover at være sponsorer. Mig bekendt havnede City i problemer af den grund, fordi det var deres egen ejerkreds som pumpede klubben via egne sponsorater – man kan så sige at disse sponsorater naturligvis skal flugte med markedsprisen.

Og det er ikke en dum tanke, og med Huarong International, hvor det kinesiske finansministerie har aktiemajoriteten, er man godt dækket ind med rent økonomisk pondus, men også politisk power, også via ejerkredsen. Kinesisk politik har nemlig også været indblandet i Milan-salget. Der er ikke meget det salg ikke har været igennem.

Men umiddelbart lurer jeg på de stramninger, som den kinesiske regering er i gang med at indføre på udenlandske investeringer. Den kan meget vel vise sig problematisk, hvis (og det er et stort hvis) at ovenstående scenarie har været den udtænkte plan fra SES.

Men vi bliver forhåbentlig en del klogere, senest d.3.marts, så GM kan komme i gang med at købe STJERNESPILLERE. Jeg, for my part, forholder mig dog særdeles skeptisk, og vil se handling fremfor alt muligt ævl, intentioner og dårlige betalere.

Dette indlæg er blevet rettet 26. jan. 2017 22:40 af Lentini

Klubsnak | AC Milan - Trænerkabalen slår igen fejl

1 2 3 ... 1735 1736 1737 ... 3379 3380 3381 Vis alle sider