Luk

bold.snak

Klubsnak | AC Milan - Pioli to the rescue

1 2 3 ... 174 175 176 ... 3359 3360 3361 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Flying Dutchman
bruger
19. nov. 2013 00:49
svar
anmeld

Sv: AC Milan-tråden - Hondaen kommer!

Åh ja, Prandelli er, især på sigt, en bedre træner end Mazzarri.

Det skal dog siges, at Reja og Donadoni begge havde cirka det samme fundament som Mazzarri - og at Milan et eller andet sted vel også skal bygge fra bund igen (som i, at Inter også skulle genopbygges).

Under alle omstændigheder håber jeg, at Milan opper sig lidt. Det er ikke det samme med jer helt dernede.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza

Triplete Solo Noi
Lentini
bruger
19. nov. 2013 01:36
svar
anmeld

Sv: AC Milan-tråden - Hondaen kommer!

FD

Tja, alle hold har deres nedture. Det er så bare vores tur nu. Det vigtige er at finde basis og et eller flere grundelementer, man kan bygge på til fremtiden.

-------------

Barbara Berlusconi & Co.’s kommende oprydningsarbejde med truppen i Milan. Et lille overblik over den defensive status i klubben.

Jeg tror såmænd at Abbiati får sin kontrakt forlænget for endnu en sæson, men jeg tror ikke at han bliver førstevalget i Milan længere. Rygterne omkring en ny målmand er mere intense i denne sæson, end de var sidste år, hvor vi også kiggede lidt halvbekymret på den post. Tiltroen til Amelia er der ikke, og hverken Abbiati eller Gabriel har bevist sig som holdbare løsninger. Marco Amelia er ganske enkelt for god til at være tredjevalg i Milan, langt fra spilletid, og med interesse fra både Bologna og Torino, tror jeg senest han er væk til sommer. Coppola vil være ganske fint som tredjevalg med erfaring fra både Serie A og Serie B. Nye studehandler med Genoa, kan også gøre Antonio Donnarumma aktuel til posten som tredjevalg i Milan.

Spørgsmålet er så om man vil satse på Gabriel eller om man henter en udefra. Hvad der synes ganske sikkert, er at Gabriel skal være førstevalg i en klub næste sæson. Om det så bliver i Milan eller et andet sted, er svært at spå om så forholdsvis tidligt på sæsonen. På den anden side, har man folk på lægterne for at kigge på CSKA’s russiske landsholdsmålmand, Igor Akinfeev og Mexicos ditto, Guillermo Ochoa, i Ajaccio. Fælles for de to, er at de begge til sommer er transferfrie. Samtidig er det svært at se andre storklubber, stå og mangle en målmand, som vi gør. Problemet for Ochoa og Akinfeev er fælles, da de begge ikke er specielt store målmænd og ikke er så altdominerende i feltet, som man kunne ønske. Det er Gabriel så heller ikke. Rent personligt er jeg mere til Akinfeev end Ochoa.

I forsvarsgeleddet anser jeg det som sikkert, at friløbsklausulen på 7mio€ for Adil Rami bliver indløst til sommer, mm. han virkelig falder igennem. Jeg tvivler dog på det, med et forestående VM foran og en sult for at bevise sig selv igen. Daniele Bonera er næsten lige meget hvad, også en del af Milan næste sæson, fordi han påstås at være en kulturbærer. Men derudover synes jeg det er rimelig uvist hvordan resten af sammensætningen i det centrale forsvar vil være. Zapata spiller som nat og dag(gerne i halvårlige perioder), Mexes leverer ikke varen til hans store løn, Silvestre er skadet hele tiden og Vergara er indtil videre blevet vejet og fundet for let, eller grøn.

Til sommer vil Monaco stå og mangle en centerstopper fordi Ricardo Carvalho vil være et år tættere på veteranfodbold, og i sommers var Monaco meldt interesseret i Mexes. Og da Monaco ikke er indblandet i de forestående nye franske skatteregler, som evt. kan sætte en stor stopper for fx Paris SG, kunne det godt være en mulighed at skippe ham af sted der, for også at spare lønkroner. Jeg har en eller anden forestilling om kun en af Zapata, Mexes og Silvestre overlever i Milan. Silvestre er her naturligvis den dårligst stillede, fordi han endnu ikke har bevist sig selv i klubben grundet skader.

Det er dog ikke fordi at man hopper jublende rundt af glæde over de spillere, der bliver rygtet til Milans centerforsvar. Hele tiden sværmer man omkring Astori og Cannavaro. I min verden vil en erhvervelse af Cannavaro være en falliterklæring. Astori er bedre pt., og vil også have et vist rum for at forbedre sig yderligere. Cannavaro er nærmere på nedgang i sin karriere. Cannavaro koster godt nok kun halvdelen af Astori, men det vil simpelthen være for dum en manøvre, og vi skal ikke hjælpe Napoli med at aflade deres unødige affald. Astori vil sandsynligvis kunne erhverves for omkring 8-9mio€ til sommer.

Som sidste led i centerforsvaret, synes jeg det vil være synd og for tidligt at hente den succesfulde Varese-lejesvend, Rodrigo Ely hjem. Luca Iotti forekommer mig også for grøn, og med Zaccardos fleksibilitet, er han ikke nogen dum mand at beholde. Han har egentlig gjort det ganske fint, efter rusten skulle bankes af de første 2-3 kampe.

På backsiden vil det være himmelråbende dumt ikke at forlænge kontrakten med Abate. Zenit lurer på ham, og efter deres tilbud sidste vinter på 12mio€ vil det virkelig være skidt, hvis de får ham gratis bare et år senere. Det vil være seriøst bad business. De Sciglio er naturligvis selvskreven. Emanuelson får lov at smutte kvit og frit, mens Didac Vila får splinter i røven hos kriseramte Real Betis. Kevin Constant har ikke overbevist om noget andet, end han er ukronet verdensmester i fejlplaceringer, tæt forfulgt af Emanuelson. Criscito har tidligere været nævnt ifbm. Milan, men han er en dyr herre at købe fri, og samtidig bliver hans navn ved med at poppe op ifbm. matchfixingskandaler. Det vil være noget af en bét at erhverve en spiller, som måske/måske ikke bliver udelukket grundet matchfixing. Transferen er for risikobetonet til at jeg tror Milan vil involvere sig seriøst i denne.

Til gengæld bliver et andet navn ved med at poppe op, og efter lidt research, synes jeg faktisk at manden med det lidet flatterende navn, Marvin Plattenhardt, er en interessant herre. 21 år og fast mand hos Nürnberg og tilmed også fast mand på det tyske U-21 landshold. Hvad der naturligvis gør ham endnu mere interessant for Milan, er at han har kontraktudløb til sommer. Han høster meget store roser i det tyske. Tyske som såvel italienske medier, forventer at Milan allerede i vinterens transfervindue vil forsøge at hente Plattenhardt til klubben, som bestemt ikke viser sig uinteresseret i et skifte. Jeg har desværre ikke selv fået syn for sagen, men håber da der popper en Nürnberg-kamp op på Eurosport snarest muligt, så man selv kan danne sig et indtryk.

Foggy
bruger
19. nov. 2013 09:55
svar
anmeld

Sv: AC Milan-tråden - Hondaen kommer!

Det vil ikke ligne Milan at hente en tysker. Den sidste var vist Christian Ziege, der også spillede venstre back, hvis vi ser bort fra Merkel.


*******
Rossoneri
bruger
19. nov. 2013 10:17
svar
anmeld

Sv: AC Milan-tråden - Hondaen kommer!

@Lentini
Begejstringen for Barbara er helt min egen. Jeg læste ikke at dette også var tilfældet for dig.
Jeg mener blot at din karakteristik af hende var meget præcis.

Talentsnakken kan, som du nævner det, trækkes ret bredt. Jeg mener ikke der er et enkelt svar. Jeg mener både at man skal købe de bedste talenter til Primavera-holdet og samtidig også supplere A-truppen med spillere der kan være med fra dag 1. Saponara og Poli er fine eksempler på dette.
Når de er i truppen, kræver det naturligvis også at de bliver brugt. Set over en længere årrække mener jeg at klubben har været for dårlige på dette punkt.

Når det er sagt, så er jeg på ingen måde fortaler for et helt ungt hold - tværtimod faktisk. Som Milan-fan kan man ikke se bort fra den indflydelse vores aldrende spillere har haft. Det er nærmest en tradition i klubben og jeg er sikker på at det har været med til at skabe den "familie-følelse" som så mange spillere nævner.

Mht målmandsposten så er jeg lidt i syv sind. Abbiati kan sagtens få lov at agere backup og slutte karrieren i klubben. Gabriel er jeg i tvivl om. Hans præstationer har været svingende. Det er en ting man tit ser med målmænd - at de ikke præsterer på højeste plan når de ikke får fast spilletid. De Gea er et glimrende eksempel. Gabriel er ikke en dominerende figur i feltet - dette kan måske igen spores tilbage til manglende rutine og/eller selvtillid.
Allerhelst så jeg at vi vristede Bardi fra Merda. Med Handanovic har han formentlig ikke udsigt til at blive førstevalg - noget der kan tale til vores fordel.

Lad os endelig smide både Mexes og Zapata afsted. Førstnævnte har ikke niveauet længere og Zapata´s, mildest talt, svingende niveau gør at han ikke kan bruges som førstevalg.
Jeg er personligt stor fortaler for Astori som jeg tror vil højne sit niveau ved at spille på et bedre hold.
Jeg er fortaler for at beholde Zaccardo da han både kan dække højre back og en af centrale forsvarspladser.
Personligt er jeg ikke den store fan af Rami, men han skal naturligvis være mere end velkommen til at overraske mig positivt.
Alternativt så jeg gerne at vi kiggede nærmere på João Miranda i Atletico Madrid - omend han måske han ligge i den dyre ende.

Abate skal blive! Jeg har aldrig forstået hvad folk har imod ham. Jeg ser ham som den bedste højre back (i en 4-back kæde) i landet. Han har speed, gode tacklinger og godt blik for spillet fremad banen (qua sin fortid som wing). Det har tidligere haltet lidt med hans placeringsevne, her synes jeg dog han har forvedret sig gevaldigt.
Vi mangler dog et alternativ her, såfremt Zaccardo er tiltænkt en plads i midterforsvaret. Her kunne man passende kigge lidt mod talenterne i ligaen. På u21 landsholdet er det Stefano Sabelli der spiller denne plads. Efter et år i Bari kan han måske være klar til at prøve kræfter med en større klub.

På venstre back er spillerne efter De Sciglio selv sagt håbløse. Jeg skal gøre mig virkeligt umage for at huske en dårligere spiller i Milan-trøjen end Constant. Han er en farce. Det er jo lige før at Taiwo og Jankulovski var bedre på pladsen.
Mit bedste bud på konkurrence til pladsen er en "gammel" Milan dreng. Antonelli har gjort det glimrende i både Parma og Genoa, hvilket Prandelli også har set. Og endnu bedre så opfylder han Milans transferkrav n. 1 - han er kontraktfri til sommer!
Rossoneri
bruger
19. nov. 2013 10:39
svar
anmeld

Sv: AC Milan-tråden - Hondaen kommer!

Italienske medier melder i dag at Galliani er fortid allerede fra nytår. Ny mand i sædet skulle være Danielle Pradè fra Fiorentina.
Samtidig bliver Maldini ansvarlig for transferstrategien (hvis dette står til troende).
Foggy
bruger
19. nov. 2013 11:06
svar
anmeld

Sv: AC Milan-tråden - Hondaen kommer!

Abate skal blive! Jeg har aldrig forstået hvad folk har imod ham. Jeg ser ham som den bedste højre back (i en 4-back kæde) i landet. Han har speed, gode tacklinger og godt blik for spillet fremad banen (qua sin fortid som wing). Det har tidligere haltet lidt med hans placeringsevne, her synes jeg dog han har forvedret sig gevaldigt.


Han har nu stadig store placeringsvanskeligheder. Blik for spillet? Teknisk er Abate ikke god. Det er ren Rommedahl, hvor han har styrken i sin speed.

Selvfølgelig er han den bedste italienske højre back. Der er ikke en eneste rival til pladsen - måske lige Maggio, men ellers ikke.

Jeg savner tekniske færdigheder, når han skal udfordre. Han bliver aldrig ven med bolden.
*******
Lentini
bruger
19. nov. 2013 23:34
svar
anmeld

Sv: AC Milan-tråden - Hondaen kommer!

Pradé i Milan, vil for mig være en gedigen overraskelse. Det til trods for at han faktisk har gjort det ganske fortræffeligt i Fiorentina. Jeg tvivler på rygtet sandhed, men skulle det vise sig at være korrekt, må man sige at man tager et skridt væk fra den normale gang, man har praktiseret i Milan i årevis. Faktisk et ret stort skridt.

Mht. Antonelli, er han også et godt bud, og et bud jeg selv flere gange har vendt i tråden. Problemet er at han ikke vil være transferfri, noget som Napoli og Bigon pt. har fået en længe næse ved. Antonelli og hans far, har tilsyneladende indgået en gentleman agreement med Genoa, som forlænger kontrakten, så de kan modtage en overgangssum for ham, såfremt der overhovedet er nogen som vil betale en tranfersum for ham.

Vores sædvanlige spillerbytterier med Genoa, kan selvfølgelig gøre ham aktuel. Men jeg tror ikke man går ud, og bruger vanvittig mange penge på en ny ventre back, når man har de to italienske landsholdsspillere Abate og De Sciglio. Derfor er Plattenhardt faktisk et oplagt valg.

At Plattenhardt skulle diskvalificeres fordi han er tysker, er da godt nok også et søgt argument. Vi har heller ikke haft en fra Guinea, siden vi købte Constant. Jeg har svært ved at se en tendens, som skulle udelukke Plattenhardt udelukkende pga. nationalitet. Derudover er det tyske marked for tiden et ganske spændende sted, med talenter poppende op til højre og venstre.

Abate spiller kun godt, hvis han har en spiller ved siden af sig til at dirigere ham, eller der er et fungerende centerforsvar. Derfor har han altid spillet godt når Nesta eller Thiago Silva har spillet ved hans side. Han gjorde det okay, da Zapata-Mexes konstellationen fungerede, fordi Mexes beholdte hovedet på et halvt års tid. Barzagli har ofte også fint styr på Abates defensive placering på Nazionale. Derfor er Rami vigtig på to punkter. Han skal forsøge at stabilisere et skræntende centerforsvar, og samtidig skal han agere babysitter for Abate, så denne kan ramme et højt stabilt niveau, han før har vist han besidder.

Det er meget ansvar til Rami, og jeg tvivler oprigtigt på at han vil kunne håndtere den opgave. På den anden side, har konstellationen Rami-Mexes førhen faktisk fungeret ret stærkt på det franske landshold. De to er ikke ukendte for hinanden, og derfor burde der ikke være de sædvanlige små fejl i mekanismerne mellem de to. Det er naturligvis et punkt, som taler for at Mexes bliver i Milan. Men jeg tror også, at man på ledelsesplan virkelig løber rundt med dundrende hovedpine, over hvad fanden man skal gøre med det centrale forsvar.

Rami og Bonera virker dog sikre. Derefter er det hele meget tåget og usikkert.
Dette indlæg er blevet rettet 19. nov. 2013 23:42 af Lentini
Lentini
bruger
20. nov. 2013 00:11
svar
anmeld

Sv: AC Milan-tråden - Hondaen kommer!

Midtbanen er knap så problematisk, som forsvaret. Der er så også kun få ting i denne fodboldverden, der er værre end vores forsvar. Montolivo, de Jong, Poli og faktisk også Muntari er spillere, som jeg tror, er sikre på overlevelse i Milan-trøjen. Muntari er en spiller, jeg aldrig bliver vild med. Men som reserve, vil han være acceptabel at have i sin trup.

Med både de Jong, Montolivo og Muntari til at dække den defensive midtbane, gør det som sagt tilværelsen for Cristante en anelse klemt. Efter et år som en del af førsteholdstruppen, er det ikke holdbart at han står så langt nede i køen. En sæsons udlejning, hvor han forhåbentlig blomstrer og modnes vil være optimalt. Til den tid vil Muntaris kontrakt løbe ud i Milan, og Cristante vil derfor kunne gå ind i truppen uden at vi skal spendere store summer på en erstatning. Det er en model, som jeg synes vil være optimalt når snakken går omkring Cristante. Og som nævnt tidligere har han tyske bejlere, Leverkusen og Stuttgart. Begge hold har allerede gang i deres modningsprocesser af spillere fra større klubber. Leverkusen har Emre Can fra Bayern, mens Stuttgart har Dortmunds Moritz Leitner på lån denne sæson, og den næste.

Sidste vinter peb Nocerino over manglende spilletid, selvom han var den midtbanespiller med 3. flest startere i Milan. Derfor valgte han også at afvise et tilbud fra Napoli, der ville have sendt Dzemaili den anden vej. Hvis det tilbud kommer igen denne vinter, tvivler jeg ikke et sekund på at Nocerino denne gang vil sige ja. Og det vil være et stort plus, at få ham hældt ud af klubben. Det er efterhånden år siden, at han har leveret på et acceptabelt niveau. Torino er en anden klub, som har været nævnt som interesserede i Nocerino. Kaká og Honda er naturligvis også sikre spillere, både fordi Kaká er et af få lyspunkter siden sin returnering, og fordi Honda er ny i klubben. Det klemmer en anden talentfuld spiller i Saponara. Genoa har førhen været meldt interesseret, men nu er det så Parma, som er i førertrøjen. Saponara har angiveligt forlangt en samtale med Parma træner, Donadoni, fordi han vil have en chance for fast spilletid. Jeg har lidt svært ved at se Saponara i Donadonis 3-5-2 system. At sælge en halvpart i ham til Parma vil ikke være tosset. Kaká er oppe i alderen, og hans status skal op til revurdering i sommeren 2015. Til den tid kan man så også kigge på om Saponara er på vej til at opfylde det talent, som han tydeligt har. Igen en slags aftale, som den jeg ønsker med Cristante.

Kucka, Jorginho, Parolo og Nainggolan er spillere der har været nævnt i Milans retning. Parolo har gang i en stor sæson i Parma hidtil, som har givet et afkom af en landsholdsudtagelse, og han ligner en mand, som ligger i yderkanten af Prandellis landsholdstrup. Spørgsmålet er om han tør tage chancen til Milan, eller i stedet bliver i Parma for at styrke sin landsholdskandidatur yderligere. Spillere plejer som regel at tage det sikre valg i disse situationer, hvor en slutrunde står lige for døren og venter.

Jorginho derimod er en spiller, vi meget gerne må slå kløerne i hurtigst muligt. Også han har gang i en storslået sæson, og er netop denne felt-felt spiller, som vi så gerne skal have ind når vi spiller med en flad 3’er midtbane. Han besidder desuden en alsidighed, som gør at han ikke er ueffen som defensiv- eller offensiv midtbane. Nainggolan og Kucka er begge mere de her hidsige presspiller, som har deres force i det defensive. Dog synes jeg at Nainggolan også har noget at byde ind med offensivt, hvor det halter mere for Kucka.

Så er der naturligvis vores egen, Fossati, som pt. er bænkevarmer i Bari. Og pt. er han ikke en spiller, som ligner en der spiller sig ind i varmen i Milan. Måske hvis han skal udgøre en rolle som yderste medlem i vores midtbanebesætning. Kan man erhverve sig to af de fire førnævnte spillere(det skal IKKE være en Nainggolan/Kucka kombination), så er vi stærkt besat.

Jorginho og Nainggolan vil være mine foretrukne valg, fordi jeg synes der er et potentiale til at blive virkelige klassespillere hos dem begge to.
Rossoneri
bruger
20. nov. 2013 10:33
svar
anmeld

Sv: AC Milan-tråden - Hondaen kommer!

Robinho scorer med hovedet for Selecao igår - så kan alt da ske. Måske man skulle smide hele pensionsopsparingen på Milan som vinder af CL ;)
Lentini
bruger
20. nov. 2013 11:20
svar
anmeld

Sv: AC Milan-tråden - Hondaen kommer!

http://www.football-ital…t-new-milan

Jeg skal love for at Barbara er igang med at konstituere det nye Milan. Indtil videre går det dog ikke så smurt, som hun kunne have håbet. Og overraskende nok ligner det ikke at Paolo er interesseret i at have en teknisk rolle i klubben. Det kan være han søger en rolle, som den Zidane havde i starten hos Real Madrid? Jeg forstår ikke helt det operational, der bliver henvist til. Måske andre der læser artiklen, kan forklare mig specifikt, hvad den rolle kunne indebære?

Klubsnak | AC Milan - Pioli to the rescue

1 2 3 ... 174 175 176 ... 3359 3360 3361 Vis alle sider