Luk

bold.snak

Klubsnak | AC Milan - Trænerkabalen slår igen fejl

1 2 3 ... 1742 1743 1744 ... 3379 3380 3381 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Stankovic
bruger
29. jan. 2017 10:13
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Vi elsker Donna!

Jeg er desuden på lige fod Bishop omkring transfers. Nu skal det klubsalg dog lige overståes..

Det er vi nogle der har fortalt jer herinde i snart 3 sæsoner. Jeg håber dog at det snart lykkes for jer.
Rossoneri
bruger
29. jan. 2017 10:17
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Vi elsker Donna!

@Bosse
Nu skal vi nok lige holde skidt og kanel for sig.
Den liste du her præsenterer er for så vidt ganske interessant. Den understreger om ikke andet den økonomiske overlegenhed de engelske ligaer har.

Det er dog ikke helt det vi diskuterer her. Vi taler netop om hvor meget AC Milan er værd som brand ift sponsorater. "Din" liste indeholder tv-penge, match day indtægter m.m., hvilket ikke er relevant for denne snak.
Ovenstående indeholder også samtidig allerede sponsor-indtægter (hvis jeg forstår "....commercial performance, as translated into match day, broadcasting and commercial revenue." ret).

Et (sports)brand må først og fremmest være attraktivt for en potential sponsor, udfra værdien af den association man kan få af sit sponsorat, på de markeder der er relevant for én.
Derfor er "brandværdi" ikke så frygteligt interessant i denne sammenhæng.

AC Milan vurderes at have den 6. - 9. største fanbase i verden af alle fodboldklubber (afhængigt af hvordan man måler og hvem man spørger). Som Lentini nævner ovenfor, anses vi samtidig for at være i Top3 i Asien.
Samtidig er Serie A lige så populært som Premier League og La Liga i Asien. Navnlig i Kina er der stor opmærksomhed.
I og med at der er tale om et asiatisk sponsorat, bør det heller ikke være så svært at retfærdiggøre overfor FFP.

PSGs og Man Citys popularitet er ikke på samme niveau, hvis man skal sammenligne med dem og "retfærdiggøre" sponsoraters størrelse.
Stankovic
bruger
29. jan. 2017 10:19
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Vi elsker Donna!

Medtages ligaens eksponering ligger Milans brandværdi mellem WBA og Stoke. Justeret anderledes sidestilles med S04. Det skal måske med, inden man taler andre ned. Milan kan jo så normalt snakke sig til særstilling uden at levere, men der er vel grænser.

http://www.bandt.com.au/marketing/man-utd-tops-list-50-valuable-football-brands-no-aussie-list

Det er bemærkelsesværdigt at HSV har rykket sig så markant opad på trods af at man er så elendigt kørende på banen for gud hvor mange sæsoner efterhånden.

Den liste giver jeg ikke meget for.
Pirlo21
bruger
29. jan. 2017 10:37
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Vi elsker Donna!

Så er det i dag vi skal på rette spor igen. Efter 5 serie a kampe med kun 5 points, skal vi til at vinde igen. Det bliver svært mod Udinese ude, men jeg tror på at vi kan vinde dagens kamp. Jeg mener vores spil har været bedre end hvad pointhøsten fortæller.
Men det er klart at skal vi starte en sejres stime, skal defensiven være på plads først og fremmest.
Det tror jeg den er i dag og jeg har en dejlig optimisme forud for dagens kamp. 3 points i dag vil give en masse ro i maven hos mig. God kamp til alle: mener kampen kan ses på Eurosport 2.

Duck
bruger
29. jan. 2017 10:51
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Vi elsker Donna!

Tak for dit svar, Lentini. En fornøjelse som altid.

Spørgsmålet er vel også, hvor meget frygten for FFP-sanktioner overhovedet fylder i de nyrige klubber. Har det haft nogle reelle sportslige konsekvenser for nogen klubber at bryde FFP udover mindre begrænsninger i tilladt trupstørrelser i de europæiske turneringer?
Lentini
bruger
29. jan. 2017 12:02
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Vi elsker Donna!

@ Bosse

Den betragtning er jeg ikke enig i. Manchester City havde ingen appeal udover de engelske grænser, da Abu Dhabi gjorde sit indtog i Manchester. Det har Milan. Yderligere synes det at du vil blande samlet revenue ind i ligningen, hvor City lå og dansede mellem 80-90mio€ inden Abu Dhabi kom ind, og inden den daværende nye tv-aftale slog igennem i England, som efterfølgende sendte dem lige over 100mio€ grænsen – PSGs udgangspunkt var endnu lavere. Milans udgangspunkt i dag er 200mio€, hvilket er det ringeste i mange år. Det er en nedgang på i alt 20% fra 250mio€ fra året forinden.

Hvis det skal være termen har Hull City mere tv-appeal, idet de henter 112mio€ ind mod Milans knap 80mio€.

Du må gerne sætte os i bås med engelske middelvarer, a la West Bromwich Albions, Stoke City eller Hull City. Jeg forbeholder mig dog retten til at være uenig i den betragtning.

Lentini
bruger
29. jan. 2017 12:23
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Vi elsker Donna!

@ Duck

Nja – jeg kan faktisk ikke huske det. Fik PSG ikke en klækkelig bøde? På 40mio€? Eller var den bare betinget?

Jeg mener Inter fik fastfrossent sine præmiepenge fra EL. Eller var det også betinget? Man kan så sige at få fastfrossent sine præmiepenge i EL ikke er en særlig stor lussing.
Bishop
bruger
29. jan. 2017 12:36
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Vi elsker Donna!

"Det er vi nogle der har fortalt jer herinde i snart 3 sæsoner. Jeg håber dog at det snart lykkes for jer."

? Hvad er det du mener du har prøvet at fortælle herinde de sidste 3 år?
Lentini
bruger
29. jan. 2017 12:57
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Vi elsker Donna!

Som oplæg til udekampen på Friuli i Udine, og som i tråd med de senere siders discussion omkring kommercielle interesser, så er sejren idag simpelthen vital – der skal 3 point på kontoen. Der begynder så småt at slå små sprækker I toppen af rækken, og vi har ikke råd til at komme skidt ud til en kamp igen igen, for europæiske kvalifikation er simpelthen et must og vitalt for Milan.

Hvis vi i første ombæring skal koncentrere os om at hente Juventus, så er Europa vejen dertil. Seneste Deloitte rapport jeg kan kunnet finde viser at Juventus henter knap 125mio€ ind på matchday indtægter samt kommercielle interesser. Milan henter knap 120mio€. Forskellen er minimal – Juventus har deres nye stadion de trækker på, hvorimod Milans marketingsafdeling henter stort set det tabte hjem igen. Den store forskel, og som virkelig danner grobunden mellem de to klubber, ligger i at Juventus tjener styrtende på at være i Champions League.

Rundt regnet 100mio€ i forskel pr. sæson– det er signifikant. Milan tabte knap 45mio€ på ikke at være i Champions League. Jeg ser lidt frem til kommende rapport idet jeg er nysgerrig på hvad Juventus’ nye adidas-aftale vil forbedre samt den fornyede aftale med Jeep. Det burde øge deres kommercielle indtjening – men hvor meget, er det interessante.

Regner vi andre italienske konkurrenter ind i Matchday/Kommerciel indtægter så kan det siges at vi tjener knap det dobbelte af både Roma og Inter.

Hvis vi skal bruge Inter som målestok ift. tv-indtægter, da de har befundet sig i EL, oplevede de en forbedring af deres tv-indtægter på 10-15mio€ via kvalifikation til EL, samt 1/8-finaler i EL.

Derudover kan man påpege at hvis Milan skal holde sin kommercielle interesser i det nuværende niveau, og gerne udvide det, skal man dødpinemig tilbage i Europa. Hver sæson udenfor Europa drejer kniven ekstra rundt i det blødende sår. Vi har ikke råd til at fjumre rundt mere – kvalifikation er the ”Quick Fix”.

Hvis vi for en kort stund skal involvere stadion-snakken, og tager udgangspunkt i Juventus’ snit. Så er det ca. 30mio€(nok mere 25mio€ idet senest tal fra Deloitte er fra CL-finale sæsonen) der kan hentes der, men det er absolut ikke the quick fix, i og med, det tager rundt regnet 10år at få gennemført byggetilladelser samt opførelse i Italien. Det tog det for Juventus. Roma har sloges med bystyret i hvad 3-5 år, Firenze i 5-7 år, og Milan sloges 1-2 år før det blev skrinlagt pga. offentlige sammenstød.

Desuden bliver jeg 30 i dag, hvilket kræver en sejr for at mildne humøret yderligere.


Dette indlæg er blevet rettet 29. jan. 2017 12:59 af Lentini
Duck
bruger
29. jan. 2017 13:15
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Vi elsker Donna!

Romas kampdagsindtægter har aldrig været prangende sammenlignet med Juventus og Milano-klubberne, men sejler dog også ekstra rundt pt. bl.a. pga. Curva Suds såkaldte strejke.

Tillykke med dagen, Lentini. Må alle dine ønsker på dagen opfyldes - på nær lige den på Friuli.

Klubsnak | AC Milan - Trænerkabalen slår igen fejl

1 2 3 ... 1742 1743 1744 ... 3379 3380 3381 Vis alle sider