Luk

bold.snak

Klubsnak | AC Milan - Trænerkabalen slår igen fejl

1 2 3 ... 1835 1836 1837 ... 3380 3381 3382 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Lentini
bruger
18. marts 2017 11:59
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Serie A ( -11)

Ift. Kampen i aften på San Siro mod Genoa, er jeg relativt nervøs. Holdet kører godt nok på pumperne for tiden med små skavanker, skader og karantæner.

Vores svage bredde bliver brugt, måske ufrivilligt, i den her tid – spørgsmålet er så hvor meget det kommer til at koste os i opløbet mod en europæisk kvalifikation. Som sidenotits er jeg i øvrigt overrasket over at vi ikke fik flere karantæner i kølvandet på dramaet på Juventus Stadium.

Peppe Di Stefano fra Sky, som dagligt følger Milan skyder på følgende opstilling til aftenens kamp;

Donnarumma; De Sciglio, Zapata, Paletta, Vangioni; Kucka, Bertolacci, Matí F.; Deulofeu, Lapadula & Ocampos.

Abate sidder stadigvæk udenfor med øjenskade. Man frygter i øvrigt at hans sæson er forbi – jeg håber virkelig ikke, også for hans fremtidige gerning i livet, at der er sket noget permanent med hans øje. Men det vil være et ærgerligt fravær. Han startede sæsonen lidt sløjt, men har udover Sassuolo-kampen, faktisk præsteret på ganske fint niveau.

Vangioni foretrækkes stadigvæk fremfor Antonelli på venstre back. Lidt personlig succes for Vangioni, som pt. foretrækkes fremfor Calabria og Antonelli. Han har heller ikke været helt så håbløs i sine seneste optrædener, som han var i sin spæde start, hvor han nærmest satte alle fødder forkert i defensiven. Personligt ville jeg dog foretrække en af de andre, såfremt de er fysisk fit, men netop det, har ingen af dem været særlig meget i denne sæson. Helt tryg ved Vangioni bliver jeg nok aldrig. Dertil er hans defensive evner og rum for forbedring, bare ikke gode nok.

Bertolacci foretrækkes i regista-rollen fremfor Locatelli, hvor sidstnævnte døjer med lidt småskavanker for tiden, men det mest interessante er nok at vi er så langt nede i pluklisten, at Matí Fernandez ser ud til at blive foretrukket fremfor Pasalic.

Jeg prøvede at skabe lidt perspektiv på mit personlige syn af Pasalic, og tjekkede whoscored.com bare for at se om det nu var så ringe, som jeg imo. synes det er med kroaten. Det lidt morsomme, let hældende mod tragikomiske eller sågar skræmmende, er at man på spillerens profil kan finde styrker og svagheder – på casen Pasalic findes der ingen Strengths, men Weaknesses er der både pasningsspillet og tacklinger. Altså kan man groft sagt sige at Pasalic hverken kan spille pasningssikkert eller vinde dueller! Det er meget foruroligende med tanke på at manden for pokker er midtbanespiller, men hverken kan spille bolden ordentligt eller vinde den igen. Hvorom alting er bekræftede whoscored.com dog bare mit eget syn på den specifikke sag. Forlydenderne går også på at Milan ikke har det som prioritet at købe Pasalic fri af sin kontrakt i Chelsea. Lyder meget fornuftigt.

Matí Fernandez må være særdeles rusten, men håbet lever i mig om en anstændig performance. Han har i det mindste nogle kompetencer omkring det tekniske småspil. Og rent defensivt synes jeg ikke vi taber på det, når Kucka igen er med fra start.

Helt fremme får Fossas favorit, Lapadula, nu muligheden for at vise hvad han kan. Ligeledes døjer han også med små skavanker, som faktisk har afholdt ham fra at kunne træne ordentligt igennem de seneste uger. Jeg tror ikke han holder hele kampen, hvorfor mit håb om en debut til Patrick Cutrone lever. Montellas valg ved udskiftninger i fronttrioen begrænser sig til Honda eller Cutrone pga. skader og karantæner, hvorfor jeg håber at se Cutrone fremfor Honda, hvortil Ocampos kunne skubbes helt frem. Cutrone har trods alt også nogle kampminutter i benene fra Primaveraen – selvom vi slet ikke snakker samme niveau betyder det dog noget for timingen i sit spil at han har en ordentlig stak minutter i benene.

Aftenens modstander, Genoa, er i en slem krise, både på og udenfor banen. Egentlig synes jeg ansættelsen af Andrea Mandorlini er ganske fornuftig, da jeg anser ham som en ganske kompetent træner. Han er så heller ikke anledningen til alt tumult som foregår i Genoa nu hvor ultras kræver Preziosis afgang. Genoa er næsten mere slem til at være selvdestruktive i de lilla toscanere. Kunne være Preziosi skulle ansætte Giuseppe Sculli som bodyguard. Han har jo nogle spændende kontakter.

Aftenens dommer er i øvrigt Russo.
Lentini
bruger
18. marts 2017 12:14
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Serie A ( -11)

Omkring den farceagtige La Storia Infinita, er det seneste nye at Li HongYong har haft direkte kontakt med CEO Pellegrino på Fininvest via Skype, hvori han har forklaret personligt hvilke udfordringer det er han står med. Li HongYong, står som bekendt, ene om at være direkte investor, med en gruppe af ”lenders” i baggrunden.

Fininvest’s advokater har haft travlt på det seneste. Ikke alene har man sikret sig dokumententer som sikrer fuldstændig transparens på de hidtil 200mio€, som er overført, hvor man også har sikret sig papir på at de 200mio€ tilfalder Fininvest skulle aftalen falde sammen. Yderligere skulle Li HongYong via sine rådgiver have fremlagt dokumentation på at de ”nye” 100mio€ faktisk findes.

Men alt problematikken går på at de resterende midler til klubkøbet og forretningsplanen skal ”løsrives”, og den meget aggressive offensiv det kinesiske styre har sat ind imod udenlandske investeringer besværliggør det. Fordi pengene skal stadigvæk føres ud af landet til offshore-accounts, og som jeg forstår det forsøger det kinesiske styre at skabe problemer på den front også.

Jeg kan godt forstå Li HongYong, fordi den nye aftale som effektueres så snart tredje depositum betales, betyder også at han vil få en kraftig bøde for misligholdelse af kontrakten. Han skal være 110% sikker på at hans ’lenders’ vil kunne frigive disse midler indenfor aftalt tid, d.7.april som Fininvest står stejlt på, ellers vil han risikere at miste 300mio€ + heftig bøde. Det er alligevel en lille sjat penge...
Pirlo21
bruger
18. marts 2017 20:11
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Serie A ( -11)

Donnarumma; De Sciglio, Zapata, Paletta, Vangioni; Kucka, Bertolacci, Mati Fernandez; Ocampos, Lapadula, Deulofeu

Desværre er Locatelli ikke klar så Fernandez starter. En kamp vi skal vinde, god kamp til alle.
Kom så AC Milan
Lentini
bruger
18. marts 2017 20:23
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Serie A ( -11)

Genoa stiller vel i noget der ligner 5-4-1. De vil vidst gerne lukke den for vores kanter.
Lentini
bruger
18. marts 2017 20:49
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Serie A ( -11)

Første duel. Skadet efter 20sek. Ja ja, super start.
Lentini
bruger
18. marts 2017 21:09
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Serie A ( -11)

Årh kom nu med lidt effektivitet.
Mjohnsen
bruger
18. marts 2017 21:30
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Serie A ( -11)

Hvordan har Mati egentlig spillet for jer? Har altid synes han gjorde det godt for os, trods alt for mange skader og enkelte udfald i kampene...
Forza Viola
Lentini
bruger
18. marts 2017 21:41
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Serie A ( -11)

Det er svært at svare på med tanke på hvor lidt han reelt set har spillet pga flere skader. Han lagde jo ud med at være ude i nogle mdr i indledningen af sæsonen hvorfor lejemålet virkede en anelse mærkværdigt.

Han har dog spillet en fin første halvleg, naturligvis kronet med hans flotte afslutning på 1-0 målet.
Pirlo21
bruger
18. marts 2017 21:42
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Serie A ( -11)

Flot mål og god assist af Lapadula selvom jeg ikke er sikker på det er bevist.
Vi er foran og det er fortjent nok. Men vi mangler tempo løb uden bold fra vores midt især.
Ocampos skuffer mig igen igen og generelt skal vores midt få mere tempo i vores spil.
Skaderne bliver desværre bare ved nu berto der ellers endelig havde fundet et godt stabilt niveau. Lad os håbe det er en lille skade, Abate rygtes iøvrigt ude resten ag sæsonen!!
Nu skal denne kamp vindes og så er der landskamp pause og forhåbentligt kan nogle af vores spillere komme tilbage fra deres skader.
Lentini
bruger
18. marts 2017 22:02
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Serie A ( -11)

Spil dog Kucka, Lapadula!

Klubsnak | AC Milan - Trænerkabalen slår igen fejl

1 2 3 ... 1835 1836 1837 ... 3380 3381 3382 Vis alle sider