Luk

bold.snak

Klubsnak | AC Milan - Lusede amatører, elendige klamphuggere

1 2 3 ... 1845 1846 1847 ... 3350 3351 3352 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Flying Dutchman
bruger
25. marts 2017 00:38
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Mati ka´ lob!

Muligvis, men du virker a) ikke helt så forvirret omkring det som de andre brugere her i tråden (no offense til de andre) og b) er trods alt god til at formidle sagen, som du forstår det, videre. Hvis jeg skulle gøre noget tilsvarende, så ville jeg bruge spaltevis af plads, uden at gøre nogen anden end mig selv klogere.

Hvis du så har forstået sagen forkert, så er vi til gengæld fucked...
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza

Triplete Solo Noi
Rossoneri
bruger
25. marts 2017 00:39
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Mati ka´ lob!

@GM
Til dig Rossonero, du har forspildt din chance hos mig. JEG skriver ikke til folk, som er angribende og sviner folk til herinde, blot fordi de (DU) ikke kan li at læse det andre (jeg) skriver. Du er ikke en debattør men mere en provokatør, og dem vil jeg næppe spilde min tid på.

HAHAHAHA - jeg er vist ikke den eneste der har "forspildt chancen" for at luske et svar ud af dig. Men det er jo ingenlunde overraskende.
Du foretager dig nemlig ikke andet end at lukke fuldstændigt uigennemtænkte ytringer ud. Når du så bliver bedt om at forholde dig til det, så er du hævet over den slags eller blevet træt.
Det er sandelig flot.
Den simple forklaring er naturligvis at du ikke har et svar.

Du står (stadig) tilbage som det mest useriøse element i denne tråd til dato.
Rossoneri
bruger
25. marts 2017 00:56
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Mati ka´ lob!

@Lentini
Nej - det er sandt for dyden ikke let at finde hoved og hale i alle de informationer der flyver rundt. Jeg læser i hvert fald andre steder at Li står helt alene her og har måtte gå til to forskellige banker med hatten i hånden, for at kunne leve op til dette seneste depositum.

Der findes givetvis måder at omgå de regler der besværliggør overførslerne til købet - blandt disse ser vi de seneste krumspring med at ændre status af aktørerne til långivere.
Jeg skal heller ikke gøre mig klog på specifik kinesisk finansieringslovgivning, men i de fleste andre lande skal lån foregå på minimum gældende markedsvilkår.
Det vil med andre ord betyde at, selvom Li formår at skaffe pengene via lån, vil der være et ganske stort finansieringsbehov. Det vil igen stille krav til indtjening - og gæt hvem der så kommer til at stå for skud. Det vil givetvis betyde en malkning af klubbens midler a la det man så med Thohir.

I øvrigt tror jeg slet ikke det er kreative finanseksperters evne til at finde en udvej der er udslagsgivende her. Alle de pågældende aktører er funderet i Kina (mig bekendt) og der kan man ikke tåle at komme på kant med styret. De (styret) vil uden tvivl ikke se på milde øjne med virksomheder der omgår deres ønsker via "teknikaliteter".
Derfor mener jeg at det er oplagt at tro at de nævnte institutioner ikke vil komme til at spille en rolle i en ejerkreds. Heller ikke hvis det skulle lykkes Yonghong Li at skrabe sammen til købssummen.

Derfor mener jeg klart tiden er "moden" til at male fanden på væggen.

Det værste der næsten kan ske, er at denne handel får lov at gå igennem. Det må forventes at der ingen fokus er på at udvikle klubben, men udelukkende at finde en udvej af det økonomiske meteoritkrater man befinder sig i.
Lentini
bruger
25. marts 2017 00:57
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Mati ka´ lob!

@FD

Haha – i lighed med SES udsteder jeg ingen garantier.

Men det er også en speget sag. Konstruktionen af fonden gør at eventuelle involverede kan hoppe ud af fonden bare timer inden at aftalen underskrives, uden at blive ramt økonomisk. Og vi har haft utallige navne igennem medierne, og 90% af dem har garanteret været rigtige. Den del fatter jeg ikke er muligt, som det tilsyneladende er.

Hvis man skal vende det til noget positivt – såfremt salget går igennem – så står SES kun med en investor, Li Hongyong. Det vil give muligheden for sponsorater, bl.a. igennem Huarong, som ikke vil være strafbart i hht. FFP-regulationer. Og lige med hensyn til FFP-regulativerne, så kan Berlusconi godt smide penge i klubben, fordi de kan trods alt ikke forhindre ham i at varetage sin forretning så den overlever. Men det vil betyde sanktioner, hvis vi kvalificere os til Europa, som jeg vil tro handler om betingede bøder og måske nedsættelse af antal trupmedlemmer i europæisk sammenhæng. Standard-straf ved første lovbrud.

Nu har man (endelig) også besluttet i fællesskab at Milan genoptager forretningen igen under nuværende ledelse, hvorfor der kan snakkes kontraktforlængelser samt fornyelse af sponsorater, som alt har været on hold i næsten et års tid. Det har fandeme også været skadeligt for forretningen, AC Milan.

Vi er dog i elvte time hvad angår spillere som Donnarumma og De Sciglio. Førstnævnte har en grib ansat som agent, mens sidstnævnte har en agent, som ikke er på videre god fod med Galliani. Tror der skete mere bag kulisserne sidste vinter hvor agenten forsøgte at afhænde De Sciglio til Juventus, men hvor Galliani satte stolen for døren. Og de tiltagende rygter om den kedelige bosniske venstre back, Kolasinac, tyder ikke godt på den front.
Lentini
bruger
25. marts 2017 01:06
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Mati ka´ lob!

@ Rossoneri

Ja, både og. Huarongs off-shore account på De Britiske Jomfruøer var dog långiver til Li på andet depositum i december på de 100mio€. Og denne gang er der igen overført penge fra De Britiske Jomfruøer til Hong Kong-kontoen. Alle overførte midler er i øvrigt gjort fuldstændigt transparente i hht. lovgivning omkring hvidvaskning af penge(som er et af punkterne det kinesiske styre slår meget på tromme over i disse dage omkring udenlandske investeringer).

Men er helt på linje med dig omkring udsigterne. De mørke skyer synes jeg dog har hængt over Milan siden slutningen af februar, hvor CCB skabte lidt af et virvar inden den forventede salgsdato på d.3.marts. Og den nuværende træge udvikling skaber heller ikke synderligt meget optimisme fremadrettet. Fordi jeg er enig med dig i, at det nærmest virker som om Li tømmer lommen for uld i et desperat forsøg på at holde handlen i live. Det kan nok heller ikke fortænke ham i, når han har 200mio€(nu 250mio€) ude at svømme.

Jeg er dog mere forbeholden, modsat dig, hvis handlen skulle gå igennem. Fordi denne her specielle konstruktion vil man først rigtig kunne blive klog på, når/hvis handlen går igennem. Hvad den indebærer og hvilke muligheder, der findes indenfor konstruktionen. Li er en broker, og jeg tror hans mulighed for profit ligger i at have samarbejdspartnere som kan pumpe værdi i Milan(som han ikke selv kan), fordi jeg tror hans øjne ligger på børsnoteringen af Milan i Asien.
Dette indlæg er blevet rettet 25. marts 2017 01:09 af Lentini
Rossoneri
bruger
25. marts 2017 18:32
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Mati ka´ lob!

Ja, så blev der i hvert fald sat streg under at Yonghong Li står alene tilbage i forhandlingerne med Berlusconi. Fonden Sino-Europe Sports er simpelthen blevet opløst. I stedet er oprettet Rossoneri Sport Luxemburg, som er et holding selskab baseret i - ja, Luxembourg.
Markant er det at Li er eneste aktionær og han skulle nu have sikret sig et lån på €180m gennem en amerikansk hedge fund - hvilket igen tegner et billede af at ingen af de tidligere aktører deltager.

Det er naturligvis svært at gennemskue hvad det præcist betyder, men at Yonghong Li skulle kunne drive klubben, anser jeg som utopisk.

Jeg håber virkeligt at Berlusconi arbejder på højtryk for at finde en anden køber. Hvis han sælger klubben til Li, vil det i hvert fald stå i skarp kontrast til hans udmeldinger om at ville om at overlade klubben til nogen der kunne udvikle den bedre end ham selv.

Farcen fortsætter....
Promo
bruger
25. marts 2017 18:55
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Mati ka´ lob!

http://www.football-italia.net/100185/milan-closing-set-april-14

Tillykke?
Juve per sempre!

Senza Facchetti niente scudetti.

Sympatiserer med: Leeds United, Barcelona og Higuaín.
Rossoneri
bruger
25. marts 2017 19:36
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Mati ka´ lob!

@Primo
Det er umiddelbart ikke noget at glæde sig over som Milan-fan (hvilket jeg også antager dit indsatte spørgsmålstegn skal illustrere).
Meget kunne tyde på at Milano har fået en ny Thohir.
Promo
bruger
25. marts 2017 19:59
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Mati ka´ lob!

Både og. Jeg tænker at det på sin vis også må rart at komme videre, i stedet for konstant at høre om udsættelser og undskyldninger.
Men nu må vi se. Som en tidligere skrev i tråden, der er jo ingen af os der kan se ind i fremtiden.
Juve per sempre!

Senza Facchetti niente scudetti.

Sympatiserer med: Leeds United, Barcelona og Higuaín.
Lentini
bruger
26. marts 2017 01:28
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Mati ka´ lob!

Ja, det kan man sgu kalde et sudden turn of events. Bliver interessant at følge udviklingen på den nyopståede situation.

Klubsnak | AC Milan - Lusede amatører, elendige klamphuggere

1 2 3 ... 1845 1846 1847 ... 3350 3351 3352 Vis alle sider