Luk
Fodbold, nyheder, transfers, livescore, resultater og tabeller · Privatlivspolitik  Privatlivspolitik

bold.snak

Klubsnak | AC Milan - Lusede amatører, elendige klamphuggere

1 2 3 ... 1887 1888 1889 ... 3352 3353 3354 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Rossoneri
bruger
25. april 2017 13:54
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Ciao Silvio e Adriano

@Lentini
Hahaha - det vil jeg se frem til :)
Jeg tænkte nok at du havde "lidt" input til den snak ;)
Dette indlæg er blevet rettet 25. april 2017 14:01 af Rossoneri
Great Milan
bruger
25. april 2017 19:48
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Ciao Silvio e Adriano

Som ventet er Raiola allerede godt i gang med at spille "hårdt" mod Milan angående en evt. forlængelse af Donna. Den fede agent siger, at der er 2 klubber, der vil give Donna en årlig løn på 7 mil Euro. Til det svarer vores tidligere målmand Giovanni Galli: "Fint, så må de to klubber træde frem og byde officielt. Hvis det er sandt, sætter Milan et prisskilt på 150 mil Euro. Det er det Donna koster. Så må de jo købe ham, hvis de virkelig gerne vil betale det han koster". Ha ha sådan Galli bare giv det fede svin igen :)

Grande Milan!
OC
bruger
25. april 2017 20:03
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Ciao Silvio e Adriano

At Galli går ud og udtaler sig om forløbet, er vel ligeså relevant som at jeg går ned på hjørnet af 7/11 og spørger den hjemløse der holder til der, hvad han synes om Donnarumma.

Raiola, om du vil det eller ej, sidder med udmærkede kort på hånden.
La prende Vecino.
Great Milan
bruger
25. april 2017 20:07
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Ciao Silvio e Adriano

Galli har en ponite. Hvis agenten er så våd ved tanken om at tjene på et salg af Donna, så må han finde den klub, der vil betale prisen. En klub der vil betale 7 mil Euro i løn, har vel også 150 mil Euro til at købe for. Værsgo at byd! Hvis Torino kan forlange 100 mil Euro for Belotti, så kan vi også forlange 150 mil Euro for Donna.
Grande Milan!

Dette indlæg er blevet rettet 25. april 2017 20:09 af Great Milan
Gustenv@rius
bruger
25. april 2017 21:24
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Ciao Silvio e Adriano

"Hvis det er sandt, sætter Milan et prisskilt på 150 mil Euro. Det er det Donna koster. Så må de jo købe ham, hvis de virkelig gerne vil betale det han koster". Ha ha sådan Galli bare giv det fede svin igen :) "

Eller vente et år og hente ham gratis.
Non rispondo a quelli che odiano la Juve, perché il loro é solo un problema psicologico.

36 ★ ★ ★
Great Milan
bruger
25. april 2017 22:18
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Ciao Silvio e Adriano

"Eller vente et år og hente ham gratis"

Det koster intet at drømme.
Grande Milan!
Great Milan
bruger
25. april 2017 22:25
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Ciao Silvio e Adriano

Den nye ledelse i Milan overvejer stærkt at gøre Christian Panucci en del af den nye ledelse. Panucci skal agere som team manager, altså et mellemled mellem top ledelsen og spillestaben/træneren. Husker Panucci som en seriøs og disciplinær herre, så for min skyld må han gerne træde til.
Grande Milan!
Lentini
bruger
25. april 2017 22:27
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Ciao Silvio e Adriano

@ Rossoneri.

SÃ¥ fik jeg endelig lidt tid.

Det er korrekt, at vi har haft få indslag af 3-backkæder i Milan. Det har dog aldrig været med Berlusconis velsignelse. Berlusconi er på sin vis en nostalgiker, og når han i starten af sin 30-årige æra indledte med fantastic four; Tasotti, Baresi, Costacurta og Maldini, kan jeg næppe fortænke ham i at han har insisteret på den 4-kæde. Milans største successer er kommet igennem Sacchi, Capello og Ancelotti, alle sammen med 4-backkæden. Allegri det samme, som sidste mestertræner i Milan. Filosofien for Berlusconi har ikke været særlig specifik, andet end at det skal være underholdende. Og hans definition har altid været så mange angribere, eller offensive spillere som muligt.

Det er en identitet, og en historik vi gerne må værne om, uden den gængse fans naivitet, som fx Berlusconi. Det er dog ikke bare min æstetiske og nostalgiske fornemmelser der gør sig gældende for mit standpunkt, selvom jeg gerne indrømmer at det betyder meget, fordi en identitet kan skræddersy meget af din klubmæssige organisation og strategi.

Alle vores ungdomshold spiller med 4 forsvarsspillere, 3 midtbanespillere og 3 offensive spillere. Til de offensive positioner er der variationer fra en decideret trequartista til juletræet til decideret kantspillere. Vi lægger vores ungdomsarbejde, som der bliver kastet millioner af € efter, på den strategi. Så synes jeg det vil være forfejlet at spille noget diametralt modsat på Serie A-holdet. Fordi der er enorm forskel på at spille en normal back eller wingback. Der er stor forskel på at spille som centralt stopperpar, eller med to markeringer og en slags sweeperrolle. Vi må gerne tage vores Primavera alvorligt, og ikke som i Romas tilfælde, pisse det ene talent væk efter det andet, for at erstatte det med Thomas Vermaelener, som ligger og tæller sine 3mio€ netto på skadesbriksen. Det skulle ikke undre mig at de sender Marchizza væk til sommer i en overskruet Frank Kessié pris. Men det er en anden diskussion..

Generelt har jeg det også svært med de talkombinationer, som jeg ved du elsker at jonglere med. Det handler for mig om, at der er gået totalt inflation i det med pundits ’klogskab’ samt FM’s påvirkning på det element. Fordi jeg synes ikke rigtig man kan anvende talkombinationer til andet end snakken om den defensive organisation, eller generelt meget forsimplet overblik på en startformation. Formationerne transformeres jo alt efter om det er defensiv spil, offensivt spil, eller om man har lagt vægt på specifikke situationer i kampen. Vores nuværende træner, Montella, er jo et godt eksempel. I Fiorentina spillede han iflg pundits 3-5-2 i nogle opgør, med Marcos Alonso og Juan Cuadrado på kanterne. Nu forholdte det sig sådan, hvis man så nogle af de kampe, at i den defensive organisation rykkede Alonso ned på backen, alt imens højre stopper skubbede ud mod backen, mens Cuadrado lagde sig i midtbanekæden, så man rent defensivt søgte to 4er kæder, en 4-4-2. Men det berømte papir sagde noget andet..

Jeg selv, uden yderligere sammenligning i øvrigt, har selv trænet nogle unge knægte på 17-20 år. Når jeg stod foran blackboardet og skrev startopstilling var det i en 4-4-2, fordi det søgte vi som defensiv organisation. Offensivt; Kanterne var gode tekniske mellemrumsspillere, og havde ’fejlvendte’ ben, mens jeg yderligere havde nogle hidsige angrebsivrige backs med ADHD. Kanterne søgte mellemrummene inde i banen alt imens backs skulle holde bredden i spillet, altså havnede vi ud i noget a la 2-4-2-2.

Jeg anerkender fuldt ud din statistik med Roma og Spalletti. Jeg anerkender også Conte samt Pochettinos succes. Jeg mener bare ikke det er noget Milan skal kaste sig ud i. Man må gerne have en historisk identitet og værne om den, uden at man bliver kvalmende nostalgiske. Så er det heller ikke forbudt at være fleksibel ud fra et grundlag med en 4-kæde som støttepunkt.

Jeg anerkender dog ikke at 3-backkæden har fundet sin renæssance nu her. Det er udelukkende et PRL-fænomen, som pga. den enorme bevågenhed ligaen har, pludselig er noget idiotiske pundits har døbt som renæssance. Også vores egne hjernedøde danske pundits hos Viasat. I Serie A sammenhæng har den vel fundet vej tilbage i ca. 10-11 sæsonen(Mazzarri har altid sværget til den, inden den tid også). Sydeuropæerne har været "på moden" længe før.


Dette indlæg er blevet rettet 25. april 2017 22:33 af Lentini
Rossoneri
bruger
25. april 2017 23:25
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Ciao Silvio e Adriano

@Lentini
Min pointe var egentlig at vi gennem de seneste 31 år, har oplevet masser af forskellige systemer, formationer og filosofier. Hver træner har tilført sit - på godt og ondt.
Det er klart at man ikke kan gøre andet end at blive nostalgisk og ønske sig tilbage til mere gyldne tider. Omvendt har flere trænere skabt historie ved at gøre nye ting og indføre nye ideer.
Her er Carletto det seneste og klareste eksempel. Derfor mener jeg heller ikke helt det giver mening at snakke om at holde fast i det historiske aspekt.
I så fald bliver vi nødt til at rangordne hvem der har den største historiske berettigelse. Skal vi spille 4-4-2 (som Sacchi ofte gjorde) eller måske 4-3-1-2 / 4-3-2-1 som Ancelotti?

Jeg synes at argumentet om at vi har indrettet vores ungdomsafdeling efter et givent system, giver fin mening. Dog med det aber dabei at vi jo altid har indrettet vores ungdomsafdelinger efter førsteholdet og ikke omvendt. Indtil Allegris tid, var det også ukendt at vi spillede med wings. Det var en ny rolle man skulle udvikle op igennem systemet.

Og så synes jeg det bør tilføjes at masser af vores talenter, har spillet adskillige positioner.
De Sciglio spillede på begge backs samt i midterforsvaret. Locatelli har spillet 6er, 8er og faktisk central forsvarer. Luca Vido har spillet 10er, wing og helt fremme osv.

Jeg mener ikke at et systemskifte behøver at betyde at vi skal kassere vores talenter. Det er jo egentlig heller ikke årsagen til at Romas talenter ikke når førsteholdet, men snarere (som det før var tilfældet i Milan) at der er rigtigt langt til en plads i truppen.

Jeg medgiver bestemt også at det ikke rigtigt giver mening at tale om deciderede formationer, da de (som du rigtigt nævner) ændrer sig afhængigt at spilsituationen.
Men, der er dog en væsentlig forskel på de spillertyper man stiller med.
Skulle man fx tale om en 3-4-3 vs. 4-3-3, vil der være væsentlig forskel på om man stiller med Locatelli / Sosa som 6er kontra en ekstra central midtstopper.

Når jeg synes det kunne være interessant at udforske muligheden for et tre-mands forsvar, skyldes det primært to forhold.

1) Jeg vil gerne styrke den defensive organisation. Ser man rundt omkring på andre klubber der har taget denne drejning, synes det at kunne have en positiv indvirken.

2) At jeg gerne vil fritage backs for nogle defensive pligter. Montella har egentlig give vores backs ret offensive roller, men jeg mener at de ofte bliver fanget fremme i banen og efterlader en skrøbelig defensiv, hvor vores 6er heller ikke yder meget støtte.

Vigtigst af alt, er dog at vi bruger det næste vindue på at skabe en trup der er tilpasset systemet. Noget som man ikke helt kan sige har været tilfældet i de to foregående


Dette indlæg er blevet rettet 25. april 2017 23:27 af Rossoneri
Lentini
bruger
26. april 2017 22:03
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Ciao Silvio e Adriano

Min pointe var egentlig at vi gennem de seneste 31 år, har oplevet masser af forskellige systemer, formationer og filosofier. Hver træner har tilført sit - på godt og ondt.

Det er klart at man ikke kan gøre andet end at blive nostalgisk og ønske sig tilbage til mere gyldne tider. Omvendt har flere trænere skabt historie ved at gøre nye ting og indføre nye ideer.

Her er Carletto det seneste og klareste eksempel. Derfor mener jeg heller ikke helt det giver mening at snakke om at holde fast i det historiske aspekt.


Så har du misforstået min præmis, fordi min nostalgi bunder i mere end bare gamle dage. Det bunder i at Milan har skabt nogle successer historisk. Det er alt sammen skabt med en 4-kæde i backlinjen, og jeg ser ikke noget galt i at holde på sine traditioner, når man rent historisk har skabt succes med det. Det er jo ikke fordi 4-kæden er gået af mode. Alle semifinalister i CL spiller med en 4-kæde.

Nok tog Carlo chancen med Pirlo i en regista-position i Milan, men Carlo Mazzone var manden(hvis ikke min erindring spiller mig et puds) som introducerede Pirlo i rollen i Brescia. Carlo Ancelotti havde dog nosserne til at gøre det i en langt større klub.

I så fald bliver vi nødt til at rangordne hvem der har den største historiske berettigelse. Skal vi spille 4-4-2 (som Sacchi ofte gjorde) eller måske 4-3-1-2 / 4-3-2-1 som Ancelotti?


Nu bliver det mudret, hvis du blander hele startformationen ind i en snak omkring 4-kæden i backlinjen.

Jeg synes at argumentet om at vi har indrettet vores ungdomsafdeling efter et givent system, giver fin mening. Dog med det aber dabei at vi jo altid har indrettet vores ungdomsafdelinger efter førsteholdet og ikke omvendt. Indtil Allegris tid, var det også ukendt at vi spillede med wings. Det var en ny rolle man skulle udvikle op igennem systemet.


Vores økonomiske ruin skabte faktisk en langt mere struktureret tilgang til ungdomsholdene med Filippo Galli som mastermind. I ungdomsfodbolden er det uhyre vigtigt at definere, hvad det er man forlanger af den unge spiller. Hvad skal en uddannet Milan-back fx skulle kunne? Hvad er det vi forlanger en ung spiller skal kunne bidrage med? Det bliver en strategi, der ganske rigtigt skal udarbejdes med formål at danne spillere til førsteholdet. Men hvis man skifter filosofi hele tiden, ødelægger man samtidig ungdomsstrategien, og kan meget vel ende med at tabe flere årgange på gulvet, fordi man har uddannet dem i en retning for så at føre førsteholdet i en anden.

Derfor er det uhyre vigtigt at have en gennemarbejdet strategi og filosofi for fodbolden der skal spilles i Milan. Har man det, sorterer man også yderligere i potentielle træneremner, fordi man er meget mere skarpt defineret.

Det er så her jeg mener at man skal holde sig til sine succesrige traditioner. Jeg synes der findes fin fleksibilitet indenfor 4 forsvarsspillere, 3 midtbanespillere og 3 offensiv spillere. Udfra den terminologi kan man dykke dybere ned i sin specifikation af hvad spillernes kundskaber skal være indenfor pgl. rolle.

Jeg mener ikke at et systemskifte behøver at betyde at vi skal kassere vores talenter. Det er jo egentlig heller ikke årsagen til at Romas talenter ikke når førsteholdet, men snarere (som det før var tilfældet i Milan) at der er rigtigt langt til en plads i truppen.


Jeg synes nu Romas ageren gennem en del år afspejler meget at man ikke ser Primaveraen som en fødekæde til førsteholdet.

Jeg medgiver bestemt også at det ikke rigtigt giver mening at tale om deciderede formationer, da de (som du rigtigt nævner) ændrer sig afhængigt at spilsituationen.
Men, der er dog en væsentlig forskel på de spillertyper man stiller med.
Skulle man fx tale om en 3-4-3 vs. 4-3-3, vil der være væsentlig forskel på om man stiller med Locatelli / Sosa som 6er kontra en ekstra central midtstopper.


Enig i det med spillertyperne. Der er en væsentlig forskel på opbygningen af angrebsspillet, har man fx Graziano Pellé alene på toppen mod Carlos Bacca.

Når jeg synes det kunne være interessant at udforske muligheden for et tre-mands forsvar, skyldes det primært to forhold.

1) Jeg vil gerne styrke den defensive organisation. Ser man rundt omkring på andre klubber der har taget denne drejning, synes det at kunne have en positiv indvirken.

2) At jeg gerne vil fritage backs for nogle defensive pligter. Montella har egentlig give vores backs ret offensive roller, men jeg mener at de ofte bliver fanget fremme i banen og efterlader en skrøbelig defensiv, hvor vores 6er heller ikke yder meget støtte.


Fair nok. Jeg er mere ude i spillernes individuelle kvaliteter helt enkelt ikke går lige op med de forventninger Milan-fans har, selvom vi øver os heftigt i at begrænse vores forventninger til holdet.

Klubsnak | AC Milan - Lusede amatører, elendige klamphuggere

1 2 3 ... 1887 1888 1889 ... 3352 3353 3354 Vis alle sider