Luk

bold.snak

Klubsnak | AC Milan - Trænerkabalen slår igen fejl

1 2 3 ... 1894 1895 1896 ... 3379 3380 3381 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Lentini
bruger
1. maj 2017 15:54
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Ciao Silvio e Adriano

Jeg ved sgu ikke rigtig med Kessié. Jeg synes jo faktisk vi har den spillertype i truppen i form af Locatelli. Montella insisterer så bare på at han dødpinemig skal spille 6er. Kaste næsten 30mio efter noget vi faktisk har på holdet? Jeg er ikke fan.

Når jeg kigger på Locatellis defensive stats fortæller de mig også at han lever på duelspillet snarere end interceptions. Det er sjældent han vinder bolden ved at læse spillet. Imo fordi han er så vild og dynamisk. Faktisk syns jeg Montella ville gøre Milan og ikke mindst Locatelli en stor tjeneste ved at vende trekanten på midtbanen for nuværende, hvor specielt Jack men også Montolivo er fraværende.

Kigger man videre på nogle stats kan man også se at vores kreativitet er gået noget af fløjten siden Jacks skade. Jack er den mest chanceskabende mezzala i hele Serie A. Det er vi nødt til at gardere os imod i fremtiden. Om Sosa er svaret skal jeg lade være uvist - imo har han været bedst som DM.

Jeg syns dog grundlæggende at det er farligt at skifte ni spillere i bare et vindue.

Det her kommer ikke til at ske, men jeg ville foreslå en rolleændring til Locatelli, finde en DM med startpotentiale da Montolivo er en lidt skæv sag og der er for mange ukendte i hans tilfælde efter skadesforløbet, samt sikre sig at have et godkendt alternativ til Jack.
Lentini
bruger
1. maj 2017 17:12
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Ciao Silvio e Adriano

Jacks fravær har også tvunget Montella til at skifte dele af presspillet, hvor mezzalaen skiftevis, alt efter hvor bolden befinder sig, støder op imod modstanderens bagkæde. Med Jack, blev han nærmest permanent lagt på 10eren bagved angriberen.

Det synes jeg fungerede bedre. Jeg kan ikke huske hvem, tror måske det var Pasalic, med hvem Montella forsøgte samme rolle uden noget nær samme succes.

Så ikke alene har Jacks skade ramt os i det rent offensive spil, men defensivt synes jeg heller ikke vi har været nær så gode, som jeg synes vi var i stor dele med Jack i den rolle.

Niang enorme deroute tvang også Montella til at anvende Jack bredt fordi Niang var så pivhamrende ringe at det ikke længere kunne forsvares at bruge ham fra start fordi han ødelagde mere end han gavnede.

Så meget for en trup med en masse kvantitet og for lidt kvalitet.
Foggy
bruger
1. maj 2017 17:37
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Ciao Silvio e Adriano

Enig i det kan være farligt at skifte for mange spillere ud. Det er heller ikke givet, at det giver pote.

Udfordringen er lidt, at vi har flere lejede spillere, som har spillet meget.

Skiftes

Deulofeu ud med Keita Balde
Pasalic med Fabregas
Mati med Kessie
Ocampos med ?
Bacca med ?

Vil vi stå stærkere, men vi vil stadig mangle spillere på vitale pladser.

Der skal en midterforsvar ind til at spille ved siden af Romagnoli. Der skal også findes en løsning til venstre back og ingen nødløsning for en gangs skyld.

Man kan sige, at hvis klubben køber Deulofeu, så skal Keita Balde ikke købes, men har de to spillere samme pris, er der for mig ingen tvivl om, at Keita Balde rummer mere kvalitet.

Hvis Balde koster 25 mio. euro, vil jeg ikke give mere end 15 mio. euro for Deulofeu.


*******

Dette indlæg er blevet rettet 1. maj 2017 17:37 af Foggy
Lentini
bruger
1. maj 2017 20:39
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Ciao Silvio e Adriano

Jeg synes den er svær, Foggy. Det er lidt af et puslespil at få ligningen omkring venstre back, midtbane og angreb til at gå op, så vi både kvalitetsmæssigt og numerisk er dækket ordentligt ind. Montella åbnede lidt op for en formationsændring, men hvor seriøst er det? Hvad snakker vi om for formation? Et eller andet sted, tror jeg at den udtalelse bunder i at Mirabelli, som han er i gang med nu, skulle sondere terrænet for at se hvilke muligheder der findes på markedet af et hold, i vores position.

Jeg synes det er svært at finde en venstre back, der skal opretholde og gerne forstærke positionen. Særligt når RAI Sport meddeler at De Laurentiis har givet DS Giuntoli en specifik ordre om ikke at sælge Ghoulam til Milan.
Til midtbanen og angreb er vi ”begunstiget” af situationerne omkring lejemål på Matí Fernandez, Pasalic og Deulofeu, fordi vi skal ikke ud og finde arvtagere til dem. Honda kan inkluderes pga. kontraktudløb. Men vi skal jo også kunne afsætte spillere som fx Poli.

Personligt er jeg ikke vild med Keita. Jeg synes han udelukkende spiller for sig selv, og har et alvorligt attitudeproblem. Og med tanke på hvilke problemer vi har haft de senere år, med middelmådige spillere som har troet de var klogere end træneren, er jeg meget forbeholden omkring at indlade sig med en spiller som Keita, selvom han har nogle ret tydelige spidskompetencer.
Rossoneri
bruger
2. maj 2017 17:28
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Ciao Silvio e Adriano

Adskillige medier melder om at Fabregas har gjort det klart at han ikke ønsker at tage til Milan (eller Italien i det hele taget).
Det passer mig uhyre godt, da jeg virkeligt ikke kan se hvad vi skal bruge ham til.

Jeg har også grublet meget over hvad Montella mener når han siger at han forventer at ændre taktik. Jeg tænker på nogle at de udtalelser han løbende er kommet med, der kunne pege i en given retning.

Han har bl.a. udtalt om føromtalte Fabregas, at han ikke ønskede ham da han ikke passede ind på en to-mands midtbane. Altså kunne man tolke at det er i vores kære træners planer.

Samtidig har han også talt om at vi ikke havde typen til at spille bag en angriber. Dette tror jeg i øvrigt skal ses i et lidt større perspektiv, som jeg lige vil komme tilbage til.

Til anklagen om at vi ikke scorer nok må, har han også luftet anken om at spille Lapadula og Bacca sammen - hvilket vi jo efterhånden også har gjort en del gange når vi febrilsk har skulle jagte et resultat i kampens døende minutter.

Dertil har han, i en omtale af mulighederne med Locatelli, nævnt at han ser at han kunne spille centralt i et tre-mands forsvar.

Hvis man sammensætter ovenstående, efterlader det et par muligheder:

4-2-3-1
Reelt ville det være at vende trekanten om på midtbanen. Det opfylder stadig tesen om en to-mands midtbane i den forstand.
Vi fik i virkeligheden også en forsmag på hvordan dette kunne se ud, i løbet af Crotone-kampen. Her var det Suso der var rykket ind som 10er, mens Ocampos og Deulofeu lå på wings.
Med Suso´s hyppige udfald, synes jeg faktisk at det kunne være interessant at se ham centralt hvor han ville være mere involveret i spillet.
En mulig starter kunne se sådan ud: Donnarumma - Ny, Romagnoli, Mussachio, Abate - Kessie, Locatelli - Bonaventura, Suso, Deulofeu - Bacca

4-4-2 / 4-2-4
Meget lig ovenstående, med den forskel at man spiller en ekstra angriber i stedet for 10eren.
En mulig starter kunne se sådan ud: Donnarumma - Ny, Romagnoli, Mussachio, Abate - Bonaventura, Kessie, Locatelli, Suso - Ny, Bacca

3-4-3
Dette ville igen akkommodere en to-mands midtbane samtidig med at det ville inkludere den tre-mands backkæde som Montella tidligere har praktiseret. Samtidig beholder han den nuværende angrebskonstellation.
En mulig starter kunne se sådan ud: Donnarumma - Romagnoli, Mussachio, Paletta -Ny, Kessie, Locatelli, Abate - Bonaventura, Bacca, Suso

3-4-1-2
Identisk med ovenstående pånær angrebet. Her vill man igen have mulighed for at flytte Suso ind mere centralt. Dette er jeg dog lidt mere lunken overfor, da jeg har svært ved at se både Bonaventura og Suso passe ind. Med mindre altså at Montella lytter til vores ex-president og smider Suso op som seconda punta ved siden af en decideret 9er.
I så fald kunne en mulig starter se sådan ud: Donnarumma - Romagnoli, Mussachio, Paletta -Ny, Kessie, Locatelli, Abate - Bonaventura - Suso, Bacca

Som @Lentini skriver, så tror jeg faktisk også at dette afgøres efter det muliges kunst og hvilke spillere man rent faktisk formår at hente. Egentlig en idé og åbenhed som jeg synes er besnærende. Med næste sæsons kval muligheder til CL, er det alfa omega at det "projekt" ikke glipper.

Dét sagt, så har jeg en fornemmelse af at pilen peger i retning at 4-2-3-1. Det giver os i øvrigt god fleksibilitet til at omstille os til situationer med få taktiske ændringer.


Dette indlæg er blevet rettet 2. maj 2017 17:31 af Rossoneri
Lentini
bruger
2. maj 2017 17:52
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Ciao Silvio e Adriano


Jeg har også grublet meget over hvad Montella mener når han siger at han forventer at ændre taktik


Arh nu skal vi passe på med ikke at overfortolke. Når han siger at der kan være en mulighed for at ændre formationen, synes jeg der er en del vej til at han ligefrem forventer at ville skifte.

Hans vage udlægning kan tolkes i så mange retninger, at man meget let kan lave pros and cons.

Jeg nedlægger i øvrigt veto mod Kessié. Hvilket naturligvis medfører at han blir hentet, og jeg kan sidde tilbage bidende mig i læben, mens jeg kræver hans knogler alderstestet og pas tjekkes for forfalsknerier udskrevet i de ydre afkroge af Elfenbenskysten.
Lentini
bruger
2. maj 2017 18:05
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Ciao Silvio e Adriano

Den der venstre back er sgu også vanskelig, fordi vi skal hente en starter. Hvis det nu bare havde været en backup kunne man satse lidt og forsøge hente Masina i Bologna og lade ham vokse over tid, eller en spiller på nuværende lignende niveau.

De Laurentiis er også lidt af en idiot når han nedlægger veto på sin DS vegne fordi jeg tror egentlig Napoli havde en oprigtig chance for at hente De Sciglio. Den lukker han med syvtommer søm med veto imod Ghoulam-Milan relationen, mens han formentlig skal ud og fordoble investeringen på positionen hvis han vel og mærke vil opretholde kvaliteten på positionen. Han er sgu et fjols - Higuaín har ret.

Kolasinac er god omend ikke min type, fordi jeg syns han mangler defensiv omtanke og er lidt en spradebasse, der chancer lidt unødvendigt. Men skal vi konkurrere på løn med Arsenal, ved jeg godt udfaldet af den kamp. Så skal Wenger sidde på hænderne, noget han har særlig ekspertise i.

Men efter Kolasinac - hvem findes så der er god nok til et hold som har top 4 som målsætning næste sæson og som vel og mærke vil anse det som et attraktivt skifte? Jeg kan ikke rigtig få øje på nogen. Måske Jonas Hector, men den kobling har ikke været der overhovedet og tyskerne syns at ville blive i Tyskland mm de helt store klubber kommer rendende og der er vi bare ikke for nuværende.
Rossoneri
bruger
2. maj 2017 18:06
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Ciao Silvio e Adriano

...og jeg kan sidde tilbage bidende mig i læben, mens jeg kræver hans knogler alderstestet og pas tjekkes for forfalsknerier udskrevet i de ydre afkroge af Elfenbenskysten.

AAHAHAHA!!
Ja, en ny Taribo West. Var det 45 man mente har reelt var da han kom til klubben?
Rossoneri
bruger
2. maj 2017 18:19
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Ciao Silvio e Adriano

Den der venstre back er sgu også vanskelig, fordi vi skal hente en starter.
Ja, i den grad.
Jeg har hørt nogle løse rygter omkring Daley Blind. Jeg har svært ved at vurdere hvor realistisk det er. Men skulle vi have muligheden, er det en spiller jeg ville hilse velkommen.

Spørgsmålet er også om der er mulighed for at hente en af de helt store talenter. Her har jeg et godt øje til Guilherme Arana - som Man Utd og vores bysbørn også skulle have øjne på.
Dette indlæg er blevet rettet 2. maj 2017 18:19 af Rossoneri
Maldinini
bruger
2. maj 2017 18:24
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Ciao Silvio e Adriano

Hva med Barreca fra Torino til venstrebacken?

Klubsnak | AC Milan - Trænerkabalen slår igen fejl

1 2 3 ... 1894 1895 1896 ... 3379 3380 3381 Vis alle sider