Luk

bold.snak

Klubsnak | AC Milan - Lusede amatører, elendige klamphuggere

1 2 3 ... 1950 1951 1952 ... 3352 3353 3354 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Rossoneri
bruger
21. maj 2017 18:14
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Europa!

@Foggy
Jeg tror det er så godt som sikkert at ledelsen ikke ser efter ny træner. Det er spekulationer der er opstået i kølvandet på at vi risikerede ikke at kvalificere os til Europa.

Det var klubbens målsætning inden sæsonen sammen med at skabe et spilkoncept. Begge dele har Montella bestået og derfor virker det yderst usandsynligt at ledelsen pludselig vil skifte ud på denne post.
Foggy
bruger
21. maj 2017 18:15
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Europa!

Det tror jeg der er rigtigt mange der gør - inkl. vores sportslige ledelse.

Juventus er naturligvis i en klasse for sig selv. Roma og Napoli derefter, omend det bliver interessant at se hvad der sker på trænerfronten hos førstnævnte. Og så er spørgsmålet også om de hver især kan holde på deres store stjerner.

Får vi en reel opgradering af truppen og ikke mindst en trup der er tilpasset Montellas filosofi, mener jeg da at det skal være indenfor rækkevidde at spille med on 4. pladsen.


Det bliver Juventus, Roma og Napoli i top3 igen næste sæson.

Hvis Inter kan lokke et stort trænernavn til klubben, så er de favorit til fjerdepladsen. Kan de ikke, kan de risikere endnu en sæson a la denne, vi har gang i.

Milan har behov for en træner, der bedre kan få styr på disciplinen og skabe et hold med en god organisation. Det synes jeg ikke, han formår.
*******
Foggy
bruger
21. maj 2017 18:31
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Europa!

https://scontent-amt2-1.xx.fbcdn.net/v/t31.0-8/18588661_1704401106244677_5175429993635577116_o.jpg?oh=8d43d535e6dd1fdbe480b41ee4006d08&oe=59A5AF01

Fed den nye trøje.
*******
Rossoneri
bruger
21. maj 2017 18:31
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Europa!

@Foggy
Jeg tror at problemerne i Inter stikker langt dybere end "blot" hvem der står på sidelinjen.

Mancini er jo ret beset et stort trænernavn. Det samme var/er de Boer.

De har ikke fået deres stjerner til at fungere sammen og der går rygter (det er snarere åbne beretninger) om grupperinger internt i truppen, der ikke kan særligt godt sammen.
Præcis som Zlatan fortæller om da han kom til klubben.

Det kan meget vel være at Conte eller Simeone ville kunne få sat skik på dem og i det tilfælde ser jeg dem også som et bedre bud end os. Men det er yderst tvivlsomt at de kan lokke en af de to herrer til.

Som du måske ved, mener jeg heller ikke at Montella går fri af kritik for indeværende sæson.

Men skal man se på "undskyldningerne" så mener jeg ikke de er uvæsentlige. Han har først og fremmest ikke haft en trup han selv har kunne sammensætte. Det vel at mærke med nogle mærkbare udfordringer ift den type fodbold han gerne vil spille.
For ikke at nævne en trup der bare ikke besidder kvaliteten i bredden.

Dertil kommer at han ikke har haft frie hænder til at spille den formation han gerne ville.

De meldinger der kommer fra og omkring truppen, er at der er en rigtigt god stemning og en god kultur.
Man kan her pege fingre af den dårlige disciplinære situation, men det tilskriver jeg også fraværet af en leder inde på banen, der lige kan kigge sine medspillere i øjnene og være med til at regulere "temperaturen".

Derudover har han formået at gøre den enkelte spiller klar omkring deres rolle. Noget som Mihajlovic slet ikke formåede.

Jeg er spændt på at se hvad han kan udrette med en skræddersyet trup - og vel at mærke en trup der modsvarer ambitionerne.
Rossoneri
bruger
21. maj 2017 18:34
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Europa!

Ja, superfed trøje.
Og dejligt at vi er kommet af med guldtallene.
Back to basics.
Vi har jo verdens smukkest dragt - den skal ikke ødelægges med alle mulige detaljer, der ligner at en spirrende multimedie-designer på crack har haft fingrende i den.
Foggy
bruger
21. maj 2017 18:38
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Europa!

Jeg synes ikke, Mancini er et stort navn. Han kom udelukkende til City, fordi han præsterede med et Inter-hold, der ikke mødte modstand i Serie A pga. Calciopoli.

De Boer har gjort det fint i Ajax, men han har heller ikke for alvor bevist sig som træner mere end én gang.

Inter har behov for en toptræner til deres projekt. Som du skriver, tyder det på problemer på de indre linjer og kliker spillerne imellem.

Det er rigtigt, at Montella virker til at være ven med alle, men det kan både være godt og skidt. Jeg siger ikke, han skal hænge spillere ud i medierne, men han roser dem, uanset hvor ringe de har spillet. Det er jeg ikke fan af.
*******
Foggy
bruger
21. maj 2017 18:48
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Europa!

Batshuayi imponerer for Chelsea, når han endelig får chancen. Han var dyr, da de købte ham i Marseille, men han vil stadig være et billigere alternativ end de angribere, vi ellers er sat i forbindelse med.





*******
Great Milan
bruger
21. maj 2017 18:58
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Europa!

Bishop

" Nå GM, 6 måske 9 point mere end sidste sæson, EL sikret, historisk lille transferbudget, og alligevel mener du at Montella er største skurk i Milan?"

Du spørger, og skal naturligvis have et svar. Nu handler det ikke om at udpege en skurk. Det handler om at finde den bedste og rigtige løsning på Milan´s problemer. Og problemer er der, når man skal kæmpe røven ud af bukserne for at blive nummer 6. Når jeg ser på en træner, ser jeg ikke blot på hans resultater. Jeg ser også på hans spil - hvordan spiller holdet. Jeg ser på, hvad denne træner har af plan B. Jeg ser på hvad hans koncept er. Hvordan vil han spille, hvad er hans formation og planen med denne formation. Har træneren forstand på spillere? Altså kan han udpege de rigtige spillere for at danne et godt hold. Formår han at stille med det stærkeste hold, ud fra det materiale han har til rådighed. Jeg ser på, om han har styr på sine tropper - er der gensidig respekt mellem træner og spillere. Jeg ser på disciplinen. Spillernes antrit, formåen, kampgejst og motivation.

Skal lige siges, at jeg intet har imod Montelle eller Seedorf, Inzaghi, Mihajlovic osv. Når det så er sagt, må jeg erkende, at Montella bare ikke er den rette mand til Milan, da jeg personligt ikke kan sætte flueben udfor bare én af de ovenfor nævnte punkter. Det er sådan jeg ser Montella. Du er velkommen til at være uenig med mig, men det er sådan jeg ser Montella - en træner fuld af mangler.

I øvrigt så er det fuldstændig korrekt, hvad Foggy siger. Montella er den bedste træner vi har haft siden Allegri. Hvad siger det så, når vi kigger på de navne, vi har at sammenligne med? Seedord, Inzaghi og Mihajlovic. For mig at se siger det absolut intet, da alle de andre tre er ringere modstandere end Montella - måske endda de ringeste tre trænere i Milan´s historie. Ergo kan vi ikke måle Montella op imod de tre, men skal vi måle ham med Allegri, så blegner Montella i den grad. Det tror jeg godt vi kan blive enig om. Men igen må du gerne være af en helt anden opfattelse.

Ledelsen siger højt og tydeligt: NÆSTE SÆSON ER MÅLET TOP 4 (i øvrigt også min antagelse før kineserne overtog Milan hvis du husker)! Det vil sige, at ledelsen forventer en top 4 placering. Så langt så godt. Når ledelsen råber op på denne måde, så forventer tilhængerne jo også klart noget stort af Milan, nemlig en CL placering næste sæson. Her kommer så det vigtigste spørgsmål: ER DET REALISTISK AT FORVENTE EN TOP 4 PLACERING MED MONTELLA VED RORET? Mit svar er klokkeklart et NEJ! Også selv om vi hentede de 11 bedste spillere på markedet, ville mit svar være et NEJ. Hvorfor? Som nævnt ovenfor, er Montella ikke en dygtig træner (har nævnt alle hans mangler ovenfor). Jeg har ikke den mindste tiltro til manden overhovedet.

Så til dit spørgsmål må jeg sige, at Montella IKKE er den rette mand for Milan. Desværre tror jeg dog, nu hvor han har indfriet ambitionerne for indeværende sæson, at ledelsen fortsætter med ham. Men jeg er lige så sikker på, at ledelsen indser kort tid ind i den nye sæson, at de har fejlet ved at fortsætte med Montella. Det betyder med andre ord, at vi kommer til at spilde en hel sæson nøjagtig som Inter gjorde det ved at vælge at starte sæsonen med en amatør som De Boer. Med andre ord så laver vi en "Inter" næste år og slutter udenfor CL bold, som er klubbens ambition.

P.S.: Med hensyn til Conte så vil jeg personligt mene, at det er urealistisk. Har læst, at Inter vil smide 23 mil Euro efter ham. Det er jo total sindssygt, hvis det passer. 23 mil Euro! Han er på ingen måde de penge værd. Okay han er en god træner, men han har immervæk også haft mange klasse spillere under sig i både Juventus og Chelsea.

Mine bud på en Milan træner der kan føre Milan i CL med de rigtige tilgange/afgange: Spalletti og Ranieri. Ingen af disse to herrer er urealistiske.

Grande Milan!
Foggy
bruger
21. maj 2017 19:06
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Europa!

Jeg tror desværre, at Spalletti ender i Inter. Han har sagt, han ikke fortsætter i Roma. Ellers enig i, at han vil et skridt op i forhold til Montella.
*******
Rossoneri
bruger
21. maj 2017 19:33
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Europa!

@GM
Lad mig lige starte med at rose dig for at komme med et indlæg hvor du argumenterer fint for dit synspunkt. Det er rart at se det fra dig.
Og ja, jeg mener det faktisk.

Jeg kan sagtens se din pointe på nogle punkter, mens jeg er uenig omkring andre.

Guderne skal vide at jeg flere gange i løbet af sæsonen, har haft svært ved at forstå visse dispositioner omkring valget af spillere.
I dag er et meget godt eksempel, hvor jeg ikke begriber hvordan man kan starte med Gomez og lade Zapata blive på bænken.
Ligeledes har jeg også haft svært ved at forstå valget af Lapadula fremfor Bacca i flere kampe.

Han har helt klart også et udviklingspunkt når det kommer til motivation og disciplin (som jeg i høj grad ser som to sider af samme sag). Dog skal han have ros for at vi mange gange er kommet tilbage fra negative situationer, hvilket vidner om en god figtherånd.
Her ser jeg gerne at vi tilknytter en af de gamle senatorer som en slags "holdleder". Det kunne muligvis være Ambrosini.

Omvendt er jeg ikke enig i at han ikke har formået at skabe et koncept. Her ser jeg egentlig på de meldinger der kommer fra spillerne, der helt tydeligt fortæller om deres glæde ved at have fået en træner der formår at forklare dem deres roller i detaljer og hvad der forventes af dem.

Jeg mener også at han har vist at han formår at ændre kampens gang i form af indskiftninger og og taktiske justeringer.

Alt i alt taler vi ikke om en toptræner - hvem ved om han kan blive det.

Jeg mener bare det er et kæmpe sats hvis vi skulle skifte hest nu - ikke mindst med henblik på dem vi potentielt kan hente.
Ranieri ser jeg på ingen måde som en opgradering. Han er en "has been" der udrettede et mirakel i Leicester. Mirakler sker som bekendt sjældent to gange.

Spalletti ved jeg ikke helt hvad jeg skal tænke om. Jeg ser ham ikke som en markant styrkelse og så synes jeg egentlig det er bedre at holde fast i det vi har.

Og så deler jeg slet ikke din "dommedagsprofeti" omkring næste sæson. Jeg har svært ved at se hvad der skulle tale for at det skulle gå galt på den måde.

Klubsnak | AC Milan - Lusede amatører, elendige klamphuggere

1 2 3 ... 1950 1951 1952 ... 3352 3353 3354 Vis alle sider