Luk

bold.snak

Klubsnak | AC Milan - Trænerkabalen slår igen fejl

1 2 3 ... 2341 2342 2343 ... 3379 3380 3381 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Rossoneri
bruger
10. aug. 2017 10:32
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Capitano #LB19

Jeg skal love for at det går stærkt med at kaste dom over spillere. Ligaen er trods alt end ikke startet endnu.
Dertil kommer at de nye spillere (heriblandt Borini) skal forstå sin rolle på et nyt hold og under en ny træner.

Vi kan alle have forskellige opfattelser af hvad der er realistisk og forventeligt for et hold som vores. I mit univers kan vi, i vores nuværende position, ikke forvente at have indskiftere på mere eller mindre samme niveau som starterne.

Hvorvidt Borini bliver en brugbar reserve, kan kun tiden vise.
Vores træner har dog været meget eksplicit i sine udtalelser omkring de mange nye spillere. Det kommer til at tage tid, før vi ser det "rigtige" Milan.

Et køb af Badelj, vil de facto betyde at vi opgiver at udvikle Locatelli i eget regi. Det ville være trist på bekostning af en spiller som Badelj.

Vores altoverskyggende fokus bør være på at sælge Bacca og finde en færdigudviklet 9er der passer på beskrivelsen af det vi søger.
Dernæst skal vi have et alternativ til Kessie - desværre er Benassi ikke længere et emne.
Dette indlæg er blevet rettet 10. aug. 2017 10:32 af Rossoneri
Rossoneri
bruger
10. aug. 2017 10:44
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Capitano #LB19

@kardinalen
En trup består af ungefähr 25 mand. Alle spiller en rolle i løbet af sæsonen. Alle har behov for at kende deres roller og alle skal kunne spille sammen med alle.

Træningskampe har jo netop også det formål at give træneren mulighed for at teste nogle løsninger, som der ikke er plads til i betydningsfulde kampe.

Montella sværger i øvrigt til en yderst fleksibel tilgang, hvor spillere også skal kunne dække flere positioner.

Herunder er gårsdagens kamp et fint eksempel, hvor Calhanoglu blev brugt som 8er - det samme som Montolivo.

Og så er der også form at tage hensyn til. Suso, Calhanoglu, Abate, Conti og Biglia er alle spillere der er i specifikke forløb for at komme tilbage til fuld fitness.

I betydningsfulde kampe (EL) synes det rimeligt klart hvad Montella vil. Man kan så gisne om hvorvidt han har tænkt sig at tage udgangspunkt i en 3-5-2 når alle spillere er tilgængelige.
Kardinalen
bruger
10. aug. 2017 10:50
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Capitano #LB19

Hov hov Rossoneri... Hvis det er mit indlæg du henviser til, så kaster jeg ikke dom over spillere.

Jeg siger blot at jeg ikke kan se den røde tråd i valg af spillere til kampene, og det står mig endnu ikke lysende klart hvad det er man afprøver i kampene.

@Lentini: Jeg tager måske fejl, men skriver du ikke "holde breddespillerne" varme? Der antog jeg at du mente træningskampe. I forhold til EL, så er der spillet to kampe med et hold, og flere træningskampe med andre hold, så næste runde må vise hvilket hold der stilles med der, inden der fældes dom.

Det der undrer mig at se så stor forskel på startere, og taktik, i træningskampe, EL-kampe, og fra kamp til kamp. Hvad er pointen i det? hvor er den røde tråd?
"..."
Rossoneri
bruger
10. aug. 2017 11:19
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Capitano #LB19

@Kardinalen
Beklager hvis det blev opfattet som rettet mod dig. Det var det ikke.

Det var rettet mod de konklusioner der bliver gjort over Borinis Milan-karriere.

Mit andet indlæg er - åbenlyst - en respons på dit indlæg.

Jeg synes egentlig at træningskampene giver et fint billede af hvad Montella er "ude på".

Formationsmæssigt peger det mod veksling mellem 4-3-3 og 3-5-2. Jeg forventer at andre kan komme i spil - 3-4-3, 4-2-4 osv.

På spiller-niveau, har han forsøgt sig med forskellige roller til enkelte spillere - både i samme formation og når han skifter:

Calhanoglu: som Montella også har udtalt, ser han ham som 8er, wing og seconda punta

Montolivo: udgangspunkt som regista, men han må anses som 3./4. valg. Jeg så ikke kampen igår, men jeg har ikke høje forventninger til ham som dynamisk 8er.

Borini: kan bruges på begge wings. Personligt forventer jeg også at han kan være en option som seconda punta.

Niang: kan bruges på begge wings. Dertil er han "prøvet" i et to-mands angreb.

Dertil har han prøvet en række konstellationer i det centrale forsvar, samt kortvarigt med en tre-backkæde. Da vi har været uden Romagnoli samt Bonucci i de fleste træningskampe, har det dog ikke givet den store mening at bruge for meget tid på dette.
Meldingerne fra træningssessions melder dog at dette bliver trænet flittigt.

Og ellers er der bare almindelige alternativer på samme plads Abate / Conti etc.
Kardinalen
bruger
10. aug. 2017 11:50
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Capitano #LB19

Jep, alle spiller en rolle. Nogle mere end andre. Derfor giver det dog stadig ikke meget mening, i min verden, at sætte spillere på der, om alt går vel, er meget langt fra spilletid, for at se individuel og hold performance.

Det er sjældent at alle i truppen benyttes i løbet af en sæson, og spillere der er langt fra spilletid vil, alt andet lige, spille en mindre rolle, hvorfor det giver mere mening at lade test af deres kvaliteter foregå på træningsbanen. At man derudover også bringer spillere på banen, som spiller i uvante positioner, giver endnu mindre mening.

Montolivo får nok ikke mange kampe som 8´er i løbet af sæsonen, der må man formode at der er andre som står foran ham i køen, så hvorfor forsøge at få et svar på hvordan han performer i den rolle?
Det er sådan nogle ting man afklarer på træningsbanen, fordi der er der tid til at rette løbemønstre og taktiske finesser, og ikke i en træningskamp hvor manglende indblik i 8´er position vil blive udstillet.

Det kan afprøves tidligt i sæsonen, men nu har vi allerede spillet den første kamp af betydning, så nu bør det spillemæssige koncept være på plads og indarbejdes.

Efter min mening gav kampen i går først og fremmest et indblik i indstillingen, men det spillemæssige indtryk efterlader flere spørgsmål end svar.
"..."
Rossoneri
bruger
10. aug. 2017 12:17
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Capitano #LB19

At man derudover også bringer spillere på banen, som spiller i uvante positioner, giver endnu mindre mening.

Hvem er det her du specifikt henviser til?

Montolivo får nok ikke mange kampe som 8´er i løbet af sæsonen, der må man formode at der er andre som står foran ham i køen, så hvorfor forsøge at få et svar på hvordan han performer i den rolle?

Problemet er vel netop at Montella ikke har alternativer til Kessie.
Jeg tvivler på at Mauri er at finde i klubben når vinduet lukker i. Hvem er så alternativerne - Gabbia?

Montella må jo tage udgangspunkt i at han p.t. ingen reelle alternativer har til netop denne plads. Nu ved jeg ikke hvad der sker bag de lukkede døre, men vi synes ikke synderligt tæt på en tilføjelse. Sanches er formentlig for dyr og Anderlecht vil ikke sælge Dendoncker.

Det kan afprøves tidligt i sæsonen, men nu har vi allerede spillet den første kamp af betydning, så nu bør det spillemæssige koncept være på plads og indarbejdes.

Jeg er yderst uenig i at det spillemæssige koncept ikke skulle være på plads. Udgangspunktet har været den præcis samme 4-3-3 som Montella tog udgangspunkt i hele sidste sæson.
Flere spillere - heriblandt Borini - har netop udtalt begejstring over at Montella har været dygtig til at forklare de enkelte spillere deres rolle og opgave.



Kardinalen
bruger
10. aug. 2017 16:11
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Capitano #LB19

Jeg henviser bla. til Montolivo, som en spiller ude af position. Desuden synes jeg at konstatere at Montella udelukkende ser Niang som wing/kant. Niang har som Suso spillet ude på kanten, i opstarten, hvor de kan trække ind i banen og sparke på mål.
Niang søger dog ofte mod baglinjen, men kan ikke slå den ind med venstre, og trækker så tilbage i banen hvilket sænker spillet.

Soso var med på bænken i går og han er, i min verden, foran Montolivo som 8´er.
Jeg tror ikke at Mauri bliver solgt, da vi så skal ud og finde en erstatning. Desuden bør han også være foran Montolivo til 8´er pladsen.
Locatelli og Mauri er hhv 19 og 21 år, hvorfor de sagtens kan lære en masse og komme tættere på en fast plads.
I Parma tiden spillede Mauri til en ganske fornuftig rating, hvorfor jeg tror på at han kan bringe mere til holdet med flere kampe i benene.

Der er alternativer til Kessie, dog ikke lige så gode, eller realistiske - men at sætte Montolivo på som erstatning for Kessie gavner ikke meget.

Jeg læser det i skriver som rotation og afprøvning af mulige alternativer. Det er dog lige tidligt nok at begynde på rotation, men det er da bestemt en mulighed at man bringer nogle af de nye langsomt ind på holdet og samtidig ser andre spillere an. Fordrer rotation ikke også at man har noget kvalitet at rotere med?

Jeg mener dog ikke at man har konceptet, og holdet, klar til kamp, hvis man stadig afprøver alternativer i forhold til konceptet i EL kampe, men det må så bero på øjnene der ser.
"..."
Rossoneri
bruger
10. aug. 2017 16:56
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Capitano #LB19

@Kardinalen
Er det ikke lige lovligt voldsomt at sige at der ikke er en "rød tråd", fordi Montolivo (af nød) i én kamp bruges på en uvant plads?
Det er vel også eneste eksempel (så vidt jeg lige kan huske) på en spiller der er brugt i en uvant rolle.

Jeg er ikke lige sikker på at jeg forstår pointen omkring Niang.
Men det synes klart at Montella ikke ser Niang som ene 9er - han har dog brugt ham i et to-mands angreb i de forholdvis korte periode han har forsøgt sig med det.
Men hvordan refererer det til at bruge spillere ude af position?

Der er vel også behov for at vi "dissekerer" Montellas midtbane, før vi talere om "8ere".

Jeg anser det som rimeligt tydeligt hvilken rollefordeling Mister anser som optimal - en regista der også kan forsvare, en boldfast og driblestærk venstre mezalla samt en mere dynamisk højre mezalla der skal erobre bolde og være "bannerfører" i presspillet.

Når vi ser på forskellen mellem Bonaventura og Kessie, bliver det meget tydeligt hvad tanken er.
Skulle Sosa blive, ser jeg ham som et alternativ til registaen samt venstre mezalla.

Man kan argumentere for at Mauri burde være foran Montolivo på højre mezalla, men der kan naturligvis være transferaktiviteter vi ikke er bekendt med.

Mit bedste bud er at Mauri er ude af vagten så snart (eller såfremt) vi henter en dynamisk mezalla. Det er i hvert fald ganske tydeligt at vi søger netop sådan en type.

Omvendt anser jeg det for sandsynligt at Montolivo bliver i klubben, hvorfor det også kan give mening at prøve ham af på flere positioner. Navnlig når han er langt nede i rangordnen på hans foretrukne plads.

Jeg har mig bekendt ikke skrevet noget om "rotation".
Jeg mener dog det er en selvfølgelighed at hele truppen bringes i spil i pre-season. Her er jo netop en "gratis" mulighed for at lade de mere perifære spillere indgå i spilsituationer sammen med mere etablerede spillere.

Dette kommer givetvis til at ske i løbet af sæsonen, hvorfor jeg også mener at det er en god ide at træne.

Vi er som sagt uenige om hvorvidt vi har konceptet klar. Det er nok også fordi at jeg ikke deler præmissen om at vi afprøver alternativer.
Måske det er mig der ikke helt fanger pointen - kunne du komme med eksempler på hvor du mener vi "eksperimenterer"?

Dette indlæg er blevet rettet 10. aug. 2017 17:17 af Rossoneri
Rossoneri
bruger
10. aug. 2017 18:17
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Capitano #LB19

Sky Sport melder at Everton skulle have sendt et bud afsted på Kalinic på €25m.
Fiorentina har sat en deadline imorgen og derefter skulle spilleren være af markedet.

Det må efterlade Fassone og Mirabelli med et mindre hovedbrud.
Dels har sidstnævnte meldt ud at man ikke vil foretage sig noget før i markedets sidste 10 dage - altså fra d. 22 hvis man skal tage det meget bogstaveligt.

Min egen tese er at man ikke har taget Corvinos deadline synderligt alvorligt, idet spilleren selv har udtrykt klart ønske om at skifte til os.
Med interesse fra en klub som Everton, er spørgsmålet dog om kroaten hurtigt kan blive træt af at blive holdt i venteposition og bider på en kontrakt hos et hold der har hentet nogle interessante navne i vinduet.
Givetvis også en økonomisk lukrativ kontrakt.

Udfordringen for vores sportslige ledelse, er at de formentlig sidder og lurer på udviklingen i hhv Dortmund og ikke mindst PSG.
CM melder i hvert at navnlig udviklingen i den franske hovedstad bliver fulgt med stor interesse - nærmere betegnet hvad der sker i Cavani-lejren hvis PSG rent faktisk kaster et vanvittigt beløb efter Mbappé.

Omvendt er man nu sat under tidspres ift sit "safe bet", hvis Aubameyang og Cavani rent faktisk bliver i deres respektive klubber.
Egentlig tror jeg at Aubameyang bliver uanfægtet hvad der sker med Dembele.
Rossoneri
bruger
10. aug. 2017 18:34
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Capitano #LB19

Marca skriver at Monaco har accepteret et bud på €180(!) fra PSG. Mendes skulle allerede have mødtes med Nasser Al-Khelaifi og Antero Henrique idag, for at forhandle detaljerne på plads.
Spilleren selv skulle allerede have accepteret de kontraktuelle forhold.

Hvis det viser sig at holde stik, er jeg meget spændt på hvad der sker med Cavani. Jeg ser ham som nærmest en ideal signing - dog med forbehold for ikke at kende de økonomiske detaljer omkring en potentiel handel.

Overordnet set, er det vel et af de mest spektakulære transfervinduer i lang tid. Der bliver sandt for dyden brugt nogle penge.

Klubsnak | AC Milan - Trænerkabalen slår igen fejl

1 2 3 ... 2341 2342 2343 ... 3379 3380 3381 Vis alle sider