Luk

bold.snak

Klubsnak | AC Milan - Lusede amatører, elendige klamphuggere

1 2 3 ... 2342 2343 2344 ... 3350 3351 3352 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Great Milan
bruger
10. aug. 2017 18:36
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Capitano #LB19

Medel: Han er solgt til Besiktas, og vil foretage lægetjek i de kommende dage. Besiktas måtte slippe sølle 3 mil euro for Medel.

Kilde: MilanWorld


Dermed røg chancerne for, at vi kom af med Gomez til Besiktas. I øvrigt fik MilanWorld ret i, at Besiktas fik hentet enten Gomez eller Medel. Dette forudså de for et stykke tid siden. Så helt ved siden af er de ikke.
Grande Milan!

Dette indlæg er blevet rettet 10. aug. 2017 18:39 af Great Milan
Great Milan
bruger
10. aug. 2017 18:54
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Capitano #LB19

Mbappe: Monaco har efter sigende accepteret et bud på 180 mil euro fra PSG. Købet forventes offentliggjort i løbet af de kommende dage.

Kilde: MilanWorld


Måske kan vi så sende Bacca til Monaco for at fylde den ledige plads i angrebet efter Mbappe ud. Det vil være fint for både Milan, Monaco og Bacca.
Grande Milan!

Dette indlæg er blevet rettet 10. aug. 2017 18:58 af Great Milan
Rossoneri
bruger
10. aug. 2017 18:55
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Capitano #LB19

Det forekommer mig også at vi ikke har haft det store aktive ønske om at sælge Gomez. I hvert fald skulle vi have afvist et bud på €10m for ham tidligere.

Personligt så jeg dog hjertens gerne at vi byttede ham ud med Tonelli som Napoli synes at ville af med.
Great Milan
bruger
10. aug. 2017 19:05
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Capitano #LB19

Shkendija: Indtil videre er der solgt 15.000 billetter til kampen mod Shkendija på San Siro den 17.08.17.

Kilde: MilanWorld


Ganske udmærket. Der er en uge endnu.
Grande Milan!
Lentini
bruger
10. aug. 2017 20:15
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Capitano #LB19

@ GM

Det er ihvertfald den tese som colombiansk tv leger med. Men om der virkelig er noget konkret bag eller det bare er et hedt colombiansk ønske om en landsholdsduo i front for Monaco, er svært at sige. Jeg håber dog. Ret ligeglad med hans destination, bare den er permanent.

Jeg er ligeledes spændt på hvordan vores hold ser ud 1.september. Om vi har spillet for højt spil i søgen på en kvalitetsangriber, eller vi har heldet med os. Mirabelli virker dog ret cool for øjeblikket. Jeg vil bare håbe han har noget at have den coolness i.
Rossoneri
bruger
10. aug. 2017 20:40
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Capitano #LB19

Jeg har en ide om at Monaco-linket primært er opstået pga Barilas udtalelser.

Er stødt på en del historier, som ultimativt alle bunder i hans udtalelser. Det skal man, som bekendt, tage med et meget stort gran salt.
Lentini
bruger
10. aug. 2017 21:27
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Capitano #LB19

Tænk sig hvis Barilla brugte alt sin tid på at finde en ny destination til sin klient, fremfor at ævle hele tiden.

France Football siger vi har budt og fået afvist 30mio for Radamel Falcao. Kender ikke mediet. Følger kun Bouhafsi i Frankrig.
Rossoneri
bruger
10. aug. 2017 21:35
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Capitano #LB19

Nogen der ved om der er deadline for at offentliggøre trøjenumre?

Ser at der kommer en del nyheder omkring netop dette i disse dage. Var bl.a. interessant at se at Schick ikke er tildelt nummer i Sampdoria, mens Dybala har fået #10 i Juventus (og dermed vel en klar besked til Barcelona om at den dør definitivt er lukket).

Er spændt på at se om nogen er udeladt hos os.
Great Milan
bruger
10. aug. 2017 21:56
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Capitano #LB19

Lentini

"Jeg er ligeledes spændt på hvordan vores hold ser ud 1.september. Om vi har spillet for højt spil i søgen på en kvalitetsangriber, eller vi har heldet med os. Mirabelli virker dog ret cool for øjeblikket. Jeg vil bare håbe han har noget at have den coolness i."

Som vi har handlet hidtil i denne sæson, vil det personligt overraske mig meget, hvis ikke, der kommer et stort navn til på angrebspladsen. Kan simpelthen ikke tro, at Fassone & Mirabelli spiser os af med Kalinic. Det vil være for sølle efter en flot transfer kampagne hidtil. Èn angriber er ikke engang nok, da vores reserver ikke er gode nok i min optik. Jeg har respekt for Cutrone, men han er alt for grøn. Silva virker slet ikke klar til Serie A bold. Men naturligvis alt for tidligt at sige noget om ham. Han skal have chancen. Derudover mener jeg ikke, at vi har ret meget at byde på i angrebet. Så skulle det da lige være Hakan´s langskuds mål og frisparks mål. Jeg tror og håber stadig på et navn, der har vist sin klasse til angrebet + Zlatan i de døende minutter af transfer vinduet.

Men jeg er lige så spændt på afgange. Der må virkelig gerne se at ske noget på den front. Seriøst jeg vil altså ikke brænde inde med Niang. Mauri og Gomez vil jeg også meget gerne af med på en permanent aftale med "lukket for retur til Milanello". Calabria afsted på lån. Resten må gerne blive for min skyld.
Grande Milan!
Lentini
bruger
10. aug. 2017 22:30
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Capitano #LB19

@ GM

Jeg er enig i at det hidtil har været en flot transferkampagne, og tiltrængt, men den her førsteangriber har jo faktisk drillet os hele vinduet, som det eneste, startende fra Alvaro Morata.

Overordnet set er jeg enig i, og det tror jeg alle er, at vi skal have en til angriber, fordi det er for tyndt at smide alt presset over på André Silva og Cutrone, selvom jeg grundlæggende er ganske begejstret for begge to. Selv hvis vi skulle hente en til angriber, vil jeg nødigt lade Cutrone smutte til Crotone på leje, fordi jeg er af den opfattelse at kvaliteten på holdet er så høj, at Cutrone yderligere vil kunne udvikles igennem træningen(hvor Montella i øvrigt siger han tager store skridt i sin fremgang) alt imens han sagtens kan spille EL eller Coppa, som aflastning for André Silva og (ny mand).

Men jeg er enig i at vi mangler firepower i front. Men jeg syns alle mål ser svære ud pt. – den mest ”let tilgængelige” af topangribere(her fraregner jeg Kalinic), som i øvrigt fra standpunktet er en enorm hurdle, Aubameyang, er blevet væsentligt besværet af Barcelonas offensiv i Dembélé, og dennes nu enorme uprofessionalisme og udeblivelse fra træningen i Dortmund i et forsøg på at presse en transfer igennem. De lader simpelthen ikke begge gå. Etisk set kunne man da håbe at den unge franskmand blev sat i en skruetvinge, og suspenderet af Dortmund frem til d.1.september.

Desværre belønnes dårlig opførsel til tider i dagens fodbold, og det kunne meget vel være udfaldet i den sag, som så sender os til tælling.

Ift. Kalinic har han allerede afvist Everton en gang tidligere i vinduet, sammen med en anden Premier League klub, men tålmodigheden fra spilleren selv og Fiorentina er næppe uendelig, selvom jeg som udgangspunkt ikke lægger så meget i når klubbosser slynger deadlines ud offentligt.

Modsat dig tror jeg dog ikke på 2 angribere, men som tidligere nævnt, udelukker jeg absolut ingenting når det omhandler Fassone & Mirabelli. Men 2 angribere vil totalt negligere vores 38mio€ køb i André Silva, og den tror jeg helt enkelt ikke på.

I din liste på afgang tror jeg kun José Mauri er en spiller som ryger videre, fordi vi numerisk er på plads og han er i en alder hvor han skal have spilletid. Niang og Gomez tror jeg bliver, og anser det som meget sandsynligt at det bliver udfaldet.

Ellers er jeg enig i at Calabria burde sendes ud på lån. Han har niveauet til at spille i en mellemklub i Serie A, og kunne generere værdifuld erfaring. At han skal rende rundt på Milanello og være garderingens gardering for højre og venstre back, synes jeg ikke er videre fordrende for hans fremtidige færd.

Klubsnak | AC Milan - Lusede amatører, elendige klamphuggere

1 2 3 ... 2342 2343 2344 ... 3350 3351 3352 Vis alle sider