Luk

bold.snak

Klubsnak | AC Milan - Trænerkabalen slår igen fejl

1 2 3 ... 2472 2473 2474 ... 3379 3380 3381 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Rossoneri
bruger
15. sep. 2017 22:24
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Europa for begyndere

Lige nøjagtig! Og han bliver aldrig bedre, end det han er i dag.

Det bliver altid ret fjollet når du hiver din krystalkugle frem og proklamerer hvordan fremtiden ser ud.

Du er naturligvis berettiget til din holdning omkring Calabria (og andre spillere der ikke er to potter pis værd osv). Men det ville dog pynte på debatten hvis du var lidt mere saglig.

Og det kan også megt vel være at Calabria bare aldrig bliver bedre end han er lige nu og i øvrigt flopper big time når han (efter al forventning) får en del chancer i de kommende måneder.

Men Calabria har beviseligt performet rigtigt godt på en række af de parametre der er vigtige for en offensiv back. Endda også bedre end Conti på visse.
Det er naturligvis ikke dermed for at sige at Calabria skulle være bedre end Conti - bare lige for at komme en sådan påstand i forkøbet.
Men det står i hvert fald i voldsom kontrast til de udsagn omkring ham som du (og @Foggy for den sags skyld) ytrer.

Og det kan også være at Kessie bliver ved med at spille som dag og nat - sådan er der så meget.

Lidt mere objektivitet tak!
Lentini
bruger
15. sep. 2017 22:49
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Europa for begyndere

Ift. Kessié må man leve med at der kommer udfald. Naturligvis skal der gerne komme længere imellem de graverende fejl. Det siger næsten sig selv. Men jeg har det på samme måde, som jeg har med Locatelli. Der er så stort talent at de skal have tid, og plads til at lave fejl. Heldigvis kan man sige, eller det er min egen observation, virker begge to som ubekymrede typer som har forholdsvis let ved at ryste deres fejl af sig.
Rossoneri
bruger
15. sep. 2017 22:55
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Europa for begyndere

@Lentini
Det drejede sig ikke om Kessie - men om hvordan Kessie "undskyldes" med at være ung, mens en dårlig indsats fra Calabria er lig med at han er "ELENDIG!".

Jeg er naturligvis enig i (som jeg har skrevet flere gange) at udfald hos unge spillere må forventes. Det er en del af deres læringsproces.

Det skærer mig dog "lidt" i øjnene når spillere skal vurderes på forskellige præmisser udfra om man lige præcis kan lide dem eller ej.
Vi må veje dem alle på samme vægt - i hvert fald når de er i lignende situationer.
Dette indlæg er blevet rettet 15. sep. 2017 22:58 af Rossoneri
Lentini
bruger
15. sep. 2017 23:10
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Europa for begyndere

Det var nu en mere generel betragtning på Kessié, fordi han har været en del diskuteret, snarere end en specifik reference til jeres diskussion. Fordi jeg kan kun tilslutte mig at nuanceringen er fuldstændig borte ved givne spillere, alt imens andre undskyldes med vind og vejr, eller naturligvis fjolset over dem alle; træneren. Der bliver kreeret ekstremt subjektive narrativer efter forgodtbefindende som virkelig mudrer billedet, fordi alle spillere ikke bliver vurderet under samme karm, men snarere opdelt i paralleluniverser med himmel og helvede i hver ende.
Foggy
bruger
16. sep. 2017 08:20
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Europa for begyndere

Forklar mig lige hvorfor Gomez skulle være et bedre bud end Calabria.
Jeg kan simpelthen ikke begynde at forstå logikken.


Er det ikke 50/50? Calabria kan ikke forsvare - Gomez kan ikke angribe.

Jeg vil foretrække en, der kan lukke bedre af bagude.

I øvrigt har Gomez spillet back før.
*******

Dette indlæg er blevet rettet 16. sep. 2017 08:22 af Foggy
Foggy
bruger
16. sep. 2017 08:27
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Europa for begyndere

Det skærer mig dog "lidt" i øjnene når spillere skal vurderes på forskellige præmisser udfra om man lige præcis kan lide dem eller ej.
Vi må veje dem alle på samme vægt - i hvert fald når de er i lignende situationer.


Jeg kan ikke spotte det talent, som Calabria skulle besidde. Han har ligesom De Sciglio haft enkelte gode præstationer, som har givet tro på, at de er de næste i rækken til at slå igennem, men Calabria har bare alt for mange mangler. Milan skulle have lejet ham ud.

Jeg spår, at han ender i en midt- eller bundklub i løbet af de næste par år.
*******
Lentini
bruger
16. sep. 2017 09:20
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Europa for begyndere

Han er 20 år, Foggy.

Det kan meget vel være at han ikke bliver bedre end det han er i dag. Jeg kan være bekymret over den skadeshistorik, han tager med sig fra sæsonen 16/17. Det er næsten De Scigliosk’, hvor den ene skade afløser den anden. Som grundregel siger man at det tager ligeså lang tid at nå topniveauet igen, som skadesperioden har varet. Og med det in mente, har Calabria ikke basisgrundlaget for at udvikle sig yderligere. Det kræver en kontinuerlig periode uden skader og kampe, for at det skal ske.

Alligevel synes jeg det er ret overilet at danne konklusionen; Elendig! nu når manden trods alt er 20 år gammel, og nuværende sæson er starten på hans tredje som fuldbyrdet medlem af Serie A-holdet, efter en skadesplaget sæson to i Milan.

Hans ærgerrighed bliver altid fremhævet af hans trænere, hvorfor særligt Sinisa havde et kært øje til Calabria. Imo er det alt for tidligt at kaste en 20-årig på gaden, selvom jeg var enig i betragtningen omkring et lejemål af Calabria i denne sæson ved en mindre klub, hvor sandsynligheden for spilletid ville være større end i Milan, hvor Contis indkøbssum klart indikerer at han var hentet ind som førstevalg.

Man kan så modsat sige, at når vi endelig skulle rammes af en længerevarende skade, er det højre backen hvor vi har klart mest dybde i holdet. Det havde snarere været en kæmpe katastrofe hvis Gigio havde fået en længerevarende skade, og vi så skulle vælge mellem Storari, Gabriel og Donnarumma, hvor jeg kan være i tvivl om at nogen af de nævnte overhovedet ville være en starter i alle andre Serie A-klubber, inklusiv SPAL, Benevento og Hellas.
Foggy
bruger
16. sep. 2017 09:24
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Europa for begyndere

Jeg har ikke kaldt ham elendig, men jeg vil være bekymret, hvis Abate får en skade. Det må vi håbe, han ikke får.
*******
Lentini
bruger
16. sep. 2017 10:12
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Europa for begyndere

Ja ok - så var det GM som kaldte ham elendig.

Uanset hvad føler jeg mig overbevist om at Calabria kommer til at få kampe i den næste periode, fordi Abate ikke har fysik til at kunne levere på topniveau i 5 kampe på 14 dage. Det er fysisk umuligt, og ville sende ham på pumperne og forøge muligheden for skader. For Abate har også en historik omkring muskelskader. Og lige præcis wingbacken kræver altså at man er 100% i vigør.
Rossoneri
bruger
16. sep. 2017 10:22
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Europa for begyndere

Er det ikke 50/50? Calabria kan ikke forsvare - Gomez kan ikke angribe.

Jeg vil foretrække en, der kan lukke bedre af bagude.

Du skal naturligvis have lov til din egen holdning, men jeg undrer mig dog over at du kan argumentere for at Gomez (der efter dit eget udsagn ikke kan angribe) skal besætte en primært offensiv plads.

Det er min holdning - og så kan du naturligvis være uenig - at en wingback skal have speed, kunne udfordre 1:1, have et veludviklet pasningsspil og kunne slå et indlæg.
Sekundært skal man naturligvis kunne supplere forsvaret.

Med mindre vi lever i meget forskellige verdener, antager jeg at vi ret let kan komme til enighed om at Calabria er væsentligt bedre end Gomez på de nævnte primære parametre, eller?

Gomez er en dygtig duelspiller, men det er vel så også det. Han er decideret ubegavet (i en fodboldmæssig forstand), mangler totalt placeringsevne, hans pasningsspil er på et meget lavt niveau og hans teknik ikke eksisterende.

Så nej, jeg mener bestemt ikke det er "50/50".
Jeg har faktisk svært ved at finde spillere i truppen der er dårligere matchet til netop den position end Gomez (keeperne fraregnet).

Ser man på hvordan Calabria har performet sidste sæson, viser der sig også et meget andet billede end det du her prøver at tegne.
Hvis vi sammenligner med Conti, overgår førstnævnte (som tidligere skrevet) vores nyerhvervelse på en række væsentlige punkter.
På punkter som "pass completion", "succesful passes", "chances created" og "succesful take ons" er Calabria bedre (statistisk set).
Hertil har han flere tacklinger per 90 minutter og vinder flere af sine dueller målt i procent.

Og for lige at gentage mig selv - dette er jo selvfølgelig ikke for at sige at Calabria skulle være en bedre spiller end Conti, men når du kalder ham "håbløs" mener jeg ærligt talt at du rammer langt forbi skiven.

Lad os lige huske på at Conti også så yderst udfordret ud i sine første kampe hvor han havde flere defensive pligter.

Én af ideerne med at spille med tre stoppere, er jo netop også at fratage wingbacks nogle defensive forpligtelser. Dette vil givetvis også gøre at Calabria kan fokusere mere på de aspekter han faktisk gør godt.

Calabria spillede en rigtigt skidt kamp i Rom - sammen med resten af holdet. Og der er ingen tvivl om at han fortsat vil have problemer i en backkæde med fire, idet hans defensive egenskaber efterlader en del at ønske sig.

Men nu er han jo også i en rolle hvor der er fokus på hans offensive kvaliteter.
Hvorfor skal der ikke fokuseres på dette, som der bliver det med Conti (som vel ret beset er lige så dårlig defensivt som Calabria)?
Dette indlæg er blevet rettet 16. sep. 2017 10:29 af Rossoneri

Klubsnak | AC Milan - Trænerkabalen slår igen fejl

1 2 3 ... 2472 2473 2474 ... 3379 3380 3381 Vis alle sider