Luk

bold.snak

Klubsnak | AC Milan - Med ønske om bedre tider..

1 2 3 ... 2482 2483 2484 ... 3396 3397 3398 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Lentini
bruger
17. sep. 2017 17:15
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Europa for begyndere

Igen knap 50.000 som sidst mod Cagliari.
Foggy
bruger
17. sep. 2017 17:18
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Europa for begyndere

Spillet er i perioder rigtig godt - i andre perioder ser holdet rystende usikkert ud. Måske det er fordi, det er et nyt hold, der skal spilles sammen.

Det skal blive bedre i de gode perioder. Vi får rigtig mange gange spillet bredt og får også lagt indlæg i feltet, som ikke bliver udnyttet.

Suso og Jack fik i hvert fald ikke spillet sig i start 11´eren i denne kamp. Heldigvis er der god bredde offensivt til de forskellige formation, så skader og karantæner ikke er så iøjnefaldende, når de kommer.
Ondelyneme er et fedt ord!
Lentini
bruger
17. sep. 2017 17:29
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Europa for begyndere

Ret enig i din betragtning Foggy. Mit bedste bud er at der mangler relationer spillerne imellem som blir bedre over tid.

Vi må dog gerne skrue lidt ned for gaveboden omkring de personlige fejl, som beror på dårlig beslutningsevne. Idag var det så Romagnoli med en mareridtspasning..
Rossoneri
bruger
17. sep. 2017 17:44
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Europa for begyndere

Egentlig en lidt underlig kamp.

Jeg synes vi dominerer kampen fra start til slut - med undtagelse af enkelte passager hvor Udinese kommer til et par chancer.
Omvendt så sad man mange gange med frygten for at skulle spises af med et enkelt point - eller sågar ingen.

Man kunne spekulere i at et bedre sammenspillet hold, havde lukket kampen noget før.

Jeg synes dog at kampen efterlader os med flere lyspunkter end det modsatte.

For det første synes jeg at systemet viser sin berettigelse.
Her tænker jeg primært på de to angribere og de yderst offensive backs.

Vi kan nok blive enige om at Suso ikke spiller sin største kamp for os - for mange småfejl og lidt uskarphed i boldbesiddelse, gør at han ikke får sat sig selv så meget i scene.
Omvendt så er han i konstant bevægelse, hvilket gør det utroligt svært for Udineses meget defensivt indstillede backkæde.
Personligt ser jeg dog Calhanoglu som bedste kandidat til pladsen, med Suso som backup.

Kombineret med to wingbacks der hele tiden er farlige, har man en god nøgle til at dirke et betonforsvar op.
I den forbindelse antager jeg at vi er færdige med at påstå at Calabria skulle være elendig og håbløs. Sammen med Kalinic er han klart MoM.

Jeg har ellers været lidt imod både at spille med regista og et kreativt omdrejningspunkt i tre-back kæden. I dag synes jeg dog det fungerer rigtigt fint og Biglia spiller en flot kamp.

Det giver samtidig Kessie carte blanche til at tage masser af løb frem i banen og ikke mindst sætte alt ind i presspillet. I dag viste han det topniveau han besidder. Når han formår det, gør han alle omkring sig bedre.

Sidste år sad jeg tit med følelsen af at vi ofte var "heldige" med de snævre sejre vi fik - navnlig i første halvdel af sæsonen, hvilket jo også blev heftigt debatteret her i forummet.
Den følelse sidder jeg ikke med efter kampen idag.

Jeg har tiltro til at vi nok skal levere flotte resultater når vi får flere kampe sammen. Det stramme program over de næste par uger er en udfordring, men det kan også være en "gave" ift at få holdet spillet sammen.
Foggy
bruger
17. sep. 2017 19:00
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Europa for begyndere

Det VAR-system er både godt og ondt. Vi havde været bagud 1-0, hvis VAR ikke havde set sit lys i Serie A. Omvendt forhindrede det også Kalinic i at score hattrick.

Jeg er glad for, at det er kommet, og det gik nogenlunde hurtigt med at få afgjort de tvivlsomme kendelser i dag.

Calabria spillede en fin kamp. Det går rimeligt, når han ikke har så mange defensive pligter.

Jeg bliver mere og mere begejstret for Ricardo Rodriguez. Lidt ligesom Perisic i Inter er det utroligt, at ingen har plukket dem noget før, hvis det er deres niveau.

Romagnoli var nok Milans dårligste i dag, men han er væsentligt bedre, end det han viste i dag. Forhåbentligt skal han også blot bruge nogle kampe på at vænne sig til systemet og komme tilbage fra sin skade.

Biglia var også en af Milans bedre i dag. Han kommer i vejen for en masse og har nærmest ingen fejlafleveringer. Han er som Pirlo. Får han for meget plads, dominerer han midtbanen og strør om sig med gode afleveringer.

Kessie er den spiller, jeg er mest imponeret af. Han virker utrættelig og tager rigtig mange offensive løb med og uden bold. Jeg ser det også som en vigtig del af hans spil, at han får lov til at tage de offensive løb, for han er ret dygtig med bolden og er god til at slippe af med den. Fortsætter han den udvikling, får vi nok ikke lov at holde på ham særligt længe.
Ondelyneme er et fedt ord!
Rossoneri
bruger
17. sep. 2017 19:15
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Europa for begyndere

Fortsætter han den udvikling, får vi nok ikke lov at holde på ham særligt længe.

Jeg har netop tænkt på det samme - eller i hvert fald at det bliver interessant at se hvordan vi reagerer når/hvis store bud kommer ind på spillere efter en potentiel god sæson.

Hvis vi virkeligt mener det seriøst ift at ville tilbage til toppen, skal vi jo reelt afvise bud på spillere som Kessie (med mindre der kommer et vanvidsbud og vi mener han kan erstattes).

Rossoneri
bruger
17. sep. 2017 21:21
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Europa for begyndere

Carlos Bacca bliver i øvrigt ved med at score for Villarreal. Lad os håbe de har lyst til at indfri klausulen.
Bishop
bruger
18. sep. 2017 11:26
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Europa for begyndere

"Jeg har netop tænkt på det samme - eller i hvert fald at det bliver interessant at se hvordan vi reagerer når/hvis store bud kommer ind på spillere efter en potentiel god sæson.

Hvis vi virkeligt mener det seriøst ift at ville tilbage til toppen, skal vi jo reelt afvise bud på spillere som Kessie (med mindre der kommer et vanvidsbud og vi mener han kan erstattes)."

Hvis økonomien ikke udelukkende bygger på luftkasteller så tror jeg at udgangspunktet er at afvise alle bud der ikke direkte sprænger banken.
Great Milan
bruger
18. sep. 2017 14:42
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Europa for begyndere

Selvfølgelig vil alle bud på Kessie blive afvist af ledelsen. Han smutter kun, hvis han selv insisterer på det, og p.t. er dette ikke aktuelt. The case is closed.
Grande Milan!
Foggy
bruger
18. sep. 2017 15:09
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Europa for begyndere

Her og nu ja, men på sigt tror jeg ikke, at Milan har råd til at afvise et stort bud. Alt afhænger formentligt af, om Milan kvalificerer sig til Champions League sæson efter sæson.
Ondelyneme er et fedt ord!

Klubsnak | AC Milan - Med ønske om bedre tider..

1 2 3 ... 2482 2483 2484 ... 3396 3397 3398 Vis alle sider