Luk

bold.snak

Klubsnak | AC Milan - Lusede amatører, elendige klamphuggere

1 2 3 ... 2623 2624 2625 ... 3352 3353 3354 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Rossoneri
bruger
28. nov. 2017 20:16
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Montella out <3

@flying
Tak for et mere reelt og retvisende billede - fra en rival.

Det tjener til ære når man formår at sætte sig ud over klubfølelse i sin vurdering.
danielramming
bruger
28. nov. 2017 21:57
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Montella out <3

Når man ser ham spille i aften, så kan jeg godt forstå hvis der skulle være en enkelt eller to som ærgrer sig over at Richarlison endte i Watford. Synes godt nok han kan meget.
Holder med OB.
Lentini
bruger
28. nov. 2017 22:24
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Montella out <3

Ja, han er meget spændende.

Generelt savner jeg brassere i Milans trup. Overordnet set mangler jeg også lidt spillere som kan strække modstanderens hold via fart og her er der nogle brasilianere som kunne være interessante; udover Richarlison, så findes der Lucas og Malcom i fransk fodbold som har nogle evner.
Interforlivet
bruger
29. nov. 2017 08:31
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Montella out <3

@Rosso:
Tak for et mere reelt og retvisende billede - fra en rival.

Det tjener til ære når man formår at sætte sig ud over klubfølelse i sin vurdering.
Haha. Ja for FDs billede af Matrix som en klubhelt er på ingen måde influeret af hans klubfølelse jo. Jeg er sikker på at han generelt set holder af spillere der bevidst smadrer albuer i fjæset på modstandere og udøver karatespark på fodboldbanen. Hold nu op altså. Det er da utroligt så forsmåede folk kan blive over divergerende holdninger.
Interforlivet
bruger
29. nov. 2017 09:02
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Montella out <3

@Lentini: Tak for præciseringen. Det var sådan set også nogenlunde præcist sådan at jeg forstod dit indlæg i forvejen.

@Rosso:
Ja, vi lever i et frit land hvor vi kan tænke, synes og ytre os (næsten) som vi vil.
Det gør det jo bare ikke mere rigtigt.

Du kalder Gattuso "skingrende sindsyg" og "voldspsykopat". Det er simpelthen bare tåbeligt. Det er ikke en subjektiv vurdering - det er lodret forkert.
Du nægter at forholde dig til virkeligheden, som vel (som fodboldspiller) kan aflæses meget godt i disciplinære karrierestats.
Altså skal vi rode os ud i en epistemologisk diskussion omkring socialkonstruktivisme før du forstår pointen? Det der er objektivt målbart er hans gerninger, ja. Hans gule og røde kort samt hans allerede omtalte (vanvittige) jubelscener og assistenttræner-reprimander. Det der til gengæld ikke er objektivt målbart - og desuden aldrig nogensinde bliver det - er hvordan vi fortolker disse objektivt målbare omstændigheder. Det må simpelthen være din forsmåethed og stædighed der står i vejen her, for det kan simpelthen ikke være rigtigt at du (som jo tydeligvis har en masse mellem ørerne) ikke kan forstå dette.

Du ser Gattuso tage kvælertag på Lippi og tolker det som en "bulldog" der giver udtryk for sit fighterhjerte og klubfølelse på en uheldig måde.

Jeg ser en sindssyg mand som ikke er i stand til at korrigere sin adfærd i henhold til hverken de konventionelle normer for "normal" social adfærd i en sådan situation samt de omstændigheder der udgøres af tv-kameraerne og det faktum at flere millioner (inklusiv børn der ser op til ham) kigger med og ser ham strangulere sin træner på yderst voldsom vis i en sejrsrus.

Jeg respekterer fuldt ud at du ser noget andet end mig. Men jeg kan ikke kalde dit forsøg på at tage patent på en objektiv analyse af situationen for andet end fjollet og utopisk.

Med mindre selvfølgelig at din næste påstand er at en samlet dommerstand skule have holdt hånden over Gattuso.
Det er en Milan-spiller og ikke en Juventus-spiller vi diskuterer.

Og tåbelighederne bliver selvsagt blot mere udtalte, når du blåstempler spillere som Conte og Simeone. Tingene må være relative - og her dumper din vurdering med et brag.
Tingene er da lige præcis relative. Og hvis du havde læst ordentligt efter i stedet for blot at blive så vred over min holdning til Gattuso, ville du jo også have set, at jeg skrev i et af mine indlæg, at jeg sagtens kan forstå folk, som også anser Conte og Simeone for at være sindssyge (og så inddrog jeg Mou for at perspektivere yderligere).

Det vile klæde dig at holde dig til din, ellers sympatiske, erkendelse af at du bare ikke kender nok til spilleren, men er hoppet med på en populistisk holdning.
Som dygtig studerende, må du vel også have en forståelse for at det kræver indsigt i et emne at kunne diskutere det.
Jeg har aldrig sagt at jeg ikke kender nok til spilleren. Jeg har sagt at der nok er nogle herinde, der kender mere til spilleren end mig. Og er mit syn på ham i nogen grad influeret af medierne? Ja da. Men de er lige så meget influeret af mine subjektive fortolkninger af de omtalte ikoniske situationer.

Hvad du ellers måtte synes om Gattuso, såsom at han skulle for for passioneret, primitiv osv står dig naturligvis frit for.
Tak. Han var i mine øjne både passioneret og primitiv.

Den kommer du nok lige til at forklare lidt nærmere.
Mig bekendt indeholder dommerens opgave at slå ned på voldsomt og aggressivt spil. Spil der kan skade modstanderen osv.

Jeg må indrømme at jeg lidt savner at forstå din pointe her - men det er måske bare mig der ikke har brugt nok år på skolebænken.
Jeg ved ikke hvad jeg skal bruge din provokation her til, så den får bare lov til at blive stående som en provokation.

Hvad om vi bare læste det @GM skriver. Nemlig at han savner flere spillere med den passion.

Det må vel være indlysende for en veluddannet mand som dig selv at der er milevid forskel på "passion" og "skingrende sindsyg" og "voldspsykopat"....

Og måske du også vil have opdaget at @Foggy rent faktisk undsiger dig. Selvmål!
Pas nu på med det der "selvmål" - du bliver selv fanget i det lige om lidt. Jeg forstod GMs indlæg som en efterlysning af typer der er villige til at gå til stregen i deres spil og også over den. Deraf kom min "voldspsykopater"-term. Igen er tingene selvfølgelig relative, så hvis det gør dig glad, kan jeg da godt gå med til blot at kalde Matrix en voldspsykopat og så Gattuso for en psykopat.

Jo - utroligt langt fra. "Psykopat" og "sindsyg" er mentale lidelser - der er selvfølgelig uendeligt stor distance.
Definitionen af en "tosse" fra ordnet:

menneske som ikke er ved sin fornufts fulde brug, eller som er svagt begavet

Er du ikke lige sød at redegøre for den "uendeligt store distance" mellem ovenstående definition og "sindssyg"? Apropos selvmål.

Hvem er lige disse "maaaange mennesker" du henviser til?
Jeg har kun hørt dig og måske én af dem der deler dine klubmæssige sympatier. Men at flere tosser råber i kor - gør det jo ikke nødvendigvis rigtigt.
Inden jeg finder frem til disse mange mennesker, hvad med om du så lige redegjorde for:

1) Hvordan Lentinis oprindelige udsagn ikke skulle forstås som en generalisering i.e. altså som noget "mange" mener (dette bliver naturligvis endnu sværere for dig nu hvor han explicit har kaldt den det, men prøv du bare alligevel)

2) Hvorfor du ikke gik ham på klingen med generaliseringen (formår du at redegøre for 1) behøver du selvsagt ikke at redegøre for denne) når nu du mener, at den ikke har hold i virkeligheden?

Apropos "selvmål igen!"

Jeg er da ikke ude og forsvare Gattusos gerninger. Der er masser af spillere og trænere der er gået over stregen (som Gattuso i de benævnte situationer). Zidane, Ferguson osv - det gør dem bare ikke til "skingrende sindsyge" og/eller "voldspsykopater".
Jeg antager at du med de veludviklede analytiske evner du med al sandsynlighed har opbygget gennem dine mange år i uddannelsessystemet, har luret at det jo netop er disse prædikater der opponeres imod.
Jeg har heller aldrig påstået at du forsvarer hans handlinger. Jeg prøver bare at illustrere for dig hvad der får mig til at kalde ham sindssyg. Igen, det er min fortolkning af ovenstående handlinger. Din er en anden, og fred være med det.

Og du kunne beskyldes for at være "en smule" upartisk, når du samtidig mener at Contes angreb på en assistent ikke sender ham i samme kategori.
Heraf @Bishops indledende kommentar om din manglende objektivitet.
Du mener det modsatte her i.e. at jeg netop ikke er upartisk. Og nej, det er jeg da lige præcis ikke. Jeg holder med Inter og er da sikkert influeret af dette i min karakteristik af Gattuso. Men det er jo for helvede det jeg hele tiden har forsøgt at få dig til at forstå. Vi fortolker situationerne forskelligt, og det gør vi på baggrund af en masse subjektive omstændigheder - blandt andet vores klubforhold. Og at din karakteristik af Gattuso skulle være uafhængig af din klubfølelse har jeg kun latter til overs for.

Det er to vodsomme fejl i ovenstående.
1) at du fortsat turer rundt med dit "argument" omkring at "maaaange mennesker" deler din holdning. Det er en til lejligheden opfundet præmis, som du ikke har kunne understøtte.
Hvor er alle disse samstemmige holdninger om at Gattuso er "skingrende sindsyg" og "voldspsykopat"?

At der er mange der mener at han var "primitiv" som spiller og at hans temperament til tider kogte over, er jo en helt anden snak.
Håber du snart har fanget distinktionen....(?)
Og jeg håber at ordnet (nu hvor jeg tydeligvis ikke kan) efterhånden har hjulpet dig med at forstå hvad en "tosse" er.

2) at du ikke forholder dig til den eneste målbare virkelighed vi har - nemlig hans disciplinære stats. Men som du selv siger - så har du ikke indsigt i spilleren og forklaring for din fejltagelse her er åbenlys.
Så at tage kvælertag på sin træner er ikke en målbar virkelighed? Det forstår jeg ikke.
Dette indlæg er blevet rettet 29. nov. 2017 09:08 af Interforlivet
Flying Dutchman
bruger
29. nov. 2017 09:14
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Montella out <3

@ I4L

Med al ære og respekt, men du har ikke helt forstået hvad jeg mener.

Det er klart, at min kærlighed (og det er ikke for stort et ord i det her tilfælde) til Materazzi i allerhøjeste grad er influeret af min endnu større kærlighed til klubben Inter. Havde han spillet karrieren færdig i Perugia eller Everton, så ville jeg med 99,9% sikkerhed ikke have været så glad for manden som jeg er.

Det vedrører dog ikke mit indlæg. Jeg skriver jo netop, at jeg godt kan lide typerne Gattuso og Materazzi - de opvejer for hvor vanilla sporten er blevet. Der hvor jeg synes, du laver en fejlslutning er, at du skriver følgende om typerne, og dermed implicit de to herrer (plus et hav af andre spillere): "[...] spillere der bevidst smadrer albuer i fjæset på modstandere og udøver karatespark på fodboldbanen."

Jeg er ét-hund-re-de procent sikker på, at Materazzi og Gattuso aldrig gik ind i en tackling eller et hovedstødsduel med formålet, at skade modstanderen. I deres overivrighed og måske også i temperamentets vold, som jo er et biprodukt af at give sig selv de figurative 150% hver kamp, lavede de i ny og næ dumme ting. Jeg kunne dog ikke forestille mig, at de gjorde det med det direkte formål om at skade modstanderen (á la Vinnie Jones, Ramos, Goikoetxea, Totti eller Vierchowod).

Det er vigtigt for mig, at differentiere mellem den hårde spiller, der i sin ildhu i ny og næ kommer til lave uheldige ting, og et direkte svin - og i min verden falder hverken Materazzi eller Gattuso ind under sidstnævnte betegnelse, hvorfor jeg også synes, din karakterisering af Gattuso, uanfægtet semantikken, er helt hen i vejret.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza

Triplete Solo Noi

Dette indlæg er blevet rettet 29. nov. 2017 09:39 af Flying Dutchman
Interforlivet
bruger
29. nov. 2017 10:18
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Montella out <3

@FD:
Med al ære og respekt, men du har ikke helt forstået hvad jeg mener.

Det er klart, at min kærlighed (og det er ikke for stort et ord i det her tilfælde) til Materazzi i allerhøjeste grad er influeret af min endnu større kærlighed til klubben Inter. Havde han spillet karrieren færdig i Perugia eller Everton, så ville jeg med 99,9% sikkerhed ikke have været så glad for manden som jeg er.
Det var jeg slet ikke i tvivl om.

Det vedrører dog ikke mit indlæg. Jeg skriver jo netop, at jeg godt kan lide typerne Gattuso og Materazzi - de opvejer for hvor vanilla sporten er blevet. Der hvor jeg synes, du laver en fejlslutning er, at du skriver følgende om typerne, og dermed implicit de to herrer (plus et hav af andre spillere): "[...] spillere der bevidst smadrer albuer i fjæset på modstandere og udøver karatespark på fodboldbanen."

Jeg er ét-hund-re-de procent sikker på, at Materazzi og Gattuso aldrig gik ind i en tackling eller et hovedstødsduel med formålet, at skade modstanderen. I deres overivrighed og måske også i temperamentets vold, som jo er et biprodukt af at give sig selv de figurative 150% hver kamp, lavede de i ny og næ dumme ting. Jeg kunne dog ikke forestille mig, at de gjorde det med det direkte formål om at skade modstanderen (á la Vinnie Jones, Ramos, Goikoetxea, Totti eller Vierchowod).
Når jeg ser albuen som Matrix smider i hovedet på Sorin i udekampen mod Villareal så har jeg (selv med mine allerstørste Inter-briller på) godt nok svært ved at se at han ikke bevidst går efter at smadre hans næse. Du ser så noget andet - og fred være med det. Her er vi så bare uenige.

Det er vigtigt for mig, at differentiere mellem den hårde spiller, der i sin ildhu i ny og næ kommer til lave uheldige ting, og et direkte svin - og i min verden falder hverken Materazzi eller Gattuso ind under sidstnævnte betegnelse, hvorfor jeg også synes, din karakterisering af Gattuso, uanfægtet semantikken, er helt hen i vejret.
Jep. Den er jeg med på. Jeg har et andet syn på dem (omend jeg stadig føler samme kærlighed til Matrix som du gør). Og igen, fred være med det.

Jeg er med på at du dermed ikke mener, at din karakteristik af Matrix som en "150% fighter" er influeret af dit Inter-hjerte. Men med al ære og respekt den anden vej, så må jeg altså indrømme at jeg stadig efter din redegørelse har svært ved at forestille mig dig have det på samme måde med manden, hvis han havde spillet i Milan - eller for at sætte det på spidsen - Juventus.
Dette indlæg er blevet rettet 29. nov. 2017 10:25 af Interforlivet
Flying Dutchman
bruger
29. nov. 2017 10:29
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Montella out <3

Når jeg ser albuen som Matrix smider i hovedet på Sorin i udekampen mod Villareal så har jeg (selv med mine allerstørste Inter-briller på) godt nok svært ved at se at han ikke bevidst går efter at smadre hans næse.

Muligvis. Men en enkel episode eller to (eks. tacklingen på McCarthy) underbygger ikke diverse påstande om "tosse", "psykopat" eller "sindssyg". Der var ikke en gennemført træng til ondskab i Materazzi´s spil - ligesom der ikke var og er ditto i Gattuso, hverken som spiller eller som træner.

Det er jo ikke ligesom Vinnie Jones, der bevidst og indrømmet gik ind på banen for at smadre modstanderen, så de ikke kunne fuldføre deres job, eller Goikoetxea, hvis eneste våben mod Maradona eller Schuster, var at sparke dem så hårdt, at de aldrig kom til at spille på topniveau igen. Her er tale om spillere, der helt bevidst tager den overvejede beslutning at skade modstanderen.

Uden at jeg i øvrigt kan læse tanker, så tror jeg ikke et sekund på, at Gattuso og Materazzi lavede de svinestreger, de trods alt lavede, med den tanke i baghovedet. Og det synes jeg, er en vigtig differentiering, som, for mig, gør forskellen mellem hvad du betegner som "psykopat" og en spiller, der i sin passion og gejst i ny og næ laver dumme ting.

Jeg er med på at du dermed ikke mener, at din karakteristik af Matrix som en "150% fighter" er influeret af dit Inter-hjerte. Men med al ære og respekt den anden vej, så må jeg altså indrømme at jeg stadig efter din redegørelse har svært ved at forestille mig dig have det på samme måde med manden, hvis han havde spillet i Milan - eller for at sætte det på spidsen - Juventus.

Hvis du med "have det på samme måde med manden" mener min karakterisering af ham som en 150% fighter, så kan jeg godt garantere, jeg havde haft det på samme måde. Det belyser mit første indlæg i det her debat også fint.

Hvis du med "have det på samme måde med manden" mener min kærlighed til ham som Inter-koryfæ, så er naturligvis ren logik, at det er influeret af mit Inter-hjerte.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza

Triplete Solo Noi

Dette indlæg er blevet rettet 29. nov. 2017 10:37 af Flying Dutchman
Genne
bruger
29. nov. 2017 10:30
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Montella out <3

Interessant diskussion. Men hvis ikke Materazzi kan få stemplet som "svin", så ved jeg ikke hvem der kan. En spiller der konstant satte modstanderens helbred på spil og brugte voldsomt ufine metoder. Det kan godt være han ikke bevidst prøvede at skade nogen, men han gjorde da hvad han kunne for at øge sandsynligheden ihvertfald. Nedenstående taler for sig selv:

https://www.youtube.com/watch?v=6gHP5sgmw6I
Dette indlæg er blevet rettet 29. nov. 2017 10:31 af Genne
Flying Dutchman
bruger
29. nov. 2017 10:39
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Montella out <3

Ah ja, den go´e gamle "Materazzi-psycho" video - en karriere på 23 sæsoner, kogt ned til fire minutter.

Fordi det er jo retvisende.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza

Triplete Solo Noi

Klubsnak | AC Milan - Lusede amatører, elendige klamphuggere

1 2 3 ... 2623 2624 2625 ... 3352 3353 3354 Vis alle sider