Luk

bold.snak

Klubsnak | AC Milan - Trænerkabalen slår igen fejl

1 2 3 ... 2671 2672 2673 ... 3380 3381 3382 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Bishop
bruger
20. dec. 2017 12:25
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Raiolas hoved på et fad!

Jeg mener ikke man på den måde kan skille tingene ad, det mentale afhænger jo også i stor grad af de taktiske dispositioner under og fær kampene. Får man ordre om noget der virker tåbeligt, så er det jo netop skadeligt for det mentale.

Jeg kan sagtens følge og er enig med dig og Rosso i at Gattuso´s simple gameplan med en klar struktur er gavnligt. Men når man møder modgang så skal der også være en plan b, der ikke udmunder sig i en flok hovedløse kyllinger.

Hvad det nærmest uhyggelige niveau fald fra første halvleg til anden halvleg, som du Lentini selv var inde på, skyldes er svært at sige, det hele kan og må ikke kunne skyldes Gattuso´s dårlige disposition, men det virker unægteligt som at det var en katalysator for katastrofen. Et hold i balanse og med god selvtillid ville sikkert fint kunne håndtere sådan en fodfejl, men som tingene er nu, som kommer det til at gøre ondt hver gang.

I næste kamp så håber jeg virkelig at Borini starter på bænken, Calhan på kant og Cutrone på toppen
Foggy
bruger
20. dec. 2017 15:15
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Raiolas hoved på et fad!

Det er blot Milans sæson i en nøddeskal. Verona viser en sjældent set skarphed, Benevento får deres første point efter scoring af deres målmand, Inter vinder efter en hjerneblødning af RR osv.

De marginaler og ikke mindst den koncentration skal man både kæmpe sig til og besidde, når det gælder.

Jeg håber, Gattuso kan banke noget fandenivoldskhed ind i spillerne og ellers vise dem, at der er masser af plads på tribunen, hvis det ikke bliver bedre.
*******
Rossoneri
bruger
20. dec. 2017 16:38
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Raiolas hoved på et fad!

@Bishop
Får man ordre om noget der virker tåbeligt, så er det jo netop skadeligt for det mentale.

Jeg synes måske det er at presse citronen en smule.

Tre døgn tidligere slog vi selvsamme hold med 3-0 i en totalt dominerende optræden, hvor Cutrone startede på ventre wing.
Samtidig har Borini ved flere lejligheder spillet back - omend uden den store succes.

Men at sige at det skulle rokke ved den mentale balance på holdet (som syntes ganske glimrende indtil vi indkasserede et mål), vil jeg påstå er at søge at få virkeligheden til at passe til argumentet, fremfor omvendt.

...men det virker unægteligt som at det var en katalysator for katastrofen.

Kunne det ikke tænkes at det er som Gattuso siger; at det netop er målet imod os der er katalysatoren og at vi, som hold, falder sammen ved første tegn på modgang?
Bishop
bruger
20. dec. 2017 17:46
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Raiolas hoved på et fad!

Jeg synes nu først at det var ved mål nr to at holdet gik ned for alvor. Og i og med at målet blev inkasseret på baggrund af Borini på back pladsen, så synes jeg at det bliver omsonst hvis man på ingen måde vil anerkende at det taktiske har indflydelse. Borini blev rykket ned på back pladsen mål nr 2 blev scoret og holdet gik helt ned, det er hendelsesforløpet i mine øjne.

Jeg prøver ikke at tørre det hele af på den ene taktiske brøler, hvilket vel også er ganske tydeligt læser man mine indlæg. Jeg påpeger blot at man ikke kan udelukke hverken det ene eller andet når man skal lokalisere problemet og finde løsningen.
Rossoneri
bruger
20. dec. 2017 18:18
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Raiolas hoved på et fad!

@Bishop
Jeg mener nu at det er i umiddelbar forlængelse af målet at vores spil ændrer sig. Uanfægtet dette, så er det hele holdet der, generelt set, pludselig glemmer hvordan man spiller fodbold.

Det er blot svært at få øje på den taktiske forklaring på at et helt hold spiller dårligt. Alle resterende spillere fortsætter jo på de samme positioner efter byttet.

Du kan naturligvis have en pointe i at Borini ikke er en klassisk forsvarer og derfor ikke er skolet udi markeringsspil (omend man kan mene at det drejer sig om børnelærdom i pågældende situation).

Gattuso tager en chance med at satse lidt mere offensivt for at vende kampen - noget som hans forgænger, i øvrigt, blevet stærk kritiseret for ikke at gøre.
Den slags indebærer altid en indkalkuleret risiko.

Men, det er vel næppe nogens påstand at vi bliver taktisk udmanøvreret af Verona (?).

I den forbindelse, kan jeg ikke helt se hvorfor det skulle være omsonst at jeg ikke mener problemet er taktisk. Det er min påstand, på samme måde som din er det modsatte.

Når det kommer til om tingene kan koges ned til ét indsatsområde, er jeg naturligvis enig med dig at situationen ikke er sort/hvid.
Jeg læser heller ikke dit indlæg som at du ensidigt mener at det er i Gattusos taktiske dispositioner, at forklaringen på vores udfordringer skal findes.

Udfra et pragmatisk ledelsesperspektiv, vil jeg dog påstå at den rette fremgangsmåde i en situation som den vi står i, er at fokusere på ét indsatsområde og fuldt ud sikre løsning og implementering af dette.

Når det er gjort, kan man arbejde videre med andre dele man vil ændre.
Bishop
bruger
20. dec. 2017 18:51
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Raiolas hoved på et fad!

"Det er blot svært at få øje på den taktiske forklaring på at et helt hold spiller dårligt. Alle resterende spillere fortsætter jo på de samme positioner efter byttet."

At det skulle være hele problemet er ingenlunde min holdning ej heller garmin jeg givet udtryk for det, så det ved jeg ikke hvad skal svare til.

"Når det er gjort, kan man arbejde videre med andre dele man vil ændre"

Hvilket leder mig tilbage til at jeg ikke tror at man skille det så klinisk ad. Det mentale skal ændres, og der mentale dækker jo over en masse ting, som selvtillid, motivation, koncentration osv.

Som nævnt tidligere hvilket jeg ikke mener er at presse citronen er f.eks. at motivationen hurtig ryger, har man ikke tiltro til at sin leder træffer de rigtige beslutninger.



Rossoneri
bruger
20. dec. 2017 20:14
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Raiolas hoved på et fad!

@Bishop
Ikke for at trække snakken i langdrag. Jeg vil blot understrege at jeg ikke anser at din påstand skulle være at hele problemet skulle være baseret på Gattusos taktiske valg.
Det prøvede jeg egentlig også at kommunikere, beklager hvis det ikke lykkedes.

Min holdning med det pågældende citat er, at jeg ikke ser nogen sammenhæng mellem at Gattuso vælger at satse med en væsentlig mere offensivt betonet back og så dét at holdet pludselig fejler i selv de mest elementære aktioner (pasninger, markeringer, placering osv).

Men, konklusionen er vist blot at vi er enige om at være uenige.
Dette indlæg er blevet rettet 20. dec. 2017 20:15 af Rossoneri
Bishop
bruger
20. dec. 2017 21:10
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Raiolas hoved på et fad!

Ja det kan vel koges ned til at vi er enige om at dårlig ledelse har en dårlig indflydelse på det mentale. Og dårlig ledelse kan i den henseende bestå af mange ting både taktiske og mandskabsmæssige dispositioner.

Der hvor vi er uenige er om Gattuso på nuværende tidspunkt har udvist dårligt lederskab, samt om han kan forventes at udvise dårlig lederskab i fremtiden.
Rossoneri
bruger
20. dec. 2017 21:51
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Raiolas hoved på et fad!

@Bishop
Nej, det vil jeg nu ikke sige.

Personligt synes jeg det er lige lovligt tidligt at vurdere om Gattusos ledelse har været god eller dårlig (omend jeg mener der har været enkelte tegn der peger i en retning).

Min pointe er at jeg mener at holdets problemer først og fremmest er mentale (og ikke et resultat af handlinger foretaget fra sidelinjen, under Gattuso forstås).

Dette kan også føres tilbage til tidligere snakke omkring formation (specifikt forsvarskonstellation).

Men, vi er absolut enige om at dårlig ledelse har en negativ indflydelse på det mentale. Her står Montella, efter min mening, som et lysende eksempel på dette.

Bishop
bruger
20. dec. 2017 22:35
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Raiolas hoved på et fad!

Jeg ser ikke forskellen?

Hvilken del af min sammenslutning er du uenig i?

Er det fordi du ikke mener at taktiske dispositioner er en del af det at være leder, eller at dårlige taktiske beslutninger kan have effekt på det mentale som f.eks. Motivation?



Klubsnak | AC Milan - Trænerkabalen slår igen fejl

1 2 3 ... 2671 2672 2673 ... 3380 3381 3382 Vis alle sider