Luk

bold.snak

Klubsnak | AC Milan - Igen lige ved og næsten...

1 2 3 ... 2706 2707 2708 ... 4091 4092 4093 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Rossoneri
bruger
15. jan. 2018 18:15
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Fingrene fra Borini!

@Lentini
En interessant "detalje" omkring dialogen med Highbridge, er også omfanget af deres tilbud. Som du skriver, havde de heller ikke megen tillid til Li, godt illustreret ved at deres tilbud om refinansiering udelukkende omfattede den del af kapitalen der vedrører selve salget.
Den resterende del der vedrører lånte midler til spillerindkøb og drift, ville de ikke røre ved.

Repræsentanter for Elliott var ligeledes i Milano i den forgange uge, for at diskutere muligheden for en forlængelse af lånet.
Det lignede dog mest af alt et høflighedsvisit og forslaget blev da også afvist.

På ryggen af dette, nævnes Jeffries Fund, der (udfra min forståelse) er samme surdej som Elliott.

I det hele taget en manifestering af at Li sidder i noget af en suppedas.

Udfra dette, kan man også undre sig over at Li (hvis rygter står til troende) har afvist tilnærmelser fra interesserede købere i december.

Man kan jo forestille sig et svinebud, men omvendt så står han til at miste klubben for det der svarer til en værdi af lidt over €300m. Eller med andre ord, rundt regnet 35% af hvad der er investeret.

Spørgsmålet er hvad i al verden den kære Li har i tankerne. Jeg har ikke den store forstand på IPOs, men det forekommer mig som en ambitiøs manøvre hvis man skulle nå at præsentere Milan på børsen inden oktober (hvor gælden er til forfald).
Og skulle det være muligt, må man forvente at aktien blev handlet til en relativ ugunstig kurs med blik på den forfejlede jagt på CL (og dermed opnåelse af den erklærede målsætning).

Der har samtidig været tale om at udstede andele, som vores bysbørn har gjort - hvis jeg har forstået ret, med ret stor success.
Man kunne dog forvente at scenariet omkring ugunstige kurser ville være det samme med en IPO.

Jeg tror jeg begynder at lave lidt lobbyarbejde heroppe nordpå. Den norske oliefond er trods alt verdens største - hvis QIA kan købe PSG, skulle Milan være et greb i lommen.


Dette indlæg er blevet rettet 15. jan. 2018 18:18 af Rossoneri
Sir
Moderator
15. jan. 2018 19:50
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Fingrene fra Borini!

https://twitter.com/acmilan/status/950708746459779072


Ved ikke om I har set det? Fine venner han har.
Martinovic
bruger
15. jan. 2018 19:57
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Fingrene fra Borini!

Det er klasse og en fed gestus til en vellidt klubmand.
Mojn do!
Rossoneri
bruger
15. jan. 2018 20:15
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Fingrene fra Borini!

Det er generelt set ret sjovt at kaste sig over en del af anekdoterne omkring "senatorerne". Pirlos bog indeholder en del af dem, hvor Gattuso ofte også er hovedperson.

Det er også historien om et stærkt sammenhold og en sund klubkultur - noget der desværre hører en svunden tid til.
Lentini
Banned
17. jan. 2018 08:05
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Fingrene fra Borini!

@ Rosso

Er sådan set enig i det meste du skriver.

Jeg ved heller ikke så meget om en IPO, men trods alt ved jeg at usikkerheder omkring virksomheden, i dette tilfælde fodboldklubben AC Milan, ikke er fordrende for kursen. Så jeg kan ikke se ræsonnementet fra Li’s side til at foretage denne manøvre når man er i denne usikkerheds og den sorte sky i horisonten, Elliott, hele tiden trækker små skridt nærmere. Lige pt. virker det heller ikke til at vores CFO Valentina (etellerandetefternavn) har det øverst på sin to-do-liste.

Det leder mig så hen til det, at jeg ikke aner hvad Li’s intentioner er. Jeg kan ikke finde logikken i hans intentioner. Det italienske finanstilsyn er så småt begyndt at finde interesse for nogle af transaktioner i salget på baggrund af hvidvaskning af penge. Det har været et stort problem for kinesiske side tidligere(kender ikke status nu), samt Berlusconi rygte nok ikke hjælper i den henseende.

Overordnet set er det dog frygteligt hvis scenariet bliver følgende;

2017 øverste ledelse; Berlusconi / Galliani
2018 øverste ledelse; Li HongYong / Fassone
2019 øverste ledelse; Elliott
2020 øverste ledelse; whoever..

Ovenstående scenarie er bestemt ikke ønskværdigt ud fra en strategisk analyse.

Og jeg må indrømme at jeg blamer Berlusconi for det her.
Rossoneri
bruger
17. jan. 2018 10:58
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Fingrene fra Borini!

@Lentini
Det leder mig så hen til det, at jeg ikke aner hvad Li’s intentioner er.

Spørgsmålet er om Li ikke i virkeligheden står med "lidt" af en gordisk knude.

På den ene side har han overordentligt svært ved at finde nogen der vil refinansiere det lån der nu står til forfald om små ni måneder på i alt næsten €400m.

Han har i den forbindelse to overordnede problemer; han har ikke mulighed for at stille garanti igennem sine egne aktiver og fodboldklubben AC Milan har de seneste år præsteret et driftsunderskud.

Dermed er der ikke mange der vil løbe den risiko, hvilket jo også har vist sig med de forfejlede forhandlinger der indtil nu har været.

IPO muligheden har vi været omkring og det ser (af flere årsager) ikke ud til at være en farbar vej.

Sidste mulighed er et salg. Men her er der også en del der taler imod mulighederne for Li. Det samlede commitment løber op i næsten €950m, hvilket naturligvis er langt mere end han kan forvente at få igen indenfor en overskuelig fremtid.

Elliott derimod (der ikke har nogen som helst interesse i at drive fodboldklub), ejer reelt præcis det samme om ni måneder (forudsat at Li ikke kan overholde sine forpligtelser), men til en investering på under €350m.

Kan Elliott skyde klubben relativt hurtigt af for €450-500m, har de gjort en formidabel handel og deres aktionærer vil kvittere med stående applaus ved næste generalforsamling.

Var man kynisk investor, ville jeg da klart tage kontakt til Elliott fremfor Li, da forhandlingerne med førstnævnte må forventes at gå meget lettere.
Der er reelt mulighed for to vindere - mens den store taber naturligvis er Li.

Historierne går da også på at flere potentielle købere allerede har rettet henvendelse til Elliott.

For egen regning, har jeg en teori om at det kunne være de samme investorer Li afviste i november/december. Disse er nok kommet med et bud der ligger langt nærmere en realistisk pris på klubben - og dermed milevidt fra dét Li har investeret.
Et sådant bud (hvis vi antager at det er tættere på den halve milliard) ville Elliott formentlig tage imod med kyshånd.

Og klubben må vel sagtens være ganske interessant for investorer. Vi er gældfri (den hæfter Li for) og vi har stadig et stort kommercielt potentiale i navnlig Asien.
Herunder også muligheden for en børsnotering når/hvis man kan banke værdien af klubben i vejret.

Lige nu vil jeg bare gerne af med Li. Han er en fattig kirkerotte ift Berlusconi, der så sent som igår udtalte at han (Berlusconi) ikke har økonomien til at drive en topklub.
Så kan man selv regne ud hvad Li kan bringe klubben.
Dette indlæg er blevet rettet 17. jan. 2018 10:59 af Rossoneri
Rossoneri
bruger
17. jan. 2018 12:55
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Fingrene fra Borini!

@Foggy
Glemte helt at sige at jeg er vild med din passiv-aggresive "let" sarkastiske titel på tråden!
Martinovic
bruger
17. jan. 2018 14:19
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Fingrene fra Borini!

Jeg synes, det er mærkværdigt med Borini. Hvem havde lige set det komme, at han mere eller mindre ville blive fast mand.. Måske det siger mere om Milans udfordringer.
Mojn do!
Rossoneri
bruger
17. jan. 2018 15:46
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Fingrene fra Borini!

@Foggy
Jeg synes egentlig at det er mere mærkværdigt at Borini spiller. Men når nu han gør, skal forklaring på modviljen mod en afsked, nok også findes der.

Og så ikke mindst at vores transferbudget rækker til en pose af det billige toastbrød.

Efter sigende sagde vi også nej til Deulofeu på lån, idet der heller ikke er yderligere budget til løn. Man kunne så diskutere om vi kunne have hentet ham til samme løn som Borini (som får €2,5 om året ??!!).
Lentini
Banned
17. jan. 2018 23:23
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Fingrene fra Borini!

@ Rosso

Enig i besyvet omkring motivationen for eventuelle nye investorer. Stod jeg i samme situationen ville jeg lade Li fortsætte sit katastrofe kurs hen imod oktober og samtidig starte lidt lobby arbejde med Elliott. Der findes både arabisk og amerikansk interesse i Milan, så jeg tror absolut ikke at Elliott vil have problemer med at afsætte Milan og tilmed kapitalisere på egen investering.


Klubsnak | AC Milan - Igen lige ved og næsten...

1 2 3 ... 2706 2707 2708 ... 4091 4092 4093 Vis alle sider