Luk

bold.snak

Klubsnak | AC Milan - Lusede amatører, elendige klamphuggere

1 2 3 ... 2819 2820 2821 ... 3350 3351 3352 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Rossoneri
bruger
5. april 2018 09:05
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Rino è il nostro uomo

@lentini
Det er egentlig også pointen - at Li ikke har midlerne til at forstærke holdet i en grad hvor vi kunne gøre os i CL.

FFP er lidt en anden snak. De ser jo på vores drift - her vil salget af Donnarumma være en nøgle, idet han står for en bruttoløn på ca. €15m.

Jeg er - ikke overraskende - ikke helt enig i din betragtning omkring fart og nærmere betegnet det med at true "bagrummet".

I hvert fald ikke når det kommer til fart hos vores wings. De er som udgangspunkt instrueret i at søge mere centrale rum og derfor er det vigtigere at de har spilintelligens, god boldomgang og teknik og acceleration. Det er trods alt sjældent at man skal slå en modstander i en 1:1 løbeduel i de rum.

Som jeg ser det, er det primært vores backs (og til dels 8erne) der skal udfordre i dybden. Calabria kan ikke beskyldes for at mangle speed. Jeg synes han mere og mere udvikler sig til en meget vigtig brik på holdet.

Rodriguez er en lidt anden historie - han er som sådan ikke langsom, men hans teknik er ret begrænset, hvilket typisk sænker ham i hans løb med bold.

Som sæsonen udvikler sig, ville jeg ikke nødvendigvis være bedrøvet over et salg af Rodriguez.

Det sagt, så formår vores backs at slå i alt 11 indlæg tilsammen igår. Jeg vil påstå at de fleste bliver slået fra dybe positioner.

Jeg er heller ikke så optimistisk omkring det tekniske niveau - det er i virkeligheden her jeg ser vores største generelle akilleshæl (i offensiven). Der er spillere der har rigtigt god teknik, men omvendt er der nøglepersoner der mangler på den konto.

Derfor oplever jeg også ofte at fx vores omstillinger glipper, fordi enkelte "brikker" mangler teknikken til at føre det til ende.

Og ja, lad og endelig prøve med to angribere.
Foggy
bruger
5. april 2018 11:55
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Rino è il nostro uomo

https://www.football-italia.net/119469/milan-want-callejon

Lad det blive ved rygterne.
*******
Lentini
bruger
5. april 2018 12:57
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Rino è il nostro uomo


@ Foggy

Rygtet er ualmindeligt dumt, og journalisten burde fyres på stedet for idiotisk spekulation.

@ Rosso
Vi ved ikke om de to wings er instrueret til at spille det offensive spil, ved at trække mere centralt i det opbyggende spil, fordi Rino typemæssigt af spillerkarakteren, er ”tvunget” til det fordi han reelt set ikke har andre alternativer af kvalitet, eller at det er sådan han ønsker at spille.

Kommende mercato kan give os en indikation, nu hvor forlængelsen af Rino er lige oppe over, hvis ikke vi bliver lagt i benlås eller iført spændetrøje af FFP, fordi spillertypen er det interessante i det øjemed, der giver en indikation af hvad vi søger.

Jeg kan dog virkelig ikke se, at farten ikke skulle være en brugbar udvikling af det offensive spil. Kan pgl. fiktive spiller også udfordre på yderside, og true dybt tvinger han samtidig modstanderens back til også at skulle tænke på sit bagrum som fordrer for plads foran backen til vores 8er, samtidig med det kan give rotationer i modstanderens centerforsvar, idet problemer/tabt duel som regel afkaster en kædereaktion i defensiven. Det giver en afveksling i en offensiven, som bliver svær at kontrollere for modstanderen, hvis både wing, back og 8eren fra Milan kan søge dybt, hvilket betyder at vi kan bryde linjerne fra tre hold, samtidig med vi kan spille i smårum. Det er en vanskelig cocktail at holde styr på.

Og jeg kan virkelig ikke, selv med stor anstrengelse, se at fart og spil i smårum udelukker hinanden, som jeg synes insinueres.

Dertil synes jeg du helt glemmer en potentiel kontrafase og kun kommentere på etableret angrebsspil. Vi truer ikke mange med vores fart i kontraen. Potentiel fart på kanterne tvinger igen modstanderen til at tænke sig om en ekstra gang inden de kaster backs med frem i angreb. Ergo kan alene en tilstedeværelse af en omstillingsfart hæmme modstanderens angrebsspil.

Og når vi vitterligt følger spillere som Memphis Depay og Cristian Pavon tæt, fortæller det mig at vi søger spillere, som udover at kunne spille i smårum, også har den hurtighed, der kan skabe en ekstra parameter for os offensivt. Og lad mig da bare smide 17-årige Paulinho fra Vasco da Gama med i den pulje – han er sygt spændende. De tre nævnte kommer også i feltet, i lighed med Hakan, når bolden kommer fra modsatte boldside. Det er et element som fx Suso bare ikke ejer, og som irriterer mig helt grænseløst når jeg ser ham sjaske ind i (yder)kanten af feltet uden lyst, eller fart, til at slå sig for at vinde en bold i boksen.

Backs skal blive ved med at komme i overlap, og jeg er enig i at Calabria gør det glimrende. Hans kumpan på højrekanten, Suso, må dog gerne beslutte sig i første hug for at køre selv eller slippe bolden til overlappet, så løbene i feltet ikke bliver forplumret, fordi alle stopper op og går ned i fart, fordi Suso bliver ubeslutsom i sit spil.

Det handler ikke om at udelukke noget fra det ene til det andet, men om at skabe en bredere palette af våben, hvor vi kan skade vores modstander på.

Jeg synes vores offensive spillere(her medtaget Jack) pånær Cutrone og Borini har en god teknik. Når jeg ser spillere som Suso og Jack lave en stak uprovokerede fejl, som fx i går, mener jeg en del af forklaringen ligger i træthed. Træthed fordrer en stigende fejlratio, og der er de ikke undtaget, idet jeg anser nogle af fejlene for ukarakteristiske for de to nævnte. Og yderligere er det vel første sæson for dem begge, hvori de faktisk spiller 3 turneringer som faste medlemmer af et hold.

Det er bare pokkers ærgerligt at de ikke holder distancen fysisk, fordi vi har reelt set ingen der kan gå ind, og levere nær samme spil i offensiven. Hakan ser mere frisk ud, formentlig fordi han fik med svingdøren under Montella konstant, men har til tider en lidt dum vane med at lægge spillet op på sværhedsgrad 1.

Donnarumma har haft en svingende sæson med nogle howlers derimellem. Raiola kæfter hele tiden op om det enorme marked der er for Gigio, men jeg holder nu fast i at den eneste mulighed han har er ved PSG, hvor dumpappen Henrique tilsyneladende lapper i sig alt hvad Raiola disker op med. Om Gigio så vil det, aner jeg ikke. Jeg syns ikke rigtig nogen spillere har lagt ekstra på efter de er skiftet til Paris.

Overordnet set vil jeg gerne holde fast på stammen, men anser ikke nogen for uerstattelige pånær Bonucci og Romagnoli.
Rossoneri
bruger
5. april 2018 14:10
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Rino è il nostro uomo

@lentini
...fordi Rino typemæssigt af spillerkarakteren, er ”tvunget” til det...

Det synes jeg nu egentlig at Gattuso har udtalt sig ret tydeligt omkring. Han ønsker at vores wings skal søge centralt for at støtte 9eren og skabe plads på ydersiden.
Det var netop en af hans betragtninger da han blev spurgt til Suso ved sin indtræden.

Jeg kan dog virkelig ikke se, at farten ikke skulle være en brugbar udvikling af det offensive spil.

Jeg synes bestemt at fart er et brugbart element for enhver rolle og position. Hvis alle vores spillere kunne have Usain Bolt speed, ville det være helt fantastisk.

Det bliver dog gentaget at vi har et offensivt problem (og heraf mit oprindelig indlæg) pga manglende fart hos vores wings - det er jeg ikke enig i.

...og true dybt tvinger han samtidig modstanderens back til også at skulle tænke på sit bagrum som fordrer for plads foran backen til vores 8er, samtidig med det kan give rotationer i modstanderens centerforsvar, idet problemer/tabt duel som regel afkaster en kædereaktion i defensiven.

Det giver vel præcis samme resultat hvis vores back angriber i bagrummet (som synes at være Gattusos oplæg). Her skaber det "bare" plads til vores wing i stedet, hvilket efter min mening giver rigtigt god mening når vi har to wings der er dygtige til at trække ind i banen og sparke på mål.

Trykker modstanderes CB frem, skaber det rum bagved som både 9eren og 8eren kan udnytte.

Jeg må også indrømme at jeg ikke er med på præmissen om at en mindre hurtig wing ikke skulle kunne udfordre dybt. Jeg mener klart det handler om at skabe rummet i dybden, ved at trække modstanderen forsvar skævt.

Og jeg kan virkelig ikke, selv med stor anstrengelse, se at fart og spil i smårum udelukker hinanden, som jeg synes insinueres.

Så skal jeg være bedre til at formulere mig - for det er absolut ikke min påstand at der skulle være et modsætningsforhold.

Derimod er min holdning at jeg foretrækker evnen til at spille i små rum og god teknik, fremfor fart - såfremt altså det valg skal tages.

Eller sagt med andre ord - jeg mener ikke at fart skal være den primære egenskab hos de wings vi kigger på.

En række brugere har også argumenteret for at Hakan ikke passer ind på vores wing fordi han mangler fart - den påstand er jeg ligeledes uenig i.

..Suso, må dog gerne beslutte sig i første hug for at køre selv eller slippe bolden til overlappet, så løbene i feltet ikke bliver forplumret, fordi alle stopper op og går ned i fart, fordi Suso bliver ubeslutsom i sit spil.

Dette er lige præcis et andet vigtigt aspekt i begrebet "fart".
Suso er bestemt ikke en langsom spiller - men spillet mister ofte fart når han får bolden.

Det er i øvrigt en af flere kritikpunkter jeg også har omkring Biglia.

Jeg læste for noget tid siden et interview med Christian Eriksen, der taler om hvordan han havde lært hele tiden at holde fart i bolden i hans tid i Ajax. Konstant blev dette trænet på alle niveauer i klubben.
Det var faktisk det han mente der havde udviklet hans spil allermest.

Ser man på et hold som Real Madrid og specifikt Vazquez og Asensio, så er det ikke klassiske hurtigløbere. Nuvel, de er ikke langsomme, men de kan ikke sammenlignes med spillere som Depay og Pavon.
De er bare så stærke på bolden at de formår at holde farten i spillet.

Med den strategi hvor Gattuso forsøger at skabe rum og overtal med konstant bevægelse, mener jeg at det er egenskaber som deres vi skal se efter.

Tager vi en spiller som Depay, mener jeg at hans tid i Utd viste at han havde problemer når det kom til spillet på den centrale del af banen.

Hos ham ser jeg fart som det primære våben - lidt i stil med en El Sharaawy. Hans evne til at indgå i kombinationsspil er jeg ikke imponeret over. Jeg ser ham som en one trick horse og kan ikke umiddelbart se ham få succes hos os.

Overordnet set vil jeg gerne holde fast på stammen, men anser ikke nogen for uerstattelige pånær Bonucci og Romagnoli.

Jeg tænker at tilføje Cutrone, Calabria og Locatelli til den liste. Det er spillere der symboliserer "rejsen" fra ungdomshold til førsteholdet.
Den historie er bare vigtig at holde fast i ift til at kunne tiltrække talenter. Og så er det ikke mindst spillere der synes at passe rigtigt godt ind i Gattusos kultur.
Dette indlæg er blevet rettet 5. april 2018 14:15 af Rossoneri
Lentini
bruger
5. april 2018 20:17
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Rino è il nostro uomo

@ Rosso

Det synes jeg nu egentlig at Gattuso har udtalt sig ret tydeligt omkring. Han ønsker at vores wings skal søge centralt for at støtte 9eren og skabe plads på ydersiden.
Det var netop en af hans betragtninger da han blev spurgt til Suso ved sin indtræden.


Rino har fraveget fra flere af sine statements ifbm. sin indtræden. Han ville også være en tåbe hvis han som det første gik ind og påpegede holdets kvalitative mangler i ren offentlighed. Det tager han forhåbentlig på tomands front med Mirabelli. Efter fyring vil man opfordre til optimisme - det gør man sjældent ved at gå ind og kritisere holdets mangler.

Jeg synes bestemt at fart er et brugbart element for enhver rolle og position. Hvis alle vores spillere kunne have Usain Bolt speed, ville det være helt fantastisk.

Det bliver dog gentaget at vi har et offensivt problem (og heraf mit oprindelig indlæg) pga manglende fart hos vores wings - det er jeg ikke enig i.


At kalde det for et problem er jeg enig i er et overkill, fordi vi skaber stadigvæk tilpas store chancer. Mit perspektiv går mere på at udvikle holdets kompetencesæt

Det giver vel præcis samme resultat hvis vores back angriber i bagrummet (som synes at være Gattusos oplæg). Her skaber det "bare" plads til vores wing i stedet, hvilket efter min mening giver rigtigt god mening når vi har to wings der er dygtige til at trække ind i banen og sparke på mål.

Trykker modstanderes CB frem, skaber det rum bagved som både 9eren og 8eren kan udnytte.


Nej, det giver ikke samme resultat. Det udvider de mønstre hvorpå vi kan angribe. Jo flere varianter vi mestrer, desto større vanskeligheder får modstanderen ved at holde os i skak.

Jeg må også indrømme at jeg ikke er med på præmissen om at en mindre hurtig wing ikke skulle kunne udfordre dybt. Jeg mener klart det handler om at skabe rummet i dybden, ved at trække modstanderen forsvar skævt.


Jeg har meget svært ved at se det er et parametre hvorpå vores kanter lykkedes, og overhovedet forsøger. Jeg tror som sådan heller ikke det er noget Rino beder dem om, fordi det ligger et stykke udenfor deres kompetencesæt.

Så skal jeg være bedre til at formulere mig - for det er absolut ikke min påstand at der skulle være et modsætningsforhold.

Derimod er min holdning at jeg foretrækker evnen til at spille i små rum og god teknik, fremfor fart - såfremt altså det valg skal tages.

Eller sagt med andre ord - jeg mener ikke at fart skal være den primære egenskab hos de wings vi kigger på.


Det er jeg uenig i, eftersom jeg gerne ser at man styrker både nuværende besætning i bredden og på spidskompetencer.

En række brugere har også argumenteret for at Hakan ikke passer ind på vores wing fordi han mangler fart - den påstand er jeg ligeledes uenig i.


Enig i at være uenig i påstanden omkring Hakan.

..Suso, må dog gerne beslutte sig i første hug for at køre selv eller slippe bolden til overlappet, så løbene i feltet ikke bliver forplumret, fordi alle stopper op og går ned i fart, fordi Suso bliver ubeslutsom i sit spil.

Dette er lige præcis et andet vigtigt aspekt i begrebet "fart".
Suso er bestemt ikke en langsom spiller - men spillet mister ofte fart når han får bolden.

Det er i øvrigt en af flere kritikpunkter jeg også har omkring Biglia.

Jeg læste for noget tid siden et interview med Christian Eriksen, der taler om hvordan han havde lært hele tiden at holde fart i bolden i hans tid i Ajax. Konstant blev dette trænet på alle niveauer i klubben.
Det var faktisk det han mente der havde udviklet hans spil allermest.

Ser man på et hold som Real Madrid og specifikt Vazquez og Asensio, så er det ikke klassiske hurtigløbere. Nuvel, de er ikke langsomme, men de kan ikke sammenlignes med spillere som Depay og Pavon.
De er bare så stærke på bolden at de formår at holde farten i spillet.


Både Vazques og Asensio er da netop spillere som via deres fart også udgør en trussel for modstanderen i bagrummet. Asensio i udtalt grad, fordi han kan alt det en moderne offensiv spiller skal kunne. Og yderligere er begge to ganske gode kontraspillere, som er noget du ikke har forholdt dig til endnu. Pavón er jo ligeledes overhovedet ikke en spiller som er en udpræget hurtigløber. Hvis din karakteristik af Depay og Pavón er klassiske hurtigløbere som fx Rommedahl, Babangida etc., så er der noget scouting som skal foretages.

Med den strategi hvor Gattuso forsøger at skabe rum og overtal med konstant bevægelse, mener jeg at det er egenskaber som deres vi skal se efter.


Godt at se du blev enig.

Tager vi en spiller som Depay, mener jeg at hans tid i Utd viste at han havde problemer når det kom til spillet på den centrale del af banen.

Hos ham ser jeg fart som det primære våben - lidt i stil med en El Sharaawy. Hans evne til at indgå i kombinationsspil er jeg ikke imponeret over. Jeg ser ham som en one trick horse og kan ikke umiddelbart se ham få succes hos os.


Jeg er nu heller ikke udpræget fan af hollænderen, selvom han nyder stor succes i Olympique Lyon. Min antipati går dog mere imod hans disciplin og halvslatne defensive indsats. Jeg synes ikke han er god nok til at vi skal have spillere til at skulle løbe rundt og rydde op for ham. Han er ingen Dejan Savicevic.
Rossoneri
bruger
5. april 2018 23:11
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Rino è il nostro uomo

@lentini
Jeg ser at vi er på vej ud i en klassisk citat+svar debat. Den prøver jeg lige at dreje kontra på.

Er på ingen måde uenig i at fart giver et andet aspekt i vores spil.
Det bliver dog hurtigt en dialog om hvordan vi mener spillet bør være, snarere end hvordan det er.

Jeg reagerede oprindeligt på en påstand (ikke fra dig) om at vi behøver fart for at kunne lykkes. Det er jeg, som skrevet flere gange, uenig i.

Som du selv skriver, skaber vi masser af chancer - faktisk flest af alle hold i serien, mens Gattuso har været ved roret. Vores problem er at omsætte dem til mål.

Hvorvidt Gattuso ønsker mere speed, skal jeg lade være usagt for nu. Hans udtalelser går umiddelbart i anden retning (eller i hvert fald med fokus på noget andet). Derfor må det sortere under kategorien "gætværk", indtil han evt. kommer med en modsat melding.

Omkring Vazquez og Asensio er vi simpelthen bare uenige - og lad det bare være ved det.

I virkeligheden kan min holdning (på dette område) koges ned til to punkter:

- stillet overfor valget mellem teknik og god/hurtig boldomgang (som jeg fx mener Calahanoglu besidder) og fart, vælger jeg det første. Kan jeg få begge dele, er jeg naturligvis glad.

- jeg mener ikke at vores hold (udfra de nuværende præmisser) mangler fart.
Dette indlæg er blevet rettet 5. april 2018 23:13 af Rossoneri
Pirlo21
bruger
6. april 2018 09:43
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Rino è il nostro uomo

Er helt på linje med @Lentini ang emnet fart og hvad det kan bidrage med.

Jeg syntes vores 2 seneste serie a kampe er gode eksempler på, hvorfor det ville være rart at have et par hurtige alternativer i vores offensiv. Både mode Juve (især i anden halvleg) og imod Inter, var der muligheder for nogle giftige omstillinger fra vores side - hvis vi havde haft nogle spillere der kunne true med dybeløb i omstillingerne.
Jeg er enig med @Rossoneri i, at vores kanter under Rino trækker meget mere ind i banen hvor bl.a vores backs kommer med overlaps. Men jeg savner virkelig nogle alternativer i vores trup, spillere der kan ændre kampens forløb og taktik - derfor er min største bøn, at få nogle offensive spillere med pace... ikke at fart selvfølgelig er nok i sig selv... men fart skader bestemt ikke.
Rossoneri
bruger
6. april 2018 10:13
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Rino è il nostro uomo

@pirlo
Jeg er jo egentlig ikke uenig i hverken din eller @lentinis betragtninger omkring fart. Vi skal nok bare adskille om vi taler om at ændre ting eller om at lykkes indenfor de rammer vi pt arbejder under.

Omkring omstillingerne, så oplever jeg dem faktisk lidt anderledes. Jeg mener i høj grad at vi havde mange fejlslagne omstillinger pga manglende teknik / dårlig boldbehandling. Når @lentini nævner træthed som en vigtig faktor, mener jeg at det er ret spot on.

Dermed er der også en ekstra dimension der hedder at vi har behov for mere bredde i truppen, for at holde spillerne skarpe.

Uanfægtet hvad man måtte mene rent taktisk, skal vi i markedet efter minimum én ekstra wing. Lad det endelig bare være en spiller der både kan noget med bolden og har fart. Det bliver dog næppe billigt, med mindre vi går efter en spiller der endnu ikke har bevist sig.
Dette indlæg er blevet rettet 6. april 2018 10:13 af Rossoneri
Lentini
bruger
7. april 2018 11:09
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Rino è il nostro uomo

@ Pirlo

Syns du berører et emne omkring kampforløb som er interessant. Jeg syns vi taber kampen på JS fordi Allegri netop har mulighederne fra bænken til ændre på holdets udtryk.

Den luksus kan vi ikke rigtig tilbyde Rino, uden et kraftig fald i kvalitet, som fx Borini kontra Hakan eller Suso. Strengt taget, og skåret ind til benet, kan Rino nærmest kun skifte til en 4-4-2, hvis han ikke vil lide kvalitetstab, men det faktum gør bare at man ændre udtrykket på holdet, som måske ikke er nødvendigt i en pgl. kampsituation.
Rossoneri
bruger
7. april 2018 18:58
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Rino è il nostro uomo

Det drejer sig vel i lige så høj grad om at vi ikke har truppen til rotation generelt. Kampen mod Juve var et glimrende eksempel på hvordan kræfterne slap op med 20-25 minutter igen og hvad det betyder når vi ikke formår at holde presset.

Klubsnak | AC Milan - Lusede amatører, elendige klamphuggere

1 2 3 ... 2819 2820 2821 ... 3350 3351 3352 Vis alle sider