Luk

bold.snak

Klubsnak | AC Milan - Med ønske om bedre tider..

1 2 3 ... 2884 2885 2886 ... 3397 3398 3399 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Bishop
bruger
28. juni 2018 15:08
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Med eller uden EL

"Det ville i så fald være et ultimativt manifest over CFCBs hykleri (omend det naturligvis ikke ville overraske)."


Jeg vil tro at kampene Milan VS Arsenal f.eks. var ganske attraktive, for turneringen på flere område.

Hvis de lægger økonomien for 2014-17 til grund, er både Lis og en potentiel ny ejers økonomi ganske uvedkommende.

CAS skal dermed tage stilling til om vores økonomi i de pågældende år, rent faktisk har været så kritisk at vi skal modtage den strengeste straf ifm FFP til dato.
Uden alt have tallene ved hånden. vil jeg påstå at dette ikke er tilfældet. Og ikke mindst er det kritisabelt fordi FFP jo specifikt har regler omkring lempelse af krav ifm ejerskifte.


Ja lige præcis det svært at finde mening i det hele, og alt i alt burde et positivt udfald af en appel med præcedens i tidligere sager være til stede.

Personligt er jeg (med vores situation in mente) egentlig røv-ligeglad med om vi deltager i EL. Det skulle da lige være for at vinde lortet og sende en gigantisk oppustelig fuckfinger til UEFA og deres gemmenkorrupte og latterlige system.

Jeg læste andetsteds at vi står til at miste €20m uden deltagelse - yderligere har man faktisk gransket en række klubbers økonomi og vurderet at det i flere tilfælde har haft en overordnet negativ effekt på økonomien hos de klubber der har deltaget i EL.

ALT drejer sig om at få den lille kinesiske platugle ud af vagten - PRONTO!


Delvist enig, jeg vil klart foretrække at vi deltager, spillerne har brug for alt den "internationale" erfaring de kan få, og så synes jeg generelt det er fint med europæiske kampe, særligt hvis man render ind i en af de andre "stormagter".

Men skulle jeg vælge mellem EL og så at beholde Li som ejer, så ville jeg uden at tøve smide Kineseren på porten. Jeg tror dog stadig at nærmere kommer til at handle om ny ejer og EL eller Kina og ingen EL.


Rossoneri
bruger
28. juni 2018 15:24
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Med eller uden EL

@Bishop
Du har naturligvis helt ret - det ville være et plus for spillerne at få den internationale erfaring. Noget som Gattuso lagde stor vægt på.
Og ikke mindst betyder det noget for selvforståelsen, at deltage i kampe som eksempelvis mod Arsenal.

Min pointe var snarere, at jeg mener at en europæisk udelukkelse er rene bagateller ift vores ejerforhold.
Lentini
bruger
28. juni 2018 19:10
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Med eller uden EL

The never ending story continuos.

Iflg Il Sole 24 Ore så er der genskabt kontakt mellem Li og Commisso på Li´s initiativ. Commisso er, forståeligt, skeptisk omkring forhandlingerne fordi Li nu to gange indenfor de sidste par uger har forladt forhandlingerne ved konklusionen i håbet på bedre. Derfor fremstår Commisso lettere brysk i sin udtalelse om at købet går igennem på hans termer.

I forhandlingsøjemed ret useriøst og uprofessionelt af Li, selvom jeg nu godt kan forstå at han prøver at presse citronen mest muligt for at få de mest gunstige, eller snarere mindst ugunstige, vilkår i salgsøjemed.

Det har virket til at Li har håbet på Ricketts familiens bud til i sidste ende at oparbejde en mindre budkrig for at undgå størst mulige tab. Men iflg Il Sole 24 Ore kommer et sådant bud fra Ricketts ikke inden tidsfrister for tilbagebetalingen til Elliott udløber. Selvom teamet bag Ricketts arbejder nat og dag for at få en due diligence igennem på rekordtid vil de tidligst være færdige i slutningen af juli måned, hvor Li´s deadline til Elliott længe er udløbet.

Derfor skal han hive de 32mio op af lommen for at forlænge sin tidsfrist. Og med Li udelukker jeg aldrig noget. Men lige nu, virker det ikke sandsynligt.

Commissos bud står fast på at Li opretholder 30pct af ejerskabet som minoritet. Commisso overtager forpligtelserne til Eliott samt kapitalforhøjelsen alt imens der bliver lagt 150mio til markedet.
Foggy
bruger
28. juni 2018 20:12
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Med eller uden EL

https://www.football-italia.net/123708/milan-shareholders-want-li-sale

Klubbens mindre aktionærer forlanger, at Li sælger eller får styr på økonomien.

Jo før Li kan få solgt, jo mindre får Elliot forhåbentligt også at sige.
Ondelyneme er et fedt ord!
Rossoneri
bruger
30. juni 2018 12:08
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Med eller uden EL

Desværre kan de mindre aktionærer ikke forlange noget som helst.

Med Elliott er det alt eller intet. De ejer ikke aktier (mig bekendt) - de har pant. Ergo drejer det sig om at de kan styring med Lis aktiver, såfremt han ikke lever op til sine forpligtelser.

Såfremt Elliott får noget at sige, sælger de a.s.a.p. (de har formentlig allerede købere på hånden). Commisso er formentlig i dialog dem Elliott også, for at kunne gennemføre handelen den vej igennem hvis det er muligt.
Dette indlæg er blevet rettet 30. juni 2018 12:24 af Rossoneri
Lentini
bruger
30. juni 2018 14:01
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Med eller uden EL

Det virker til at der er et større pokerspil igang hvor jeg også tror at medierne bruges ganske flittigt til at plante forskellige dagsordner til egen vindings skyld. Bl.a. kører der rygter om at Li har fundet de 32mio, hvorfor han så kan indbetale det skyldte beløb til Elliott, og udvide fristen frem mod oktober hvor Ricketts i givet fald når at få gjort en due diligence og kan deltage en budkrig.

Spørgsmålet er så bare, at såfremt de rygter holder vand, hvorfor indbetaler han så ikke med det samme? Hvad får Li ud af at trække tiden? Det ville jo netop gavne hans forhandlingssituation. Så jeg rynker lidt på næsen over det rygte. Stod jeg i Commissos sted ville jeg lade tiden gå. Bare for at se reaktionen ved Li når deadlinen til Elliott nærmer sig.

Problemet med alt det her, er at tiden heller ikke arbejder for klubben, Milan ift appellen ved CAS hvor Milan ville stå noget stærkere med en anden ved roret end Li Yonghong.
Foggy
bruger
3. juli 2018 09:47
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Med eller uden EL

https://www.football-italia.net/123913/milan%E2%80%99s-cas-strategy

Det er fornuftige argumenter, men klubben havde formentligt stået endnu stærkere, hvis klovnen Li ønskede klubben det bedste og ville sælge til Rocco Commisso.

Krydser fingre for, at han misser den deadline. Han har bare ikke pengene og har ikke formået at skabe det fundament i Asien, som han havde håbet på.

Det er pisse ærgerligt for Milan, at klubben er endt i suppedasen, fordi han ikke vil se nederlaget i øjnene. Han vil uanset komme ud med et kæmpe underskud.
Ondelyneme er et fedt ord!
Rossoneri
bruger
3. juli 2018 10:40
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Vi kan ikke li´ dig, Li!

Desværre halter et af argumenterne gevaldigt. Det der omhandler klubbens gæld.
Med i overtagelsen, påtog Li sig alle gældsforpligtelser ift klubben og dermed skulle han være garant for at dette ikke skulle volde problemer.

Jeg undrede mig over at det skulle være klubbens ageren under Berlusconi der skulle volde problemer. Det er det, som jeg forstår det, reelt heller ikke.

Det er derimod et problem at klubben oparbejdede en stor gæld i de sidste år før overtagelsen og at vi fortsætter med at gøre det.
Havde Li clearet gælden, havde vi ikke haft det problem.
Foggy
bruger
3. juli 2018 11:13
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Vi kan ikke li´ dig, Li!

Måske Berlusconi bare skulle ud af den handel med skind på næsen. Han har fået sine penge, og Finvest kører igen med drønende overskud. Men bag lyset har han solgt klubben til en mand, som ikke har pengene og lever for lånte penge. Det har desværre sendt Milan længere ned i dyndet. Li er en mand, der havde store ambitioner og forventninger til det asiatiske marked, men han har fået en lang næse.

Læser man Rocco Commissos ambitioner med klubben, ville det have været luksus, hvis Li gad sælge til ham.





Ondelyneme er et fedt ord!
Rossoneri
bruger
3. juli 2018 12:11
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Vi kan ikke li´ dig, Li!

Jeg synes at Berlusconi kan klandres meget, men ret skal også være ret.

Der er ingen tvivl om at han ikke formåede at skabe et økonomisk fundament til at køre en topklub. 2012 vil for altid stå som et trist monument over klubbens deroute. Det er ene og alene hans ansvar, som ejer. Mente han ikke at hans ledere var dygtige nok, måtte han jo se sig om efter andre.
Men virkeligheden er at intet er sket i Milan uden Don Silvios direkte accept.

Jeg synes dog, i den forbindelse, at CdSs (hvis jeg husker ret) artikel omkring Fininvests økonomi den anden dag, var en gang luderjournalistik.

Det kan sgu da ikke være den store overraskelse at Fininvest kommer ud med et overskud, når man har solgt en klub og tilhørende gældsforpligtelser for €740m...
Hvor var historierne om de underskud der er dækket de foregående år?

Når man tænker på forløbet omkring salget, mener jeg egentlig også at Berlusconi var i god tro ifm salget indledningsvis. Vi skal huske på at Li blot var repræsentant for et konsortium, hvis økonomiske formåen, væsentlig oversteg eksempelvis Sunings.

Og man kan også mene om Li hvad man vil, men han har trods alt fået disse mænd til at indgå i forhandlinger sammen med sig.

Styret i Beijing er som bekendt en lunefuld størrelse og Haixia Capital forklarede selv at de var blevet presset til at træde ud af "eventyret".

Tilbage stod så Li. Hvis han ikke kunne gennemføre handelen af økonomiske årsager, ville det koste ham €100m til Fininvest. Husker jeg ret, ville det omvendt koste Fininvest det samme, hvis man ikke valgte at gennemføre overtagelsen.

Man kan vel næppe forvente at Berlusconi at han skulle påtage sig et tab på €100m - pengene kom trods alt frem og Li overholdt sine forpligtelser ift spillerkøb.

Berlusconi kan, som sagt, kritiseres for meget, men lige i denne sag synes jeg faktisk det er svært at se hvad han skulle have gjort anderledes.

Klubsnak | AC Milan - Med ønske om bedre tider..

1 2 3 ... 2884 2885 2886 ... 3397 3398 3399 Vis alle sider