Luk

bold.snak

Klubsnak | AC Milan - Med ønske om bedre tider..

1 2 3 ... 3034 3035 3036 ... 3396 3397 3398 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Foggy
bruger
15. dec. 2018 15:15
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Mens vi venter på januar!

Min anke på Higuain går på tre ting. 1) Hans alder 2) Hans pris 3) Og så synes jeg, at han gjort det ok, men ikke så godt som håbet.

Jeg vil hellere, at Milan får held med at sende ham videre til Chelsea, som overtager Milans lejeudgifter.

Dernæst kan Milan prøve udnytte det gode forhold til Genoa med et bud på Piatek. Han har vist, at han kan score i Serie A og er kun 23 år. Jeg tror, han går en stor fremtid i møde.
Ondelyneme er et fedt ord!
Magnifico
bruger
15. dec. 2018 15:19
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Mens vi venter på januar!

@ Rosso

Mit "Velkommen til virkeligheden" skal ses som en almen kommentar til, at fodboldklubber - hvilket selvsagt inkluderer Milan - må forholde sig til den virkelighed, som gælder for alle andre virksomheder: Hvis dine udgifter overstiger dine indtægter, har du underskud. Og det går ikke i længden. Så går du på røven. I hvert fald ude i den virkelige verden, hvor der ikke står alverdens mæcener parat med penge, som de blindt smider i et stort, sort hul.

At man har gjort det "ganske fornuftigt" på udgiftssiden i de senere år er fint. Men det er kun den ene side af mønten. Hvis man ikke samtidigt formår at hæve indtægtssiden og få den til at matche udgiftsiden, har man samlet set ikke gjort det godt nok.

Mht. stadion forholder jeg mig til fuglen i hånden. Ikke fugle på taget. Få den aftale igennem hos kommunen, få foretaget de rette renoveringer af stadion - som tager flere år og indebærer en reduceret tilskuerkapacitet - og få nogle (flere) penge i kassen. Det bliver ikke let, og tager med statsgaranti tid. Det sker ikke bare ved et "trylleslag".

For øvrigt er Gazidis mere fokuseret på at konstruere et nyt stadion (sammen med Inter), hvilket vil blive et 10+-årigt projekt:

https://www.calcioefinanza.it/2018/12/11/gazidis-punta-su-un-nuovo-stadio-condiviso-tra-milan-e-inter/

Men når indtægtssiden på et tidspunkt ellers overstiger udgiftssiden, kan man begynde at bruge (yderligere) penge på fx spillere. Det er imø en klassisk fejl at bruge penge baseret på forventede indtægter, som endnu ikke er i hus. Det er roden til alt ondt. Det eneste, du kan styre er dine udgifter. Du kan ikke tilsvarende styre dine indtægter.

Og til sidst... Hvis vi fratrækker nedskrivninger på 50 mio euro, er der stadig et underskud på 76 mio euro = 570 mio DKK. Stadig ikke godt.
Italia. Storia. Cultura. Calcio. Viola.
Rossoneri
bruger
15. dec. 2018 19:39
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Mens vi venter på januar!

@mag
Hvis dine udgifter overstiger dine indtægter, har du underskud. Og det går ikke i længden.

Ja, det er der næppe mange der vil argumentere imod.

Man kunne dog let læse dit indlæg som at Milans ledelse ikke har forholdt sig til det ubestridelige fakta, hvilket jeg mener mangler både nuancer og indsigt.

At man har gjort det "ganske fornuftigt" på udgiftssiden i de senere år er fint. Men det er kun den ene side af mønten. Hvis man ikke samtidigt formår at hæve indtægtssiden og få den til at matche udgiftsiden, har man samlet set ikke gjort det godt nok.

Igen, så tvivler jeg på at der er mange der har meget at indvende mod en sådan selvfølgelighed.

Men nu vedrører dette jo Milans fremtid - ikke klubbens fortid. Derfor prøvede jeg at beskrive at Berlusconi ikke ønskede at investere i indtægtssiden, mens Li ikke evnede at investere i indtægtssiden. Elliott derimod har gjort det ganske klart at de har alle intentioner om at gøre netop det.

Det bliver ikke let, og tager med statsgaranti tid. Det sker ikke bare ved et "trylleslag".

Jo, nej og jo.
Hvis begge klubber ønsker det (hvilket meget tyder på), bliver det ganske let da alle parter (Milan, Inter og det milanesiske bystyre) har samme interesse.

Jeg kan ikke se hvordan det skulle tage lang tid. Det er bystyret selv der har foreslået aftalen og derfor er det sådan set blot at sætte underskrifter på en aftale.

Det drejer sig jo ikke om at ændre de fysiske rammer (hvilket selvklart vil strække sig over en vis tidshorisont). Hvis de to klubber fra en evt. aftales underskrift råder over stadion 100%, ændres de økonomiske rammer med det samme.

Gazidis har i øvrigt udtalt at han ser det at blive på San Siro som det mest oplagte, men at man vurderer andre muligheder. I dette tilfælde vil det være at bygge et nyt stadion lige ved siden af San Siro, på den gamle vædeløbsbane der ligger lige ved siden af (jeg er dog i tvivl om hvilken, da der er to tæt på hinanden).

Man kunne jo også forestille sig at det er en del af et spil for at presse folkene i kommunen lidt. Der foregår givetvis en forhandling om pris.

Det er imø en klassisk fejl at bruge penge baseret på forventede indtægter, som endnu ikke er i hus. Det er roden til alt ondt.

Tja, hvis man ser på det mere teoretisk, viser det sig faktisk at det (generelt set) betaler sig at tage chancer. Det er jo ikke et ukendt fænomen at virksomheder baserer deres investeringer på forventninger og ikke blot hvad der står på bankbogen.
Men det er vist en anden diskussion.

Og til sidst... Hvis vi fratrækker nedskrivninger på 50 mio euro, er der stadig et underskud på 76 mio euro = 570 mio DKK. Stadig ikke godt.

Det er der vist heller ikke nogen der har påstået.

Du skrev blot at vores regnskab var €53m dårligere end året før (hvilket teknisk set er 100% korrekt, omend du ovenover taler om driftsresultat).
Her kommer jeg blot med lidt indsigt til hvorfor det netop ser sådan ud. Som skrevet, så drejer det sig ikke om at man har ladet omkostninger løb løbsk eller at indtægtsiden er kollapset. Det skyldes regnskabstekniske ændringer.

Det er jo en meget væsentlig oplysning, da selve vores drift faktisk er forbedret fra år til år.
Dette indlæg er blevet rettet 15. dec. 2018 19:44 af Rossoneri
Rossoneri
bruger
15. dec. 2018 19:42
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Mens vi venter på januar!

@foggy
Dernæst kan Milan prøve udnytte det gode forhold til Genoa med et bud på Piatek. Han har vist, at han kan score i Serie A og er kun 23 år. Jeg tror, han går en stor fremtid i møde.

Ja, ingen tvivl om at Piatek ser spændende ud. Men det er også et stort gamble.

Min personlige holdning er at vi har behov for en "proven" spiller. Når man ser på Higuains performance, mener jeg også man skal tage med at vi ikke har været vanvittigt dygtige til at gøre ham god. Man kan vel sammenligne situationen lidt med Bacca.

Det er ikke for på nogen måde at fratage Higuain det ansvar jeg mener ligger på ham, men jeg har stadig stor tiltro til at han kan blive et stort aktiv for os. Også i flere sæsoner frem.


Dette indlæg er blevet rettet 15. dec. 2018 23:18 af Rossoneri
Magnifico
bruger
16. dec. 2018 00:26
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Mens vi venter på januar!

@ Rosso

Jeg synes, at du tager meget for givet, som selvfølgeligheder. Vi taler altså om en klub, hvor der i efterhånden flere år er blevet sagt meget, lovet meget - uden at ordene efterfølgende er blevet til virkelighed.

Og så taler vi også om Italien her, hvor min erfaring - via egne oplevelser i støvlelandet - siger mig, at udtryk som f.eks. “en meget overkommelig opgave", "ganske let" og "trylleslag" ikke harmonerer særligt godt med almen italiensk adfærd og kultur.

Nå, vi får se, om din store tiltro til de nye ejere, den nye ledelse og kommunen holder stik - og at de dermed kan gøre det bedre end de tidligere. Det kan kun tiden vise.
Italia. Storia. Cultura. Calcio. Viola.
Rossoneri
bruger
16. dec. 2018 09:10
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Mens vi venter på januar!

@mag
Der er ingen tvivl om at det italienske "system" fungerer lidt anderledes end her i de nordiske lande. Og du ved naturligvis mere om det end mig qua at du bor der.

Jeg har dog selv relationer til Sydamerika og kan derfor sagtens sætte mig ind i situationen.

Her hæfter jeg mig dog ved at alle parter har en fælles interesse og der er det faktisk min oplevelse at bureaukratiet ofte bliver mere smidigt.

Men du har selvsagt ret i at det stadig er fugle på taget i den forstand at der ikke er indgået nogen aftale endnu.
Foggy
bruger
16. dec. 2018 10:11
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Mens vi venter på januar!

Ja, ingen tvivl om at Piatek ser spændende ud. Men det er også et stort gamble.

Min personlige holdning er at vi har behov for en "proven" spiller. Når man ser på Higuains performance, mener jeg også man skal tage med at vi ikke har været vanvittigt dygtige til at gøre ham god. Man kan vel sammenligne situationen lidt med Bacca.

Det er ikke for på nogen måde at fratage Higuain det ansvar jeg mener ligger på ham, men jeg har stadig stor tiltro til at han kan blive et stort aktiv for os. Også i flere sæsoner frem.


Jeg er enig, men jeg synes, at Higuain bliver for dyr. Jeg er ikke faldet på halen over Higuains præstationer, desværre.

Jeg håber virkelig, at Gattuso satser mere offensivt, når Paqueta kommer.

https://www.football-italia.net/132101/milan-fabregas-calhanoglu-out

Det vil være et fint bytte. Calhanoglu har slet ikke ramt noget, der ligner god form i dette efterår.


Ondelyneme er et fedt ord!
Rossoneri
bruger
16. dec. 2018 14:09
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Mens vi venter på januar!

Jeg har svært ved at få øje på at Fabregas og Calhanoglu skulle være hinandens alternativer.

Spanieren er vel i højere grad alternativet til Biglia. Det ligger i hvert fald ikke lige for at Fabregas pludselig skulle til at spille dynamisk kant.

Som jeg ser det, er Fabregas tænkt som 6er, hvis Gattuso går tilbage til en 4-1-4-1, eller som én af de to centrale i 4-4-1-1 eller 4-4-2. I sidstnævnte scenarie, er der dog ikke plads til Paqueta og derfor forekommer det mig at vi kommer til at forlade 4-4-2 som udgangspunkt.

Mine penge er på at Gattuso vender tilbage til 4-1-4-1 eller en 4-4-1-1 (det bliver hurtigt det samme med de mønstre vi har set tidligere). Det giver umiddelbart bedst mening ift at bruge vores spillere på de bedste positioner.

Omkring Calhanoglu, så er det svært at se hvem der skulle erstatte ham. Gattuso ynder at benytte spillere der naturligt trækker ind i banen. Dermed er det næppe en rolle der er tænkt til Paqueta. Det fleste forlydender går da også på at han er tiltænkt en central position.

Gattuso har samtidig gjort det klart at han stadig savner en del fra Castillejo, som i øvrigt jo først og fremmest er tiltænkt som alternativ til Suso.

Vi skal, også lige huske på at Calhanoglu har spillet det meste af sæsonen med en fodskade. I mine øjne var han vores bedste spiller sidste sæson, sammen med Bonucci. Han har jo ikke pludselig glemt hvordan man spiller fodbold og jeg ser ham ikke umiddelbart blive solgt.

I så fald skal vi i hvert fald i marken efter en erstatning. Med øje på at det har taget noget tid at spille vores andre nyindkøb ind og vi står til at hente op til tre spillere til januar (uden at regne en ny kant med), tror jeg at Gattuso satser på nogle faste holdepunkter.

Det er dog omvendt klart at vi alle forventer at se noget mere fra Calhanoglu. Det synes jeg dog også man kan tillade sig at tro på kommer til at ske, når han er sin skade helt kvit.
Dette indlæg er blevet rettet 16. dec. 2018 14:12 af Rossoneri
Foggy
bruger
16. dec. 2018 14:28
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Mens vi venter på januar!

Havde jeg formuleret det bedre, havde du sluppet for et så langt indlæg :)

Min pointe er, at jeg vil blive glad for at sælge Hakan, hvis vi samtidig får Cesc ind. Altså ikke et 1 til 1-bytte. Jeg mener, at Cesc kan forstærke os, mens Hakan er gået i stå.

Bliver Hakan solgt, skal vi have en anden kant ind, med mindre Rino vil skifte formation.
Ondelyneme er et fedt ord!
Rossoneri
bruger
16. dec. 2018 14:40
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Mens vi venter på januar!

Hehehe, men pointerne omkring Calhanoglu består nu.

Vi kan selvfølgelig ikke være uenige i at hans spil har efterladt en god del at ønske sig, men jeg tre omvendt ikke han har glemt hvordan man spiller fodbold henover sommeren.

Jeg synes ikke der er mange oplagte bud på en erstatning og i så fald skal en sådan først spilles ind på holdet. Noget vi endnu ikke har formået med Castillejo.

Skulle vi sælge ham, ville jeg synes det gav bedre mening til sommer, hvor vi så har Bonaventura tilbage.

Klubsnak | AC Milan - Med ønske om bedre tider..

1 2 3 ... 3034 3035 3036 ... 3396 3397 3398 Vis alle sider