Luk

bold.snak

Klubsnak | AC Milan - Lusede amatører, elendige klamphuggere

1 2 3 ... 3036 3037 3038 ... 3352 3353 3354 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Rossoneri
bruger
18. dec. 2018 16:00
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Mens vi venter på januar!

@foggy
Det er bestemt ikke fordi jeg har noget imod at spille med diamant på midten. Der er masser af aspekter, rent teoretisk, jeg godt kan lide ved den formation.

For mig er det en meget mere pragmatisk snak.

Suso har vist sig kampafgørende i flere tilfælde i år. Sammen med Bakayoko, synes jeg han har været vores bedste spiller (omend begge har haft udfald).

Derfor har jeg svært ved at finde fornuften i at skille os af med ham, for at benytte et andet system.

Ikke mindst fordi vi har væsentlige mangler i vores nuværende trup. For det første, mangler vi det defensive bolværk som jeg mener er nødvendigt. Her har Kessíe slet ikke den fornødne taktiske forståelse.

Dernæst mangler vi min. én angriber på topplan til at spille ved siden af Higuain. Modsat @milanistar ser jeg ikke Cutrone og ham som en frugtbar løsning - de søger alt for meget de samme rum og muligheder.

Og det er ikke mindst en spiller der må formodes at være rigtigt dyr (hvis vi skal have kvalitet). Ikke dertil forglemme, at det er en spiller der skal integreres på holdet, hvilket ikke nødvendigvis sker dag ét.

Som jeg ser det, kan vi få meget af det du efterlyser med en 4-4-1-1 (pånær de to angribere), samtidig med at vi kan holde fast i en stamme af spillere.

Mit personlige ønskescenarie (udfra et realistisk perspektiv) ser nogenlunde sådan ud:
http://lineupbuilder.com/?sk=h6ny6

Gattuso spiller allerede med meget offensive backs - navnlig Calabria. Og med Conti snart klar til at indgå, har vi endnu en spiller af samme type.

En Fabregas / Biglia der falder ned foran det centrale forsvar og er et omdrejningspunkt i spilopbygningen.
Skulle man drømme lidt, havde Leonardo blikket stift rettet mod Paris, hvor det igår blev meldt ud at Rabiot ikke forlænger sin kontrakt og at klubben har tænkt sig at smide ham på bænken.

Mon ikke det skulle være muligt at lande ham på et lån frem til sommer og så skrive med ham der?

Du får også din trequartista i form af Paqueta og mon ikke Higuain / Cutrone begge ville nyde godt af en kreativ spiller tættere på dem.

Det giver på papiret også noget mere plads til de to kanter.

For mig, er det i hvert fald en mere logisk løsning, da det ikke indebærer store taktiske omvæltninger.

Så må vi så se hvad der sker til sommer og om Gattuso vil / kan sammensætte en trup til en diamant på midten, som det tidligere har været fremme at han faktisk gerne ville.
Dette indlæg er blevet rettet 18. dec. 2018 16:11 af Rossoneri
Milanistar
bruger
18. dec. 2018 16:24
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Mens vi venter på januar!

Det ligner også en fornuftig løsning, den du har fat i dér.
Jeg hænger måske for meget fast i fortiden, indrømmet. Det fungerede heller ikke med Inzaghi-Gilardino, fordi ingen af dem var stærke i spilopbygningen. Der kunne Sheva lidt flere ting, omend både ham og Pippo var meget afhængige af at blive serviceret.

Der er rigtigt mange gode aspekter i dit personlige (realistiske) drømmehold, hvor der bortset fra Fabregas og Higuain også er et væsentligt fremtidsperspektiv i holdet (forudsat at Kessie og Cutrone udvikler sig til klassespillere). En central midtbane med Rabiot-Fabregas, Rabiot-Bakayoko eller Fabregas-Bakayoko lyder i hvert fald stærkt. Så kan man spille Bakayoko-Kessie i kampe hvor fokus er på det defensive. Jeg har dog stadig lidt tvivl omkring Hakan på den venstrekant. Jeg tror han og Paqueta vil søge nogle af de samme rum (Paqueta trækker meget mod venstre, Hakan trækker meget ind i banen), hvorfor jeg hellere så at vi brugte en decideret kant, som vi lige nu desværre ikke har. Er det Denis Suarez du har skrevet på i dit lineup?

Anyway. Først og fremmest handler det om at få folk tilbage fra skader, få Paqueta og en eventuel kanin-i-hatten kørt ind på holdet, og så vinde nogle fodboldkampe. Og komme af med Berto, Monto, Mauri, Laxalt, Halilovic, Abate (til sommer) og hvad vi nu ellers ligger inde med af overflødige spillere.
Rossoneri
bruger
18. dec. 2018 16:43
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Mens vi venter på januar!

Jeg hænger måske for meget fast i fortiden, indrømmet.

Som Milan-fan er det meget svært ikke at gøre det. Jeg fanger gang på gang mig selv i at sidde og se gamle klip. Lidt trist egentlig, men sådan er det jo. Det går op og ned.

Jeg har dog stadig lidt tvivl omkring Hakan på den venstrekant. Jeg tror han og Paqueta vil søge nogle af de samme rum (Paqueta trækker meget mod venstre, Hakan trækker meget ind i banen), hvorfor jeg hellere så at vi brugte en decideret kant, som vi lige nu desværre ikke har.

Ja, og i virkeligheden jo helt samme problematik som med Bonaventura på mezzala´en.

Jeg ser dog også nogle muligheder. Det vigtige er at Paqueta bevæger sig ud af det rum Calhanoglu naturligt søger. Det kan så enten være ud i det tomme rum til venstre (som du er inde på) eller helt ind i boksen.

Det var også noget vi ofte så med Seedorf og Kaká, hvor førstnævnte rigtigt tit søgte rummet foran modstanderens forsvar.

Er det Denis Suarez du har skrevet på i dit lineup?

Ja. Det er egentlig mest lidt af en placeholder for en venstre midt der kan noget med bolden på fødderne. Altså en spiller i samme stil som Hakan og Jack.
Han har været på tale mere end én gang og jeg synes det ville være en fin løsning hvis vi kunne hente ham på lån.

Der meldes dog i dag at Torino overvejer at skille sig af med Soriano allerede i januar. Det kunne også være en fin løsning hvis vi kan overtage lånet (uden at kende de økonomiske detaljer).

Omkring Laxalt, så ser jeg os ikke umiddelbart sende ham videre allerede nu. Men det er vist svært ikke at betegne ham som et panikkøb - ikke mindst til den pris.
Dette indlæg er blevet rettet 18. dec. 2018 16:44 af Rossoneri
Milanistar
bruger
18. dec. 2018 16:56
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Mens vi venter på januar!

Suarez kunne være en fed tilføjelse til truppen, da jeg også mener at han besidder noget eksplosivitet og evnen til at sætte en mand, i modsætning til Hakan og Paqueta. Men nu skal vi jo også huske, at Jack kommer tilbage igen (forhåbentligt i forrygende form).
Men ja, hvor Hakan skal placeres kommer nok også an på, hvem vi møder. Og det samme med Paqueta. Uanset bliver vores venstreside meget afhængig af en angrebsivrig RR eller Strinic, samt at Hakan og Paqueta finder ud af at skabe bevægelighed ved konstant at bytte plads.

Kan vi sælge Laxalt for det halve, så ville det være fint. Spørgsmålet er bare, hvem der vil betale det? Så mon ikke han får lov at blive resten af sæsonen med begrænset spilletid til følge.

Omkring aftenens kamp:

Vi SKAL simpelthen vinde. Jeg ved godt, at vi aldrig kan forvente en sejr, specielt ikke med de skader, men Bologna er altså et skræmmende dårligt hold. De har intet offensivt, og det er vel kun fordi de er på hjemmebane at jeg overhovedet levner dem en chance. Som Gattuso har udtalt, så skal vi i aften ud og slå tilbage, hvilket spillerne er mere end klar på. Mål fra Pipita og godt spil fra Suso forventer jeg af kampen, samt at vi viser lidt kontrol og stabilitet. Gattuso er ingen stor taktiker, men han er bedre end Pippo (som jeg dog stadig har den største respekt for).
Rossoneri
bruger
18. dec. 2018 19:32
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Mens vi venter på januar!

Romagnoli starter. Bliver dejligt med et regulært midterforsvar igen, omend Abate skal have ros for sine vikar-optrædender.
Foggy
bruger
18. dec. 2018 20:04
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Mens vi venter på januar!

Jeg er ikke uenig i din opstilling, Rosso. Calhanoglu skal i hvert fald oppe sig, hvis han skal have en fremtid i klubben. Kommer der et fornuftigt bud fra Bundesligaen, bør vi slå til.

EDIT: Jeg synes, det vil være spild af talent at have Kessie på bænken. Så hellere køb ham fri i Atalanta og sælge ham videre.
*******

Dette indlæg er blevet rettet 18. dec. 2018 20:05 af Foggy
Rossoneri
bruger
18. dec. 2018 20:24
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Mens vi venter på januar!

@foggy
Ja, Hakan skal selvsagt op i gear. Jeg synes dog at vi har al mulig grund til at tro det kan lade sig gøre. Han spillede rigtigt flot på pladsen sidste sæson og er først nu blevet en fodskade kvit.

Omkring Kessíe, synes jeg blot at Bakayoko er en bedre spiller. Navnlig med bolden er der en væsentlig forskel på de to. Det sagt, så er der behov for at have kvalitetsalternativer på de fleste pladser, hvis vi vil gøre os forventninger om at spille med der hvor der er sjovt.

I øvrigt melder flere medier at Rabiot har indgået aftale med Barcelona. Så må vi nøjes med Fabregas.
Foggy
bruger
18. dec. 2018 20:26
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Mens vi venter på januar!

Jeg fatter ikke, hvad Barcelona vil med Rabiot. Nogen gange køber de bare for at købe. Han er slet ikke sådan en type spiller, de spiller med på midten.
*******
Foggy
bruger
18. dec. 2018 21:24
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Mens vi venter på januar!

Tre halvlege uden scoringer. Spillet er sgu ikke befriende på nogen måde mod et kontraspillende Bologna-hold.

Vi har ikke rigtig nogen jokere på bænken, og Rodriguez og Hakan spiller igen dårligt.

Det begynder at blive bekymrende.
*******
Pirlo21
bruger
18. dec. 2018 21:25
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Mens vi venter på januar!

Fuldstændig ideforladt indsats af os!! Nøj hvor spiller vi langsomt og uden meget offensivt kvalitet.
Ingen løb uden bold, intet brugbart for vores 2 angribere at arbejde med kun et par tilfældige bolde har de fået. Suso og calabria prøver i det mindste at skabe.
RR slår det ene dårlig indlæg efter det andet og hakan - ja hvad bidrager han med?? Der kommer jo absolut INTET offensivt fra vores venstre side... det er bare ikke godt nok.
Kessie og baka gør det heller ikke let for os med deres alt for mange lette fejl med bolde og de kommer aldrig med offensive løb - muligvis pga af rino.
Det hele går så forbandet langsomt og er så forudsigeligt som noget kan være, i det mindste kun de sku da prøve at smide et par bolde ind i bolognas felt bare engang imellem.

Ind med vores anden spanier, han er ikke bange for at udfordre og har noget fart.

Forstår ikke rinos offensive oplæg, defensivt står vi fint- men at Bologna står så dybt og forsvarer med alle mand kan da ikke overraske.

Kom nu igang mand, vi skal vinde den her kamp
Forza milan

Klubsnak | AC Milan - Lusede amatører, elendige klamphuggere

1 2 3 ... 3036 3037 3038 ... 3352 3353 3354 Vis alle sider