Luk

bold.snak

Klubsnak | AC Milan - Trænerkabalen slår igen fejl

1 2 3 ... 3102 3103 3104 ... 3380 3381 3382 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Rossoneri
bruger
17. feb. 11:58
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Er vi der, når det spidser til..

Jeg har virkelig også et ønske om at Gattuso snart prøver at ryste posen.

Susos fortolkning af wing-rollen er en hæmsko for os, når han er inde i de lange perioder hvor han ikke disker op med sit one-man show.

Spillet mister fart når det går gennem ham og hans meget stationære position meget bredt i banen gør at det lukker rummet for Calabria (omvendt af Hakan, der skaber plads på ydersiden når han trækker ind i rummet bag Piatek).

Man kan se at Gattuso gang på gang prøver at dirigere ham mere ind centralt, men det sker bare ikke.

Jeg har sagt det før og jeg mener det fortsat er relevant, jeg mener Suso er en hæmsko for vores kollektive offensiv. Det er noget man godt kan leve med, hvis kvaliteten er så høj at det udgør et konstant våben. Her er Arjen Robben nærmest poster child.
Suso udgør absolut et farligt våben - desværre bare ikke kontinuerligt, fint illustreret ved at han har scoret ét mål og lagt nul assists i de seneste 12 kampe.

Personligt ville jeg virkeligt gerne se en 3-5-1-1 med Paqueta som mezzala og Hakan i en fri flakkende rolle bag Paqueta.

Det ville give endnu mere offensiv frihed til vores backs (wingbacks i det tilfælde), hvor jeg mener at Calabria er godt på vej til at udvikle sig til ligaens bedste. Conti befinder sig også bedst i den rolle.

RR har i Milan mest imponeret defensivt, men i Bundesligaen var det navnlig hans offensiv der gjorde ham til et ombejlet navn. Kampen igår, viste også fint hvad han kan bidrage med offensivt.
Rossoneri
bruger
17. feb. 12:09
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Er vi der, når det spidser til..

@jpp
Hvad tænker I om Gattuso? Har I generel tiltro til ham eller skal der ses på et alternativ i slutningen af sæsonen?

Det er egentlig ganske interessant, fordi der løbende er dialog om hans position.

Personligt begriber jeg det simpelthen ikke. Jeg må umiddelbart tro at det drejer sig om dem der ikke brød sig om ham som spillertype.

Nuvel, Gattuso er da langt fra et færdigt produkt som træner.

Men jeg har svært ved at forestille mig at der ville blive stillet lige så store spørgsmålstegn ved andre trænere, der have formået at hente 3. flest point i ligaen i den periode de havde været ved roret.
Og det er vist fair at sige at det er gjort med et materiale der ikke var/er ligaens 3. bedste. Ikke mindst er det sket i en periode fyldt med kaos i klubben og han overtog et hold i decideret kaos og i elendig fysisk form fra Montella.

Derudover har han jo imponerende opbakning i truppen og flere spillere har direkte krediteret ham for at udvikle sig som spillere.

Som Ambrosini udtalte den anden dag, hvad skal han dog gøre mere for at overbevise folk?
Jpp
bruger
17. feb. 12:14
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Er vi der, når det spidser til..

"Det er egentlig ganske interessant, fordi der løbende er dialog om hans position."

Ja, det er det, der også har strejfet mit øre.

"Jeg må umiddelbart tro at det drejer sig om dem der ikke brød sig om ham som spillertype."

Kan det have noget at gøre med, at ledelsen i stedet hellere så et større "navn" - eller rettere en mand med mere erfaring?

Jeg synes også han har gjort det rigtig godt pånær den nedgang, der lige fulgte efter en række gode resultater sidste år.
"When it comes to Arsenal my heart will always do the talking"

Arsenal-transfers - udgående:
http://bit.do/afgange
Rossoneri
bruger
17. feb. 12:24
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Er vi der, når det spidser til..

Kan det have noget at gøre med, at ledelsen i stedet hellere så et større "navn" - eller rettere en mand med mere erfaring?

Jeg synes egentlig at ledelsen har være ganske tydelige i deres opbakning af Gattuso. Navnlig siges det at Gazidis er meget stor fan af Rino og at de to arbejder ganske tæt sammen.

Det skulle have skabt nogle gnidninger mellem Leonardo og Gazidis (som dog skulle være udredt igen).

Og så tror jeg også at folk generelt er ved at få øjnene op for at et "stort" navn ikke nødvendigvis er løsningen. Bare se på Utd, Real m.fl.

Det drejer sig om at skabe en sund og stærk kultur, der også tæller store ledere i truppen. Her er det vel svært at pege på en meget stærkere lederskikkelse, ikke mindst når man har Maldini rendende rundt på korridorerne og træningsanlægget også.
Jpp
bruger
17. feb. 12:29
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Er vi der, når det spidser til..

"Og så tror jeg også at folk generelt er ved at få øjnene op for at et "stort" navn ikke nødvendigvis er løsningen. Bare se på Utd, Real m.fl."

Jeg er helt enig, men nogle ledelser vil jo helst have en stjerne på trænerbænken også.

"Det drejer sig om at skabe en sund og stærk kultur, der også tæller store ledere i truppen. Her er det vel svært at pege på en meget stærkere lederskikkelse, ikke mindst når man har Maldini rendende rundt på korridorerne og træningsanlægget også."

Det er ser også fornuftigt ud! Er Maldini egentlig stadig chef for sportslig udvikling, eller hvad titlen er? Er han slet ikke lun på en mere fodboldpraksisnær karriere? Træner, assistent mv.?

"When it comes to Arsenal my heart will always do the talking"

Arsenal-transfers - udgående:
http://bit.do/afgange
Kezman69
Banned
17. feb. 12:49
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Er vi der, når det spidser til..

Så smukt til alt for høje odds 3.75 !!!

Tak herfra :-)
PSV EINDHOVEN

- Dick Advocaat:"Jeg bad om to nye midterforsvarere. Man gav mig Hiljemark..."

- Lasse Schöne: "I dag var VAR imod os, mens det i den hjemlige liga har været med os. Der er nogle tvivlsomme ting..." !!!
Pirlo21
bruger
17. feb. 13:18
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Er vi der, når det spidser til..

Jeg har sagt det før og jeg mener det fortsat er relevant, jeg mener Suso er en hæmsko for vores kollektive offensiv. Det er noget man godt kan leve med, hvis kvaliteten er så høj at det udgør et konstant våben. Her er Arjen Robben nærmest poster child.
Suso udgør absolut et farligt våben - desværre bare ikke kontinuerligt, fint illustreret ved at han har scoret ét mål og lagt nul assists i de seneste 12 kampe.

Come on @rossoneri bare i de sidste 2 kampe satte han kessie op til en helt fri header og imod cagliari spillede han hakan helt fri.
Suso ikke så tone angivende før, som tidligere på sæsonen,men at gøre ham til vores offensive problem og endda vælge at fremhæve hakan som en bedre løsning... er virkelig spøjst!!
Endvidere, så husk på hvor meget plads suso giver resten af vores offensiv. Bare se igår mod atalanta, hvor der var 2 mand konstant på ham.
Når det er sagt, så er glad for at castillejo får chancen på fredag, den fortjener han.

Pirlo21
bruger
17. feb. 13:22
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Er vi der, når det spidser til..

Ang rino, kommer vi i top 4 så får han mindst en sæson mere - kommer vi ikke i top 4, er han fortid til sommer. Vi bruger ikke 70 mio euro for sjovt i januar vinduet.
På sigt håber jeg rino, får skolet vores hold bedre i deres tilgang i de store kampe - jeg syntes vi overlader for meget initiativ til modstanderen. Når det er sagt, så er resultatet det vigtigste for os.
Pirlo21
bruger
17. feb. 13:25
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Er vi der, når det spidser til..

Nyd lige det her gutter, fantastisk Forza AC Milan boom boom Piatek

https://mobile.twitter.com/MilanEye/status/1096892226821603328
Rossoneri
bruger
17. feb. 13:51
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Er vi der, når det spidser til..

@pirlo
Come on @rossoneri bare i de sidste 2 kampe satte han kessie op til en helt fri header og imod cagliari spillede han hakan helt fri.

Tror du misforstår min pointe. Det skal jeg selvfølgelig til dels gerne tage på min kappe - "kollektive offensiv" er måske et lidt fluffy begreb.

Suso kan klart noget på egen hånd, men Gattusos offensive koncept går på masser af bevægelighed og dynamik, for at skabe ubalance i modstanderens rækker. Det kræver blandt andet at man hele tiden bevæger sig væk fra sin udgangsposition og ikke mindst at man er meget direkte i sit spil.

Man skal næppe have set mange Milan-kampe for at se at Suso langt fra rimer på den slags fodbold.

Dermed dog ikke sagt at der ikke kunne være plads til en Suso-type i Milan. Det kræver dog at denne bare leverer varen kamp efter kamp, som man fx har set Robben gøre i mange sæsoner i træk. Og det må vi vel være enige i at Suso ikke gør (?)

Suso ikke så tone angivende før, som tidligere på sæsonen,men at gøre ham til vores offensive problem og endda vælge at fremhæve hakan som en bedre løsning... er virkelig spøjst!!

Igen, jeg antager at dette må bero på at du ikke fanger det jeg skriver. At Calhanoglu er væsentlig bedre i det etablerede angrebsspil.

Som jeg skrev den anden dag, er jeg bestemt enig i at Susos outcome har været bedre i indeværende sæson (det antager jeg at de fleste vil være enige i).
Men Hakan er langt bedre til at skabe plads til sine medspillere og gør dem dermed bedre - det gør Suso ikke.

Endvidere, så husk på hvor meget plads suso giver resten af vores offensiv.

Det må i aller højeste grad siges at være din egen præmis. En jeg på ingen måde kan nikke genkendende til.
I mit univers drejer det sig om at Suso er meget langsom i sin førsteberøring (og de efterfølgende) og at det dermed giver modstanderen god tid til at komme ind på livet af ham.

Det er dog ingenlunde positivt i min bog.
Dette indlæg er blevet rettet 17. feb. 14:08 af Rossoneri

Klubsnak | AC Milan - Trænerkabalen slår igen fejl

1 2 3 ... 3102 3103 3104 ... 3380 3381 3382 Vis alle sider