Luk

bold.snak

Klubsnak | AC Milan - Trænerkabalen slår igen fejl

1 2 3 ... 3137 3138 3139 ... 3379 3380 3381 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Pirlo21
bruger
13. marts 21:45
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Er vi der, når det spidser til..

Sorry gutter har haft travlt på job og ikke lige haft tid til at læse bold tråden.
Lad mig lige slå fast, suso har virkelig spillet langt under niveau. Det kan der ikke være 2 meninger om, jeg smed linket til videoen fordi at selvom suso har været under niveau så har han stadig skabt chancer og været direkte uheldig med ikke at få nogle assist...
Faldt over videoen på milaneye, den skulle bestemt ikke opfattes som en forsvarstale for suso eller som sarkastisk.
Jeg kan bestemt godt lide suso, men hans formkurve de sidste 3 mdr har bestemt ikke været imponerende! Bare lige for at slå det fast! Jeg syntes dog han har set bedre ud på det seneste.
Det sagt, kan jeg sagtens leve med et salg af suso til sommer, men kun fordi hvis det er nødvendigt i forhold til ffp - jeg mener ikke at suso er problem for os, dog syntes jeg ikke han fortjener en bedre løn pt. Han er en værdifuld spiller for os, jeg syntes klubben skal styrkes ikke svækkes.
Spiller såsom Reina, abate, borini, zapata, laxalt, conti, strinic, mauri, caladra, castillejo, Jack, hakan og Cutrone syntes jeg bestemt først man skal overveje at skille sig af med inden et salg af suso kommer på tale.. medmindre man skal rejse kapital eller fordi der er uenighed!

NB har ikke medregnet berto og Monty samt storebror donnarumma med, da jeg er overbevist om at alle 3 er fortid til sommer...
Milanistar
bruger
13. marts 21:57
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Er vi der, når det spidser til..

Den er svær, den her. Suso har været direkte involveret i 13 mål i denne sæsons, mens Samu "kun" har været involveret i 5 - med mindre spilletid, naturligvis.
Samu løber mere (især defensivt) i en kamp end Suso gør. Men Suso har langt flere key passes end Samu. Derudover har Suso nogle klare spidskompetencer som dog er lette at læse, hvorimod Samu er lidt mere af det hele, uden at have nogle enestående kvaliteter.
Lige for tiden vil jeg nok satse på Samu, men på søndag foretrækker jeg altså Suso. Han er altså typen som godt kunne diske op med noget i så stor en kamp som denne (i øvrigt gør Suso det altid godt imod bysbørnene), og hvis han kan trække noget opmærksomhed, så vil de øvrige spillere have mere plads at boltre sig på. Måske hvis vi nu starter med både Samu og Suso, og så kan Hakan komme ind senere, eller Paquetá, som har set træt ud på det seneste?
Rossoneri
bruger
14. marts 17:32
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Er vi der, når det spidser til..

Jeg forstår ikke helt hvorfor "key passes" pludselig er blevet et pejlemærke. Jeg anser det som en gang whatabouteri for at fjerne fokus fra at Suso ikke har præsteret igennem en længere periode.

Og så tillader jeg mig lige at gentage hvad jeg skrev den anden dag - key passes dækker over afleveringer der efterfølgende er blevet afsluttet på. Dermed er det også meget svært at konkludere noget yderligere derfra.

Det er naturligvis korrekt at Suso ville have flere assists på kontoen, hvis der var scoret på afslutninger hvor han havde 2. sidste fod på. Sådan er det for alle.
Nu har der været meget snak om xC og xG i denne tråd over en periode, men udfra den parameter har vi jo været ganske effektive, hvilket så igen modstrider at det er de andres skyld.

Men jeg synes egentlig også problemet bør diskuteres i et lidt større perspektiv. Det handler, i mit univers, ikke blot om Susos pasningsspil (hvilket der jo isoleret ses på når man taler om key passes).

Det hander i lige så høj grad om hvad Suso generelt bidrager med. Skal man starte med at rose ham, så bidrager han faktisk med et ganske stort defensivt arbejde - effekten af dette kan så diskuteres, men indsatsen kan man ikke tage fra ham.

Men der hvor jeg først og fremmest har en anke mod ham - navnlig i tiden siden november - er i hans løb med og uden bold og ikke mindst i hans førsteberøring.

En af hjørnestenene i Gattusos taktiske oplæg, er masser af bevægelse fra midtbanen og frem, for at skabe rum ved at modstanderne flyttes rundt.

Det var noget Suso var relativt god til i starten af sæsonen, hvor vores højreside fungerede rigtigt godt. Suso angreb ofte ind i banen og skabte plads til Calabria på ydersiden.

Hakan kan, med rette, kritiseres for hans output i sæsonen hidtil, men hans vigtighed for at skabe en dynamisk offensiv kan ikke diskuteres. Her er han klasser over Suso - også når denne har været bedst.

Suso er en one-trick horse (omend i lidt mindre grad end tidligere), med et glansnummer der er at tage trækket ind i banen og sparke efter det lange hjørne. Det gør han rigtigt godt når han er på toppen, men det er bare alt for let at dæmme op overfor, når der lige mangler de sidste procenter.

Og når han ikke gør det, blokerer det for det overlapspil der er så vigtigt i Gattusos game plan.

Et andet problem er at han sænker spillet når han modtager bolden. Det er mere eller mindre reglen at han lægger bolden død på førsteberøringen.
Det giver for det første modstanderne vitale sekunder til at komme på plads og det bryder rytmen i de andre spilleres løb.

Dét synes jeg i realiteten er det største problem og noget som jeg også har kritiseret ham for, selv når han bidrager med mål og assists.

Springer man til det mentale, synes han også at være ret skrøbelig. Det er umiddelbart en udfordring på det her niveau - ikke mindst når man er i en opbygningsfase hvor der uundgåeligt er op- og nedture.

Et godt eksempel på en lignende type, er Mattia De Sciglio der heller ikke fungerede i modgang. Og resultatet er bare at han aldrig bliver mere end en hæderlig rotationsspiller.

Jeg synes det store spørgsmål er om vores etablerede offensiv ville være bedre med en anden spiller end Suso. Det synes jeg umiddelbart godt at noget kunne tyde på.

Og spørgsmålet er også om Suso nogensinde kan løfte sit niveau til at levere stabilt over en sæson. Det er nok også svært at blive ved med at argumentere for skulle kunne lykkes.

Står Arsenal eller Tottenham med €40m i hånden til sommer, synes jeg egentlig vi skal sige tak for alt og ønske ham held og lykke i fremtiden.
Milanistar
bruger
14. marts 17:46
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Er vi der, når det spidser til..

Jeg er enig i, at hvis vi kan få 40 mil. euro for Suso, så bør ledelsen slå til.
Jeg er også enig i, at Susos niveau har været dalende siden november, og at han virker rimeligt skrøbelig - måske har rollen som far fyldt for meget i hans hoved?
At han er for "rolig" på bolden og ikke forsøger at sætte tempo på allerede med hans førsteberøring er jeg også enig i.

Men jeg er ikke enig i, at han sænker vores angrebsspil mere end så mange andre af vores spillere gør - se bare på Paquetá som, til trods for alt, bruger meget lang tid på bolden til tider. Suso er bestemt ikke nogen sløvende faktor på vores hold, men derimod en spiller som er så dygtig til nogle få ting at det også har en effekt relativt ofte, i modsætning til hvad Hakan og Samu rendte rundt og lavede indtil for en måneds tid siden, hvor de endelig begyndte at levere et slutprodukt.

Men igen, diskussionen er svær. Der findes helt klart berettiget kritik mod Suso, men der findes bestemt også uberettiget kritik. I det store og hele skal han faktisk bare blive bedre til at komme væk fra den højrekant ind i mellem, for at skabe variationen. Hvis han kan gøre det noget mere, så vil jeg gerne beholde ham. Hvis ikke, så må han naturligvis videre i karrieren.
Rossoneri
bruger
14. marts 18:37
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Er vi der, når det spidser til..

@milanistar
Jeg er ikke helt sikker på at jeg følger dig.

Du er på den ene side enig i at Suso mangler tempo på sin førsteberøring, men er omvendt uenig i at han sænker vores spil. De to ting er vel én og samme ting.

At Paqueta skulle sænke vores spil er bestemt ikke den oplevelse jeg har - tværtimod. Han har, i min optik, netop været en vigtig faktor i at vi har kunne lægge et større pres på modstanderne når vi angriber fra midten, fordi han både har speed og teknik.

Og så oplever jeg ikke at der er nogen der modsiger at Suso kan noget på egen hånd. Problemet er at han ikke gør det konsistent over en sæson og at han ikke nødvendigvis bidrager positivt i et mere etableret angrebsspil.

Det kan selvfølgelig være en stor gevinst at have sådan en type på holdet - Robben er vel sagtens det bedste eksempel i nyere tid. Men man må altid gøre regnskabet op ift "omkostningerne" ved det.
Og når man, som Suso, har svært ved at holde dampen oppe, vil jeg mene at det udgør et problem.

Samtidig kan der næppe være tvivl om at outputtet fra hhv Hakan og Samu har været skuffende. De bidrager dog omvendt med væsentlig mere i det etablerede spil - Hakan i væsentlig højere grad end Samu.

Og det er fint nok at sige at han "bare" skal blive bedre til noget. Men nu har han mere end tre sæsoner i Milan-trøjen og spørgsmålet er hvor længe man skal vente på denne udvikling.
Man kan samtidig spørge hvorfor man skulle forvente at det vil ske.

Personligt har jeg lidt svært ved at finde det gode svar på det spørgsmål.
Milanistar
bruger
14. marts 19:05
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Er vi der, når det spidser til..

Forståeligt, jeg fik mig ikke formuleret ordentligt.

Jeg synes at den rolle som Suso forsøger at udfylde er en rolle som temposkifter. Oftest når han får bolden, tager han tempoet ud af den - for så senere at kunne eksplodere med et pludseligt ryk med bolden. På den måde sænker han tempoet, men sørger så også for at sætte det igang igen. Men ja, hvis vi snakker flow, så er han ødelæggende for vores angrebsspil, fordi han ikke tæmmer bolden og i næste bevægelse sender den videre igen, hvilket kan være meget frustrerende for vores øvrige offensivspillere, når de tager løbene omkring ham.

Paquetá laver gode ting med bolden, ja, men det kan ikke modsiges at han ofte har rigtigt mange boldberøringer. Synes dog han er god til at sætte gang i angreb med hurtige temposkift og raids fra midtbanen, hvor han spiller bander med Hakan og Piatek.

Men jeg er skam enig med dig i, at Suso mangler at bevise noget over en hel sæson. Nu er han uden mål siden december, og allerede før den vigtige scoring mod Spal var han gået i stå. Men jeg mener stadig at han skal have chancen mod Inter, fordi det ofte netop er en enkelt spillers spidskompetencer, et enkelt lucky punch, et øjebliks klasse, der kan afgøre så tætte kampe. Suso har evnen til dette, hvilket han før har vist. Jeg sætter min lid til, at han gør det igen på søndag.

Men jeg synes ikke det er meget, han skal forbedre. Han skal "bare" blive mere vandrende i sit spil, hvilket kræver at Gattuso og staben kan få ham til det. Hvad angår fodboldintelligens mener jeg, at han har evnerne til at være en flydende kantspiller. Han skal bare have hovedet med i det igen.
Rossoneri
bruger
14. marts 19:35
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Er vi der, når det spidser til..

At Paqueta har en del boldberøringer tænker jeg er oplagt i en rolle som playmaker. Spørgsmålet er om vores angreb sænkes når han er på bolden - det synes jeg bestemt ikke er tilfældet.

Hvis Suso har evnerne, hvorfor har han så ikke udnyttet det i sit spil.
Det er ingen hemmelighed hvad Gattuso vil og han har da også udtalt i flere interviews at han gerne vil have Suso til at udfylde en anderledes rolle.

Rossoneri
bruger
15. marts 10:38
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Er vi der, når det spidser til..

Spillerens egen agent, bekræfter at vi har et forspring i at hente argentinske Juan Sebastian Sforza - omend der ikke er papir på noget.

Spilleren skulle have bejlere i form at mere eller mindre alle Europas store klubber.

Jeg har aldrig hørt om ham før, men han betegnes som en klassisk 5er (som det jo hedder på de kanter) der både kan tackle, har god fysik for sin alder, kan spille med begge fødder, godt pasningsspil og god teknik.

Skulle vi have held med at hente ham, skal vi nok ikke forvente at det er en starter, da han kun lige er blevet 17.

Men synes generelt at det er spændende at vi er med i opløbet om fremtidens potentielle stjerner. Det står i råbende kontrast til de seneste mange års ageren på markedet.
Foggy
bruger
15. marts 16:11
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Er vi der, når det spidser til..

Gremio winger Everton is a profile Leonardo is working to get this summer. The Brazilian, who has already been monitored this January, has a release clause of €80 million, but Gremio are willing to negotiate for €40-50 million. [MilanNews.it]

Rimelig heftig pris. Nogen af jer, der har set ham spille?
*******
Rossoneri
bruger
15. marts 17:28
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Er vi der, når det spidser til..

Everton har været linket længe og jeg tror man skal tage det med et gran salt. Med Leonardo i sædet som DS og ikke mindst med købet af Paqueta, er det oplagt at vi bliver linket til brasilianske talenter.

Jeg føler mig overbevist om at vi henter Bakayoko og der skal nok relativt store salg til for at vi henter enkelte spillere med det prisskilt Everton render rundt med.
Ikke mindst når St. Maximin siges at koste €20-25m.

Personligt har jeg kun set nogle YouTube videoer med ham og udfra det er han en klassisk brasiliensk wingangriber.

Mine egne penge er i øvrigt på at vi forsøger os med Marin som førsteprioritet til den plads - altså som alternativ til Hakan.

Klubsnak | AC Milan - Trænerkabalen slår igen fejl

1 2 3 ... 3137 3138 3139 ... 3379 3380 3381 Vis alle sider