Luk

bold.snak

Klubsnak | AC Milan - Lusede amatører, elendige klamphuggere

1 2 3 ... 3150 3151 3152 ... 3352 3353 3354 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Rossoneri
bruger
17. marts 23:18
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Er vi der, når det spidser til..

@milanistar
Brems dig selv. Han kommer med strakt ben, dupperne forreste og rammer sin modstander.

Det er jo simpel logik at det skal takseres til rødt.
Rossoneri
bruger
17. marts 23:19
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Er vi der, når det spidser til..

@fossa og foggy
Kan I ikke lige forklare hvordan det skinner igennem at Gattuso er "grøn" og hvad han skulle gøres anderledes?
Foggy
bruger
17. marts 23:22
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Er vi der, når det spidser til..

Måske det er fordi, at han er grøn, at han havde sendt et hold på banen, der ikke var klar til opgaven. Det var tilfældet i begge halvlege.

Ros for at ændre hurtigt i starten af anden halvleg, men taktisk sejlede vi i første halvleg og efterlod alt for mange gange plads mellem kæderne. Der var ingen plan med presspillet. En simpel bold op i midten, og vi blev splittet ad.

Han skulle have været bedre forberedt på Brozovic. Han styrede kampen i første halvleg helt upresset.
*******
Fossa dei Leoni
bruger
17. marts 23:24
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Er vi der, når det spidser til..

Castieljo har nok været vores bedste offensive spiller i de sidste par kampe, og alligevel starter han ikke med ham.

Også meget bedre blev vores spil i anden halvleg heller ikke, de spillede stadig gennem vores midtbane, som de lystede.
Milanistar
bruger
17. marts 23:25
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Er vi der, når det spidser til..

Det har da intet med logik at gøre. Det er en subjektiv vurdering mod min subjektive vurdering. Jeg har ikke nødvendigvis ret, men lad være med at opføre dig som om, at du ved at du har ret. Det er ikke en god debat så.

Der er ikke tale om en hensynsløs tackling. Den er hård og over grænsen, men det havde været kontroversielt at vise direkte rødt for den.
Rossoneri
bruger
17. marts 23:34
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Er vi der, når det spidser til..

En god debat? Mener du at en sådan starter med at skrive at jeg skal hidse mig ned? I så fald har vi nok en lidt forskellig opfattelse af god kommunikation.

Regler er ganske tydelige på området, der handler det ikke så meget om subjektivitet. Det handler om at Guido ikke havde i sinde at give et rødt kort til en Inter-spiller.

D´Ambrosio er i øvrigt involveret i tre situationer bare i første halvleg, der meget vel kunne takseres til gult. Det ene vel at mærke efter han havde modtaget sit gule kort.

Når Vecino går ind i en tackling med strakt ben, tilsidesætter han hensynet til sin modstander (som det vistnok hedder i reglerne). Det skal takseres til et rødt kort.

Conti derimod laver en tackling bagfra, der naturligvis skal takseres til et gult. Men det strakte ben kommer først efter at han er gledet forbi Lautaro. Dermed er situationerne væsentlig anderledes.
Rossoneri
bruger
17. marts 23:48
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Er vi der, når det spidser til..

@foggy
Det kan vel ikke oprigtigt være din holdning at Gattuso ikke formår at motivere sit hold?

Du må endelig ikke tage dette på den forkerte måde, men har du nogensinde prøvet at arbejde med ledelse?
Det er som om der er en fantasi om at man som leder (træner) kan styre den enkelte ned i mindste detalje.
Sådan ser virkeligheden åbenlyst ikke ud.

Skulle han have startet med Castillejo i stedet for Suso? Måske. Men Castillejo har mildest talt ikke imponeret (overordnet set) når han har startet. Og det er vel også fair at have en forventning om at Suso kan finde sit topniveau frem til en kamp som denne.

Vi taber på individuelle fejl (foruden et ikke-eksisterende straffe).
Rodríguez leger snurretop og bliver forvirret over sig selv. Musacchio smider alt hvad der hedder markeringer. Romagnoli gør det samme på 0-2 målet.
Hvordan fører det til en konklusion af at Gattuso er "grøn"?

Paqueta er nu blevet hevet ud to gange. Mit bud er at det er fordi han ikke leverer på sin opgave i defensiven.

Gattuso gør jo netop det rigtige - han agerer. Havde det ikke været for dommeren og havde vi haft en smule mere skarphed, kunne det lige så vel være os der stod med pointene.

Det er for tyndt altid at skulle skyde på træneren når tingene ikke går som ønsket.

Gattuso er på ingen måde hævet over kritik - heller ikke i dag. Men det kan aldrig primært være trænerens fejl at der begås personlige fejl.

Milanistar
bruger
17. marts 23:50
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Er vi der, når det spidser til..

Det gjorde jeg fordi din første udlægning af situationen var meget voldsom.

Men det dommeren skal vurdere er om Vecino kommer med unødig stor kraft, og om han tilsidesætter hensynet til modstanderen (når der er tale om direkte rødt kort). Der står ikke noget om strakte ben i reglerne, så vidt som jeg har fulgt med i Carlsens Corner i Tipsbladet - det er blot blevet mere reglen end undtagelsen, fordi disse situationer med unødig stor kraft oftest indebærer et strakt ben. Var Vecino kommet sprintende mod Conti og sprunget, ja så havde der været rødt og tre spilledage!

Men det var nu engang ikke helt så voldsomt, og jeg mener sagtens gult kan forsvares. Det mente kommentatorerne også, og det mente de omkringsiddende Milan-fans også.

Skal vi endelig fastholde sammenligningen med Conti, så kommer han jo faktisk med stor kraft og løftet (strakt) ben, uden dog at ramme modstanderen. Det er derfor han i første omgang fik rødt. Da dommeren så kunne se at han ikke ramte Martinez med det løftede strakte ben, omstødte han det så helt korrekt til gult.

Jeg har ikke mere at bidrage med nu. Det korte af det lange er at vi taber fortjent, og at vi må se os selv i spejlet, hvilket aftenens dommer nok også hellere må gøre.
Milanistar
bruger
17. marts 23:53
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Er vi der, når det spidser til..

Og nåh ja, mht. Ambrosio:

Tre situationer der kunne takseres til gult? I så fald havde de godt nok været tynde. Igen, en udvisning jeg som fan ville have været arrig over.
Rossoneri
bruger
17. marts 23:55
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Er vi der, når det spidser til..

Han bremser Paqueta ved at hive ham i trøjen efter han har fået et gult i forvejen.
Det er vel relativt efter reglerne at det også skal udløse gult og dermed et tidligt bad til D´Ambrosio.

Klubsnak | AC Milan - Lusede amatører, elendige klamphuggere

1 2 3 ... 3150 3151 3152 ... 3352 3353 3354 Vis alle sider