Luk

bold.snak

Klubsnak | AC Milan - Trænerkabalen slår igen fejl

1 2 3 ... 3349 3350 3351 ... 3378 3379 3380 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Stankovic
bruger
9. okt. 12:05
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Kompetent ledelse søges..

Og hvis vi, for eksemplets skyld, siger at Di Marzio, Romano, Schira m.fl. har sagt "a" (underforstået at Spalletti takkede ja til Milans kontraktudspil), kunne du så nævne nogen i samme kaliber der har sagt "b" (i tilfældet, at Spalletti har takket nej til kontrakten)?


Du misser jo fuldstændig pointen. Nok en gang fristes jeg til at skrive. Jeg nævner intet sted at jeg mener at sportsjournalist b nævner noget andet end dine sportsjournalister a1, a2, a3 osv. Jeg nævner alene at jeg først tager det for gode varer når jeg hører det fra hestens egen mund.

Nej, det fortæller os snarere at han har en stor frustration over sin tidligere arbejdsgiver og handler irrationelt.


Aha, er det sportsjournalist a1 eller a3 der skriver dette?

Hvis frustrationen over hans tidligere arbejdsgiver vægter højere end en ansættelse hos Milan, så fastholder jeg stadig min konklusion om, at det er fordi at han ikke er tændt på ideen og ikke fordi at han handler irrationelt uden omtanke. Med Boban og Maldini i ledelsen, så har han reelt set vurderet at der er mere at tabe end der er ved at vinde. Han kan jo ligeså vel som du og jeg se, at de to nok hænger i en ret tynd snor. Især når klubben er ejet af en hedgefond, hvor økonomi kommer før sentimentale beslutninger om at give klubbens legender længere snor.
Rossoneri
bruger
9. okt. 12:16
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Kompetent ledelse søges..

Jeg nævner alene at jeg først tager det for gode varer når jeg hører det fra hestens egen mund.

Det er naturligvis helt op til dig.

Men nu kommer du jo med dit indspark til årsagen, og her må jeg indrømme at det forekommer mig en smule fjollet at lodret modsige Di Marzio, Romano, Schira og de andre. Men, det er jo bare min holdning.
Jeg vil dog tillade mig lige at følge dig i hælene og afprøve din egen tese på dig. Så må vi se om den stadig holder stik.

Med Boban og Maldini i ledelsen, så har han reelt set vurderet at der er mere at tabe end der er ved at vinde.
Hvornår fortalte Spalletti dig det direkte? Mig bekendt har han jo ikke udtalt sig offentligt, så enten har du førstehåndsviden, ellers er det rent nonsens (qua din logik ovenfor).

Han kan jo ligeså vel som du og jeg se, at de to nok hænger i en ret tynd snor.

1: hvornår har han fortalt at han ser sådan på det? 2: hvornår har Gordon Singer fortalt dig at Boban og Maldini hænger i en tynd tråd?

Personligt tror jeg ikke de gør det - det baserer jeg på bl.a. Di Marzios udsagn. Altså, på trods af at du mener at det ingen værdi har.
Stankovic
bruger
9. okt. 12:26
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Kompetent ledelse søges..

Hvornår fortalte Spalletti dig det direkte? Mig bekendt har han jo ikke udtalt sig offentligt, så enten har du førstehåndsviden, ellers er det rent nonsens (qua din logik ovenfor).


Hehe, det er på sin vis lidt morsomt at få dig op imod det røde felt, da vi tit ender med at diskutere, hvis ikke nonsens, så mindre ubetydelige finurligheder.

Hvad var det jeg skrev? Jeg skrev følgende. Jeg nævner alene at jeg først tager det for gode varer når jeg hører det fra hestens egen mund.

Det ændrer dog ikke på at jeg kan basere min egen teoretiske vurdering ud fra mine egne tanker. Det du derimod gør er at konkludere at fordi person a og b skriver at person c har gjort eller ment dette, så har person a og b uden tvivl ret, hvilket ikke står til diskussion.

Jeg medgiver derimod gerne at person a og b mener et-eller-andet, men jeg vil ikke konkludere at det er den ultimative sandhed. Jeg nægter alene at tro på at Spalletti er tøsefornærmet og derfor ikke er i stand til at acceptere Milans tilbud. Det har jeg fulgt Spalletti for meget til at vide, at det vil overraske mig en del.

Bevares hvis jeg skulle have formuleret det indlæg du citerer fuldstændigt korrekt så enhver forstår det, så skulle der have været indskudt følgende. Med Boban og Maldini i ledelsen, så har han, formoder jeg, reelt set vurderet at der er mere at tabe end der er ved at vinde.

1: hvornår har han fortalt at han ser sådan på det? 2: hvornår har Gordon Singer fortalt dig at Boban og Maldini hænger i en tynd tråd?


Pas, jeg kender ikke Milans situation godt nok. Tilgengæld (FORMODER JEG) at en hedgefond vil styre Milan på samme måde som de styrer en del andre selskaber, hvor der ikke er plads til mærkværdige økonomiske udskejelser.

Personligt tror jeg ikke de gør det - det baserer jeg på bl.a. Di Marzios udsagn. Altså, på trods af at du mener at det ingen værdi har.


Ja, for Di Marzio sidder jo i Milans ledelse og ved alt hvad der foregår bag dørene.

Hvis han skriver i morgen på twitter at han har fundet sandheden om Area 51, så er han også spot on der?
Dette indlæg er blevet rettet 9. okt. 12:28 af Stankovic
Stankovic
bruger
9. okt. 12:30
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Kompetent ledelse søges..

FD vil du orke at fortsætte Rossos diskussion med mig? Jeg har lidt travlt på arbejdet her efter frokost og gider det ærlig talt ikke. Du må gerne lukke den. Det gælder også dig Rosso. Så kan vi være enige om at vi begge er geniale, at vi begge er idioter eller for den sags skyld at jeg er en stor idiot, hvis det er det der gør dig i bedre humør :)

Alt held og lykke til Pioli.
Rossoneri
bruger
9. okt. 12:49
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Kompetent ledelse søges..

@stankovic
Hvordan har du dog fået den ide, at du skulle have fået mig "op i det røde felt"? Jeg svarer egentlig bare på det du skriver. Det andet er vist en stråmand, hva?

Og hvorfor skal @flying blandes ind det? Han har vist gjort sin holdning ganske klar.

Det korte af det lange; du kommer med en påstand der er i direkte modstrid til Italiens mest anset fodboldjournalister. Du har, teoretisk set, selvfølgelig ret i at ingen af os kender sandheden - altså udover dem der har førstehåndsviden.

Di Marzio, Romano og Schira er alle anderkendte sportsjournalister, netop fordi de er velunderrettede. Det må umiddelbart have formodningen imod sig, at de tager fejl og du har ret - begge dele kan nemlig ikke lade sig gøre.

Jeg hælder i hvert fald til at tro dem, fremfor din mavefornemmelse baseret på dit ikke-personlige kendskab til Spalletti.
Rossoneri
bruger
9. okt. 12:52
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Kompetent ledelse søges..

Tilgengæld (FORMODER JEG) at en hedgefond vil styre Milan på samme måde som de styrer en del andre selskaber, hvor der ikke er plads til mærkværdige økonomiske udskejelser.

Hvilke "mærkværdige økonomiske udskejelser" er det lige præcis du henviser til her?

Maldini og Boban har leveret en væsentlig forbedret trup og har samtidig skåret markant i lønbudgettet. Jeg tænker at det bl.a. er den slags der gør at de sidder relativt sikkert i sædet.

Men lad høre....
Rossoneri
bruger
9. okt. 12:55
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Kompetent ledelse søges..

Det ændrer dog ikke på at jeg kan basere min egen teoretiske vurdering ud fra mine egne tanker. Det du derimod gør er at konkludere at fordi person a og b skriver at person c har gjort eller ment dette, så har person a og b uden tvivl ret, hvilket ikke står til diskussion.

Og bare lige for the record - ovenstående er selvfølgelig igen en stråmand.
Fakta er at jeg ligeledes gør min egen vurdering, jeg baserer den blot på info fra normalt pålidelige kilder.

Så kan vi så tale om hvad der giver mest mening.
Dette indlæg er blevet rettet 9. okt. 12:56 af Rossoneri
Bishop
bruger
10. okt. 08:56
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Lusede amatører, elendige klamphuggere

Mht. hvor attraktivt det er at tage over i Milan, så synes jeg egentlig der bliver skruet lidt for meget op for negativiteten. Sidste år var vi trods alt et mulehår fra CL, og alt andet lige så er truppen ikke svækket i forhold til sidste sæson.

Italiens store trænerhåb står tilbage i et ganske dårligt lys i mine øjne, og for en gangs skyld så mener jeg at man gjorde det fornuftige i at fyre træneren så tidligt i forløbet.

At man så henter ind Pioli som arvtager i hvad der virker som en panik ansættelse er svært ikke at ryste på hovedet af. Men det "positive" er så at presset på sin hvis er minimalt, da forventninger ikke er store. Med de rigtige greb så burde det egentlig ikke være vanskeligt at skabe et par resultater der i endnu højere grad udstiller Giampaolos naive tilgang.

Interforlivet
bruger
10. okt. 10:34
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Lusede amatører, elendige klamphuggere

@Bishop:
Mht. hvor attraktivt det er at tage over i Milan, så synes jeg egentlig der bliver skruet lidt for meget op for negativiteten. Sidste år var vi trods alt et mulehår fra CL, og alt andet lige så er truppen ikke svækket i forhold til sidste sæson.
Jeg tror diskussionen omkring hvor attraktiv Milan er pt. afhænger rigtig meget af om man anskuer det fra et insider-perspektiv (i.e. som Milanista) eller fra et outsider-perspektiv.

Fra et outsider-perspektiv som mit der ligner Milan bare pt. en klub præget af rod og usikkerhed fra ende til anden.

Den økonomiske situation er velkendt, og selvom man fik forhandlet sig frem til (hvad jeg personligt mener er) en meget favorabel aftale med FFP-folket, så er bottom line stadig at man i de seneste år har været i økonomisk ubalance.

Truppen er ligeledes præget af rod. På bare de sidste to år har man købt/hentet mere end 20 spillere. I truppen er der altså en utrolig stor andel af spillere som ikke har været i Milan mere end et år eller to. Dette har naturligvis negativ indflydelse på mulighederne for at skabe et hold.

Hvorfor man også på ledelsensfronten ligner et rod, behøver jeg vel nærmest ikke at redegøre for.

Så igen: Fra mit outsider-perspektiv så mangler Milan en overordnet strategi (jeg ved godt de officielt har en, men det har BIF også hvis du forstår), og de mangler ledere - både på og uden for banen. Måske man kan koge det ned til at de mangler en identitet. Lige nu lader de til at hoppe fra det ene halvfærdige og ikke-så-gennemtænkte projekt til det andet. Og så længe de gør det, jamen så fremstår de altså i hvert fald i mine øjne som en rodebutik og dermed også som en ikke særlig attraktiv klub at være træner i (sammenlignet med hvad Milan kan og bør være).
Dette indlæg er blevet rettet 10. okt. 10:37 af Interforlivet
Rossoneri
bruger
10. okt. 11:51
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Lusede amatører, elendige klamphuggere

@inter
Jeg synes egentlig både du har ret og tager fejl.

Fra et outsider-perspektiv som mit der ligner Milan bare pt. en klub præget af rod og usikkerhed fra ende til anden.

Jeg kan selvsagt ikke bestemmer hvad øjnene der ser ser.

Men jeg kan faktisk ikke forstå at man mener at Milan skulle være en klub der er præget af rod og usikkerhed fra ende til anden, som du formulerer det.

Det er klart, at ser man på hele forløbet omkring Li, så er "kaos" vel det rigtige ord at bruge.

Men ledelsen er en (ganske) anden nu. Det er alle i og omkring klubben, selvsagt fuldt bekendt med.

Men ledelsen har defineret en meget klar strategi og ikke mindst eksekveret på den. Man har gjort præcis det man sagde man ville.
At Giampaolo viste sig at være en fuser, er naturligvis beklageligt. Men alle der har haft med rekrutteringer at gøre, tror jeg vil medgive at den slags sker - også på topposter.

Timingen er selvsagt uheldig, fordi det betyder at man, mere eller mindre, skal starte forfra.

Men strategien er stadig på plads og jeg oplever ikke at man ryster på hånden. Det kunne dog, i parentes bemærket, tyde på at man har ændret på transferstrategien en smule, men det er gaske normalt med justeringer.

Den økonomiske situation er velkendt...

Her skal du nok lige skille snot og kanel for sig.

Det er selvfølgelig korrekt at Milan er i unåde hos CFCB, hvilket sommerens forlig er et resultat af.

Men klubben har alligevel reduceret den samlede payroll med næsten 18% - og det endda med en trup der 1) er væsentlig forbedret og 2) repræsenterer en meget større videresalgsværdi.

Truppen er ligeledes præget af rod.

Det er jeg dybt uenig i. Truppen er faktisk virkelig godt designet, med kvalitative erstatninger på alle positioner. Man kan næppe give Maldini og Boban andet end topkarakter for sommeren mercato.

På bare de sidste to år har man købt/hentet mere end 20 spillere.

Det tilsvarende tal for jer er 23.

I truppen er der altså en utrolig stor andel af spillere som ikke har været i Milan mere end et år eller to. Dette har naturligvis negativ indflydelse på mulighederne for at skabe et hold.

Vi kan i hvert fald godt blive enige om at en grundstamme er en væsentlig faktor for succes.

Her har udskiftningen hos os, dog ikke været større end hos jer - som jeg ser det.

Hvorfor man også på ledelsensfronten ligner et rod, behøver jeg vel nærmest ikke at redegøre for.

Jo, det gør du egentlig nok.

For mig er det i hvert fald svært at se hvordan en veldefineret og eksekveret strategi, kan ligne noget rod. Det er som om at fyringen af Giampaolo, får lov at fylde ekstremt meget. Det er, selvsagt, nødvendigt at se på en helhed.

Klubsnak | AC Milan - Trænerkabalen slår igen fejl

1 2 3 ... 3349 3350 3351 ... 3378 3379 3380 Vis alle sider