Luk

bold.snak

Klubsnak | AC Milan - Trænerkabalen slår igen fejl

1 2 3 ... 3370 3371 3372 ... 3380 3381 3382 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Rossoneri
bruger
1. nov. 10:05
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Trænerkabalen slår igen fejl

En central akse med Jack og Paqueta vil være en katastrofe.

Det er jeg godt nok uenig i.
Navnlig Paqueta har vist sig at arbejde meget i begge retninger. Og med et tre-mands forsvar, er det selvfølgelig også tanken af den centrale stopper, kan træde frem i banen og lukke huller.

Alternativet er at spille med Hakan centralt (sammen med Paqueta), for at have to spillere med stor arbejdsradius.

Lentini d.2.
bruger
1. nov. 14:06
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Trænerkabalen slår igen fejl

Du behøver minimum én spiller som kan opretholde balancen. Noget Bakayoko, Kanté, Matic, De Roon etc. - at proppe en masse offensive midtbanespillere ind på centralt hold, som alle har deres spidskompetencer i det offensive spil er ikke svaret på at genfinde en holdmæssig balance. Slet ikke når ingen af de nævnte har spillet positionen før.
Rossoneri
bruger
1. nov. 14:17
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Trænerkabalen slår igen fejl

Jeg er helt enig i at det ikke kan foregå med to 8ere der konsekvent tager løb i feltet - det vil absolut skabe ubalance.

Man faktisk ser jeg også i højere grad Bonaventura som et mere statisk omdrejningspunkt - en rolle som kunne minde mere om den man har set Eriksen bestride i Tottenham (til tider). Her har han eksempelvis spillet ved siden af Sissoko, der også tager løb i dybden.

Jeg mener sagtens det kan fungere uden en decideret klassisk 6er.

En ting er dog sikkert - som du er inde på - holdet mangler balance. Hvis vi skal spille Bennacer som 6er, er der behov for en spiller som Kessíe i en mere balancerende rolle.
Lentini d.2.
bruger
2. nov. 12:49
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Trænerkabalen slår igen fejl

Jeg snakker ikke om klassisk 6ere. Jeg har stadigvæk svært ved at se hvordan det skulle fungere uden en spiller, der magter af holde balancen centralt. Men nok om det.
Lentini d.2.
bruger
2. nov. 12:51
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Trænerkabalen slår igen fejl

Jeg kan dog sagtens forstå casen omkring at vende trekanten centralt på midtbanen. Rent offensivt har vi smidt ret mange bolde i opspillet på 6’er positionen, som har efterladt os særdeles sårbare mod omstillingssituationer, som vi virkelig også behersker rædderligt.

Rent defensivt synes jeg hverken Biglia eller Bennacer har lykkedes med at dække de pasningslinjer eller rum, der vil være mellem vores egen 8er og 6er i den defensive organisation. Og videre tager jeg mig til hovedet når Bennacer i tilfældet mod SPAL flere gange bryder linjen for at ville presse helt op på SPALs Missiroli, efterladende et kæmpe rum bag ham hvor hverken Kessié eller Paqueta fik dækket ind centralt. Og i og med de ikke gjorde det, må jeg antage, at det Bennacer gør, kommer ud af hans egen iver. Og han er lige ivrig nok, når han ligeledes kaster sig ned i chancebetonet glidende tacklinger med et gult kort i bogen allerede, eller vil drible en modstander på egen tredjedel. Det er mindblowing idioti, og egentlig et meget godt udtryk for den manglende koldblodighed der er i vores hold.

Det er et samlet set meget forvirret usammenhængende udtryk vi leverer og har leveret hidtil i sæsonen. Jeg glæder mig ikke engang til Lazio-kampen, fordi jeg har en grim fornemmelse af at vi risikerer at blive skilt i atomer, fordi alt vi synes at gøre er ukoordineret og tilfældigt.

Jeg finder det også særledes virkelighedsfjernt, lettere komisk, når trænere og spillere står efterfølgende på presseseancer, og snakker om at vi stadigvæk kan nå Champions League kvalifikation. Og det er da faktuelt rigtigt. Men er der noget hidtil rent spillemæssigt, der giver bare den mindste identifikation at det kan være et realistisk scenarie ? Jeg kan ikke finde, og jeg har ellers ledt meget grundigt rent statistisk, en eneste indikation der peger den positive vej.

Jeg synes også det er slående hvor stor forskel der kan være på den enkeltes præstationsniveau i samme kamp. Théo Hernandez kan spille en drømmekamp på den ene side, alt imens Conti har en mareridtskamp på den anden side. Det synes at være regel, at såfremt vi har to spillere som spiller op til max, så har vi ligeledes to på banen, hvor bunden simpelthen falder ud. Det har vist sig næsten som en umulighed at ramme en start 11er hvor alle som minimum leverer et acceptabelt bundeniveau.

Jeg synes det pt. er virkelighedsfjernt at snakke CL, når man præsterer så ringe, og knapt kan slæbe sig forbi SPAL – vi står jo vel og mærke foran kamp mod hhv Lazio, Juventus og Napoli i de kommende 3 runder. Der burde være langt større fokus på den enkelte kamp. Få styr på basis og sine principper. Få styr på sin defensive organisation i både defensiv spil samt defensive omstillingssituationer. Slut med at slippe lette mål ind via dødbolde, både på første bold samt anden bold. Det betyder ikke at vi skal spille defensivt, men det gør alt andet lettere såfremt man har en tryghed i sin defensive struktur. At der er klarhed fremfor alt.

Jeg ærgrer mig virkeligt over at Bakayoko løber rundt i Monaco. Han var en del af den defensive akse og samtidig en del af rygraden på holdet der, indtil videre ikke er blevet erstattet. Biglia tror jeg simpelthen ikke kan komme op på det niveau han indledede sæsonen 18/19 med, før han blevet skadet, fordi han netop altid er skadet, og det altid er længere skadesforløb. Og hidtil har Bennacer ikke overbevist mig. Det er meget råt, usødet og uskolet, det han leverer på den defensive midtbane, trods stor ihærdighed og iver. Det kræver et kæmpe arbejde at rette ham til. Det er så tydeligt at modstanderne presser hårdt når enten Bennacer eller Biglia har bolden, fordi de ved der findes en chance i at fremprovokere en fejl.

Men ja – det hjælper ikke noget at pibe over Bakayoko er væk. Sket er sket. Spørgsmålet er snarere hvordan man får holdet til at fungere ud fra de forskellige kompetencesæt spillerne har hver især. Der er en hurdle omkring den centrale midtbane, der skal konstrueres.

Men det er der også omkring den højre angrebsside, fordi alt vores spil er smidt modsat nu med Hernandez’ tilgang. Det er ret slående at se at vores højrekant har et sted mellem 30-35 berøringer pr. kamp nu, når vi under Rino sidste sæson var op imod 75-80 berøringer pr. kamp. Det betyder Suso ser bolden kun halv gange så meget som sidste sæson. Det betyder at han skal finde nye måder at gøre sig relevant på, udover dødbolde. Det ligger bare ikke i hans kabinet. Eller han har ikke bevist det så langt. Når spillet er så meget drevet via den venstre side, så er modsatte kant simpelthen nødt til at komme i feltet. Callejón i Napoli er fx fremragende til lige dette aspekt, hvor han truer dybt i opspillet, og altid kommer i feltet via modsatte kant. Piolis spillestil hidtil tilkommer ikke Susos spillestil. Den fordrer ikke hans spidskompetencer. Snarere udstiller den hans svagheder, fordi han har ikke farten over afstand til at true dybt, videre kommer han aldrig i feltet fra modsatte kant.

Nu forsøgte Pioli sig med Castillejo i sidste kamp, som hele tiden truede dybt. Han fik bare ikke forfærdelig meget ud af det, og brændte tilmed en kæmpe chance tæt under mål. Jeg så gerne at han prøvede enten Leao eller Rebic derude fra, fordi de har begge farten og tilmed har de noget fysisk pondus, når de kommer i fart i feltet der ikke lige sådan er at vifte væk som fx Castillejo. Jeg vil vove den påstand at det også vil gøre Piateks arbejde lettere, fordi modstanderen får et ekstra fysisk brød at forholde sig til.

Men nu kræver det så at vi faktisk får manøvreret bolden op på sidste tredjedel uden at skide i nælderne og det er pt. største problem for dette Milan-hold.
Lentini d.2.
bruger
2. nov. 12:53
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Trænerkabalen slår igen fejl

Jeg tænker vi tager Il Cattedrale snakken i denne tråd i stedet for Serie-A tråden, da jeg tror denne diskussion vil blive begravet i Juve-Inter striden om hvorvidt hvem der har købt og betalt flest VAR-ansatte. Il sindaco af Serie A tråden, Mag, må lige træde i karakter.

Som bekendt fik Milan og Inter et betinget ja med 16 punkter. Det er noget omkring volumen på projektet, som klubberne nok havde forventet fordi de overskred grænserne. Men største hurdle vil blive det evigt tilbagevendende spørgsmål omkring San Siro. I og for sig kan jeg godt forstå bekymringen og mismodet ved at jævne San Siro med jorden. Den tilstand har jeg selv været i, fordi vi snakker trods alt om La Scala del Calcio med en mytisk baggrund.

Alligevel bliver jeg en smule provokeret. Samme følelse af provokation, når jeg oplever visse politiske partier i DK dødpinemig altid skal rive penge ud af folks lommer til ”rigtig” velfærd. Provokeret fordi man leger smagspoliti med andre folks penge. Nedrivningen af San Siro vil koste i omegnen af 40-45mio€, hvorimod en renovering af San Siro vil koste et sted mellem 200-225mio€. Altså en femdobling af udgifterne ifbm. San Siro-casen. Videre har Politecnico Milano fastslået i deres rapport at selv med en omfattende renovering af San Siro vil man ikke være i stand til at tilbyde de højeste standarder og krav på bl.a. sikkerhed. Hvis bystyret synes det er så fabelagtig en idé kan de jo passende smide de 160-200mio€ selv oveni puljen som Elliott og Suning har afsat til San Siro jobbet. Vil det ske ? Nej, aldrig. Fordi så skal de jo pludselig selv forholde sig til finansieringen.
Assholes.

Klubberne har dog været positive i en fælles pressemeddelelse. De beder dog om konkretisering af de 16 punkter, alt imens at de ønsker at udsorteringen af disse 16 punkter ikke influerer på deres tidsramme. Pæn formulering af ”Please, ikke fuck det op i jeres sædvanlige omstændige bureaukrati”.

På den kommercielle front har der været lidt livstegn fra Stylsvig. Han har forlænget aftalen for denne sæson med Piquadro, en læder accessorie fremstiller, alt imens han har skrevet en 3-årig aftale med sikkerhedsvirksomheden Axitea.

Mest bemærkelsesværdigt er at han nu har udset og ansat sin Head of Sponsorship Sales i Maikel Oettle. Han tiltræder fra en position i IMG som vicepræsident for strategiske partnerships, hvor han bl.a. har været ansvarlig for den kommercielle strategi for Eurolague Basketball, hvilket indebar internationale sponsoraftaler, licenser og strategiske partnerships. Og generelt set har han noget erfaring indenfor området. Jeg håber at Stylsvig og Gazidis allerede har tegnet de store lijer ift. den kommercielle strategi, så fremgangen på dette essentielle punkt kan blive sat i værk praktisk istedet for mere teoretisk gøgl.
Rossoneri
bruger
2. nov. 14:19
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Trænerkabalen slår igen fejl

Bennacer vs Bakayoko dialogen, skal selvfølgelig også ses i perspektivet af skiftende trænere.

Giampaolo spiller med backs der står langt dybere, end hvad vi har set under Pioli, hvor Theo er ultra offensiv.

6er positionen er meget forskellig under de to, hvilket også gør det svært for Bennacer.

Skal man have en vis balance og samtidig spille med meget offensive backs, kræver det at den ene 8er har en mere bundet defensiv rolle. Gattuso vil selvfølgelig være det oplagte pejlemærke.

Alternativet, som du også er inde på, er en 6er med en mere defensiv rolle. Her kan vi tænke tilbage på van Bommel og NdJ.

Jeg er stadig i tvivl om hvad Pioli vil rent taktisk. Vil han spille med tre i bagkæden eller ej? Man kan argumentere for at vi har spillet samme system i det seneste tre kampe, men der er immervæk stor forskel på om den højre CB som forvandles til HB i defensiven, hedder Conti eller Duarte.

Jeg ville ønske mig at han var mere konsekvent i sit udtryk.

Hvis han vil spille 4-3-3 med offensive backs, deler jeg helt klart holdningen at Bennacer kommer til falde igennem.
Der ville jeg heller spille med Kessíe, med udgangspunkt i den nuværende trup.

Mit personlige ønske, ville dog være en 3-5-1-1. Det ville både give vores (wing)backs fri til at fokusere på offensive løb, og samtidig skabe en bedre balance i rummet foran eget felt, hvor vi helt klart har set sårbare ud.

Det må så være et farvel til både Suso og Castillejo, men det ser jeg absolut intet negativt i.

Lentini d.2.
bruger
2. nov. 22:07
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Trænerkabalen slår igen fejl

Som jeg ser det, har Pioli hidtil gerne ville forsvare i en 4-3-3 defensiv organisation.

Rent offensivt har det virket til at han har givet prioritet til Théo, Hakan, Suso & Lucas. Alle prioriteringer rent offensivt giver egentlig fin mening i sig selv. Jeg kan forstå dem. Udførslen er så ikke altid til ug. Det giver fin mening at lade Théo give den fuld los over venstrekanten, når i boldbesiddelse, fordi han nærmest er umulig at stoppe når han er oppe i fart.

Det giver fin mening at lade Hakan angribe rum fra venstre, og ind centralt.

Jeg tror også man skal se 3mands opbygningen i et sammenhæng, mellem offensiven samt den defensiv sikring i omstillingsspillet. Først og fremmest har Pioli helt sikkert set nogle Flamengo-kampe igennem, og fået noget inspiration ift. hvordan han skal bruge Lucas. Når Diego var klar for Flamengo spillede de en art 4-1-4-1, hvor Lucas og Diego udgjorde to meget offensive 8ere med ”indadvendte” ben, hvor Lucas angreb ind i rummet mellem modstanderens forsvar og midtbane. Ydermere vil Pioli formentlig også give Suso frihed på sin kant, og når han gerne vil give noget offensivt frirum til to spillere i samme side, forsøger han at gardere sig igennem at holde højrebacken hjemme i en 3mands opbygning, som en art sikringsspiller.

Jeg så lige igennem tråden, hvor du har et fint synspunkt omkring netop den position, at såfremt Pioli vil spille med en 3mands opbygning, hvorfor dropper han så ikke Conti og Calabria ? Og der skulle vi så igennem nogle rædselsoptrædener før femøren faldt for Pioli og Duarte blev introduceret, og egentlig gjorde en ganske fin figur.

Sidst vi havde et klassehold havde Ancelotti lidt samme overvejelser. Cafu fik frit løb over kanten, og det kunne Carlo tillade sig fordi Rino dækkede af for Cafu. I modsatte side fik Clarence ekstra frirum offensivt, fordi Maldini udgjorde en mere konservativ spillende venstre back. Senere hen ændrede det sig da Serginho blev sat på backen, hvor Ambrosini så fik mere tid på en 8er fordi han skulle gardere for Serginho.

Ift. nutidens hold synes jeg egentlig de offensive prioriteringer omkring Théo, Hakan og Lucas giver mening. Jeg er mere i tvivl omkring Suso, fordi han imo bliver et slags fremmedelement, der ikke rigtig matcher de andre prioriteringer Pioli har gjort offensivt. Hvis Pioli gerne vil prioritere Suso, så kunne han overveje at introducere ”Allegri-backs” hvor modsatte back af boldsiden bliver tilbage på linje, for at opretholde en balance på holdet. Men der er jo altid fordele og ulemper ved et givent træk som der skal overvejes.

Problemet lige nu for Pioli, ift. den måde han hidtil har spillet på, er at finde et svar på hvem de 2 andre foruden Lucas der skal spille på den centrale midtbane.

Begge spillere vil i overvejende grad have defensive pligter, ved at agere sikring for de spillere der har offensivt frirum. Én til at dække ind for Théo/Hakan og én til at dække ind for Lucas/Suso.
Rossoneri
bruger
2. nov. 22:08
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Trænerkabalen slår igen fejl

Skal vi tale om balancespillere, ville jeg synes at Emre Can var et rigtigt spændende bud.

Der er næppe tvivl om at hans tid i Juve er slut og han har den profil vi savner.

Spørgsmålet er selvfølgelig om han er interesseret.
Lentini d.2.
bruger
2. nov. 22:10
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Trænerkabalen slår igen fejl

.. Nå jo, og højresiden af angrebet.

Klubsnak | AC Milan - Trænerkabalen slår igen fejl

1 2 3 ... 3370 3371 3372 ... 3380 3381 3382 Vis alle sider