Luk

bold.snak

Klubsnak | AC Milan - Med ønske om bedre tider..

1 2 3 ... 3381 3382 3383 ... 3390 3391 3392 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Rossoneri
bruger
15. nov. 20:52
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Trænerkabalen slår igen fejl

On that note - Di Marzio skriver at Juve og Szczesny er tæt på at forlænge samarbejdet til 2024

Det lugter altså ikke lige af at Donna smutter dertil.
Lentini d.2.
bruger
19. nov. 23:37
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Trænerkabalen slår igen fejl

Her i landsholdpausen fandt jeg lidt tid til at kigge på vores offensive spil. Det taget ud fra et udgangspunkt omkring xg og sandsynligheder. Det skal siges at Xg ikke giver noget definitivt billede at holdets evne til at skabe chancer, fordi der er nogle usynligheder gemt i xg-statistikken, som den helt enkelt ikke fanger.

3 eksempler til forklaring.

1) Kessiés kæmpe chance ude imod Torino er ikke talt med, fordi han i situationen blev vinket offside. I og med at Kessié (meget ringe i øvrigt) brændte den kæmpe chance, var et VAR-kald ikke nødvendigt, for at omstøde dommen. Den havde ellers bonget ganske meget ud ift. sandsynligheden for mål.

2) Som modsvar er Torregrossa noteret for at misse en kæmpe chance imod os på San Siro, fordi han i situationen ikke blev vinket offside. Den langsomme gengivelse viste at det skulle han have været, men i og med at han brændte den chance var et VAR-kald ikke nødvendigt.

3) Zaza havde en friløber imod os i slutminutterne i kampen mod Torino. Han får ikke afsluttet, da han skvatter i sit forsøg på at runde Donna. Dermed figurer den slet ikke på xg-skalaen.

Dermed sagt at Xg kan give en identifikation, men ikke noget fyldestgørende billede omkring chance-statistikken, både for og imod.

Dermed en selvbestaltet kildekritik. Videre har jeg ikke taget højde for dødbolde og blokerede skud endnu – ikke at jeg tror at det ville tale til Milans fordel at medtage to ret så væsentlige indikatorer.

Ikke desto mindre giver en sammenlægning af hvad man vil kalde mellemstore til store muligheder både for og imod, faktisk et rimeligt præcist billede af hvor klubberne ”burde” befinde sig i rækken. Der vil altid være lidt udstikkere, som fx Cagliari der er meget kyniske i modstanderens felt. Deres gennemsnit skød meget opad efter chanceorgiet imod Fiorentina, hvor de nærmest bare vadede lige igennem efter behag.

Skal vi sige at der er stor margin for ”room for improvement” i Milan, i den offensive afdeling? Ift. til hvad man vil betragte som en stor chance på xg-skalaen, omkring 0,20 < , skaber Napoli, Lazio, Roma og Atalanta alle minimum dobbelt så mange gunstige afslutningssituationer end os. I Atalantas tilfælde næsten tredobbelt(!). Inter og Juventus knap det dobbelte.

Det er kun SPAL, Udinese, Sampdoria og Brescia der scorer lavere ”point” end os (Fiorentina og Torino ligger på samme antal) på den offensive skala. De nævnte mandskaber har alle, hvis man har set nogen af deres kampe, ligeledes enorme offensive problemer.

Sidste sæson levede vi på Rinos evne til at strukturere en defensiv organisation. Den er ligeledes skudt i boven, og er sådan en mellemsuppe hvor man ikke giver oceaner væk, men samtidig ikke kan betegnes noget nær rocksolid. Vi giver en my mere væk i farlige situationer(mellemgode til store muligheder) end Roma, Napoli og Lazio, men klart mere end hhv. Inter og Juventus (derfor også et reelt Scudetto race bare mellem disse to mandskaber pga. deres overlegne defensive statistik ift. den resterende del af ligaen). Atalanta er som sædvanlig halvsløje på den defensive parametre.

Ovenstående betyder dog ikke at Pioli skal panikke, men der er grund til bekymring. Som jeg skrev for nogle uger siden, tror jeg ikke på de offensive problemer bliver løst førend Suso ikke længere er en del af den specifikke ligning. Det bliver dog ikke tilfældet imod Napoli idet både Bennacer og Hakan har karantæne. Med fuldt mandskab synes jeg egentlig ikke Pioli behøver gøre de helt store ændringer, og jeg ville også fraråde ham det, fordi holdet søger en form for tryghed og stabilitet i deres spil og positioner.

Derfor skal han dog tage fremmedlegemer i en kollektiv offensiv alvorlig. Og deraf ville jeg kyle spanieren ud og smide Rafael Leao ind, og i det rent offensive spil bede ham om at være nærmere Piatek, fordi de har vist en vis kemi hinanden imellem i. Defensivt er udgangspunktet det samme som Suso, men uden nævneværdige ændringer fordi han er ligeså lad i det defensive som Suso.

Jeg tror yderligere, i sammenspil med de verserende rygter, at der kommer en eller anden offensiv tilgang i vinter. Det eneste seriøse bud, heraf ment seriøst kilde, er Nicoló Schira der mener vi har lagt et bud på 10mio€ for San Lorenzos 20-årige angriber, Adolfo Gaich. En stor dreng på 1,90, central angriber, der har lidt i fødderne modsat Piateks cementfødder. Det kunne godt ligne en Elliott-signing.

Modsat kunne jeg se Raiola forsøge at hijacke det skifte med at smide Moise Kean, sekundært Zlatan, ind i ligningen af den marathonsforhandling klubben snart skal i gang med, involverende Raiola, omkring specielt Donnarumma, Jack, Romagnoli og måske endda Suso alt efter hvad han vælger af agent. Bliver et interessant give and take udfald. I Donnas situation virker udgangspunkterne parterne imellem, mildt sagt, til at have en gigantisk kløft, der ærlig talt virker meget uoverskueligt at overvinde.
Rossoneri
bruger
20. nov. 10:17
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Trænerkabalen slår igen fejl

Jeg antager at dette er taget over hele sæsonen (?)

I det lys, skal man nok også se på forskellen mellem Giampaolo og Pioli. Jeg har ikke haft tid til samme grundige analyse, men min umiddelbare indskydelse vil være, at der er en relativt markant forskel.

xG mener jeg, i øvrigt, også har en yderligere "usikkerhed" - vægtningen af sandsynlighed for mål, baseret på hvor afslutningen sker. Her er der væsentlig forskel på om det er indenfor eller udenfor feltet. Overordnet set, giver det mening, men det savner nogle væsentlige nuancer. Ikke mindst hvis man som hold, har sat meget af sit spil op efter afslutninger på kanten af feltet.

Men, som du er inde på, så skal det bruges som et pejlemærke, kombineret med det man har set i kampene.

Overordnet set, synes jeg, at vi under Pioli har været langt farligere offensivt. Mod Juventus havde vi syv afslutninger på mål - to mere end hjemmeholdet.

For mig at se, er der et altoverskyggende problem, der har eksisteret under skiftende trænere; manglende boldfasthed på den centrale midt. Det er, efter min overbevisning, nøglen til at få offensiven til at fungere.

Biglia er simpelthen for langsom i både tanke og handling. Det gør at han rigtig ofte får sat sig selv under pres og må slå en befrier.

Sidste år havde Bakayoko nogle af de samme problemer - omvendt havde han dog et ganske andet defensivt bidrag.

Det kan meget vel være at Bennacer har nogle defensive mangler, men Juve-kampen viste hvad det betyder når han spiller sig ud af det første pres.

Et typisk spilmønster i flere år, har været at bolden er gået fra keeper, til CB til back, der, under pres, har slået en aflevering ned langs linjen.

Det betyder at wingen skal modtage bolden med ryggen mod mål og nede i fart - det er vel at mærke svært at lægge pres på modstanderne med det.

Dermed kommer 9eren også til at være meget alene.

Jeg er enig i at Suso udgør et væsentlig problem, fordi han er så langsom i sin boldomgang, men det er faktisk lige før jeg vil påstå, at Kessíe og Biglia udgør et større problem (tænk sig at man skulle høre det fra mig). Dermed ikke sagt, at jeg ikke er enig i at Pioli bør bruge et alternativ; gerne Leao.

Min ønskesigning i januar er helt klart Rakitic. Jeg gad virkelig godt se ham på en 8er sammen med Paqueta og med Bennacer som 6er.
Jeg skal være ærlig og sige, at jeg ikke kender meget til kroatens karaktertræk, men han kommer i hvert fald med noget vindermentalitet, som jeg tror de unge spillere kan spejle sig i.

Og så vil han selvfølgelig bringe en masse kvalitet, hvor Krunic kan lære.

Derudover vil jeg, naturligvis, gerne have Zlatan ind i rotation med Piatek. Dermed ville vi være godt besat på de forreste pladser, selv hvis Suso skulle blive solgt.

En yderligere opgradering, ville være en venstre back med nogle af de samme kvaliteter som Theo.

På afgangssiden ville vi så kunne sende Suso, Kessíe, RR og Borini videre. Der ville samtidig være et meget væsentlig capital gain at hente, så fx tunge lønposer til Zlatan og Rakitic kunne opvejes.

En mulighed var også at skille sig af med Biglia (og en væsentlig lønpost). Det vil naturligvis kræve et alternativ.

Med Caldara tilbage og både Conti og Duarte der spillede en flot kamp i Torino, mener jeg ikke der er grund til at ændre yderligere i bagkæden. Der er også kontinuiteten at tage hensyn til.
Dette indlæg er blevet rettet 20. nov. 10:23 af Rossoneri
Rossoneri
bruger
20. nov. 19:30
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Trænerkabalen slår igen fejl

Di Marzio melder at dagens møde med Raiola omhandlede Zlatan og ikke Donnarumma og Jacks kontrakter. Det betegnes som et indledende møde for, at se på mulighederne for en aftale - altså ikke nogen konkret forhandling.
Lentini d.2.
bruger
20. nov. 23:40
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Trænerkabalen slår igen fejl

@ Rossoneri

Korrekt. Det er for hele sæsonen.

Bedømt ud fra xg alene, og det vil jeg pointere man skal afholde sig fra at besyne det som den skinbarlige sandhed, er der nærmest ingen forskel på Giampaolos 7 kampe i front for Milan kontra Piolis 5 kampe. Giampaolos 7 kampe gav 2,85 gode til store muligheder pr. kamp. Pioli ligger på 2,8 hvoraf langt størstedelen kommer i Lecce-kampen. Til Piolis forsvar har kampprogrammet dog også været en del vanskeligere, end det Giampaolo var udsat for.

Nja, altså langt størstedelen af alle xg-programmer har inkorporeret assisten som en del af sandsynlighedskalkulen. Dvs. at det betyder noget for sandsynlighedsfaktoren for mål, hvorfra oplægget/assisten kommer fra. Hvilket område, og hvilken slags pasning der er ophav til afslutningen, som også afhænger af hoved, højre- eller venstrefod, halv- eller helflugter etc., og deraf synes jeg egentlig det er en ret god indikator, fordi der findes en hel del nuancer indarbejdet i xg systemerne for at give så præcis en indikator som muligt.

Hvis man er datanørd, er der i hvert fald en hel verden at give sig i kast med.
Lentini d.2.
bruger
20. nov. 23:41
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Trænerkabalen slår igen fejl

Rent transfermæssigt, synes jeg det er en svær opgave, der foreligger den sportslige ledelse. Fordi i takt med at man gerne vil give unge spillere tid og plads til at udfolde, samt udvikle talentet, så mangler der en rolig hånd.

Jeg er dog fortrøstningsfuld omkring særligt Paquetá og Bennacer. De er begge rå i kanterne, og skal slibes til. Men jeg kunne lide de interview jeg læste, som osede af meget stor ivrighed og ydmyghed efter at bevise sig selv på en større scene. Deres ivrighed synes også på banen, og navnlig de to kunne måske nok bruge en mand ved deres side, der havde en kølighed i sit spil samt personlighed. Og det er egentlig ikke fordi jeg synes Krunic har været dårligt. Han har faktisk været god. Overraskende god endda.

To andre positioner som stikker ud imo, er Piatek og Suso.

Jeg synes det er ret hårdt når Piatek bliver kaldt for one season wonder, fordi hans bevægelser som angriber er gode og i boksen afslutter han som regel med ret stor kvalitet. Hans problem er at han er den hvide Carlos Bacca. Faktisk har han samme forcer og svagheder som Bacca havde/har. Topfarten uden bold er faktisk ret høj. Fart med bold ved fødderne er modsat urimelig lav pga. manglende teknik. Bevægelserne omkring på banen er gode. Evnen til at holde i bolden med ryggen til mål er urimelig lav. Evnen til at kombinere med medspillere er lavt udviklet. Afslutningerne med højrepoten har som regel stor kvalitet. Venstrefoden eksisterer ikke, mens Piateks hovedspil er marginalt bedre end Bacca.

Umiddelbart betyder det dog ikke at Piatek ikke dur, fordi det handler ligeledes om at have spillere omkring ham, der kan sætte ham i scene. Og nu har vi været slæbt igennem Kalinic, André Silva, Cutrone, Higuaín og Piatek – forskellige type af 9ere. Hvad har alle sammen tilfælles ? Ingen nævneværdig kemi med manden på højrekanten, Suso.

I know – jeg lyder som en hakket grammofonplade – men Suso skal dødpinemig kastes på porten. Han skal simpelthen ud i en fart. Deraf må Mino Raiola meget gerne vise sig sin klækkelig hyre værd. Og gerne allerede fra vinteren af.
Gustenv@rius
bruger
21. nov. 00:10
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Trænerkabalen slår igen fejl

Sportsligt giver det fin mening med Zlatan, men er det ikke planen at få styr på økonomien før man begiver sig ud i den slags handler? Der gik rygter om at han kræver €12 mio. om året for at vende tilbage til Italien, hvilket vel ikke rigtigt passer ind med de problemer Milan pt. står i rent økonomisk.

Jeres lønbudget for denne sæson er f.eks kun €8 mio. mindre end Inter’s, men Inter’s omsætning er så bare €150 mio. større en Milan’s jvf. Swiss Ramble.
Non rispondo a quelli che odiano la Juve, perché il loro é solo un problema psicologico.

36 ★ ★ ★
Milanistar
bruger
21. nov. 07:05
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Trænerkabalen slår igen fejl

Men hvad skal vi med Zlatan? Eneste grund til at hente ham skulle være jagten på en top4-placering, som vi jo allerede har smidt væk for længst. Han kommer jo ikke til at agere andet end forårsunderholdning, og så synes jeg lige så vel, at man kan bruge de penge andetsteds, for eksempel på ham argentineren, som blev nævnt. Selvom det kun er november, så bør fokus allerede nu ligge på næste sæson, hvor folk som Gigio, Suso, Biglia og Borini gerne skal være fortid. Kan ikke se Zlatan spille en rolle på holdet i næste sæson, modsat den unge argentiner.
Lentini d.2.
bruger
21. nov. 08:03
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Trænerkabalen slår igen fejl

@ Gusten

Jo, den økonomiske faktor spiller en enorm rolle. Klubben har lavet et clean slate, og videre barberet i lønudgifterne på en rimelig omhyggelig måde, under sommerens mercato, hvor jeg stadigvæk vil påstå at man formåede at forstærke holdet samtidig (er bevidst om at nuværende position ikke bevidner eller understøtter det statement).

Når man så læser at Zlatan løber rundt med et krav om ca 1mio€ pr. måned, så kan selv den mest tungnemme se og forstå at det taler imod den økonomiske operation man har været igennem med bl.a. ekstraordinære nedskrivninger.

Hvad jeg kan forstå på Fabrizio Romano rapportering om mødet mellem Milan og Raiola, har det også været en meget tidlig sondering af Zlatans interesser. Findes interessen for en tilbagevenden overhovedet i Zlatans verden? Yderligere var det en slags introduktion fra Raiolas side om at han nu varetager interesserne for Suso samt en slags indledning på samtale omhandlende Jacks kontrakt der udløber efter denne sæson.

Spørgsmålet er jo hvorvidt de økonomiske ender kan mødes. Det område virker de ikke rigtig til at have berørt endnu.

Rent kulturelt er der ingen tvivl om at Zlatans tilstedeværelse til være en tiltrængt opgradering, og han vil ingen problemer have med at bære klubben på sine skuldre. Han trives jo i den situation.

Men hvor god er 38-årige Zlatan egentlig ?
Rossoneri
bruger
21. nov. 09:24
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Trænerkabalen slår igen fejl

Jeg mener at Zlatan først og fremmest skal måles på hvor meget bedre han kan gøre de andre og hvilken kultur han kan skabe. For det kan ham; skabe en kultur på egen hånd.

Det er en kæmpe mangelvare i Milan og har været det i mange år. Gattuso var på vej til at skabe noget godt, men det forsvandt med ham.

Dermed må man spørge hvad den "vare" er værd. GdS skriver i dag, at Boban har været i kontakt med Zlatan selv og at man, overfor Raiola, har tilbudt en kontrakt på €6m net for 18 måneder.

Om det tal er €6m eller €10m, mener jeg er fuldstændig ligegyldigt.

Klubsnak | AC Milan - Med ønske om bedre tider..

1 2 3 ... 3381 3382 3383 ... 3390 3391 3392 Vis alle sider