Luk

bold.snak

Klubsnak | AC Milan - Dét ægte Milano!

1 2 3 ... 3399 3400 3401 ... 3488 3489 3490 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Lentini d.2.
bruger
16. dec. 2019 23:30
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Med ønske om bedre tider..

Jeg tvivler på at Pioli har et systemskifte i tankerne i nær fremtid. Han har et hold der er i fremgang præstationsmæssigt. Han har fået indarbejdet en nogenlunde stabil balance, defensivt som offensivt, på holdet. Ville du ændre ?

Yderligere synes jeg man skal passe på med at stirre sig blind på et papir og talkombinationerne. Det som gør sig gældende for fx Theo er hans evne til at angribe rum på rette tid – noget de i øvrigt arbejder intenst med på Milanello. Hans defensiv skal opgraderes udelukkende ved koncentration, hvor han til tider bliver fransk nonchelant, overmodig eller for selvsikker.

Videre synes jeg ikke man gør Romagnoli nogen tjeneste i en 3-mands kæde. Ikke at han gør det dårligt i en 3-kæde. Jeg synes bare han har en hel anden afklaring som en del af en duo.

Overordnet set synes jeg jo egentlig vi skaber de chancer vi behøver for at vinde kampe. Vi har bare ikke mange med en proven record i at lave mål. Piatek er den eneste med to-cifrede antal mål i de senere sæsoner.
Martinovic
bruger
16. dec. 2019 23:34
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Med ønske om bedre tider..

Jeg ville nok ikke ændre, da vi har set fremgang på det sidste. Men hvad vil man ikke gøre for at se Hakan og Suso på bænken?

Flyvende wingback kunne også gøre op for 4-3-1-2. Paqueta vil jo gerne spille 10´eren. Det handler dog om at finde den rette balance, hvis Theo og Conti får frit lejde til at løbe med frem.

Jeg bliver aldrig fan af 4-3-3 med de kantspillere, vi har.
Ondelyneme er et fedt ord!
Lentini d.2.
bruger
17. dec. 2019 00:03
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Med ønske om bedre tider..

Nja, den er svær synes jeg. Jeg kan godt lide Hakan som type - modsat; skal Milans være bundet og båret af Hakan og Suso, med de kontinuerlige humørsvingninger begge spillere nu engang har ?

Leaos problem lige nu er at hans defensive bidrag er.... manglende, er et fint ord. Han slasker lidt rundt.

Jeg blir dog lettere bekymret, og nu også en smule irritabel når vi som alternativ til Zlatan snakker Mandzukic. Zlatan er en unik case. Det er Mandzukic sørme ikke. Og nu har jeg efterhånden talt mig varm til at det er de to sideangribere, som udgør største målmæssige problem snarere end Piatek alene, selvom han også er en problematik.

Om Paquetá vil spille 10er vil jeg skide et stykke. Jeg synes også jeg er en fremragende angriber - gør det mig nødvendigvis mest brugbar i den position ? Det er fint at de synes noget eller har en holdning omkring deres kvaliteter. Det gør det dog ikke nødvendigvis til et sandhedsserum.
Lentini d.2.
bruger
17. dec. 2019 00:31
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Med ønske om bedre tider..

Generelt ift. Transfermarkedet mener Di Marzio at vi kigger på en forstærkning til hver kæde.

Ift. forsvaret er der mest fuss omkring Todibo, som virker i overskud i Barcelona. Barcelona skulle iflg. Romano have tilbudt os Carles Alena til midtbanen på en aftale der ville indeholde en tilbagekøbsklausul. Det var noget vi vendte tommelfingeren nedad til. Det samme rygte har været fremme omkring Todibo. Der er en del stolthed der skal sluges for at indgå sådan en aftale. Jeg kender dog ikke Todibo særlig godt.

Førsteprioriteten skulle være Merih Demiral. Han er imo en fantastisk spiller. Der er en del klubber som summer omkring ham, men hidtil har Paratici insisteret på at han ikke er til salg. Og det giver god mening. Det, som ikke giver god mening, er hvor langt Demiral er nede i køen hos Sarris foretrukne. Jeg kan dog ikke helt spotte hvor pressede Juventus er på capital gain her til vinter, efter de mislykkedes med stort set alt omkring salg i sommers på deres dyre halv gamle spillere. Det virker dog som et long shot overall.

Midtbanen kan jeg ikke blive helt klog på, hvad det er de synes der mangler.
Angrebet drejer det sig om Ibrahimovic. Hvorvidt det bliver aktuelt, synes jeg er svært at blive klog på. De Laurentiis virker pludselig til at have andre tanker i Napoli, men han jo lyve. Og hvad man kan forstå på Di Marzio, Romano etc., så er Zlatan ikke specielt imponeret over det kontraktforslag man har fremlagt, hvor de 18 måneder er underlagt en CL-kvalifikation, hvorimod Zlatan skulle kræve 18mdr lige ud. Så er der nogle finanser, som skal nå hinanden også.

Jeg kan sagtens se idéen i Zlatan, selvom jeg kan frygte at det vil gå meget udover fx Leao. Jeg så dog allerhelst en til højre angrebsside, der bevæger sig og modtager i fart.
Rossoneri
bruger
17. dec. 2019 07:48
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Med ønske om bedre tider..

Jeg skal lige indskyde at min snak om 3-5-2, er baseret på en teoretisk anskuelse af den bedste udnyttelse af holdet.

Jeg mener, at både Piatek og Leao fungerer bedst i en tandem. Piatek fordi han ikke skal falde ned i banen og agere spilstation. Det er bestemt ikke der hans styrke ligger.

Omvendt behøver både holdet og Leao en spiller der trækker noget opmærksomhed og dermed skaber rum for ham at angribe fra en lidt dybere position.

Jeg er vild med Theo - skulle man finde et sammenligningspunkt ville det være Marcelo. Men heri også begges meget store defensive kvaler.

For holdets balance, ville jeg klart foretrække en ekstra CB, der kunne agere backup i de rum han efterlader.

Tanken om WBs handler også om stærk fokus på, at få slået masser af kvalificerede indlæg i boksen.

Det mener jeg er en forudsætning for Piateks succes.

En tre-back kæde ville også give lidt bedre balancere ift de boldtab Bennacer fortsat har.

Overordnet set, kan jeg egentlig godt acceptere disse boldtab. De er en konsekvens af Bennacers spillestil og den mener jeg man skal fremelske. Enhver lærings- og udviklingsproces kræver accept af fejl.
Omvendt må man naturligvis søge, at justere for disse forventelige fejl.

Ofrene må være Suso og Kessíe, udover naturligvis Borini. Sidstnævnte er dog blot ikke i trænerens planer, uanfægtet taktiske overvejelser.

Dermed ser jeg Jack, Paqueta, Krunic og Hakan til 8er positionerne.
Leao og Samu til seconda punta´en mens Piatek er eneste alternativ til 9eren.

Dermed mangler vi en 9er og en CB.

Men som sagt, det er mit besyv. Flere medier har dog skrevet, at Pioli kraftigt har overvejet netop en 3-5-2 / 3-4-1-2 hvis Zlatan skulle komme til.

Desværre anser jeg dette som højst usandsynligt. Mit bud er, at han og Carletto bliver genforenet i Everton.
Martinovic
bruger
17. dec. 2019 08:56
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Med ønske om bedre tider..

Demiral er begyndt at få spilletid. Måske fordi Juve vil holde på ham eller måske for at teste hans niveau. Jeg tænker ikke, at han er realistisk længere.

Todibo er også spændende, men Barcelona kan stikke deres tilbagekøbsklausuler op, hvor solen ikke skinner. Vi skal ikke være udviklingsklub for dem.
Ondelyneme er et fedt ord!
Rossoneri
bruger
17. dec. 2019 09:35
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Med ønske om bedre tider..

Todibo er også spændende, men Barcelona kan stikke deres tilbagekøbsklausuler op, hvor solen ikke skinner. Vi skal ikke være udviklingsklub for dem.

Jeg er sådan set overordnet enig.
Men lige omkring CB positionen mener jeg, at det kræver lidt perspektiv.

Duarte er købt som udviklingspiller og vi har ligeledes Gabbia. For mig at se, bør vi ikke have flere unge spillere der skal køres ind på holdet. Men vi har dog et akut problem henover foråret, med Duartes skade og en Caldara der først for alvor tager hul på sin Milan-karriere nu.
Derfor synes jeg egentlig det er fint at hente en spiller ind på rent lån.

Min drøm er, at vi henter Alderweireld på en fri til sommer, omend der desværre nok findes mange andre mere interessante destinationer. Men det vil, ikke desto mindre, præcis være den type spiller vi har behov for. Lovren kunne ligeledes være et bud (har kontraktudløb i 2021).

Jeg synes også Demirel ser rigtig spændende ud. Men hvem skal hjælpe med hans udvikling? Jeg mener klart vi savner en leder til forsvaret. Jeg bander stadig over hele Bonucci-affæren. Jeg er sikker på, at verden havde set anderledes ud hvis han stadig var der.
Milanistar
bruger
18. dec. 2019 03:33
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Med ønske om bedre tider..

Mange interessante betragtninger i denne tråd.

Jeg er positivt overrasket over Piolis effekt på holdet. Specielt er jeg enig i, at Theo og Bennacer samt Jack ligner spillere, der løfter resten af holdet fordi de er faldet godt til i systemet. Derimod ligner specielt Hakan en Bambi på glatis, hvorfor det da snart må forventes at han bliver ofret.

Om vi skal spille 3-5-2 lige nu, er jeg ikke helt sikker på. Men jeg er enig i, at det ville gavne både Leao og Piatek. Det efterlader bare nogle men´er omkring hvad vi så skal stille op med Castillejo, Suso og til dels Hakan. Sælge dem alle, og hente en ekstra 9´er samt en backup til WB? Det bliver svært.

Jeg kunne godt tænke mig snart at se en Gabbia få nogle kampe. Slår vi ikke Atalanta har vi alligevel ikke noget at spille for i ligaen, så vi kan lige så godt bruge denne sæson på at udvikle potentialet frem mod næste sæson, ikke? Musacchio er forhåbentligt fortid til sommer, og hvis truppen holdes nogenlunde konstant til næste sæson, så kan vi stå klar med en slagkraftig 3-5-2 med et rent italiensk forsvar, Bennacer, Jack og Paqueta på midten, Theo og Conti på kanterne, og Leao+Piatek/en anden på toppen. Gabbia skal gerne være næste skud på stammen i forhold til det med at udvikle egne spillere :-) så derfor har vi ikke brug for Todibo eller Demirel imo.
Sempre Milan.
Rossoneri
bruger
18. dec. 2019 04:42
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Med ønske om bedre tider..

Apropos syatemskifte, melder GdS, at Pioli kraftigt overvejer en 4-4-2 mod Atalanta.

Jeg synes det så rigtig spændende ud, da Gattuso testede det af sidste år. Og generelt ser jeg, som skrevet, at det vil gavne både Leao og Piatek at spille sammen.

Det store spørgsmålstegn i en 4-4-2, må være Paqueta. En central midt med ham og Bennacer vil næppe gå godt.

Pioli har testet ham af som højre wing tidligere, hvilket vel må ses som eneste alternativ.
Martinovic
bruger
18. dec. 2019 08:36
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Med ønske om bedre tider..

Paqueta er ude mod Atalanta, og jeg tror ikke, Pioli har nosser til at bænke Suso.

4-4-2 er fint, men vil det bremse vores backs?
Ondelyneme er et fedt ord!

Klubsnak | AC Milan - Dét ægte Milano!

1 2 3 ... 3399 3400 3401 ... 3488 3489 3490 Vis alle sider