Luk

bold.snak

Klubsnak | AC Milan - Tilbage i Europa!

1 2 3 ... 3488 3489 3490 ... 3711 3712 3713 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Lentini17
bruger
19. feb. 18:54
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Dét ægte Milano!

Jeg hopper i opposition og er kraftigt imod.
Martinovic
bruger
19. feb. 19:14
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Dét ægte Milano!

Rangnick er repræsentant for et knivskarpt koncept (baseret på Sacchis), han har stor erfaring med talentudvikling og så er der næppe tvivl om, at hans scoutingnetværk er blandt de bedste på kontinentet.

Jeg må indrømme at jeg ville være meget positivt stemt.


Det er interessant, hvad han har lavet med Leipzig. Jeg må bare sige, at jeg er skeptisk, når det kommer til at overføre det til Milan.

I Italien vinder man ikke noget med talenter. Alle topholdenes største profiler er de rutinerede og prøvede spillere.

Jeg krydser fingre for Allegri eller en træner på den hylde. Kan vi så beholde Zlatan, hente Thiago Silva og en lille håndfuld erfarne spillere mere, vil jeg helst sætte mine penge på det.
Mojn do!
Rossoneri
bruger
19. feb. 19:48
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Dét ægte Milano!

I Italien vinder man ikke noget med talenter. Alle topholdenes største profiler er de rutinerede og prøvede spillere.

Jamen, det ene udelukker jo ikke det andet. Blot fordi man udvikler talenter, behøver man jo ikke udelukkende at gøre det.

Men hele præmissen for at have etablerede profiler på sit hold er, at man har økonomien til at hente og aflønne spillere fra øverste hylde. De kommer jo ikke bare og banker på døren med tilbud om gedigen lønnedgang, blot fordi Allegri sidder på bænken.

Her handler det om nyt stadion og at Gazidis får fingeren ud af røven og lukker nogle aftaler der er Milan værdige.

Kommer den del på plads, er der vel næppe tvivl om, at klubben også tilføjer nogle champions. Men det kan bare ikke ske før det økonomiske grundlag er på plads. Og jeg kan heller ikke forestille mig, at Rangnick, i et sådant scenarie, ville have indvendinger mod at hente topnavne (såfremt de passer ind i konceptet). Enhver træner ønsker vel at vinde.

Jeg vil dog påstå, at man ikke kan drive fodboldklub som vi gjorde i 80erne og 90erne, hvor strategien går på at støvsuge markedet for stjerner. Ja, se bare hvad der er sket med Man City og mon ikke PSG bliver kigget gevaldigt efter i sømmene også?

Dermed er det en regulær nødvendighed, at man a) kan finde de største talenter, b) kan tiltrække dem og c) kan udvikle dem. Det kræver et helt klart koncept hele vejen igennem klubben.

Allegri har en regulært dårlig track record med at udvikle unge spillere. Desuden er hans stil ikke noget der rimer på den erklærede strategi om at være et underholdende fodboldhold.

Jeg har i øvrigt svært ved at finde logikken i, at Zlatan kun bliver hvis der kommer et etableret trænernavn (hvilket jeg nu også vil mene Rangnick er). Hvorfor så komme til klubben med Pioli ved roret?

Det der med at tro, at det hele løser sig med etablerede spillere og en "toptræner" ved roret, mener jeg også er en fejltagelse.

Se pĂĄ det der vel er verdens bedste hold lige nu, Liverpool.
De gik også for en "spændende" træner. Men han kom med et fuldstændig fasttømret koncept og en strategi som klubben har taget til sig. Det betyder at man finder spillere der passer ind og som dermed bliver en del af en "enhed".

Det samme kan siges om hold som Atalanta og Lazio, hvis vi skal kigge mod "egne" breddegrader. De fungerer så godt, fordi de enkelte spilleres kompetencer matcher (mere eller mindre) 1:1 med spilkonceptet. Samtidig ved alle præcis hvad deres roller er og de har en virkelig god intern forståelse.
Immobile udtalte i dag (selvfølgelig med et glimt i øjet), at Luis Alberto kender ham bedre end hans egen kone.

Og det er netop dét der tiltrækker mig ved Rangnick - han kommer med en samlet pakke. Et koncept, en filosofi og en strategi. Nuvel, det kræver naturligvis, at klubben omfavner denne strategi, men hvorfor skulle man ellers kigge den vej?
Rossoneri
bruger
20. feb. 22:02
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Dét ægte Milano!

Vores billetsalg er steget 7,5% ift sidste sæson. Og siden 15/16 sæsonen hvor tilskuerne i den grad blev hjemme, er det steget med næste 39%.

I de tal findes selfølgelig også forklaringen på, hvorfor det et så vigtigt med eget stadion.
Lentini17
bruger
21. feb. 10:21
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Dét ægte Milano!

Det gik lidt hurtigt sidste dag med min opposition imod en evt tilgang af Ralf Rangnick. Havde lidt tanker bag.

Og det handler egentlig ikke så meget om Rangnick som træner. Han er dygtig. Det har han bevist af flere omgange. Og videre er han en af hjernerne bag Leipzigs succes, hvor en meget strømlinet strategi har givet dem succes.

Alt det fodboldmæssige er sekundært for mig i den her diskussion.

Det primære for mig, er at jeg har meget svært ved at skulle acceptere endnu en rokade på ledelesniveau. Jeg forholder mig mere til Bilds rapporteringer, idet jeg anser omfanget af posten L´Equipe præsenterer, som urealistisk.

Jeg er en smule træt af tilgangen, græsset er altid grønnere hos naboen, som jeg syns alt for ofte har kendetegnet Milan de senere år.

En art managerpost, som det Bild referere til, vil effektivt gøre først Massara overflødig. Ydermere, kender man bare lidt til Rangnicks stil og person, vil han kræve stor indflydelse på rekrutteringen. Der vil han kollidere med Boban og Maldini. Det er naturligvis svært at specificere præcist hvad "stor indflydelse" dækker over, som vil kunne diskuteres til hudløshed alt efter subjektive vurderinger.

Historien med Rangnick viser at i Hoffenheim og specielt Leipzig(hvor han mere eller mindre har tegnet en hel klub) hvor hans mening fyldte meget, havde/har han succes.

Men i større klubber, fx Stuttgart og Schalke, hvor hans tyngde vejede mindre endte det knap så godt. Umiddelbart vil jeg vurdere at situationen i Milan vil ligne mest situationen han stod i hos hhv Stuttgart og Schalke. Jeg har, omend hvor mange ja-hatter jeg iføre mig, svært ved at se kombinationen med Rangnick, Boban og Maldini ende som en succes. De fylder helt enkelt for meget, alle tre. De taler ikke engang samme sprog, literally. Hvad jeg kan forstå på Maldini, syns han ikke profilen(Rangnick) passer på det de søger. Og jeg tager særlig notits i hans udtalelse, fordi det er en afvaskning af den tanke. Og pt er han den sportslig ansvarlige for Milan - derfor burde Rangnick slet ikke være et tema til diskussion.

Dermed kommer den, ideen om Rangnick, andetsteds fra i klubben, fordi rygterne er for mange til, at man kan henkaste de som det rene opfinderi fra en obskur journalist. Og pilen peger imod Gazidis. Min skepsis, indrømmet, imod den mand er stadig støt stigende - efterhånden af flere årsager.

Jeg sidder tilbage, undrende, med tanken om; er det nødvendigt med så kraftigt et overhaul af magtbalancerne i den sportslige ledelse? Fordi det vil kræve et noget større ledelsesrum for træneren, hvis denne skal hedde Rangnick.

Man kan også anskue det anderledes, og forsøge at vurdere; har Boban og Maldini været en succes? Og har de haft forudsætningerne til at blive en succes ? Jeg synes ikke man kan betegne det som en bragende succes, idet resultaterne fortæller deres tydelige sprog. De ramte et stort miss med ansættelsen af Giampaolo, som viste sig ingenlunde i stand til at manøvrere i en klub på Milans størrelse. Personligt tror jeg heller ikke rigtig på at Pioli kan tage holdet meget videre end tilfældet er pt.

På spillerrekrutteringen har de dog imo ramt rigtigt på størstedelen. Ingen af spillere har tabt værdi, nogen endda taget et væsentlig hug opad, alt imens man har skåret væsentlige mio€ af i lønninger. Yderligere har de igen og igen påpeget værdien i at have spillere med en vis erfaring fra topniveau, som de unge kan læne sig op af, hvis man vil optimere yderligere. Og erfaring behøves jo ikke at være +30år. Erfaring kan også være ca 20-25 internationale kampe i hhv EL eller CL, eller en kombi.

Der kom dog først lyd igennem på den kanal til vintervinduet. Et halvt år for sent. Det falder imo tilbage på Gazidis, snarere end M&B, og hans ensidige fokus på budgetter og værdiskabelse af de unge aktiver.

Maldini og Boban ved om nogen hvad det vil sige at være ung i Milan. At have store profiler som Baresi, Tasotti, Gullit og Rijkaard at støtte sig op af i det daglige og sætte en høj standard. Hvad ved Gazidis om det?

Dermed anskuer jeg også Gazidis som en nulbon rent fodboldmæssigt.

Umiddelbart ville jeg pege på at Gazidis´ forelskelse i Rangnick ligger i det fact at man i Leipzig ikke rekruttere spiller over 24, og har haft succes med det. Det passer som fod i hose til hans evindelige fokus på værdiskabelse af unge aktiver.

Det han er blind overfor imø, er hvor Leipzig startede fra og hvilke økonomiske ressourcer de havde ift konkurrenterne dengang, og hvilken årrække det har taget dem at nå hvortil de er idag. Han er blind overfor Milan ikke er Leipzig. Italien er ikke Tyskland - kulturelt og sprogligt er der ret store udfordringer. Milan er globalt. Leipzig er nationalt, nok snarere regionalt. Der er en verden til forskel på det eksterne pres Rangnick vil opleve.

Hvis Gazidis trykker på aftrækkeren til denne ide, får vi en ny ledelsesmæssig omstrukturering. Det er han tvunget til, fordi Maldinis ord er ret tydelige. Og jeg ønsker ikke et nyt scenarie a la da Barbara ansatte Seedorf imod Gallianis ønske. Så snart der var problemer for Seedorf, lod Galliani ham hænge til tørre uden opbakning. Det vil være det samme hvis Gazidis presser Rangnick nedover hovedet på Maldini og Boban. De har ingen aktier i den ansættelse, sågar været imod profileringen. Hvorfor skulle de bakke ham op?

Milan har brug for kontinuitet fremfor så meget andet. Derfor er jeg ikke fan af den her ide. Og jeg er slet ikke fan af Gazidis pludselig skal agere fodboldkender, hvor hans motivation er økonomisk snarere end sportsligt. Og nu er en del af hans lønpakke aktier, så jeg tillader mig at betvivle den her motivation for det fodboldmæssige, han pludselig udviser.

Iflg Christian Falk, journalisten hos Bild, som har insisteret på denne kontakt mellem Ralf Rangnick og Milan, skal der tages en beslutning indenfor de kommende 3-4 uger. Der ligger et udspil, som dog ikke er underskrevet. Rangnick skulle være meget interesseret. Spørgsmålet er så hvorvidt Gazidis trykker på knappen.

Det blev langt. Beklager.
Martinovic
bruger
21. feb. 10:39
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Dét ægte Milano!

Det er vildt interessant, hvad der kommer til at ske.

Hvis Gazidis har magten og vil have Rangnick, er den stigende formkurve, holdet har haft siden januar nul og nix værd, for hverken Gazidis eller Rangnick vil beholde Zlatan eller Kjær. Det tror jeg i hvert fald ikke.

Derfor krydser jeg ogsĂĄ fingre for, at der ikke er hold i de rygter. Som du skriver, sĂĄ er Milan ikke Leipzig og italiensk fodbold er ikke som tysk fodbold.

Rygterne om nye ejere er også ret døde for tiden. Det er noget tid siden, der har været nævnt noget om Arnault.
Mojn do!
Lentini17
bruger
21. feb. 10:58
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Dét ægte Milano!

@ Martinovic

Nu bragte du selv Allegri på banen. Bare for notits; han er out of question. Han har en lønpose, vi slet ikke kan honorere, hvis ikke der snart bliver lavet større sponsorater eller CL fodbold blir en aktualitet. Han vil også have krav til investeringer i holdet, som vi heller ikke vil kunne honorere. Det er den økonomiske virkelighed man må forholde sig til.

Rent personligt er han imo heller ikke den rette profil.

Med alt det sagt; for eksemplets skyld kan vi godt bruge Allegri.

Hvis Boban og Maldini mener han er den rette profil, vil de også acceptere en større indflydelse fra hans side. Hvis de ikke mente det, og han blev trukket nedover ørerne på dem, nok knap så meget og der vil være grundlag for skærmydsler. Og når Maldini er så utvetydig i sine udtalelser omkring Rangnick har du imo et større grundlag for interne problemstillinger, som virkelig ikke er det vi imø har brug for.

En ny træner blir dødpinemig nødt til at blive udpeget af den sportslige ansvarlige. Selvfølgelig skal Gazidis indover den beslutningsproces, fordi det er ham som rent økonomisk tegner butikken. Men hele rekrutteringsfasen er Maldinis. Ikke Gazidis´. Maldini. Det er Maldini der har den daglige gang i det sportslige, og derfor de bedste forudsætninger til at pinpointe hvad det er for profilering af træneren, holdet skal have.

Det er jo trods alt det han er ansat og bliver betalt for. Og det var endda Gazidis som smed det ansvar i skødet på ham, for et halvt år siden.
Martinovic
bruger
21. feb. 12:11
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Dét ægte Milano!

Alternativt skal vi håbe på en træner, der kan trylle. Nu har vi haft så mange trænere, som efter min mening svarer til hylde to og tre. Skal vi rykke os, skal vi finde en træner, der taktisk kan skubbe holdet det sidste stykke.

Pioli er ok, men han kommer ikke til at sende klubben i top4.

Jeg gider ikke en spansk træner. Marcelino er rygtet til, men vi skal have en træner, der kan organisere en god defensiv, og det tvivler jeg på, at han kan.

Jeg frygter, det bliver en krig mellem Gazidis og Maldini/Boban til sommer, og det er det sidste, klubben har brug for.
Mojn do!
Lentini17
bruger
21. feb. 13:35
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Dét ægte Milano!

Hehe, hvis der er noget Marcelino er "berygtet" for, så er det faktisk hans organiseringsevne. Han er lidt atypisk spansk på den facon. En del mere pragmatisk som fx Rafa, dog uden at indbyde til flere paralleller med æblekinderne.
Ibraleoni
bruger
21. feb. 14:40
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Dét ægte Milano!

@Lentini

Læser altid gladeligt dine længere indlæg. Har du et realistisk bud på en træner du mener kan det vi har brug for?

Klubsnak | AC Milan - Tilbage i Europa!

1 2 3 ... 3488 3489 3490 ... 3711 3712 3713 Vis alle sider